Operation Pro Vercelli – Vi Gør Italien Hvidt (igen!)

SÆSON 14: NU ER DET IKKE LÆNGERE ET MIRAKEL
DET ER BARE HVERDAG I PRO VERCELLI

Der var engang, hvor folk sagde:
“Det kan de ikke blive ved med.”

Så sagde de:
“Okay… men det topper vel snart.”

Nu siger de ingenting.
De kigger bare på tabellen.
Og sukker.

Serie A: Når mesterskabet aldrig var i fare

38 kampe.
31 sejre.
5 uafgjorte.
2 nederlag.

98 point.
+107 i målscore.
136 scorede mål.

Lad os være ærlige:
Det her var ikke en titel, der skulle reddes i sidste runde.

Den var afgjort, længe før nogen fandt champagne frem.

Milan forsøgte at følge med.
Fiorentina blinkede pænt.
Juventus tog noter.

“Vi spillede ikke mod ligaen,” sagde Danny “Il Miracolo” Marsh.
“Vi spillede mod os selv – for at se hvor højt niveauet kunne blive.”

Angrebet: Voldsomt, respektløst og uden nåde

136 mål.

Det er ikke bare mange.
Det er uhøfligt.

Modstanderne vidste godt, hvad der kom.
Det ændrede bare ingenting.

Højt tempo.
Konstant pres.
Og en evne til at score, når det passede os.

“Vi stopper først, når kampen er slut,” forklarede Marsh.
“Og nogle gange fortsætter vi lidt efter.”

Forsvaret: Stabilitet midt i kaos

29 mål lukket ind.
I en sæson, hvor vi angreb konstant.

Ikke fordi vi stod lavt.
Men fordi vi stod rigtigt.

Organisation.
Aggressivitet.
Og en kollektiv forståelse for, at arbejde uden bold også tæller.

Ligaen set nedefra

Resten af Serie A kæmpede tappert:
– om pladserne bag os
– om europæiske billetter
– om at undgå nedrykning

Vi?
Vi var et referencepunkt.

“Det er mærkeligt,” sagde Marsh.
“Vi bliver målt på perfektion nu – ikke på resultater.”

Konklusion: Dominans er blevet standard

Det her var ikke en overraskelse.
Det var en bekræftelse.

Pro Vercelli er nu:
– det hold, alle jagter
– det hold, ingen vil møde
– det hold, der sætter barren

Serie A er ikke længere et mål.
Det er en arbejdsplads.

Og ja…
det begynder faktisk at føles helt normalt at vinde alting.