home forum contact
 
  Velkommen
Gæst
Søg
 
SENEST AKTIVE EMNER
Glemt din kode?
Registrer
Dato Forfatter Forum Emne
I dag kl. 15:00:19 Batigol Baren FIFA 23
I dag kl. 14:19:10 Batigol Fodbold Manchester United tråden
I går kl. 18:54:38 Wester Blogs FM Nørden #87
I går kl. 11:42:16 Batigol Cykling Vuelta A Espana 2022
I går kl. 11:40:53 Batigol Fodbold Er Messi den mest over...
I går kl. 04:17:42 Arberg Fodbold Er Sennels den mest ov...
15 Aug 2022, 14:55 Arberg Fodbold Ballon d'Or 2022
Antal Registrerede Brugere: 23928
  0 Brugere, 286 Gæster Online.

Indlæg: 1131524 over 31290 Emner
Nyeste Bruger: yziqe
FORUM
+  FmFreaks Forside
|-+  Forum: Football Manager 2022
| |-+  Kategori: Blogs
| | |-+  FM Nørden #87
0 Brugere og 1 Gæst læser i øjeblikket dette emne.
Sider: 1 2 [3] 4 5 ... 10 Udprint
Forfatter Emne: FM Nørden #87  (Læst 7798 gange)
Wester
FmFreaks Crew
(Forummoderator)
*

Offline Offline


 
Sv: FM Nørden #12
« Svar #30: 12 Jun 2022, 16:45 »




#13 – Ingen stjerner men bedre bredde

Billetten til Champions League åbnede selvfølgelig op for et helt andet transfermarked hen over sommeren. Der var pludselig mulighed for at hente spillere fra noget højere hylde end tidligere. Der var også store navne der fristede men prisen fulgte ligesom med, og jeg valgte at gå lidt en anden vej. Jeg kunne sagtens købe 1-2 kæmpe navne men med de ekstra kampe i programmet, så havde jeg mere brug for bredde fremfor enkelte stjerner. Jeg har derfor spredt pengene mere ud og forsøgt at få mest muligt ud af dem og ramme en god balance mellem kvantitet og kvalitet.

Start 11eren er stort set den samme som sidste sæson, for jeg har som sagt valgt at gå efter kvalitet i bredden. Det er blevet til to ændringer. Til det central forsvar har jeg hentet Andrew Omobamidele, da jeg skubber Kristoffer Ajer op på den defensive midtbane. Omobamidele hentede jeg relativt billigt, da Norwich rykkede ud af Premier League og han ønskede sig væk. 12,25 mio. £ er langt under den pris de forlangte før nedrykning, hvor de ville have over 30 mio. £ for ham. Så har jeg også hentet Arsen Zakharyan til den offensive midtbane. Den armenske wonderkid kostede mig kun 12 mio. £.

Både B-kæden og på u23 holdet er begge blevet styrket en del. Jeg går altid efter 22 spillere på førsteholdet med 2 spillere til hver position og så en start 11er på u23 holdet, som er back up. Så jeg arbejder med 33 spillere i alt, altså som minimum 3 spillere til hver position. Til B-kæden er tilføjet Joe Bursik, Anel Ahmedhodzic, Josh Tymon og Marcus Edwards.

Jeg syntes selv, at det er lykkes ret godt at finde den balance mellem kvantitet og kvalitet jeg søgte men tiden og resultaterne må ligesom vise om jeg har ramt rigtigt. Jeg har tilbageholdt små 18 mio. £ da transfervinduet stadig er åben en måned endnu. Jeg vil være sikker på, at hvis nogen smutter, så kan jeg handle derefter eller hvis der kommer muligheden for et røverkøb, så kan jeg slå til.


Logged

Var der nogen der sagde nørd?

Årets bruger 2012, 2013, 2014
Årets blog 2014
Blogmester 2014, 2022

Wester
FmFreaks Crew
(Forummoderator)
*

Offline Offline


 
Sv: FM Nørden #13
« Svar #31: 14 Jun 2022, 18:45 »




#14 – Målsætningen 2. sæson

Sidste sæsons 4. plads anser jeg som et helt vanvittigt resultat, som jeg på ingen måder forventer at overgå eller for den sags skyld matche. Sæsonen målsætning er meget mere ydmygt end det. Klubbens målsætning er en sikker placering i midten af tabellen og det er målet. Det handler om, at ambitionerne skal stige fra sæson til sæson og disse ambitioner skal indfries. Sidste sæson hed den undgå nedrykning og i denne midterplacering. Det er fremskridt.

Jeg forventer selvfølgelig at indfri ambitionerne men jeg er kommet noget tungt fra start. Resultaterne de første to måneder i Premier League har ikke været fantastiske. Lige nu er jeg faktisk i nedrykningsfare på en 18. plads med kun 6 point efter 7 kampe. Liverpool, Man Utd, Everton og Man City har dog været blandt modstanderne her i starten. Alle sammen hold som pt. befinder sig i top-5.

Så modstanden her i starten har været hård og kombineret med en del nye spillere, der lige skal ind i systemet samt hårdt program også med CHL, så var det lidt forventet. Jeg er stadig optimist og jeg er sikker på, at jeg langsomt men sikkert kommer til at rykke frem i tabellen. Jeg er sikker på en placering mellem 8-12 er der jeg lander.


Logged

Var der nogen der sagde nørd?

Årets bruger 2012, 2013, 2014
Årets blog 2014
Blogmester 2014, 2022

Wester
FmFreaks Crew
(Forummoderator)
*

Offline Offline


 
Sv: FM Nørden #14
« Svar #32: 16 Jun 2022, 08:46 »




#15 – Fuldstændig magisk

Resultaterne havde flasket sig sådan, at jeg før sidste spillerunde i CHL gruppespillet allerede havde booket en billet videre endda med kun 9 point på kontoen. Så den sidste kamp hjemme mod Real Madrid var ikke så vigtig. Så jeg valgte at spare el del spillere deriblandt Eriksen.

Jeg havde egentlig forventet, at Real Madrid ville vinde, da de stadig havde noget på spil. Det skete så ikke, for mit Brentford hold spillede en magisk kamp, hvor især anføreren Pontus Jansson, havde en aften han aldrig vil glemme. 3 kasser på hovedstød efter hjørne samt denne lille perle:


Jeg vandt kampen med hele 6-0 over mægtige Real Madrid. En magisk aften i Brentford. Sejren sikrede mig 1. pladsen i gruppespillet foran Real, som noget heldigt gik videre, da de andre hold fejlede med en uafgjort i deres sidste kamp.


Logged

Var der nogen der sagde nørd?

Årets bruger 2012, 2013, 2014
Årets blog 2014
Blogmester 2014, 2022

Wester
FmFreaks Crew
(Forummoderator)
*

Offline Offline


 
Sv: FM Nørden #15
« Svar #33: 16 Jun 2022, 19:46 »




#16 – WHY?!!!

Oktober måned var helt igennem fantastisk og jeg fik vendt den lidt fesne start på sæsonen. Jeg spillede mig videre i CHL og jeg stod med 7 kampe i Premier League uden nederlag heraf 6 sejre, da jeg skulle møde Wolves på hjemmebane. Så jeg var i højt humør og super optimistisk i forhold til resten af sæsonen. Humøret tog et skarpt retningsskift i det 36. minut, hvor Eriksen faldt til jorden. Det lugtede af en slem skade.

Kampen blev tabt 0-1 og efter kampen kom der nyt fra den medicinske stab. Eriksen ude i mellem 3 til 5 måneder med en skadet akillessene. Det fik humøret endnu længere ned. Jeg havde fået rigtig gang i holdet og nu skulle jeg mangle holdets største stjerne i flere måneder frem. Det var fandme ikke optimalt.

Eneste positive er, at holdet er gået på vinterferie pga. VM i Qatar, hvilket æder en del af den tid Eriksen er ude. Synd for Danmark og Eriksen men en stor fordel for mig. Så var der alligevel noget positivt ved det korrupte og håbløse VM.


Logged

Var der nogen der sagde nørd?

Årets bruger 2012, 2013, 2014
Årets blog 2014
Blogmester 2014, 2022

Wester
FmFreaks Crew
(Forummoderator)
*

Offline Offline


 
Sv: FM Nørden #16
« Svar #34: 20 Jun 2022, 08:55 »




#17 – CHL eventyret forsætter

Optimismen er stor. Eriksen er tilbage og jeg befinder mig pt. på en fornuftigt 6.plads i Premier League. Derudover, så har jeg lige spillet mig videre i CHL. Sporting blev slået og jeg er klar til kvartfinalen, hvor Bayern venter. Eventyret i CHL forsætter. Så jeg også i kvartfinalen i FA Cuppen, hvor Tottenham venter. Så alt i alt går det rigtig fint.

Jeg kommer ikke helt til at matche sidste års resultat i ligaen men det var også forventet. Der overpræsterede holdet. I denne sæson har kampprogrammet været meget tættere og jeg har ikke kun brugt min start 11er. Rotation har været en stor del af denne sæson og B-kæden har fået godt med spilletid. Det koster lidt i ligaen, når man skal være med i flere turneringer. Det vigtige er, at jeg har en super bredde og jeg kan bygge på herfra. Nu handler det kun om, at hele tiden styrke kvaliteten, for bredden er på plads.


Logged

Var der nogen der sagde nørd?

Årets bruger 2012, 2013, 2014
Årets blog 2014
Blogmester 2014, 2022

Wester
FmFreaks Crew
(Forummoderator)
*

Offline Offline


 
Sv: FM Nørden #17
« Svar #35: 21 Jun 2022, 08:46 »




#18 – For stor en mundfuld

Jeg vandt over Tottenham i FA Cup kvartfinalen. Så nu stod jeg foran en FA Cup semifinale mod Liverpool og CHL kvartfinale mod Bayern. To af de helt store hold i Europa. Jeg vidste godt, at det var en stor mundfuld for mit Brentford hold. Og helt som ventet, så var det også alt for stor en mundfuld.

Jeg blev spillet ud på røv og albuer af Bayern, som vandt sikkert 4-1 i Bayern. Især Mbappe gjorde ondt på mig. Han nettede hattrick allerede indenfor de først 30 minutter og så var den kamp ligesom lukket. Samlet tabte jeg 6-1. En kvartfinale er dog et godkendt resultat men havde håbet, at jeg kunne yde noget mere modstand. Der er laaaaang vej endnu, før jeg kan være med helt fremme i Europa.

Et par dage senere stod den så på Liverpool. Jeg frygtede, at jeg endnu engang ville blive kørt over. Det ville ikke være godt for moralen inden afslutningen på Premier League sæsonen. For her var jeg også en svær periode igennem. Det tætte program gjorde efterhånden rigtig ondt på mig.

Kampen på Wembley startede som frygtede, efter 33 minutter var jeg bagud 0-2 men pludselig tog fanden ved holdet og jeg fik kæmpet mig tilbage. 2-2 ved fuldtid og forlænget spilletid og her kom jeg foran 3-2 men desværre endte det 3-3 og så stod den på straffesparkskonkur rence. Tre brændte straffe senere så var jeg ude af FA Cuppen, dog med æren i behold.


Logged

Var der nogen der sagde nørd?

Årets bruger 2012, 2013, 2014
Årets blog 2014
Blogmester 2014, 2022

Wester
FmFreaks Crew
(Forummoderator)
*

Offline Offline


 
Sv: FM Nørden #18
« Svar #36: 23 Jun 2022, 08:48 »




#19 – Som forventet

Helt som forventet så kunne jeg ikke leve op til sidste sæsons flotte 4. plads. De mange ekstra kampe i CHL og FA Cuppen sled på truppen og det kostede i ligaen. Det tætte program gjorde, at antallet af skader steg voldsomt i forhold til sidste sæson. Jeg var tvunget til rotation i næsten alle kampe og holdet fandt aldrig en god rytme. Jeg måtte erkende at bredden er der, men der mangler en smule kvalitet. Så jeg måtte nøjes med en 7.plads i Premier League.

Målsætningen var en plads i top-10 og det levede holdet op til. Nu handler det om at bygge videre herfra og nærme sig sup-toppen. Næsten sæson går jeg efter en placering i top-6 og måske endda nappe en CHL-placering. Det kræver dog at kvaliteten hæves hele vejen rundt både i start 11er og b-kæden. Så sommerens transfervindue bliver vigtig.


Logged

Var der nogen der sagde nørd?

Årets bruger 2012, 2013, 2014
Årets blog 2014
Blogmester 2014, 2022

Wester
FmFreaks Crew
(Forummoderator)
*

Offline Offline


 
Sv: FM Nørden #19
« Svar #37: 23 Jun 2022, 20:36 »




#20 – Wonderkids

Der er stadig et par uger til sæsonen skydes i gang og transfervinduet har åben i over en måned endnu. Jeg er dog færdig med at handle og har truppen klar. Eneste der kan ændre det er eventuelle salg af spillere, enten fordi jeg ikke kan modstå et godt bud eller spilleren bliver voldsom utilfreds, hvis de ikke må skifte til en større klub. Jeg håber dog på, at der bliver stille den næste måned frem.

Jeg har faktisk kun valgt at lave to indkøb til førsteholdstruppen denne sæson. Som tidligere nævnt så er bredden rigtig god og jeg går kun efter at styrke kvaliteten. Det kræver dog de helt rigtige indkøb og ikke uigennemtænkte køb. Jeg har virkelig gennemspejdet de to spillere jeg har hentet og de blev begge beskrevet med det velkendte Wonderkid. Så der er stort udviklingspotential e i de to indkøb, som begge bliver en del af min start 11er.

Den første forstærkning blev til højre back, hvor jeg hentede Tino Livramento for 34,5 mio. £ i Southampton. Den unge højre back slår danske Mads Roerslev af pinden. Den danske back rammer muren i forhold til de krav jeg har for fremtiden med at bygge et mesterskabshold. Så jeg har solgt ham for 20 mio. £ til RB Leipzig.

Den anden forstærkning blev 19-årige Ilias Akhomach som skal styrke min offensiv. Han blev hentet for kun 16 mio. £ i Barcelona. Jeg har tidligere forsøgt at hente ham men der var prisen over 60 mio. £ men så blev han utilfreds i Barca og prisen faldt voldsomt, og så slog jeg til. Han kan spille alle de 5 offensive positioner på holdet men er mest tiltænkt en rolle på kanten, hvor han erstatter Bryan Mbeumo der ligesom Roerslev har nået toppen af hvad han kunne. Så han blev solgt for 16 mio. £ til West Brom.

Største ændring er dog, at jeg har solgt min anfører igennem de sidste to sæsoner. Pontus Jansson har jeg solgt til Krasnodar for 9 mio. £. Grunden til han ryger nu er, at Anel Ahmedhodzic som jeg hentede sidste sæson virkelig har udviklet sig og skal helt sikkert have en plads i start 11eren. Så Jansson blev ofret. Holdets nye anfører bliver Kristoffer Ajer.

Dermed har jeg både min start 11er og B-kæde klar til sæsonen. Der skete faktisk mere på u23 holdet, hvor jeg hentede en del flere spillere ind. Det er spillere, som jeg håber kan udvikle og blive en del af det hold, som i fremtiden skal kæmpe med om Premier League guld. Her er juvelen især Alfie Devine, som jeg forventer allerede næste sæson skal være en del af førsteholdstruppen.


Logged

Var der nogen der sagde nørd?

Årets bruger 2012, 2013, 2014
Årets blog 2014
Blogmester 2014, 2022

Wester
FmFreaks Crew
(Forummoderator)
*

Offline Offline


 
Sv: FM Nørden #20
« Svar #38: 24 Jun 2022, 18:38 »

#21



#21 – Fokus på Premier League

Transfervinduet er lukket og helt som håbet, så skete der ikke meget den sidste måned. Der blev dog lavet en enkel transfer, da jeg fandt frem til et ungt målmandstalent jeg bare måtte hente, men for at have penge nok, så måtte jeg også sælge min 2. målmand Joe Bursik. Jeg hentede den kun 16-årige målmand Justin Preston, som har ret vilde attributes af så ung en målmand. Preston bliver holdet 2.målmand, så allerede nu står den på førsteholdsfodbold.

I løbet af august måned kvalificerede jeg mig til Euro II men jeg må indrømme, at det mere er en belastning end en glæde. De ekstra torsdagskampe kommer til at koste for meget energi i forhold til mine ambitioner i ligaen. Mit fokus er på Premier League og jagten på en Champions League plads. Så Euro II, League Cup og FA Cuppen bliver B-kædens turneringer mens A-kæden skal spille Premier League.


Logged

Var der nogen der sagde nørd?

Årets bruger 2012, 2013, 2014
Årets blog 2014
Blogmester 2014, 2022

Wester
FmFreaks Crew
(Forummoderator)
*

Offline Offline


 
Sv: FM Nørden #21
« Svar #39: 25 Jun 2022, 18:34 »




#22 – En rodet omgang

Efterårssæsonen blev noget mere rodet end jeg havde planlagt. Jeg kom rigtig skidt fra start og måtte sande, at min taktik som har virket så fint indtil videre, ikke længere slog til. De andre hold har luret den men mest fordi jeg ikke længere er underdog men favorit i de fleste kampe, så modstanderne de står dybere på mig og lukker mig ned. Taktikken har ikke nok spillere på længdegraderne med kanter i support, så jeg fylder ikke nok op længere fremme og mit pres kommer for langt tilbage på banen.

Så jeg kom som sagt skidt fra start og havde en periode med 4 nederlag i streg og pt. er jeg nr. 8 i Premier League. Det er ikke en katastrofen men CHL pladserne er laaaangt væk. Jeg kæmper dog videre og håber på bedre tider. Det kræver dog lidt taktiske ændringer og dem vil jeg gennemgå her.

Som nævnt bøvlede jeg lidt med, at jeg ikke fik fyldt nok op i feltet og på den sidste 1/3 del af banen. Jeg er efterhånden favorit i flere kampe og det kræver, at jeg tør satse flere folk fremad for at låse modstanderen op. Så det første jeg gjorde, var at skifte mine kanter fra support til attack, så de tager flere direkte løb frem i banen. De sætter også et større pres på modstanderen i attacking rolle end i support.

Det opstod dog en defensiv udfordring ved at skifte min AML til attacking, hullet mellem min wing og back blev for stort, hvilket modstanderen ville udnytte, så jeg flyttede AML ned på ML. Det gør at formationen ser en smule anderledes ud på papiret men den er stadig asymmetrisk og jeg fastholder stort set samme effekt i strukturen.

De mere offensive kanter gav også en udfordring i forhold til min AMC og MC, da løbemønstrene er anderledes og de lukker plads som AMC ellers skulle indtage. Så jeg har også ændret på den centrale midtbane, faktisk på alle tre positioner. AMC skifter til en rolle i support, da kanterne napper den plads han ellers skulle løbe frem i. Wings og Poacher tager løbende på længdegraderne. AMC skal i stedet blive i mellemrummet og servicere dem med afleveringer samt fylde op i feltet en smule dybere end før og måske mere opsnappe bolde på kanten eller lige udenfor feltet.

Jeg har længe gerne ville have Eriksen længere frem på banen og netop kreerer chancer på den sidste 1/3 af banen, og med den nye AMC i support så har jeg muligheden. Så jeg skifter til en fremadrettet playmaker i suppport og tilføjer Roam From Position da jeg gerne vil have han bevæger sig mere frit som i hans tidligere rolle som Roaming Playmaker.

Ved at rykke min playmaker en tak frem, så skal jeg finde en anden rolle til MC. Jeg har valgt Boks til Boks rollen, da han også kan fylde på frem i banen, men stadig arbejder stenhårdt defensivt. Jeg har i noget tid ikke været helt tilfreds med mit defensive spil og håber den rolle kan hjælpe lidt på det. De ændringer jeg har lavet gør, at jeg har hele 5 spillere der fylder godt op rent offensivt, så endnu engang betyder det andre ændringer.

Jeg har ikke længere brug for back der i samme grad kommer i overlap i attacking rolle. Jeg har brug for, at de i langt højere grad fastholder spillet og først kommer frem og bredt til sidst, hvis jeg har presset modstanderen i bund. De skal også sikre bedre defensivt, da mine kanter er mere offensive end før. Så jeg sætter dem til support.

Sidst har jeg ændret min DMC, da den boldvindene rolle simpelthen fik for mange gule og røde kort. Det magter jeg ikke mere. Så jeg har lavet ham om til defensiv midtbane i stedet. De mange ændringer gør at taktikken ser således ud: Taktikken.


Logged

Var der nogen der sagde nørd?

Årets bruger 2012, 2013, 2014
Årets blog 2014
Blogmester 2014, 2022

Wester
FmFreaks Crew
(Forummoderator)
*

Offline Offline


 
Sv: FM Nørden #22
« Svar #40: 26 Jun 2022, 11:45 »




#23 – Stort navn solgt

47,5 mio. £ lød Adam Holzek’s frikøbsklausul på og den udløste AC Milan. Da jeg skulle genforhandle hans kontrakt, var der intet jeg kunne gøre, han ville ikke forhandle uden den frikøbsklausul. Jeg er lidt træt af salget men på den anden side, så købte jeg ham for 7,5 mio. £ og laver dermed en fortjeneste på hele 40 mio. £.

Jeg var i forvejen ved at rette truppen lidt til pga. den nye taktik, så der var ændringer på vej ligegyldig hvad. Blandt andet har jeg hentet Alfie Devine op fra u23 holdet og givet ham rollen som holdets nye Boks til Boks spiller. Jeg har også købt Conor Gallager til selv samme position. Jeg manglede nemlig et par stærke boks til boks spillere med den nye taktik. Jeg måtte slippe 20 mio. £ for Gallager i Chelsea. Så jeg også i gang med at omskole både Arsen Zakharyan og Ilias Akhomach så de kan spille wings i attacking rolle. Så der sker liv i arbejdet med truppen selvom jeg havde forventet en rolig sæson hvad det angår.

Sidst men ikke mindst, så skal vi snakke om erstatningen for Holzek. For jeg stod og manglede en angriber og jeg har længe haft et godt øje til en ung angriber i Dortmund. Nu bød muligheden sig og så slog jeg til. Youssoufa Moukoko er holdets nye angriber i start 11eren og han skubber Ivan Toney ned i B-kæden. Jeg forventer mig store ting af Moukoko og er helt klart en spiller, som kan løfte mig til næste niveau. Moukoko kostede mig 55 mio. £.


Logged

Var der nogen der sagde nørd?

Årets bruger 2012, 2013, 2014
Årets blog 2014
Blogmester 2014, 2022

Wester
FmFreaks Crew
(Forummoderator)
*

Offline Offline


 
Sv: FM Nørden #23
« Svar #41: 26 Jun 2022, 19:05 »




#24 – Perfekt! men med enkelte hår i suppen

Resultaterne siden mit taktiske skifte har været fuldstændig fantastiske. Hele 15 kampe i Premier League uden nederlag inden jeg til sidst tabte til Middlesbrough. De flotte resultaterne gør, at jeg med seks kampe tilbage af sæsonen befinder mig i top-4 i ligaen. Jeg har samtidig spillet med i semifinalen både i Euro II og FA Cuppen. Det hele kører bare perfekt! Næsten da….

For der er enkelte hår i suppen. Min nye stjerne angriber Moukoko er ude med en skade de næste 4-5 uger og det samme er min førstemålmand David Raya. Så lige nu er det, den kun den 17-årige Justin Preston, der vogter målet og skal sikre mig CHL-billetter og måske en finaleplads eller to. Det et stort ansvar for så ung en mand. I angrebet i stedet for Moukoko har jeg noget mere rutine at sætte ind. Ivan Toney skal nok holde hovedet koldt.

Nu håber jeg, at jeg kan slippe for flere større skader. Risikoen er dog stor, for kampene kommer som perler på en snor. Kamp hver 3. dag er programmet de næste uger frem.


Logged

Var der nogen der sagde nørd?

Årets bruger 2012, 2013, 2014
Årets blog 2014
Blogmester 2014, 2022

Wester
FmFreaks Crew
(Forummoderator)
*

Offline Offline


 
Sv: FM Nørden #24
« Svar #42: 26 Jun 2022, 19:49 »




#25 – MoM

Jeg gik ind på Wembley som underdog, for i semifinalen ventede Chelsea. Jeg havde faktisk en ok mavefornemmelse, for jeg havde allerede slået store hold som Man Utd og Liverpool ud af turneringen, hvorfor ikke også Chelsea? Min eneste bekymring var min unge målmand Justin Preston. Kunne han stå for presset? Svaret var, ja det kunne han. Han spillede en sublim kamp med 7 store redninger og blev fortjent kåret som MoM.

Jeg vandt kampen med 1-0. Sjovt nok på et mål af Ivan Toney på straffe. Så det blev to spillere, som egentlig ikke var tiltænkt en rolle i kampen, der trak sejren hjem. I finalen venter Middlesbrough, så nu jeg pludselig favorit til at løfte FA Cup trofæet.


Logged

Var der nogen der sagde nørd?

Årets bruger 2012, 2013, 2014
Årets blog 2014
Blogmester 2014, 2022

Wester
FmFreaks Crew
(Forummoderator)
*

Offline Offline


 
Sv: FM Nørden #25
« Svar #43: 26 Jun 2022, 22:59 »




#26 – Et sølle mål

Jeg gik ind til sidste spilledag a point med Chelsea som indtog 4. pladsen med en bedre målscore end mig. Så enten skulle jeg vinde kæmpestort, hvis Chelsea også vandt ellers, skulle jeg håbe på at de ville snuble på hjemmebane mod Leeds. Jeg vandt stort med 4-0 men Chelsea vandt 1-0. Så nu kom det ned til målscoren og det gjorde ondt, rigtig ondt. Jeg missede CHL billetterne med et sølle mål. Et fucking mål  ticked off

Programmet til sidst i Premier League var simpelthen for svært. I de sidste 6 kampe mødte jeg Man City, Chelsea, Liverpool og Tottenham. Fire hold fra top-6 og det kunne mit unge hold ikke klare samtidig med jeg spillede med i FA Cuppen og UEFA Conference League. Det blev kun til 4 point i de kampe og det gjorde, at jeg mistede det forspring jeg ellers havde bygget op. Så nu skal jeg ud at spille torsdagsbold endnu engang, hvilket jeg ikke er helt tilfreds med.

Selvom skuffelsen er stor, så skal jeg holde fokus. For jeg står foran to finaler. En i FA Cuppen mod Middlesbrough og en i UEFA Conference League hvor jeg møder AZ Alkmaar efter jeg slog Everton i semifinalen. Jeg har to muligheder for at hente min første pokal til Brentford. Den mulighed skal jeg tage også selvom jeg er enormt skuffet over at misse CHL.


Logged

Var der nogen der sagde nørd?

Årets bruger 2012, 2013, 2014
Årets blog 2014
Blogmester 2014, 2022

Alfster
Blogmester
********

Offline Offline


 
Sv: FM Nørden #26
« Svar #44: 27 Jun 2022, 08:46 »

Stærk afslutning Wester.. Usselt at tabe 4 pladsen med 1 mål.. Vildt i øvrigt efter 38 kampe.  Pøj pøj i finalerne
Logged

Følg mine blogs:
Europa rundt med start i Ruhr området
BLOGMESTER 2020
Danske Landshold
BLOGMESTER 2021

Sider: 1 2 [3] 4 5 ... 10 Udprint 
 



This site is not endorsed by Sports Interactive or SEGA and is intended for entertainment purposes only. « More Info »
©2005-2018, FmFreaks.dk
                                         Forum Powered by SMF 1.0.5 · SMF ©2001-2010