home forum contact
 
  Velkommen
Gæst
Søg
 
SENEST AKTIVE EMNER
Glemt din kode?
Registrer
Dato Forfatter Forum Emne
15 Maj 2025, 21:08 szukizek Blogkonkur... Blogkonkurrencen 2025 ...
15 Maj 2025, 11:37 Eraticator Omklædning... Sommer opdatering
15 Maj 2025, 11:19 mmb79493 Baren Casino
12 Maj 2025, 10:08 g00n Blogs Minimalistic 2020
09 Apr 2025, 19:48 andersnomanni Blogs SAF Challenge
04 Apr 2025, 14:43 valverde4ever Pro Cyclin... Cycling Career - Kan d...
27 Mar 2025, 15:21 NAsMaR Blogs Lutz Pfannenstiel FM22...
Antal Registrerede Brugere: 23570
  2 Brugere, 596 Gæster Online.

Indlæg: 1133080 over 31388 Emner
Nyeste Bruger: mmb79493
FORUM
+  FmFreaks Forside
|-+  Forum: Andre Managerspil
| |-+  Nostalgi
| | |-+  Kategori: Blogs fra de ældre udgaver
| | | |-+  De spartanske
0 Brugere og 0 Gæster læser i øjeblikket dette emne.
Sider: 1 ... 10 11 [12] 13 14 ... 19 Udprint
Forfatter Emne: De spartanske  (Læst 49614 gange)
SirToby
Manager
********

Offline Offline


 
Sv: De spartanske
« Svar #165: 06 Apr 2007, 15:48 »

Blyth tæt på oprykning
23. april 2016

Så er der kun to runder tilbage af League Two, og vi er utrolig tæt på en direkte oprykning. De fire kampe, der er spillet siden sidst forløb som følger.

I 41. runde skulle vi spille sæsonens på papiret måske sværeste kamp. Det var ude imod 1’eren, Oxford. Det gik dog rigtig godt spillemæssigt, og vi burde have scoret to-tre mål. Desværre gik det ikke sådan, og i stedet vandt hjemmeholdet med 1-0. Meget ærgerligt.

En lille smule held havde vi til gengæld med os i den følgende kamp. Vi vandt nemlig over Cheltenham på et sølle frisparksmål scoret af Robbie Foy.

Endnu en sejr blev hentet i fjerde sidste runde. Sako sikrede med sine to scoringer en fortjent 2-1-sejr. Vi lå nu på 3. pladsen, som giver direkte oprykning.

I 44. runde scorede Sako igen to mål og kom op på sit 17. sæsonmål. Jenkins scorede også i denne kamp imod Barnet, som endte 3-0. Denne sejr har fået os op på 2. pladsen med fire point ned til 4. pladsen. Der skal dermed gå meget galt, hvis vi ikke skal snuppe en oprykning.
Logged

Dusty78DK
Manager
********

Offline Offline


 
Sv: De spartanske
« Svar #166: 06 Apr 2007, 19:27 »

Det ser jo godt ud, krydser fingre for at du går hele vejen  Smiley
Logged

SirToby
Manager
********

Offline Offline


 
Sv: De spartanske
« Svar #167: 06 Apr 2007, 21:48 »

Blyth hits back
8. maj 2016

Oprykningen er hjemme! Trods et nederlag i de to sidste runder er vi nu tilbage i League One. Den anden kamp blev dog også vundet, hvorfor der ikke var den store fare på færre.

Sæsonens anden sidste kamp var ude imod Brentford. Hjemmeholdet havde en af sine gode dage og skabte en stor mængde chancer. De vandt da også fuldt fortjent 2-0. Vi beholdt 2. pladsen trods nederlaget, og der var nu to point ned til 4. pladsen, Chesterfield. Chesterfield skulle dog møde 3’eren, Darlington, i sidste runde, og oprykningen var dermed så godt som sikret, da de øvrige hold ikke truede.

Al denne snak blev heldigvis ikke nødvendig, da sæsonens sidste kamp blev vundet med 3-1 ude over Notts County. Sejren kunne vi helt sikkert takke Sako, som scorede hattrick og rundede sit 20. sæsonmål.

Før årsskiftet så det rigtig skidt ud for os, da vi tumlede rundt under midtplaceringerne. Men som det nye år skred frem kravlede vi højere og højere op i tabellen og endte på en flot, flot 2. plads. En placering, som jeg ikke havde turet håbe på ved nytår.

Morike Sako blev for fjerde gang topscorer for klubben. Utroligt som han bliver ved, men han er efterhånden ved at se lidt slidt ud med sine 34 år og dalende evner.
20-årige Edward Horne fortsætter også med gode takter, og i denne sæson kom han op 12 assists, hvilket var det højeste i klubben.
Spillemæssigt var Stuart Brazier over hele sæsonen nu den bedste, og han opnåede fem mål, fire assists og seks gange blev han kåret til kampens bedste spiller.
Logged

SirToby
Manager
********

Offline Offline


 
Sv: De spartanske
« Svar #168: 09 Apr 2007, 11:48 »

Opstarten i League One
24. august 2016

Den nye sæson har taget sin begyndelse. Som sædvanlig er der hentet spillere, spillet venskabskampe og så er ligakampene også så småt sat i gang.

Vores årlige venskabskamp imod Charlton endte, som den også gjorde sidste sæson, uafgjort, 1-1. Derudover er det blevet til en 6-2-sejr over Kilmarnock, hvor Stephen Thompson med et hattrick på godt ti minutter var dagens mand i skysovs. Vores tre andre kampe endte alle 2-2.

Der er blevet hentet fire nye spillere til denne sæson, alle har dog ikke været med fra start. Den 33-årige forsvarsspiller, Roger Johnson, er den eneste af dem, der er blevet sikret inden sæsonstart. Senere er så Jamie McCluskey, Jake Turnbull og Zak Whitbread købt. To venstre midtbanespillere, som jeg havde min grund til at hente. Formanden i klubben gjorde nemlig, som jeg havde frygtet: Solgte vores tredje guldfugl, Edward Horne for 23 mio. kr. Dermed er alle vores tre stortalenter, som blev hentet for et par år siden, væk, men vi har så fået godt 70 mio. kr. den anden vej.

Premieren i League One var ude imod Kidderminster. Vi er blevet spået en 20. plads, Kidderminster en 13. plads. Kidderminster levede da også nogenlunde op til forventningerne, da de nuppede en spinkel 1-0-sejr på et sølle straffespark. En dum måde at tabe på, da vi faktisk havde flest afslutninger. Roger Johnson blev i øvrigt kåret til Man of The Match i sin debut.

Umiddelbart efter kampen brokkede jeg mig over dommeren, som havde givet straffesparket. Det skulle jeg aldrig have gjort, og jeg fik en dom, der betød, at jeg skulle se den følgende kamp fra sidelinjen.

Det fik heldigvis ikke den store betydning for os, og de 7304 tilskuere der var mødt til hjemmekampen imod Southend fik noget for pengene. Hele otte mål blev scoret, hvoraf fem af dem var scoret af os. McCluskey (i sin debut), Jenkins, Kee, Heslop og Colin kom på tavlen i det særdeles underholdende opgør.

Desværre er vi kommet ned på jorden igen med to nederlag på 2-0 og 2-1 til hhv. Bournemouth og Shrewsbury. Det var to nederlag, hvor modstanderen skabte en del mere end os.
Logged

Dusty78DK
Manager
********

Offline Offline


 
Sv: De spartanske
« Svar #169: 09 Apr 2007, 11:51 »

Giv ikke op! Jeg tror du bliver i ligaen denne gang!
Logged

mrfair
Gæst
 
Sv: De spartanske
« Svar #170: 10 Apr 2007, 14:42 »

Super lækkert med alle de updates. Bare blive i det tempo! Tillykke med oprykningen og held og lykke med at etablere dig i ligaen.
Jeg er sikker på at Blyth nok skal klare det. Jeg tipper faktisk play-offs i næste sæson.
Logged

mrfair
Gæst
 
Sv: De spartanske
« Svar #171: 17 Apr 2007, 09:27 »

FYI: Nu er det en uge siden sidste update.
Logged

SirToby
Manager
********

Offline Offline


 
Sv: De spartanske
« Svar #172: 24 Apr 2007, 19:49 »

Ja, det må I undskylde. Spiller på et andet spil i øjeblikket, men jeg regner stærkt med at vende tilbage til Blyth.
Logged

mrfair
Gæst
 
Sv: De spartanske
« Svar #173: 25 Apr 2007, 13:12 »

FY! Ser du andre...
Logged

ZhotLog
Gæst
 
Sv: De spartanske
« Svar #174: 26 Apr 2007, 19:23 »

9/10 af alle forhold udsættes for utroskab...
Logged

SirToby
Manager
********

Offline Offline


 
Sv: De spartanske
« Svar #175: 27 Apr 2007, 19:02 »


Så er jeg tilbage med en opdatering fra Blyth, hvor der er spillet ti kampe siden sidst. Datoen har rundet den 15. oktober.

Tidligt exit i Carling Cuppen
I Carling Cuppens 1. runde skulle vi en tur til Hull. En opgave der umiddelbart måtte blive betegnet som svær. En lynhurtig scoring fra Hulls Norman Armstrong gjorde vores spinkle håb om en billet til 2. runde mindre. Championship-holdet fortsatte deres dominans igennem hele kampen, dog uden at nette flere gange. Sølle to afslutninger havde vi, de blev ikke udnyttet, og vi var ude af turneringen.

Tilfredsstillende resultater får Spartans over stregen
I 5. runde af League One skulle vi på en forholdsvis svær opgave ude imod Gillingham. Vi var dermed også ganske tilfredse, da der til slut stod 0-0 på måltavlen.
Tilfreds kunne jeg også stille mig med resultatet i denne følgende kamp, da vi sejrede på 2-1 på to kasser af angriberen, Lee Jenkins.
Som oprykker skal vi være begejstrede for et point på udebane, og det var vi også, da vi via en 3-3-kamp hentede et enkelt point i Blackpool.
Efter tre kampe, som vi var gået ubesejret igennem, gik vi ind i en dårlig stime. Vi spillede tre kampe imod Wycombe, Stockport og Walsall og tabte med henholdsvis 0-1, 0-1 og 0-3. Ikke optimalt, at vi ikke fik scoret et eneste mål, og derfor var selvtilliden hos spillerne ikke ligefrem i top.
Vi lå under stregen nu, men med udsigt til tre hjemmekampe på Croft Park var der gode muligheder for point. Vi lagde da også godt ud med en 3-0-sejr over Grimsby foran 5929 tilskuere, et tal der blev forhøjet med godt 800 til den efterfølgende kamp imod Stoke. Desværre fik de ikke samme underholdning som i den forrige kamp, da deres Blyth-drenge spillede 1-1.
Slutteligt har vi fået en god moral tilbage i spillerne, da store Leeds blev banket med 1-0 foran intet mindre end 7162 mennesker.
Med syv point i de seneste tre kampe er vi kravlet over nedrykningsstregen og ligger i øjeblikket placeret som nummer 18.

Skaderne driller
Skaderne hagler i øjeblikket ned over os, og vi har hele fem midterforsvarsspill ere ude med skade pt. Samtidig har vi midtbanespillerne, Kalala og Taylor ude, samt de to forwards, Lee Jenkins og Stephen Thompson. Og det er ikke kortvarige skader, der er tale om, men vi kan kun håbe på, at det ikke får den store betydning.
Logged

ZhotLog
Gæst
 
Sv: De spartanske
« Svar #176: 27 Apr 2007, 19:29 »

Godt at du er tilbage!
Nice nok, bare hold dig over stregen i denne sæson, og så se hvad det kan drives til de næste par sæsoner... Dog trist med alle skaderne Skuffet
Logged

SirToby
Manager
********

Offline Offline


 
Sv: De spartanske
« Svar #177: 27 Apr 2007, 19:35 »

cube skal i øvrigt takkes for det pæne news-billede.
Logged

cube
Manager
********

Offline Offline

 
Sv: De spartanske
« Svar #178: 27 Apr 2007, 19:54 »

cube skal i øvrigt takkes for det pæne news-billede.

Hehe.. any time Smiley
Logged

Tjek mit kunst/design ud på KasperPyndt.dk

SirToby
Manager
********

Offline Offline


 
Sv: De spartanske
« Svar #179: 29 Apr 2007, 19:10 »


Uheldigt nederlag til bundprop sænker selvtillid
Vi er hoppet ind i år 2017 og har netop spillet vores anden kamp i det nye år, som er den 15. kamp siden sidst. Kampen, som var imod Southend, endte med et nederlag, og dem har der været mange af. Vi spillede godt fra starten af og dominerede, men i stedet for et føringsmål til os, kom Southend foran på et yderst dumt selvmål fra Hawkins: Fra kanten af feltet sparker han den tilbage til målmand Humphreys i en total ufarlig situation, men Humphreys formår ikke at ramme bolden, som sejler i kassen. Skandale.
Heldigvis fik vi hurtigt udlignet ved vores nyindkøbte storspiller, Matt Derbyshire. Derefter havde vi den ene afslutning efter den anden, men pludselig kom Southend frem til noget, som de udnyttede. 2-1 endte det, og som det ikke var nok, fik vi også Colin udvist i de sidste minutter. 19 afslutninger fra vores side var ikke nok til sejr. Ekstremt ringe.

Siden sidst har vi kun hentet en sejr ud af 15 mulige. Den faldt hjemme imod Burnley, en sejr på 2-0. Med kun enkelt sejr ligger vi naturligvis under stregen, og der syv point op til sikkerheden.

Logged

Sider: 1 ... 10 11 [12] 13 14 ... 19 Udprint 
 



This site is not endorsed by Sports Interactive or SEGA and is intended for entertainment purposes only. « More Info »
©2005-2018, FmFreaks.dk
                                         Forum Powered by SMF 1.0.5 · SMF ©2001-2010