home forum contact
 
  Velkommen
Gæst
Søg
 
SENEST AKTIVE EMNER
Glemt din kode?
Registrer
Dato Forfatter Forum Emne
I går kl. 19:16:52 Arsrea Blogs #5 - Kongeblå Revoluti...
15 Jul 2024, 20:38 Broen13 Omklædning... Underlige ting
05 Jul 2024, 13:17 andersnomanni Blogs Freiburg Gloryhunter s...
28 Jun 2024, 10:39 ydersog Klubsøgnin... Manchester United
15 Jun 2024, 22:56 szukizek Blogkonkur... 16# Hjertet banker kun...
15 Jun 2024, 21:04 Wester Jr. Blogkonkur... The beautiful game
14 Jun 2024, 20:45 Broen13 Blogkonkur... [33] Journeyman - Syv ...
Antal Registrerede Brugere: 23358
  1 Bruger, 230 Gæster Online.

Indlæg: 1132853 over 31372 Emner
Nyeste Bruger: ellyseperry266
FORUM
+  FmFreaks Forside
|-+  Forum: FmFreaks.dk
| |-+  Konkurrencer
| | |-+  Blogkonkurrencer
| | | |-+  Kategori: Blogkonkurrencen 2023
| | | | |-+  The Tricky Trees - A tale from the Forest
0 Brugere og 1 Gæst læser i øjeblikket dette emne.
Sider: [1] Udprint
Forfatter Emne: The Tricky Trees - A tale from the Forest  (Læst 689 gange)
Nephilim
Reserveholdsspiller
****

Offline Offline


 
The Tricky Trees - A tale from the Forest
« : 01 Apr 2023, 20:50 »

NOTTINGHAM FOREST FOOTBALL CLUB







Klubben
Nottingham Forest Football  Club er en engelsk fodboldklub baseret i West Bridgford, Nottinghamshire, England. Klubben blev stiftet i 1865 og spiller deres hjemmekampe på City Ground lige ved River Trent, et sted de har været siden 1898. Klubben er en af fire engelske hold der har vundet Mesterholdendes Turnering / Champions League mere end én gang, og en af to engelske klubber til at have vundet turneringen to gange i træk. Klubben spiller pt i den næstbedste engelske række, The Championship, hvor håbet uden tvivl er en retur til den bedste række.

Trofæerne
Klubben er dog ikke helt ubekendt med det at vinde titler, da man har vundet to Mesterholdendes Turnering, en UEFA Super Cup, en Premier League titel, to FA Cups, fire League Cups og en FA Charity Shield. Det er dog længe siden klubben har set guld, og Premier League har været en drøm siden man rykkede ud helt tilbage i 1999.


Rivalerne
Den største rival må nok siges at være Derby County, mod hvem man spiller the East Midlands Derby. Men med Derby noget længere nede i rækkerne må fansene vente længe efter det opgør igen. Den rival der ligger tættest på geografisk set er Notts County, men Nottingham Forest har siden 1994/95 sæsonen været minimum én liga højere end Notts County. En anden rival er Leicester City, men klubbernes rivalisering er stille og roligt dødet hen, og mærkes nu mest mellem fansene på grænsen mellem Nottinghamshire og Leicestershire. En sidste rival er Sheffield United, en rivalisering der startede tilbage i 1984/85 på grund af minearbejdernes strejke, hvor Sheffield arbejderne strejkede, mens Nottingham arbejderne blev ved med at arbejde.

PS: Som i måske kunne læse spilles der ikke med FM23. Vi skal et par år tilbage, og den seneste udgave jeg ejer, nemlig FM21. Håber indledningen har fanget jer, næste update byder på en gennemgang af truppen, taktikken, introducering af manageren osv. Håber vi ses.
« Seneste Redigering: 01 Apr 2023, 20:52 af Nephilim » Logged

Hodie Mecum Eris In Paradiso

Nephilim
Reserveholdsspiller
****

Offline Offline


 
Sv: The Tricky Trees - A tale from the Forest
« Svar #1: 03 Apr 2023, 10:50 »





T,T & T (TRUPPEN, TAKTIKKEN OG TRÆNEREN)



Hvem er den nye manager i Nottingham Forest? Han er fra Danmark og er i det lille land kendt som ”Sheriffen”. Den nye Sheriff of Nottingham er ankommet. Øgenavnet er tjent ved at være striks og være stor fan af ”kæft, trit og retning”. Hans CV byder på en trænerkariere hos Aarhus Fremad, Vejle, Esbjerg og senest AGF. Han er Aarhus dreng ind til benet. Født og opvokset. Spillerkarrieren bød på to ophold i AGF, en tur i AaB og Brøndby, mens det også er blevet til udenlandsophold hos bl.a. FC Nürnberg, Stade Reims og Crystal Palace. Det blev også til 22 landskampe, med 8 mål til følge. Nu er trænerkarrieren i gang, og det bliver meget interessant at se om sheriffens tilgang falder i god jord hos spillerne i Nottingham. Ved pressemødet hvor han blev introduceret, faldt svarene kort og kontant. Nottingham Forest skal tilbage i Europa, og der er sat en 10-års plan hvor der skal kvaliceres til Champions League. Da han blev spurgt om det ikke var urealistisk, var svaret et ganske enkelt ”No”. Denne mystiske mand bliver, om ikke andet, interessant at følge.

Truppen ser sådan set udmærket ud, med hele fem spillere på leje-aftaler. Der vil, som billedet viser  blive spillet med en 4-1-3-1 formation med fokus på kontra-angreb og at spille os frem til chancer. Brice Samba starter i kassen, da han er den bedste af de tre målmænd, men en forbedring er der brug for i fremtiden. Den flade fireback kæde kommer til at bestå af lejesvende fra Fulham, Cyrus Christie på højrebacken, Yuri Oliveira på venstrebacken mens Joe Worrall og Tobias Figueiredo danner par i midterforsvaret. Scott McKenna er back-up til dem, og han presser stærkt på og et par dårlige præstationer fra en af dem, kan betyde at McKenna får sin chance fra start.



James Garner, der er på lån fra Manchester United, starter på den defensive midtbane, men kan lynhurtigt se sig selv overhalet af Jack Colback hvis han ikke passer på. Fouad Bachirou er holdets løbemonster, og fungerer som boks til boks, hvilket betyder han kommer til at løbe en del frem og tilbage i løbet af kampene. Ved siden af ham er Filip Krovinovic placeret som den angribende playmaker. Krovinovic er dog kun på lån, så hvis han spiller godt kan han blive dyr at beholde. På kanterne finder vi ligeledes to spillere på lån, den ene er Anthony Knockaert der er på leje fra Fulham. På den anden fløj finder vi Luke Freeman, der er på leje-aftale fra Sheffield United. Det er uden tvivl den stærkeste midtbane vi kan stille med fra start, men folk som Colback, Cafu, Ameobi, Lolley og Arter presser alle på. De vil nok mest blive brugt som indskiftere, samt få spilletid i pokalturneringerne, da ligaen er vores eneste mål denne sæson.

Helt fremme ligger Glenn Murray i rollen som dybdeliggende angriber. Hans job er selvfølgelig at score mål, men også deltage i det opbyggende spil ved at falde tilbage i banen og lade de to fløje trække ind og fungere kortvarigt som angribere. Ligesom med målmandsposten er der ikke megen konkurrence her. Lyle Taylor er bare ikke god nok til dette niveau, mens Lewis Grabban er ved at være oppe i årene. Dog er Grabban den største konkurrent og den faste erstatning når Murray ikke kan spille.

Set som helhed, er midtbanen helt sikkert vores største styrke, mens målmandsposten nok er den svageste. Sheriffen har allerede udtalt at der vil blive kigget på spillere til januar, hvis budgettet er til det. Hvis det ikke er, er spørgsmålet om der er nogle der vil blive ofret. Rygterne går allerede på hvem Sheriffen gerne vil have til klubben, og hvem han ikke ser en fremtid hos. Nottingham Forest tager på træningsturne i Irland, og har her tre modstandere linet op i træningskampe. Hele pre-season byder på fem træningskampe, inden The Championship sparkes i gang med en udekamp i London mod Queens Park Rangers. Vi håber at vi ses i London på udebaneafsnittet når sæsonen for alvor sparkes i gang. The Tricky Trees skal godt fra start, og det kræver din hjælp kære læser! Vi ses!
Logged

Hodie Mecum Eris In Paradiso

Sider: [1] Udprint 
 



This site is not endorsed by Sports Interactive or SEGA and is intended for entertainment purposes only. « More Info »
©2005-2018, FmFreaks.dk
                                         Forum Powered by SMF 1.0.5 · SMF ©2001-2010