#36 Youth to Gold

 

[Broen13]

Januar i Rom er kold på termometeret,
men varm i tabellen.
Et hold af egne drenge, der løber sig ind i toppen –
mens Bayern banker på døren,
og fejl ikke længere kan gemmes bag drømme.

Serie A – 27. december 2026
Roma – Como • 1–0
N. Pisilli (47’)

Martin Jørgensen:
“Det her er sådan en kamp, der nemt drukner i julemad og halvtomme tribuner,” siger Martin. Men de unge romere holder fokus, og Pisilli afgør det kort efter pausen. Ikke smukt, men effektivt. “Hvis du vil være i toppen, skal du også kunne vinde de kampe, ingen gider snakke om,” lyder dommen.



Serie A – 30. december 2026
Lazio – Roma • 0–0

Et derby uden mål, men ikke uden betydning.
“Der er noget voksent over at spille 0–0 her,” siger Martin. “Et ungt hold kunne let være gået i stykker.” Roma står solidt, tager ikke de dumme chancer, og får et point, der føles tungere end tallet antyder. “Det er et derby, man ikke vinder – men heller ikke taber. Det tæller også.”



Serie A – 5. januar 2027
Roma – Cagliari • 2–1
M. Soule (23’), N. Pisilli (56’)

“En klassisk januarkamp, hvor tophold nemt kan gå på halv kraft,” siger Martin. Men det gør Roma ikke. Soule åbner, Pisilli lukker, og Cagliari får aldrig rigtigt lov til at tro på noget. “Ingen fiksfakserier – bare løb og arbejde. Det kan jeg godt lide,” konstaterer han.



Serie A – 10. januar 2027
Genoa – Roma • 0–1
P. Dybala (57’)

En tung udebanekamp, som Roma tidligere har smidt.
“Forskellen nu er, at de kan vinde grimt,” konstaterer Martin. Dybala afgør det med rutine, mens resten af holdet slæber pointet hjem på benarbejde. “Hvis du vil blive i top‑5, er det lige præcis de her sejre, du samler.”



Serie A – 13. januar 2027
Roma – Palermo • 3–0
T. Baldanzi (32’, 53’, 88’)

“Her ser vi, hvad talent kan, når det får en god dag,” smiler Martin. Baldanzi laver hattrick og gør kampen til et lille manifest for akademiarbejdet. Palermo truer kun sporadisk, og Roma styrer tempoet. “Det er sådan en aften, hvor du som træner bare lader ham spille færdig,” lyder kommentaren.



Serie A – 16. januar 2027
Monza – Roma • 1–5
A. Dovbyk (8’, 56’, 65’), N. Pisilli (12’), B. Birolini (68’)

Her havde manus egentlig lagt op til en svær udebanekamp. I stedet bliver det en romersk opvisning. Dovbyk sætter tonen tidligt, og ender med at banke tre kasser ind, men efter pausen er det Birolini, der stjæler lyset.

“Det her er sådan en anden halvleg, hvor en akademidreng lige pludselig ligner en Serie A‑veteran,” siger Martin. Birolini driver bolden forbi folk, kombinerer og lukker festen med sit mål. “Når dine egne unger afgør en kamp på den måde, så ved du, at klubben er på rette vej,” lyder den jyske konklusion.



UEFA Champions League – 19. januar 2027
Roma – Bayern München • 1–1
A. Dovbyk (64’)

Morten Bruun:
“Der er noget grundlæggende asymmetrisk ved at lade et akademiprojekt møde Bayern,” siger Morten. Bayern dominerer, som Bayern gør, men Roma nægter at forsvinde. De overlever trykket, hænger på – og Dovbyk rammer den chance, der betyder noget.

“På papiret er det ét point,” forklarer Morten. “I hovedet på de her unge spillere er det en hel sæson værd.”



Serie A – 23. januar 2027
Roma – Sassuolo • 2–0
M. Soule (44’), M. Kumbulla (73’)

Tre dage efter Bayern kunne trætte ben og undskyldninger have fyldt billedet.
“Men det får de ikke lov til,” siger Martin. Roma kontrollerer kampen uden at blænde, scorer lige før pausen og lukker den på en dødbold. “Hvis du vil spille Champions League og blande dig i toppen, så er det sådan her, kalenderen skal håndteres.”



UEFA Champions League – 27. januar 2027
Villarreal – Roma • 0–1
A. Dovbyk (32’)

“Det her er præcis den type europæisk udekamp, hvor mange hold tager til takke med 1–1 og kalder det hæderligt,” siger Morten. “Men Roma er åbenbart færdige med at være tilfredse.”

De står lavere, vælger deres øjeblikke og rammer Villarreal, når spanierne tror, de har styr på det. Dovbyk scorer efter en hurtig omstilling, og resten af tiden handler om disciplin. “Det er ikke flot, men det er klogt,” lyder kommentaren. “Og der er intet ‘hederligt nederlag’ over det her – det er en moden udesejr.”



Serie A – 31. januar 2027
Roma – Parma • 2–2
T. Baldanzi (58’), M. Kilman (selvmål, 65’)

Den sidste kamp i måneden bliver en lille påmindelse om, at udvikling sjældent går lige opad. Roma jagter sejren lidt for ivrigt, åbner sig og må nøjes med ét point, selvom Baldanzi og et selvmål får vendt kampen midtvejs. “Man behøver ikke blive nervøs,” siger Martin, “men det er sådan en kamp, de skal huske, når de næste gang fører 2–1.”

Calcio Onside – januar i studiet

“Hvis vi tager det hele med, Morten – fra Como i december til Parma i dag – hvad siger du så til det her Roma‑projekt?” spørger værten.

“Jeg siger,” svarer Morten, “at de har fået mere ud af vinteren end mange klubber, der har haft et helt transfervindue at lege i.” Martin griner: “Ja, de andre har købt, Roma har løbet. Og så har de lige Birolini, der laver anden halvleg i Monza til sin egen lille testimonial.”

Grafikken viser Serie A‑tabellen, hvor Roma holder 5. pladsen, og overblikket over Champions League, hvor de ligger nummer 18 samlet. “Det her er ikke længere bare en god historie,” siger Martin. “Det er et hold, man skal regne med.” Morten nikker og tilføjer: “Og det mest irriterende for konkurrenterne er, at de ikke kan gå ud og købe deres bedste spiller – for de erstatter ham bare med den næste fra Trigoria.”


Efter kampens ekko

Januar-kampe alle turneringer: 10 – 7 sejre 3 uafgjorte 0 nederlag
Mål scoret i alle turneringer: 18
Mål indkasseret i alle turneringer: 5

Januar-kampe Serie A: 8 – 6 sejre 2 uafgjorte 0 nederlag
Mål scoret i Serie A: 16
Mål indkasseret i Serie A: 4

Januar-kampe UEFA Champions League: 2 – 1 sejr 1 uafgjort 0 nederlag
Mål scoret i Champions League: 2
Mål indkasseret i Champions League: 1

Roma vågner – altid.

Skrevet med hjælp fra AI

[Broen13]

Februar i Rom 2027.
Måneden hvor Daniele De Rossis notesbog blev lidt tungere –
men hvor Roma stadig stod i topfeltet.

Serie A – 3. februar 2027
Como – Roma • 2–3
N. El Aynaoui (62’), Matías Soulé (71’, 91’)

- ✅ Offensivt stærk udebaneindsats, Soulé afgør opgøret med to sene mål.
- El Aynaoui åbner for comebacket med et vigtigt reduceringsmål.
- ❌ Defensivt alt for porøst; Como skaber mere end komfortabelt er.
- ✍️ Notat (De Rossi): vi vinder på kvalitet, ikke på struktur – det holder ikke hver weekend.


Serie A – 6. februar 2027
Torino – Roma • 2–2
R. Birolini (40’, 62’)

- ⚽ Birolini scorer to stærke mål fra den offensive midtbane og driver store dele af vores spil.
- Vi har kontrol længe, men får ikke lukket kampen, da vi er foran.
- ❌ Bliver for dybe i slutfasen og lader Torino presse os tilbage.
- ✍️ Notat (De Rossi): når vores 10’er laver to mål ude, skal vi være mere kyniske – ét point er for lidt.


UEFA Champions League – 10. februar 2027
Roma – Man City • 0–2
- Man City styrer tempoet og presser vores opspil fra første minut.
- Vi har enkelte gode perioder, men kommer aldrig rigtigt tæt på dem.
- ❌ To mål imod efter fejl i opbygningen – forskellen i tempo bliver afsløret.
- ✍️ Notat (De Rossi): det her er niveauet, vi jagter – lige nu er vi et stykke derfra.


Serie A – 13. februar 2027
Napoli – Roma • 3–0
- Tydelig ligalektion; Napoli er skarpere på alle nøglepunkter.
- Vi bliver for lange i banen og taber for mange andenbolde.
- Offensivt for langsomme til at straffe deres bagrum.
- ✍️ Notat (De Rossi): en kamp der skal arkiveres som læring – ikke som standard.


UEFA Champions League – 16. februar 2027
Man City – Roma • 2–0
- Lavere startposition giver mere struktur, men forskellen er stadig klar.
- Vi holder City nogenlunde fra de helt store chancer, men små fejl koster igen.
- Ingen kollaps, selv om vi ryger ud – mentalt vigtigt.
- ✍️ Notat (De Rossi): vi kan stå imod, men ikke slå tilbage – næste skridt er at true dem lidt mere.


Serie A – 21. februar 2027
Roma – Pisa • 2–0
N. Pisilli (4’), selvmål (54’)

- ✅ Pisilli giver os drømmestart med scoring efter få minutter.
- Selvmålet i 54’ lukker reelt kampen og gør resten til administrationsarbe jde.
- Vi kontrollerer tempoet og holder Pisa langt fra farlige afslutninger.
- ✍️ Notat (De Rossi): sådan her skal vi se ud hjemme mod bundholdene – især efter en tung periode.


Serie A – 24. februar 2027
Fiorentina – Roma • 0–0
- Tæt og fysisk, med få klare chancer til nogen af holdene.
- Vi står kompakt, især centralt, og tager det point kampen giver.
- Offensivt mangler vi det sidste i feltet.
- ✍️ Notat (De Rossi): ikke smukt, men et point vi kan bruge – og en kamp vi plejede at tabe.


Serie A – 28. februar 2027
Roma – Atalanta • 1–0
E. Shomurodov (77’)

- Direkte duel om pladserne lige under top 3.
- ✅ Defensivt solid indsats; vi lukker Atalantas omstillinger og dødbolde godt ned.
- Shomurodov afgør på en af kampens få store chancer.
- ✍️ Notat (De Rossi): den her sejr er grunden til, at vi stadig kigger opad i tabellen.

Efter kampens ekko

Februar-kampe (Serie A): 6 – 3 sejre 2 uafgjorte 1 nederlag
Mål scoret i Serie A: 8
Mål indkasseret i Serie A: 7

Februar-kampe (UEFA Champions League): 2 – 0 sejre 0 uafgjorte 2 nederlag
Mål scoret i Champions League: 0
Mål indkasseret i Champions League: 4

Set fra Daniele De Rossis plads på bænken er februar 2027 en måned, hvor forskellen til toppen af Europa bliver udstillet, men hvor Roma alligevel holder kursen i Serie A. Man City og Napoli giver os klare slag, men tre sejre og to uafgjorte i ligaen holder os på 49 point efter 28 runder og fast på 5.-pladsen. Noterne siger: vi er ikke, hvor vi vil være – men vi står stærkt nok til stadig at være en del af toppen, når støvet lægger sig.

Roma vågner – altid.

Skrevet med hjælp fra AI

[Broen13]

“Vi henter ikke stjerner. Vi skaber dem.” – Frederic Massara

AS Roma – Youth Intake Rapport 2027

Andet år med fuldt *youth-only* setup i Trigoria, og denne gang er fortællingen mindre glamourøs, men måske mere ærlig. 2027-årgangen har ikke samme rå stjernestøv som 2026, men den giver os noget andet: en potentiel førstemålmand, en kultiveret dybtliggende playmaker og en fysisk stærk forsvarsprofil, der kan give struktur og dybde til Primavera.

Rapporten kombinerer Alberto De Rossi’s tekniske evaluering med scoutstabens taktiske vurderinger. Jeg – Frederic Massara – forsøger at sætte årgangen ind i den langsigtede strategi om at bygge en konkurrencedygtig trup udelukkende fra eget akademi.


Årgang 2027 – Overblik

De Rossi betegner årgangen som “funktionel”. Vi får ikke en ny Birolini eller Kristensen, men vi får tre spillere, der med den rigtige udvikling kan blive vigtige brikker omkring dem:

• Alfredo Torre – komplet målmandsemne med professionel tilgang.
• Daniele Spinnazzola – teknisk stærk dybtliggende playmaker med højt spillemæssigt loft.
• Christian Volpi – fysisk stærk forsvarsprofil, der kan dække både centerback og defensiv midtbane.

Resten af årgangen vurderes som bredde til U18 og Primavera, men uden umiddelbart gennembrudspotentia le.


Top 3 Talenter – Årets intake

1) Alfredo Torre – Mm

Torre er uden diskussion årgangens mest spændende navn. Med 192 cm i højden, stærk rækkvidde i luften og solid kontrol af feltet ligner han allerede nu en målmand, der naturligt fylder målet. Hans kommunikation er bemærkelsesværdig skarp for sin alder, og han dirigerer forsvaret, som om han har stået der i årevis.

Teknisk er han stærk i både håndtering og reflekser, og hans beslutningstagning gør, at han sjældent kaster sig ud i unødige satsninger. Sparket er funktionelt, og med lidt ekstra fokus kan han blive fundamentet for vores opspil nedefra.

Den professionelle personlighed gør ham til et sikkert udviklingsprojekt. Hvis han fortsætter på denne kurs, kan Torre på sigt udfordre hierarkiet omkring klubbens fremtidige førsteholdsmålmand.

Vurdering: ★★★★☆


2) Daniele Spinnazzola – DM

Spinnazzola er hjernen i årgangen. Han excellerer i de små ting: førstegangsberøring, aflevering, teknik og især beslutningstagning. Når han modtager bolden dybt, falder tempoet ikke – det justeres. Han har det instinktive overblik, der gør en dybtliggende playmaker til mere end bare en station i kæden.

Mentalt er han modig og koncentreret med stærk forudseenhed og lederskab på bolden. Den uambitiøse personlighed er dog et klart advarselsflag; han skal konstant udfordres i træning, hvis vi skal undgå, at han “nøjes” med at være dygtig ungdomsspiller.

Fysisk er han ikke prangende, men intelligent positionering gør, at han sjældent bliver afsløret. Med den rigtige styrketræning kan Spinnazzola blive limen mellem vores forsvar og de mere kreative profiler længere fremme.

Vurdering: ★★★☆☆


3) Christian Volpi – F(HC), DM

Volpi er årgangens specialist i den mørke del af banen. Hans hovedspil, positionering og arbejdsrate gør ham til en naturlig stoppertype, der trives i duelspillet og i at forsvare boksen. Han kan også trækkes et skridt frem som defensiv midt, hvor hans tacklinger og simple, men solide afleveringer gør ham anvendelig som skraldemand foran forsvaret.

Mentalt er han stærk, med høj beslutsomhed og mod. Offensivt er han begrænset, og det er tvivlsomt, om han nogensinde bliver mere end funktionel på bolden, men i et youth-only-projekt er netop den type spillere afgørende; han kan blive den anonyme, men uundværlige del af et fremtidigt Roma-forsvar.

Vurdering: ★★★☆☆


Langtidstracking – Årgang 2026

Vores projekt handler ikke kun om nye navne. Kontinuitet er afgørende, og derfor følger vi fortsat de tre profiler fra 2026-årgangen tæt – nu med en opdateret vurdering på linje med årets intake.

Raffaele Birolini – OM(VC), An(C)

Birolini har taget det ventede skridt fra lovende mod bærende. Hans spil mellem kæderne er blevet endnu mere raffineret, og han binder nu offensiven sammen med en blanding af afleveringskvalitet, førsteberøring og evnen til at afslutte selv, når chancen opstår.

Mentalt begynder han at ligne en ledertype i den sidste tredjedel. Han tager ansvar i afgørende øjeblikke og har fået en bedre balance mellem risiko og kontrol i sine aktioner. Defensivt arbejder han stadig selektivt, men ikke længere på en måde, der gør ham til et problem for strukturen.

Opdateret vurdering: Birolini er fortsat vores mest talentfulde akademispiller og projektets klare referencepunkt.

Vurdering: ★★★★★


Jesper Kristensen – F/WB(H), OM(HC)

Kristensen har cementeret sin status som akademiets schweizerkniv i højre side. Han håndterer nu rutineret både wingback-, back- og højre offensiv midt-banerolle, uden nævneværdigt kvalitetstab. Indlæg, teknik og førstegangsberøring gør ham til et naturligt opspilspunkt, mens hans arbejdsrate og taktiske disciplin sikrer, at strukturen sjældent bryder sammen på hans side.

Mentalt er han rykket fra “lovende professionel” til en spiller, der sætter standarden for holdkammeraterne i træning. Han tager taktiske instruktioner til sig næsten øjeblikkeligt og er en af de spillere, trænerstaben spontant nævner, når der tales om pålidelighed.

Opdateret vurdering: Kristensen ligner en fremtidig rotationsspiller på førsteholdet som minimum og har potentiale til at spille sig til en fast plads, hvis hans offensive output fortsat udvikler sig.

Vurdering: ★★★★☆


Marco Ciccone – Mm

Ciccone er fortsat et interessant målmandsprojekt, men hans udvikling har været mere ujævn. Reflekser og håndtering er fortsat stærke sider, og hans en-mod-en-spil er godt nok til at redde point i ungdomskampene. Til gengæld halter han lidt på feltkontrol, hvor timingen i løb ud og dominans i luftrummet ikke helt følger med.

Mentalt er han stadig robust; fejl slår ham ikke ud, men hans udviklingskurve er mindre stejl end det er tilfældet for Torre. Den interne konkurrence i målmandsgruppen er derfor skærpet, og Ciccone står ved et naturligt skillepunkt i sin udvikling.

Opdateret vurdering: Stadig et realistisk Serie A-prospekt, men ikke længere alene på tronen som fremtidens målmand. Hans næste sæson bliver definerende for, om han fastholder sin plads blandt akademiets absolutte nøglespillere.

Vurdering: ★★★☆☆


Fremtidsplan – Massaras interne notat

Alfredo Torre etableres som klar førstemålmand på U18 og roteres gradvist ind i Primavera gennem cuprunder og kampe mod svagere modstandere. Fokus: feltkontrol, distribution og bevaring af den professionelle tilgang under øget pres.

Daniele Spinnazzola integreres direkte i Primavera som primær dybtliggende playmaker. Træningsfokus bliver intensitet uden bold, defensiv positionering og at løfte mentaliteten fra talent til ledertype.

Christian Volpi anvendes fleksibelt mellem centerback og defensiv midt på U18/Primavera, med særskilt træning i pasningsspil og boldomgang, så hans begrænsninger på bolden ikke bliver en barriere på højere niveau.

Birolini og Kristensen følges fortsat som nøgletalenter og forventes enten at blive fast inventar på bænken til en del indhop på førsteholdet eller sendt på lejeophold på højt niveau. Ciccone får ét år mere til at matche eller svare igen på den interne konkurrence fra Torre, før hans status i disse rapporter genovervejes.


Primavera – Overvågningspanel

Status: Sæson 2027/28

Fokusområder:
– Minutter pr. sæson og gennemsnitligt præstationsniveau
– Rolleafklaring:
  • Torre som potentiel nr. 1 på sigt
  • Spinnazzola som regista
  • Volpi som hybrid CB/DM
  • Birolini som offensiv kreatør
  • Kristensen som højresidens schweizerkniv
  • Ciccone som konkurrent og sparringspartner til Torre
– Fysisk progression, særligt springstyrke og topfart
– Mental udvikling: professionalisme, reaktion på fejl, ansvar i kampene
– Synergi på tværs af årgange – målet er at forme en samlet kerne, ikke enkeltstående talenter

Næste rapport vil evaluere, hvem der fortsat hører hjemme i denne kernegruppe, og hvem der enten har taget springet til førsteholdet eller er gledet ud af det absolutte fokusfelt.

Navn

|

Alder

|

Vurdering

|

Position

|

Årgang

|

SÅ→NU

|

+ / − (SÅ→NU)

|

YI→NU

|

+ / − (YI→NU)

Raffaele Birolini

|

16

|

★★★★★

|

OM(VC), An(C)

|

2026

|

0

|

0/0

|

34

|

21/0

Jesper Kristensen

|

16

|

★★★★☆

|

F/WB(H), OM(HC)

|

2026

|

0

|

0/0

|

19

|

10/1

Marco Ciccone

|

16

|

★★★☆☆

|

Mm

|

2026

|

0

|

0/0

|

8

|

8/1

Alfredo Torre

|

15

|

★★★★☆

|

Mm

|

2027

|

0

|

0/0

|

0

|

0/0

Daniele Spinnazzola

|

15

|

★★★☆☆

|

DM

|

2027

|

0

|

0/0

|

0

|

0/0

Christian Volpi

|

15

|

★★★☆☆

|

F(HC), DM

|

2027

|

0

|

0/0

|

0

|

0/0

Forklaring til tabellen
SÅ→NU = ændring i egenskaber i alt fra sidste år og til nu (kommer først i brug til år 3)
+ / − (SÅ→NU) = ændring i antal egenskaber fra sidste år og til nu (kommer først i brug til år 3)
YI→NU = ændring i egenskaber i alt fra Intake og til nu
+ / − (YI→NU) = ændring i antal egenskaber fra Intake og til nu

“Vi bygger fremtiden indefra. Ikke med penge, men med tålmodighed.” – Frederic Massara

Roma vågner – Altid

Skrevet med hjælp fra AI

[Broen13]

Marts i Rom 2027.
To kampe, ét stormvejr på Olimpico og en lang aften i Puglia.
Set gennem øjne, der elsker fodbold fra hver deres plads.

Serie A – 13. marts 2027
Roma – Inter • 3–1
P. Dybala (1’, 56’), G. Mancini (38’)

Drengen på familieafsnittet:
Han når knap at finde sin plads, før det sker. Dybala efter ét minut. Hele blokken rejser sig, og faren spilder halvdelen af sin sodavand. Drengen griner – ikke af målet, men af fars reaktion. “Hvorfor råber alle så højt?” spørger han. “Fordi det er Inter,” får han at vide. Det er forklaringen på resten af aftenen.

Da Mancini header til 2–0 efter 38 minutter, er det første gang drengen rigtigt lægger mærke til en forsvarsspiller. “Han må også gerne score,” siger han, som om det er noget, Mancini lige skal have godkendt. Anden halvleg bliver mere rodet, Inter reducerer, men for drengen er det kun en fodnote. Han går hjem med ørene fulde af sang og en ny sætning i sit ordforråd: “Vi slog Inter.”



Serie A – 21. marts 2027
Lecce – Roma • 1–1
T. Baldanzi (87’)

Stadionkontrolløren på udebaneafsnittet:
Han har set mange gæstende fangrupper komme og gå. Nogle larmer, nogle keder sig, nogle forsvinder ti minutter før tid. Romanisti gør ingen af delene. De står tæt, selv når kampen bliver tung.

I Lecce er det en af de aftener, hvor hjemmeholdet lugter blod. 1–0, tryk mod Roma, og udebaneafsnittet bliver mere stille, men ikke tomt. Kontrollen holder øje med trapperne – ingen forlader deres plads. “De venter på ét øjeblik,” tænker han.

Det kommer i 87. minut. Baldanzi drejer af, får plads og udligner. Hele feltet eksploderer, og kontrolløren tager instinktivt et skridt tilbage, ikke af frygt, men for at give plads til lettelsen. “De her rejser ikke efter 1–1,” bemærker han for sig selv, da fløjten lyder. Roma-fansene bliver stående og synger spillerne ud. For ham er det aftenens billede: et hold, der ikke vinder – men heller ikke rejser fra kampen med sænkede hoveder.

Efter kampens ekko

Marts-kampe (Serie A): 2 – 1 sejr 1 uafgjort 0 nederlag
Mål scoret i Serie A: 4
Mål indkasseret i Serie A: 2

Marts bliver en kort, men vigtig linje i sæsonen. 3–1 mod Inter på et Olimpico i fuldt drive viser, at Roma på dagen kan matche – og slå – det stærkeste hold i ligaen. 1–1 i Lecce er mere arbejdssejr end glansbillede, men pointet gør, at Roma efter 30 runder står med 53 point, lige bag Bologna og stadig i direkte jagt på top‑5. Set fra familieafsnit, udebaneafsnit og kontrolgangen rundt om banen er fællesnævneren den samme: Roma er svær at ryste – både på og uden for banen.

Roma vågner – altid.

Skrevet med hjælp fra AI

[Broen13]

Første gang på Olimpico – og jeg troede, jeg var ligeglad
Isabella, 22 år, på date med en derby-gal Roma-fan

“Jeg tager mit eget tøj på, tak”
“Tag det her på, bella, det er derby!”
Giuseppe står med et enormt Roma-halstørklæde, som om han rækker mig en hellig genstand. Det gule og røde clasher totalt med min jakke, mine jeans og de støvler, jeg har brugt alt for lang tid på at vælge.

“Nej tak,” siger jeg. “Jeg har planlagt det her outfit. Jeg skal ikke ligne en turist.”
Han sukker dramatisk, tager tørklædet på selv og kysser mig i panden. Fodbold er hans verden – jeg er mest med for hans skyld og for at se, hvad det her kaos egentlig er for noget.


Olimpico – som at gå ind i en film
Vi går op ad trapperne, og i samme sekund vi kommer ud, rammer en mur af lyd mig. Sange, trommer, piften, råb – alt på én gang. Curva Sud på den ene side, Lazio-fansene på den anden, flag overalt.

Jeg stopper helt automatisk. Lyset, farverne, den grønne bane nedenfor… det ligner mere en film end en fodboldkamp. Giuseppe læner sig ind til mig og råber i øret: “Det her er ROMA–LAZIO, amore!”

Jeg tjekker alligevel lige, om min eyeliner sidder, som den skal, og hiver telefonen op for at tage et par billeder af scenen – og af mig selv, selvfølgelig.


Kampen går i gang – selfie, mål… og Dybala
Da dommeren sætter kampen i gang, klapper jeg pænt, men efter et par minutter begynder jeg at kede mig en smule. Jeg tager selfies med banen bag mig, tester vinkler, retter håret. Sender et billede til veninderne: “På stadion for første gang, wish me luck.”

Pludselig stiger larmen. Jeg kigger hurtigt op – ser kun, at det er de blå, der jubler. Lazio har scoret. Jeg når hverken at være rigtig sur eller ked af det, jeg tænker mest, at det er et godt tidspunkt til endnu et “uh dramatisk baggrund”-billede.

Jeg vender kameraet om for at få banen med – og fanger ved et tilfælde én bestemt spiller i billedet. Nummer 21, mørkt hår, hvide støvler, bevæger sig lidt mere elegant end de andre.

“Okay, hvem er det der?” spørger jeg og zoomer ind på billedet.
Giuseppe kigger og smiler stort. “Det er Dybala! Vores stjerne.”
“Fint,” siger jeg. “Så er det ham, jeg holder øje med. Han ser jo faktisk ret godt ud.”

Jeg gemmer billedet, mere tilfreds med mit motiv nu. Kampen, mig… og min nye favorit et sted i midten.


Første Roma-mål – jeg bliver revet med (lidt)
Jeg følger stadig mest Dybala som en slags live‑baggrund til min aften. Ser hvordan han får frispark, lægger hjørnespark, glider rundt mellem modspillerne. Men telefonen er stadig ofte vigtigere end bolden.

Efter pausen kan jeg høre, at Roma presser mere. Larmen ændrer sig, bliver mere intens. Jeg kigger op, når alle rejser sig, og ned igen, når de sætter sig. Imens scroller jeg gennem Instagram og svarer på beskeder om, hvordan “fodbold-Isa” klarer sig.

Så eksploderer alt omkring mig. Bolden bliver arbejdet ind i feltet, afslutning, netlyd – Roma-mål! Jeg får kun slutningen med, men det er nok. Jeg bliver kastet med op at stå, krammet af fremmede og står pludselig og råber uden rigtige ord.

“Koné!” råber Giuseppe. “Nummer otte. Han holder os inde i kampen.”
“Fedt,” siger jeg og mener det – men efter jubelen glider hånden alligevel tilbage mod telefonen. Jeg skriver “Roma scorede!” til veninderne, som om jeg har set det hele klart.


Koné igen – og telefonen forsvinder
Et kvarter senere sidder jeg og sammenligner to næsten ens selfies. Den eneste forskel er, at på den ene kan man lige ane Dybala i baggrunden. Jeg er ved at beslutte, hvilken der skal på story, da lyden omkring mig ændrer sig igen.

Der er sådan en forventningsbølge, der ruller gennem tribunen. Jeg kigger op i det øjeblik, bolden lander hos Koné uden for feltet. Han tager et træk, og jeg kan mærke, hvordan folk omkring mig holder vejret. Han skyder.

Bolden flyver mod hjørnet, og man kan se, den sidder der, allerede før den rammer nettet. Stadion eksploderer på en måde, jeg ikke har oplevet før. Telefonen glider bare ned i mit skød, glemt. Jeg er på benene, råber med, hopper med, bliver grebet i et kæmpe kram fra Giuseppe.

“TO! Det er nummer TO!” skriger jeg selv, mens jeg griner. Jeg, der for 20 minutter siden sad og redigerede billeder, står nu og tæller Koné-mål som om jeg har fulgt ham i årevis.

Da vi sætter os igen, ryster mine hænder en smule. Jeg ser på tavlen: 2–1. 19 skud til Roma, står der på statistikken. Jeg kan mærke, at jeg pludselig vil noget herfra. Jeg vil have, at “vores” hold vinder.


Merch-boden – mit eget første skridt
Kampen ender 2–2, og Giuseppe er frustreret over, at Roma ikke får sejren efter alt det pres og Konés to mål. Jeg er stadig høj på det andet mål, på lyden, på følelsen af at have stået og råbt sammen med så mange.

På vej ud prøver han igen: “Nu må du altså gerne låne tørklædet til et billede, Isa.”
Jeg tager fat i det et øjeblik, holder det op foran mig… og ryster på hovedet. “Hvis jeg skal have noget, skal det være mit eget.”

Lige ved udgangen ser jeg den: en enkel mørkerød Roma-hue med lille gult logo. Den passer faktisk til min jakke. Jeg prøver den, kigger i den skæve metalplade bag boden og kan ikke lade være med at smile.

“Er du sikker?” spørger han.
“Koné scorede to,” svarer jeg. “Jeg er solgt.”

Jeg betaler, trækker huen ned over håret og tager hans hånd på vej mod metroen. På skærmen i toget kører højdepunkterne. Jeg pauser videoen ved Dybalas løb og ved Konés andet mål og forklarer ivrigt, som om jeg selv har været med på banen.

Jeg kom for daten, makeuppen og et par gode billeder. Jeg går hjem i Roma-hue – og med følelsen af, at det her ikke bliver sidste gang, jeg mister stemmen på Olimpico.

Roma vågner – altid.

Skrevet med hjælp fra AI

[Broen13]

April i Rom 2027.
Fire kampe, ét derby-koks, tre kontante svar.
Fortalt af dem, der står tættest på – uden nødvendigvis at være på banen.

Serie A – 3. april 2027
Roma – Lazio • 2–2
M. Koné (51’, 60’)

Fortæller: Barmanden under Curva Sud
Han ser ikke hele kampen, men han kan høre den.
Før pausen er lyden tung – et derby, der truer med at glide ud mellem fingrene. Da Lazio går foran, kommer de første kunder ned ad trappen med det dér tomme blik. Én bestiller vand, og så ved han, at det er alvor.

Så kommer Konés otte minutter. 51’ og 60’. To gange eksploderer alt over ham. Han når knap at lukke kassetten, før næste bølge vælter ned: “VAR? Offside? Nej?!” Folk bestiller ikke længere med ord, men med knyttede næver i luften.

Da kampen ender 2–2, er følelsen blandet. På vej ud er der både grin og rysten på hovedet. “Et derby du både kan være stolt og irriteret over,” mumler han, mens han tørrer baren af. Men én sætning går igen i køen: “Vi var færdige – og så kom Koné.”



Serie A – 10. april 2027
Palermo – Roma • 0–3
M. Koné (7’), M. Soule (18’, 52’)

Fortæller: Buschaufføren for spillerbussen
Han har kørt mange hold til mange kampe. De fleste snakker højt på vej ud, og lavt på vej hjem. Roma gør det omvendt denne lørdag på Sicilien.

På vej til stadion er der stille. Lazio‑kampen sidder stadig i kroppen. Han ser Koné sidde med høretelefoner på, Soule stirre ud af vinduet. “De ligner nogen, der godt ved, at 2–2 i derby ikke er en fribillet,” tænker han.

Efter kampen er bussen anderledes. 0–3. Koné har selv åbnet festen, Soule har fulgt op med to mål, og Palermo er reelt færdige længe før slutfløjt. Humøret er højt, men ikke fjollet. Dovbyk laver et eller andet med en vandflaske og en taktiktavle, som kun angribere synes er sjovt. Bagest i bussen sidder trænerteamet med laptops – men med smil.

Chaufføren kan ikke taktik, men han kan stemninger. “Det her,” tænker han, mens lyden af romersk musik fylder kabinen, “er et hold, der har forstået, at en dårlig uge ikke behøver blive til en dårlig måned.”



Serie A – 18. april 2027
Roma – Genoa • 3–1
P. Dybala (23’, 42’), B. Cristante (52’)

Fortæller: Den ældre mand på langsiden med radioen
Han har haft sæsonkort længere, end halvdelen af spillerne har levet. På pladsen ved siden af ham ligger den gamle transistorradio, selv om kampen er lige foran ham. “Man hører mere i radioen,” siger han, hvis nogen spørger.

Mod Genoa er Dybala i det humør, der får ham til at nikke anerkendende. 1–0 efter 23 minutter, 2–0 efter 42’. “Det dér,” bemærker han til ingen i særdeleshed, “er forskellen på at have en stjerne og at drømme om at få en.”

Da Cristante banker 3–0 ind kort efter pausen, folder han armene og læner sig tilbage. “Midtbanespillere der scorer, det er et godt tegn,” mumler han. Genoa får et trøstmål, og der går en svag uro gennem tribunen. Den gamle skruer lidt op for radioen, som om kommentatorstemmen kan holde nerverne i skak. Da dommeren fløjter af, pakker han radioen ned. Barnebarnet ved siden af ham spørger, om de kan komme igen næste weekend. “Hvis vi bliver ved med at spille sådan, så ja,” svarer han tørt.



Serie A – 25. april 2027
Cagliari – Roma • 1–2
A. Dovbyk (47’, 69’)

Fortæller: Analytikeren foran skærmene på Trigoria
Han rejser sjældent med. Hans kampe foregår foran tre skærme, en kaffekop og et excel‑ark, der efterhånden har flere farver end Roma‑trøjen.

Cagliari‑udekampen står på den midterste skærm. På den højre kører live‑data, på den venstre de øvrige Serie A‑resultater. Efter en første halvleg, der mest er noter om “for få løb i feltet” og “for passive backs”, skriver han “reaktion?” i margen.

Dovbyk svarer efter 47 minutter. 1–1. Analytikeren opdaterer hurtigt sin xG‑graf, men streger den næsten ud igen, da angriberen også banker 1–2‑målet ind efter 69 minutter. Noten bliver til: “Når han rammer dagen, er vi et andet hold.”

Da slutfløjtet lyder, og resultaterne tikker ind fra de andre stadioner, står én linje tilbage i hans rapport til trænerteamet: “Med den her sejr holder vi ikke bare fast i 5. pladsen – vi presser os ind i feltet lige under Atalanta og Bologna. Marginalerne er små, men tendensen er klar.”

Efter kampens ekko

April-kampe (Serie A): 4 – 3 sejre 1 uafgjort 0 nederlag
Mål scoret i Serie A: 10
Mål indkasseret i Serie A: 4

April 2027 bliver måneden, hvor Roma for alvor cementerer sig som en del af toppen. 2–2 i derbyet mod Lazio holder rivalerne på afstand, og sejrene over Palermo, Genoa og Cagliari sender holdet op på 63 point efter 34 kampe – på 5. pladsen, lige bag Atalanta og inden for synsafstand af Bologna. Set fra baren, bussen, langsiden og analyserummet er billedet det samme: Roma er ikke færdige med at bygge, men de er blevet et hold, alle i toppen skal forholde sig til hver eneste weekend.

Roma vågner – altid.

Skrevet med hjælp fra AI