home forum contact
 
  Velkommen
Gæst
Søg
 
SENEST AKTIVE EMNER
Glemt din kode?
Registrer
Dato Forfatter Forum Emne
20 Nov 2024, 11:53 ydersog Klubsøgnin... Brighton & Hove Albion
19 Nov 2024, 11:24 Lars Pedersen Omklædning... Ang. Spcs
14 Nov 2024, 20:58 andersnomanni Blogs SAF Challenge
03 Nov 2024, 19:31 Brodtgaard Challenges The real SAF Challenge
24 Okt 2024, 21:05 Broen13 Blogs Rejsen gennem Portugal
24 Okt 2024, 17:05 Bubbles Blogs #2 - Et sidste save - ...
17 Okt 2024, 23:31 Svartowiz Omklædning... Sommer opdatering
Antal Registrerede Brugere: 23453
  0 Brugere, 1376 Gæster Online.

Indlæg: 1132947 over 31382 Emner
Nyeste Bruger: Seraphinang
FORUM
+  FmFreaks Forside
|-+  Forum: Football Manager 2022
| |-+  Kategori: Blogs
| | |-+  Den umulige rejse
0 Brugere og 6 Gæster læser i øjeblikket dette emne.
Sider: [1] 2 Udprint
Forfatter Emne: Den umulige rejse  (Læst 7514 gange)
michael1505
Lilleputspiller
*

Offline Offline

 
Den umulige rejse
« : 19 Apr 2022, 11:01 »

#1 - Indledning

Mange ting i samfundet såvel som i fodboldverdenen er givet på forhånd og magten er typisk koncentreret omkring få personer, eller i fodboldens verden er der rettere tale om et fåtal af klubber, som år efter år kæmper om hæderen som Europas bedste fodboldklub. Men elsker vi ikke alle en overraskelse, som formår at tage kampen op mod overmagten og måske endda vælte dem af pinden? Personligt oplever jeg dog denne fornemmelse i stadigt mindre grad og går tværtimod rundt med følelsen af at turneringer som fx Champions League bliver gradvist mindre og mindre magisk at følge med i, da der ganske enkelt blot er en lille håndfuld klubber som kan vinde turneringen.

Men da jeg er en yderst stædig person har jeg i sinde at lave om på dette forhold, om ikke i virkeligheden, så i det mindste ved at forsvinde væk i et FM-univers, hvor selv det mest usandsynlige har en chance for at lykkes. Jeg ønsker at tage et nyt hold mod toppen af europæisk fodbold og give fansene et frist pust, så det ikke kun er hold som Liverpool, Chelsea, Man City, Bayern og Real Madrid der kan vinde pokalen med de store ører. Jeg vil skabe en mester, som der vil blive talt om med beundring og begejstring.

Hvilken klub er valget så faldet på? Når jeg spiller FM, hvilket efterhånden er en sjældenhed, har jeg med tiden lært, at jeg får mest glæde ved at give mig selv så svær en udfordring, at den kan virke komplet umulig. Af den grund er det udelukket at anvende en etableret og velkendt fodboldklub. Ydermere vil jeg starte i en nation, hvis renommé i Fodboldeuropa hører til i den absolutte bund af fødekæden. I mit tilfælde bliver destinationen Nordirland. Og for at gøre udfordringen endnu mere uoverkommelig, så bliver rejsen med den klub, som er spået at ende på sidstepladsen i den tredjebedste nordirske fodboldrække, nemlig Tobermore United.

Jeg ønsker mig selv held og lykke - Det får jeg helt sikkert brug for!




* Skærmbillede 2022-04-19 kl. 10.37.59.png (1001,41 KB - hentet 162 gange.)
* Skærmbillede 2022-04-19 kl. 10.39.34.png (3378,45 KB - hentet 161 gange.)
« Seneste Redigering: 24 Apr 2022, 09:01 af michael1505 » Logged

michael1505
Lilleputspiller
*

Offline Offline

 
Sv: Den umulige rejse
« Svar #1: 20 Apr 2022, 13:56 »

#2 - Klubintroduktion & taktisk tilgang


Lidt om klubben

Lad det være sagt med det samme.. Pokalskabet hos Tobermore United er bestemt ikke ved at sprænges, hvilket måske ikke er så underligt, når man tager byens størrelse i betragtning, hvor man kan prale af lige knap 600 indbyggere. Ser man bort fra en håndfuld titler i et par mere eller mindre suspekte og ikke længere eksisterende pokalturneringer, så er klubbens største bedrift, at man i 2005 vandt den tredjebedste nordirske fodboldrække. Efterfølgende opnåede man en 5. plads som sit bedste resultat i den næstbedste række, men er siden tilbage i rækken under, hvor man nu altså spås en nedrykning til den fjerdebedste række.

Ser man videre på klubbens faciliteter er der heller ikke her meget imponerende at berette om. Klubben spiller sine hjemmekampe på Fortwilliam Park, hvor hele 30 mennesker har købt sæsonkort, der sikrer dem en plads til den 100-pladser store tribune. Træningsfaciliteter ne er ligeledes meget beskedne, hvilket passer fint overens med det faktum, at der i truppen blot huserer én enkelt spiller på en meget skrabet deltidskontrakt, mens resten af spillerne er på amatøraftaler.

Taktikken

Klubbens spillermateriale og økonomiske ressourcer er som nævnt ikke imponerende, hvorfor jeg føler, at det er afgørende at ramme den rette taktik for at kunne flytte denne klub fremad mod storhed. Valget er faldet på en 4-2-3-1 opstilling med fokus på et aggressivt genpres og et generelt højt intensitetsniveau, samt en offensiv tilgang til spillet. Med denne spillestil er vi udsatte overfor både træthed, skader og karantæner, men det faktum at man i denne række spiller blot 20 ligakampe i sæsonen gør, at jeg mener at fordelene opvejer disse ulemper.

Klubbens mål er at være konkurrencedygtige og medierne spår som en bundplacering. Selv er jeg meget i vildrede omkring, hvad vi kan opnå, men er yderst spændt på at se, hvor i landskabet vi ender, når sæsonen går på hæld.



* Pokalskab.png (753,94 KB - hentet 149 gange.)
* Klubinfo.png (401,66 KB - hentet 134 gange.)
* Taktik.png (626,8 KB - hentet 120 gange.)
« Seneste Redigering: 20 Apr 2022, 14:08 af michael1505 » Logged

michael1505
Lilleputspiller
*

Offline Offline

 
Sv: Den umulige rejse
« Svar #2: 21 Apr 2022, 22:07 »

#3 - Gennemgang af Sæson 1

Forrygende første sæson

Efter et fint transfervindue, hvor vi formåede at forstærke holdet generelt. gik vi ind til sæsonen med håb på mere end en bundplacering. Det håb blev i den grad indfriet, da vi allerede fra start tilspillede os en plads i toppen af rækken. Flere spillere imponerede stort undervejs med den konsekvens, at jeg mistede flere profiler til større klubber i den nordirske fodbold-fødekæde. Ikke desto mindre fastholdte vi duksepladsen i ligaen og sikrede os i sidste spillerunde en højst overraskende førsteplads og dermed direkte oprykning til den næstbedste række.

Forud for sæsonen anså jeg en midterplacering som det mest sandsynlige, da vores spillermateriale ganske enkelt ikke matchede de bedste hold i ligaen. Selv anser jeg spillestilen som en nøglefaktor, hvor vi med vores høje energiniveau har presset modstandere enormt. I næste sæson venter dog hele 43 ligakampe mod de blot 20 kampe i år. Dette formål gør mig forholdsvis nervøs, da vores spillestil er krævende og gør os udsatte overfor skader og karantæner.

Årets spiller blev Jake Morrow foran Ryan Whiteside - Begge var nøglefigurer i Tobermore Uniteds oprykning.
Endelig er det værd at berette, at den nordirske række oplevede en lille prestigefremgang i denne sæson, hvilket forhåbentlig bliver normen for fremtiden!

Økonomiske problemer

Midt i al glæden er der dog også enkelte udfordringer i klubben. På trods af minimale lønudgifter, som primært går til staben, så har vi underskud hver måned og måtte have en kapitaltilførsel i løbet af året for at undgå røde tal på bundlinjen. Jeg håber at dette vil ændre sig efter oprykningen, men jeg har dog min tvivl.

* Sæsonen 2021:22.png (604,79 KB - hentet 50 gange.)
* Bedste XL - 21:22.png (1009,45 KB - hentet 28 gange.)
* Sæsonpriser 2022.png (529,02 KB - hentet 25 gange.)
* Nordirsk fremgang.png (70,64 KB - hentet 24 gange.)
* Kapitaltilførelse.png (59,65 KB - hentet 22 gange.)
« Seneste Redigering: 02 Maj 2022, 12:12 af michael1505 » Logged

michael1505
Lilleputspiller
*

Offline Offline

 
Sv: Den umulige rejse
« Svar #3: 24 Apr 2022, 09:25 »

#4 - Sæson 2 gennemført på fornem vis


Vi kan være med på det højere niveau

Op til sæsonen var det klare mål at undgå nedrykning, hvilket vi ellers var udpeget som storfavorit til. Men med flere forstærkninger til holdet lykkedes vi dog med at ende i top 6 efter 33 runder, hvorfor vi blev en del af oprykningsspillet til den bedste nordirske række. Her ventede så 10 kampe på blot 24 dage, men ikke desto mindre endte vi på en 4. plads - ikke langt fra oprykningsplayoff.

Dette er et stort skridt i den rigtige retning, men vi må samtidig erkende, at kvaliteten hos modstanderne i denne række er markant højere og at vi reelt har en af de 3 dårligste trupper i rækken. Ydermere gør det pressede kampprogram, at jeg har følt mig tvunget til at skrue ned for den store intensitet i vores spil for at undgå for mange skader samt karantæner, og for generelt at have en større grad af friskhed forud for hver enkelt kamp.

Drømmesigning & LILLE tilskuerfremgang

Mod slutningen af sæsonen lykkedes Tobermore Utd med at sikre sig klubbens hidtil klart største lysende stjernespiller efter vores forhold. Her efter tale om forsvarsspilleren Kenny Sproule på 16 år, som vi formåede at tyvstjæle fra ligakonkurrenterne fra Dergview foran alle andre nordirske storklubber, der tydeligvis har snorksovet i timen lige her. Sproule debuterede i den næstbedste række som 15-årig og har allerede nu fået sin debut på Nordirlands u-21 landshold. Vi håber meget at han kan være med til at flytte Tobermore Utd mod storhed og blive en legende i klubben, hvis han da ikke bliver snuppet af en større klub først. For nuværende er han i hvert fald holdets med afstand bedste spiller.

Slutteligt er det værd at informere om, at den bedste nordirske fodboldrække endnu engang tager små, men solide skridt fremad i sit omdømme og niveau. Ydermere har vi som klub opnået en minimal fremgang på tilskuerfronten, hvor vi er gået fra 126 tilskuere pr. kamp til hele 132 i denne sæson.

* Sæsonen 2022_23.png (609,69 KB - hentet 20 gange.)
* Bedste XL - 22_23.png (1020,95 KB - hentet 15 gange.)
* Sæsonpriser 2023.png (550,73 KB - hentet 12 gange.)
* Drømmesigning 2023.png (797,09 KB - hentet 18 gange.)
* Tilskuerfremgang 22_23.png (112,38 KB - hentet 14 gange.)
« Seneste Redigering: 24 Apr 2022, 09:28 af michael1505 » Logged

michael1505
Lilleputspiller
*

Offline Offline

 
Sv: Den umulige rejse
« Svar #4: 26 Apr 2022, 16:38 »

#5 - Sæson 3


En historisk tæt afslutning og kamp om oprykning


Efter sidste års flotte placering son nr. 4 gik vi indtil denne sæson med ambitioner om mere. På trods af omverdenens forventninger om blot en plads i den øvre halvdel, så havde jeg og holdet troen på det kunne blive til mere. Vi kom flyvende ud af startblokken og placerede os på rækkens dukseplads med det samme. Undervejs tabte vi dog pusten og holdets manglende erfaring, bredde og sågar også kvalitet, sammenlignet med de øvrige tophold, blev udstillet.
Dette betød at vi forud på sidste spillerunde i oprykningsspillet lå som nr.4 med 70 point og med 3 hold over os, som alle lå på 72 point. Fodboldguderne var dog i den grad på vores side i sidste spillerunde. Selv slog vi Loughgall mens Newry og Ballinamallard andetsteds delte i porten efter en udligning dybt i overtiden, hvilket betød at vi sensationelt tog en direkte oprykning til Danske Bank Premiership, Nordirlands bedste fodboldrække.

Nyindkøbet, Kenny Sproule, har været en klar bærende kraft bag oprykningen, men er også en af få spillere som har niveau til at begå sig på øverste niveau i nordirsk fodbold, hvorfor jeg håber og satser på, at vi får mulighed for at forstærke os bredt på alle holdets fronter. Dette er i hvert fald afgørende, hvis vi skal have en chance for at undgå nedrykning i næste sæson. Men status for nu er, at første delmål er nået, da holdet har opnået to oprykninger på tre sæsoner og nu er en del af det fine fodboldselskab i landet. Nu går jagten ind på næste delmål, som er at erobre det nordirske mesterskab. Dernæst langt ude i fremtiden bliver tredje delmål at opnå deltagelse i et europæisk gruppespil, mens det ultimative mål med denne blog bliver at vinde Champions League med Tobermore United - men dette ligger formentlig mange år ud i fremtiden - but so far so good!


* Sæsonen 2023-24.png (651,71 KB - hentet 11 gange.)
* Holdets bedste 23-24.png (1068,14 KB - hentet 12 gange.)
* Sæsonpriser 2024.png (583,69 KB - hentet 12 gange.)
* Nordirsk fremgang.png (72,78 KB - hentet 14 gange.)
Logged

FCK88
Manager
********

Offline Offline


 
Sv: Den umulige rejse
« Svar #5: 29 Apr 2022, 14:14 »

Ej, hvor fedt med en blog om et nordirsk hold - det er bestemt ikke hverdagskost herinde hvor de fleste skriver om allerede velkendte klubber Opstemt

Jeg glæder mig til at følge din videre færd med Tobermore United og ønsker dig al held og lykke med at blive oppe i Danske Bank(nogle der sagde hvidvask? Djævel ) Premiership selvom det garanteret bliver svært, hvis ikke umuligt, medmindre du får forstærket truppen.. Og spændende at se hvor længe du kan holde fast i Sproule hvis hans talent udvikler sig i den gode retning(måske et indbringende salg kunne hjælpe dig ud af det økonomiske morads som du ligger og bøvler med?) Wink

Glæder mig i hvert fald til at høre mere fra Nordirland og KUTGW Smiley
Logged

FCK88 is a nickname owned and copyrighted© by Milan Milanovic aka. FCK88..
Virkelig elendig kamp, hvor Milanovic jo uden tvivl var blevet bestukket.


Say what?! Shockeret Djævel

michael1505
Lilleputspiller
*

Offline Offline

 
Sv: Den umulige rejse
« Svar #6: 01 Maj 2022, 11:45 »

Ej, hvor fedt med en blog om et nordirsk hold - det er bestemt ikke hverdagskost herinde hvor de fleste skriver om allerede velkendte klubber Opstemt

Jeg glæder mig til at følge din videre færd med Tobermore United og ønsker dig al held og lykke med at blive oppe i Danske Bank(nogle der sagde hvidvask? Djævel ) Premiership selvom det garanteret bliver svært, hvis ikke umuligt, medmindre du får forstærket truppen.. Og spændende at se hvor længe du kan holde fast i Sproule hvis hans talent udvikler sig i den gode retning(måske et indbringende salg kunne hjælpe dig ud af det økonomiske morads som du ligger og bøvler med?) Wink

Glæder mig i hvert fald til at høre mere fra Nordirland og KUTGW Smiley

Dejligt at høre du følger med, så er det da ikke helt forgæves og kun for min egen skyld at skrive lidt herinde Smiley

Jeg kan sige, at jeg har færdigspillet endnu en sæson og at jeg regner med at smide en ny update inden længe. Men ja, Danske Bank Premiership er bestemt en helt anden størrelse uden at afsløre for meget, og med 4 professionelle klubber i rækken er der bare enorme niveauforskelle mellem top og bund.
Selv er jeg også spændt på, hvor længe Sproule er at finde i klubben. Jeg håber selvfølgelig han er her længe, men omvendt tror jeg det bliver svært at forlænge med ham, da han har niveauet til de bedste klubber i Nordirland og samtidig vil han formentlig kunne indbringe en god sum penge, som vil falde på et yderst tørt sted Opstemt
« Seneste Redigering: 02 Maj 2022, 12:17 af michael1505 » Logged

michael1505
Lilleputspiller
*

Offline Offline

 
Sv: Den umulige rejse
« Svar #7: 01 Maj 2022, 12:18 »

#6 - Sæson 4


Nu i det fineste selskab

Vi gik ind til denne sæson som klare underdogs og var i medierne spået som den klare favorit til nedrykning. På papiret var denne forventning helt på sin plads, da vi ganske enkelt ikke havde mulighed for at forstærke os mærkbart frem mod sæsonstart. Klubbens omdømme er stadig enormt undervældende sammenlignet med de øvrige hold i ligaen, hvorfor vi er tvunget til at leje spillere fra de større klubbers reservehold og derudover hente spillere fra den anden- og tredjebedste række. Af de årsager lå vi fra start og længe sidst i rækken, men formåede efter nytår at kæmpe os væk fra bundplaceringen og endte i sidste ende med at slutte sæsonen stærkt af og redde frisag forholdsvis komfortabelt.

I pokalturneringerne nåede vi ikke langt i hverken ligacuppen eller den store pokalturnering, da de nødvendigvis måtte nedprioriteres for at redde livet i ligaen. Længe frygtede jeg for nedrykning, men holdet blev stærkere undervejs og med et par gode tilføjelser i vintervinduet viste Tobermore United, at man hører til på den største scene i Nordirland. Dog er det i den grad gået op for mig, hvor stor forskel der er mellem os og klubber som fx Linfield og Cliftonville, som har spillere der alene tjener mere end hele vores hold til sammen. Derudover arbejder de med fuldtids-setup og har flere tusinde tilskuere til kampene, hvilket stor i skærende kontrast til vores klub. Hullet op til disse hold vil tage mange år at lukke er jeg blevet klar over, så jeg har bestemt ingen forventning om, at vi bliver kronet som nordirske mestre i løbet af blot et par år, men dette gør på sin vis blot at min motivation for dette projekt bliver endnu større.

Fremgang på flere parametre

Sproule spillede en stærk sæson, hvilket gav ham prisen som årets spiller. Dermed understregede knægten i den grad, at han som en af de få på holdet kan spille med på den store scene uden problemer og flere af de større hold har allerede vist interesse for ham. Økonomisk har klubben oplevet en stor fremgang i år gennem både flere tilskuere på lægterne, dog stadig med det suverænt ringeste fremmøde i ligaen, samt gennem udbetaling af præmiepenge, hvilket formentlig betyder, at vi kan øge lønbudgettet næste sæson og dermed forstærke holdet.
Som liga generelt har Danske Bank Premiership også oplevet et stigende omdømme og har nu lige nøjagtig overhalet den bedste maltesiske række ift renommé. Endelig kan klubben berette om den glædelige nyhed, at vi har lavet den bedste signing siden tilføjelsen af Sproule, da klubben har hentet angriberen, Ian Lynch, som forhåbenligt kan score en god portion mål for holdet i den kommende sæson.


* Sæson 24-25.png (613,97 KB - hentet 13 gange.)
* Sæsonpriser 2025.png (506,66 KB - hentet 9 gange.)
* Holdet 24-25.png (1025,64 KB - hentet 7 gange.)
* Forbedret økonomi.png (681,13 KB - hentet 7 gange.)
* Flere tilskuere efter oprykning.png (69,03 KB - hentet 7 gange.)
* Nordirsk fremgang på ny.png (61,31 KB - hentet 9 gange.)
* Ligaens omdømme 2025.png (383,04 KB - hentet 5 gange.)
* Ny superstriker 2025.png (908,29 KB - hentet 10 gange.)
« Seneste Redigering: 02 Maj 2022, 12:19 af michael1505 » Logged

michael1505
Lilleputspiller
*

Offline Offline

 
Sv: Den umulige rejse
« Svar #8: 02 Maj 2022, 12:06 »

#7 - Sæson 5 i hus


Bud efter stjernen


Sæsonoptakten mod den nye sæson gik egentlig efter planen og med gode træningskampe og stærke tilføjelser til vores trup var jeg ret fortrøstningsfuld for den kommende sæson. Men kort før første kamp var jeg ved at få frokosten galt i halsen, da der tikkede et bud ind fra mastodonten Linfield, som var ude efter vores stjernespiller, Kenny Sproule. Jeg troede først jeg havde læst forkert - det måtte være 500.000 kr der var tale om - men nej den var god nok. Hele 5 mio. kr. tilbød de mig for vores unge og stærke forsvarsspiller.
For en klub med under 700k på bundlinjen ville dette være kæmpestort og give store muligheder for at udvikle klubbens infrastruktur og/eller forstærke holdet mere bredt. Men sæsonen var lige om hjørnet og jeg frygtede, at vi uden Sproule ville risikere at ende i nedrykningskampen. For på trods af at vi ville have en masse mønter i lommen, så ville vi få svært ved at lokke forstærkninger til holdet, som ville kunne løfte os. Jeg fik ansvaret for beslutningen og valgte i sidste ende at takke nej tak, dog med en stor tvivl om, hvorvidt dette var den rette beslutning. Jeg må trøste mig ved at Kenny stadig har 2 år tilbage af sin kontrakt, hvorfor næste transfervindue stadig vil give en mulighed for et salg, hvis han fortsætter de gode takter. For nuværende ønsker han ikke at forlænge aftalen, så jeg risikerer i den grad at få en lang næse ved at have sagt nej tak til så stort et beløb.

Best of the rest

Der er ingen tvivl om, at vores hold endnu engang har hævet niveauet, hvilket klart kom til udtryk denne sæson, hvor vi endte på en fornem 5. plads. Dermed endte vi i mesterskabsspilet og sluttede efter de fire store fuldtidsprofessione lle klubber. Men igen står det klart for mig, at netop disse klubber er langt langt foran os. I mesterskabsspillet samlede vi ikke mange point, men vi kan være glade for, at vi er blevet bedre end de resterende hold i rækken, men pt kan vi ikke sigte meget højere end en 5.plads, hvilket er ret frusterende.
Sproule imponerede trods rygterne om et skifte til Linfield og blev kåret som årets spiller efter en super sæson. Ydermere leverede vores nyindkøbte angriber, Ian Lynch, ganske fint med 16 mål og topscorertitlen. Derudover oplevede vi en ny tilskuerrekord for gennemsnitligt fremmøde, men med kun 258 pr. kamp er vi lysår efter de store hold og har sågar det ringeste tilskuersnit i hele rækken. Endelig fortsætter Danske Bank Premiership sin jagt efter Premier League ift omdømme og rykkede frem til en 98. plads på denne rangliste. Således er det ikke blot Tobermore United, men nordirsk fodbold generelt, som er inde i en rivende udvikling.


* Bud efter Sproule.png (183,38 KB - hentet 10 gange.)
* Sæsonen 2025-2026.png (610,54 KB - hentet 8 gange.)
* Holdet 25-26.png (1024,72 KB - hentet 7 gange.)
* Sæsonpriser 2026.png (520,99 KB - hentet 8 gange.)
* Rekord tilskuersnit.png (64,85 KB - hentet 7 gange.)
* Liga i top 100.png (68,74 KB - hentet 8 gange.)
« Seneste Redigering: 02 Maj 2022, 12:20 af michael1505 » Logged

QuesT
Reserveholdsspiller
****

Offline Offline

 
Sv: Den umulige rejse
« Svar #9: 02 Maj 2022, 14:07 »

Ham din nye striker skal du måske lige lede ind på holdet stille og roligt, så du kan lave en voksen kontrakt med ham inden han springer ligaen i stumper og stykker.
Logged

michael1505
Lilleputspiller
*

Offline Offline

 
Sv: Den umulige rejse
« Svar #10: 03 Maj 2022, 12:29 »

Ham din nye striker skal du måske lige lede ind på holdet stille og roligt, så du kan lave en voksen kontrakt med ham inden han springer ligaen i stumper og stykker.

Man kan ikke lige frem sige, at han er blevet ledt stille og roligt ind på holdet, men ikke desto mindre lykkedes jeg dog med at give ham en rigtig kontrakt trods interesse fra størrw adresser.
Logged

FCK88
Manager
********

Offline Offline


 
Sv: Den umulige rejse
« Svar #11: 07 Maj 2022, 12:09 »

Det lyder da virkelig spændende med Tobermores færd i Danske Bank Premiership og en 5.plads i din 2.sæson i den øverste række vidner da om at du også kan være med deroppe hvor det er lidt sjovere frem for at kigge nedrykningsspøgelse t direkte i øjnene år efter år.

Jeg kan godt forstå du havde dine betænkeligheder omkring buddet på de 5 mio. fra Linfield for Sproule - jeg tror dog, ligesom du selv var inde på, at havde du solgt Sproule til dem så var du muligvis(hvis ikke højst sandsynligt) rykket ud med et brag.. Håber snart dit omdømme stiger så du kan få lidt bedre spillere til klubben og så glæder jeg mig til at høre mere fra Nordirland Opstemt

KUTGW og fortsæt endelig med at sprøjte updates ud - jeg sidder og glæder mig som et lille barn til juleaften crazy
Logged

FCK88 is a nickname owned and copyrighted© by Milan Milanovic aka. FCK88..
Virkelig elendig kamp, hvor Milanovic jo uden tvivl var blevet bestukket.


Say what?! Shockeret Djævel

michael1505
Lilleputspiller
*

Offline Offline

 
Sv: Den umulige rejse
« Svar #12: 09 Maj 2022, 16:33 »

#8 - Projektet kuldsejlet

En alt for tidlig og pludselig slutning


Det er desværre med en knap så positiv opdatering jeg må komme med denne gang. I sidste uge brændte min nedslidte computer sammen, og da jeg har været uforsigtig og ikke gemt mit elskede save online eller taget backup, så stor det desværre ikke til at redde. Jeg er virkelig trist over det endte sådan, da jeg på trods af flere frusterende perioder med Tobermore United generelt oplevede en stor glæde ved udfordringen og var meget motiveret for at nå de mål jeg havde sat for mig og holdet. Dette bliver desværre ikke i denne omgang, men med en ny computer foran mig og med FM på den, så er det ikke udelukket at motivationen for dette projekt kommer tilbage igen inden længe i fremtiden. Men for nuværende er jeg ret trist over dette udfald og har ikke lige følt for at starte helt forfra lige med det samme. Endelig vil jeg sige, at jeg sætter virkelig stor pris på de folk som har læst med og forhåbentlig har fået noget ud af at følge med i en blog, om et hold som ellers ikke er det typiske at vælge i FM. Ovenpå alt det dårlige nyt, så har jeg også lidt godt at berette om. Således er jeg startet et nyt save i FM på min nye computer og er godt i gang med dette, hvorfor jeg også inden længe har besluttet mig for at starte en ny blog om dette nye projekt og satser på der vil blive taget godt imod det. I stil med dette Tobermore United eventyr, så er min nye idé også lidt atypisk.

Men hvordan gik det så?

Slutteligt vil jeg meget kort berette om, hvordan det gik for mig og holdet den sidste tid jeg nåede at spille med det. Efter den flotte 5.plads blev den store historie i sommeren 2026 at vi modvilligt måtte sælge Sproule til Linfield for hele 7 mio. kr. Imponerende da han havde blot 1 år tilbage af kontrakten. Næsten alle pengene blev investeret i bedre træningsfaciliteter, hvilket var meget nødvendigt. Salget gik sportsligt set udover holdet og vi endte på en 6. plads langt fra de store klubber. Samtidig formåede vi at spille os i holdets første pokalfinale, men tabte desværre finalen i ligacuppen, som heldigvis ikke var adgangsgivende til en plads i europæisk fodbold. Alt i alt en godkendt sæson og med et historisk kæmpesalg. Den efterfølgende sæson gik endnu bedre og vi endte på en 5. plads og var igen det bedste af de ikke professionelle hold - denne gang i overbevisende stil. Undervejs blev vi dog nødt til at sælge holdets stjerneangriber, Ian Lynch, for hele 4 mio. kr. til storklubben Glentoran. Ydermere blev jeg i denne sæson også tilbudt hvervet som landstræner for Nordirland, men takkede pænt nej tak. Dette job lå længere ude i fremtiden i min bevidsthed. Endelig havde jeg påbegyndt sæsonen 2028/29, hvor holdet var stærkere end nogensinde og efter 12 kampe lå på en 2.plads og godt inde i kampen om top 4 for første gang. Her crashede min computer så desværre til min store fortrydelse. Jeg var og er overbevist om, at vi ellers i denne sæson kunne slutte i top 4 og for første gang nogensinde skulle opleve Tobermore United i Europa. Desværre er denne drøm sat på standby for nu, men snart vil jeg som sagt introducere jer for en ny aparte ambition jeg har sat mig selv for at opnå. Jeg håber i vil følge med i den og måske også i et nyt skriv om Tobermore United i fremtiden!

* Kæmpesalg.png (129,55 KB - hentet 3 gange.)
* Investering i træningsfaciliteter.png (107,17 KB - hentet 2 gange.)
* Sæsonen 2026-2027.png (1084,98 KB - hentet 2 gange.)
* Holdet 2026-27.png (1597,94 KB - hentet 2 gange.)
* Landsholdstilbud.png (105,61 KB - hentet 2 gange.)
* Storsalg nr 2.png (123,85 KB - hentet 2 gange.)
* Sæsonpriser 2027.png (1061,42 KB - hentet 1 gange.)
* Sæsonen 27-28.png (1062,36 KB - hentet 2 gange.)
* Sæsonpriser 2028.png (1064,36 KB - hentet 2 gange.)
* Holdet 27-28.png (1612,17 KB - hentet 3 gange.)
Logged

FCK88
Manager
********

Offline Offline


 
Sv: Den umulige rejse
« Svar #13: 09 Maj 2022, 17:12 »

Øv, en trist nyhed - men som de kloge siger: "Rigtige mænd tager ikke back-up, de stortuder i stedet" Græder Skuffet

Ellers ret godt gået med Tobermore det sidste stykke tid du nåede at spille med dem inden computeren døde totalt - dog lidt ærgerligt at du måtte af med hhv. Sproule og Lynch men du kunne vel heller ikke holde fast på dem for evigt med de store klubber rendende rundt om dem som katten om den varme grød crazy

Jeg håber snart at se dig tilbage med en ny blog og glæder mig til at se det spændende valg du teaser lidt med i slutningen af din seneste update Smiley
Logged

FCK88 is a nickname owned and copyrighted© by Milan Milanovic aka. FCK88..
Virkelig elendig kamp, hvor Milanovic jo uden tvivl var blevet bestukket.


Say what?! Shockeret Djævel

michael1505
Lilleputspiller
*

Offline Offline

 
Sv: Den umulige rejse
« Svar #14: 09 Maj 2022, 21:49 »

Øv, en trist nyhed - men som de kloge siger: "Rigtige mænd tager ikke back-up, de stortuder i stedet" Græder Skuffet

Ellers ret godt gået med Tobermore det sidste stykke tid du nåede at spille med dem inden computeren døde totalt - dog lidt ærgerligt at du måtte af med hhv. Sproule og Lynch men du kunne vel heller ikke holde fast på dem for evigt med de store klubber rendende rundt om dem som katten om den varme grød crazy

Jeg håber snart at se dig tilbage med en ny blog og glæder mig til at se det spændende valg du teaser lidt med i slutningen af din seneste update Smiley

Ja sådan blev det i hvert fald i denne omgang, men tænker jeg sørger for back-up fremmedrettet  Opstemt

Tak for de pæne ord! Ja bestemte ærgerligt at skulle give slip på spillere som blev kårets som hvv. årets spiller (Sproule) og topscorer (Lynch) efter salgene, men igen så var jeg i den grad en lille fisk i en stor sø - dog godt på vej mod at vokse sig til en stor fisk Grin

Jeg håber meget at kunne starte en ny blog i morgen og efterfølgende komme med hyppige updates, da jeg allerede er pænt undervejs i mit nye save  Smiley
Logged

Sider: [1] 2 Udprint 
 



This site is not endorsed by Sports Interactive or SEGA and is intended for entertainment purposes only. « More Info »
©2005-2018, FmFreaks.dk
                                         Forum Powered by SMF 1.0.5 · SMF ©2001-2010