home forum contact
 
  Velkommen
Gæst
Søg
 
SENEST AKTIVE EMNER
Glemt din kode?
Registrer
Dato Forfatter Forum Emne
17 Mar 2024, 23:29 Fadbamsen Skadestuen ryger ud i online spil.
03 Mar 2024, 06:12 DeBuur Skadestuen Kan ikke vælge Liverpo...
23 Feb 2024, 20:56 ydersog Klubsøgnin... Manchester United
23 Feb 2024, 10:12 valverde4ever Pro Cyclin... Cycling Career - Kan d...
23 Feb 2024, 00:14 g00n Blogs Minimalistic 2020
19 Feb 2024, 14:02 rheya Omklædning... Home Grown spillere?
29 Jan 2024, 11:35 Mulle68 Nostalgi Patches CM 4
Antal Registrerede Brugere: 23282
  1 Bruger, 412 Gæster Online.

Indlæg: 1132681 over 31362 Emner
Nyeste Bruger: ArmaghRed92
FORUM
+  FmFreaks Forside
|-+  Forum: FmFreaks.dk
| |-+  Konkurrencer
| | |-+  Blogkonkurrencer
| | | |-+  Kategori: Blogkonkurrencen 2022
| | | | |-+  Siuuu!
0 Brugere og 2 Gæster læser i øjeblikket dette emne.
Sider: [1] 2 3 Udprint
Forfatter Emne: Siuuu!  (Læst 9452 gange)
Wester
FmFreaks Crew
(Forummoderator)
*

Offline Offline


 
Siuuu!
« : 01 Apr 2022, 06:16 »


#1 – Raseriet er motivationen

I årets blogkonkurrence deltager jeg selvfølgelig igen med en Man Utd blog. Ingen grund til at ændre den tradition. Jeg er i god tid, for i skrivende stund er datoen 15.01.22. Grunden til jeg starter mit savegame og blogskriverierne så tidligt er pga. af to ting. For det første så får jeg ingen tid i april til blogskriverier, da jeg har megatravlt den måned med arbejde og med min trænergerning for min datters fodboldhold. Den anden grund er et raserianfald. Lad mig forklare: Jeg har lige set Man Utd smide en 2-0 føring på udebane til Aston Villa og ende med et 2-2 resultat. Jeg er rødglødende af raseri.

Det kommer ovenpå en sæson, hvor jeg som Man Utd fan aldrig har været mere frustreret. Det har været nogle hårde år som Man Utd fan siden Sir Alex Ferguson stoppede men aldrig så slemt som nu. Tænk at vi ikke kan klare os bedre i en sæson, hvor vi får hentet navne som Varane, Sancho og ikke mindst CR7. Tænk at vi med det spillermateriale roder rundt nede midt i tabellen og er så langt fra topholdene.

Jeg er med på, at resultaterne under Ole Gunnar Solskjær ikke var fantastiske. Jeg havde da også håbet og forventet, at han kunne bygge videre på den fornuftige sæson klubben havde i sidste sæson. Jeg havde forventet, at de nye spillere ville give det ekstra, så vi ville komme endnu tættere på toppen, men det skete ligesom ikke og pt. er vi er håbløs bagud. Fair nok at klubbens ledelse vælger at sige farvel til Ole, men det er utilgiveligt, at de så endnu engang vælger at finde en afløser, som stikker i en helt anden retning end den tidligere manager.

Det den samme fejl ledelsen bliver ved med at begå. De finder en ny manager som selvfølgelig designer holdet efter den spillestil han vil spille. Fejlen er, at man hele tiden finder nye managers der stikker i en helt anden retning end den tidligere. Hvilket betyder, at man hele tiden skal ud og hente et hav af nye spillere som passer til den nye managers stil. Når vi så nærmer os den nye managers stil, så mister ledelsen tålmodigheden og starter forfra med en ny manager. Tag nu bare indkøbet af Sancho, 800 mio. kr. for en kantspiller og nu står vi med en manager der vil spille uden kanter. Det håbløst!

Jeg fatter ikke at man ikke kan være med i toppen med den trup man står med. Det nærmeste jeg kommer på at kunne bevise, at man sagtens kunne være med, ja det er igennem FM. Så det er min motivation for dette savegame og blog.
« Seneste Redigering: 06 Apr 2022, 07:52 af Wester » Logged

Var der nogen der sagde nørd?

Årets bruger 2012, 2013, 2014
Årets blog 2014
Blogmester 2014, 2022

Collymore
Lilleputspiller
*

Offline Offline

 
Sv: Siuuu!
« Svar #1: 01 Apr 2022, 11:45 »

Fedt blogkonkurrencen er i gang, mangler det daglige FM fix Rullende Øjne
Følger selvfølgelig med Wester
Logged

Wester
FmFreaks Crew
(Forummoderator)
*

Offline Offline


 
Sv: Siuuu!
« Svar #2: 01 Apr 2022, 23:36 »

Fedt blogkonkurrencen er i gang, mangler det daglige FM fix Rullende Øjne
Følger selvfølgelig med Wester

Fedt  Thumbs Up
Logged

Var der nogen der sagde nørd?

Årets bruger 2012, 2013, 2014
Årets blog 2014
Blogmester 2014, 2022

Wester
FmFreaks Crew
(Forummoderator)
*

Offline Offline


 
Sv: Siuuu!
« Svar #3: 03 Apr 2022, 09:24 »


#2 – Siuuu!

Fokus i bloggen vil ikke være på selve klubben eller klubbens manager. Bloggens fokus er på en spiller og hans evige jagt på at score mål, høste hæder og slå rekorder. Bloggens hovedperson er Cristiano Ronaldo eller CR7 om man vil. Vi skal følge ham i jagten på en gammel klubrekord som legenden Denis Law satte tilbage i 1963-64 sæsonen, hvor han nettede hele 46 mål i en sæson fordelt på alle turneringer.

For at kunne slå den, så skal der selvfølgelig scores rigtig mange mål både i Premier League og Champions League. Faktisk så mange at jeg håber, at han også kan slå to andre rekorder. For lige nu er rekorden for flest Premier League mål på en sæson at finde hos ærkerivalerne Liverpool, hvor Mohamed Salah nettede 32 mål i 2017-18 sæsonen. Den anden rekord er CR7 selv indehaver af, nemlig 17 mål i en Champions League sæson, en rekord han satte i 2013-14 sæsonen hvor han vandt Champions League med Real Madrid.

Når og hvis de rekorder bliver slået, så forventer jeg, at han høster en del personlig hæder og vinder f.eks. Ballon d’Or men vigtigst af alt, så håber jeg at sidegevinsterne bliver, at holdet igen er med i toppen af Premier League og Champions League.
« Seneste Redigering: 06 Apr 2022, 07:52 af Wester » Logged

Var der nogen der sagde nørd?

Årets bruger 2012, 2013, 2014
Årets blog 2014
Blogmester 2014, 2022

Wester
FmFreaks Crew
(Forummoderator)
*

Offline Offline


 
Sv: Siuuu!
« Svar #4: 04 Apr 2022, 08:11 »


#3 - Truppen

Hele pointen med dette savegame er at vise, at den nuværende trup med CR7 i spidsen sagtens kan være med helt fremme i toppen både national og international. Så jeg må selvfølgelig ikke købe ind til førsteholdet i løbet af første sæson. Jeg skal klare mig igennem med den nuværende trup. Her er målsætningen at være med helt fremme i guldkampen i Premier League og som minimum nå til kvartfinalerne i CHL.

Jeg har virkelig stor kvalitet i start 11’eren, som jeg vil bruge rigtig meget i de fleste Premier League og Champions League kampe. Det vil blive de bedste spillere, der skal hjælpe CR7 imod mål-rekorden. Normalt i de længerevarende savegames, hvor jeg ofte bygger et hold op omkring nye unge talenter af egen avl, så roterer jeg rigtig meget for at give de unge spillere spilletid. Her vil jeg gøre det lidt anderledes og brug de bedste, når de er fit for fight. B-kæden vil selvfølgelig få spilletid men det vil blive i FA og League Cup samt den smule rotation det kræver i Premier League og Champions League for at holde start 11eren fit for fight.

Jeg benytter mig altid af en 22 mand stor førsteholdstrup med to spillere til hver position. Derudover har jeg som minimum en start 11er klar på u23 holdet, så egentlig har jeg 33 spillere, jeg kan gøre brug af med tre spillere til hver position. Resten ud over det, bliver enten lejet ud, hvis jeg syntes de har potentiale til senere at kunne være en del af truppen eller solgt hvis jeg syntes de er i overskud.

Jeg har solgt tre førsteholdsspillere, som jeg syntes kom i overskud og som jeg ikke mente havde en fremtid i klubben. Ankomsten af Sancho og CR7 så var der ikke rigtig flere muligheder for Martial og for den sags skyld Mata, så dem solgte jeg. Fred solgte jeg også men ikke pga. hans kvalitet i FM men fordi jeg har set mig sur på ham irl. Fy for helv*** jeg syntes han er dårlig, så ham solgte jeg med det samme.
« Seneste Redigering: 06 Apr 2022, 07:52 af Wester » Logged

Var der nogen der sagde nørd?

Årets bruger 2012, 2013, 2014
Årets blog 2014
Blogmester 2014, 2022

Wester Jr.
Ynglingespiller
***

Offline Offline


 
Sv: Siuuu!
« Svar #5: 04 Apr 2022, 20:36 »

Hvis du har solgt Fred af den oversag, så burde Harry Maguire, da ryge samme vej  funny
Logged

Min far er Wester - i 2024 bliver jeg blogmester.

Wester
FmFreaks Crew
(Forummoderator)
*

Offline Offline


 
Sv: Siuuu!
« Svar #6: 05 Apr 2022, 07:37 »

Hvis du har solgt Fred af den oversag, så burde Harry Maguire, da ryge samme vej  funny


Ja bussen skulle jeg nok også have solgt  funny
Logged

Var der nogen der sagde nørd?

Årets bruger 2012, 2013, 2014
Årets blog 2014
Blogmester 2014, 2022

Wester
FmFreaks Crew
(Forummoderator)
*

Offline Offline


 
Sv: Siuuu!
« Svar #7: 06 Apr 2022, 07:46 »


#4 - Poacher

Hvis CR7 skal slå Denis Law’s scoringsrekord, så kræver det selvfølgelig en taktik, som kan vinde kampe, hvor jeg får scoret en del mål og hvor der er en rolle til CR7, hvor han kan bombe kasser ind. Her griber jeg fat i mit bidrag til sidste års blogkonkurrence: SAF – En taktisk blog

Til dem som ikke gider gennemlæse den blog, så handlede den i korte træk om, mit forsøg på at finde en spillestil som passer til klubben og som bragte minder tilbage til tiden med SAF. Derfor var alle spilleroller og de taktiske ideer nøje gennemtænk og trak referencer tilbage til netop SAF-æraen.

På angrebspositionen bruger jeg Poacher rollen, som blandt andet beskrives således i FM: His focus on scoring goals is so extreme that he rarely offers much help in constructing moves, preferring instead to remain central and sniff out opportunities in and around the box. - En rolle hvis fokus er på at score mål. Jeg tænker det er rollen, der passer perfekt til netop CR7.
« Seneste Redigering: 06 Apr 2022, 07:52 af Wester » Logged

Var der nogen der sagde nørd?

Årets bruger 2012, 2013, 2014
Årets blog 2014
Blogmester 2014, 2022

Wester
FmFreaks Crew
(Forummoderator)
*

Offline Offline


 
Sv: Siuuu!
« Svar #8: 07 Apr 2022, 07:29 »


#5 – Åbningskampen

Jeg skulle starte sæsonen hjemme mod Wolves, en god mulighed for at få en god start på sæsonen. Normalt ville jeg i sådan en kamp bruge 50/50 af spillere fra A og B-kæden men denne gang, så brugte jeg de bedste spillere der var til rådighed. Jeg ville være sikker på, at jeg kom godt fra start og CR7 fik de bedste muligheder for at få gang i scoringerne. Missionen lykkes. Wolves blev kørt ud af banen og jeg vandt 5-1. CR7 kom på tavlen 2 gange. Jeg var især tilfreds med hans første mål, som viser det jeg gerne vil rent taktisk. Der skal spilles direkte bolde i længderetningen, lidt ligesom målet i mit banner.

Logged

Var der nogen der sagde nørd?

Årets bruger 2012, 2013, 2014
Årets blog 2014
Blogmester 2014, 2022

Wester
FmFreaks Crew
(Forummoderator)
*

Offline Offline


 
Sv: Siuuu!
« Svar #9: 08 Apr 2022, 07:43 »


#6 – Liverpool

CR7 og resten af holdet har fået en fin start på sæsonen. Det har dog været mod overkommelige modstandere i Premier League. Første rigtig store prøve kom i starten af september, hvor Liverpool gæstede Old Trafford. CR7 nettede allerede efter 4 minutter på et flot hovedstød men det var ikke hans bedste detalje i kampen. Hans flotteste bidrag denne kamp var efter 43 minutter, hvor han lavede denne assist til Bruno Fernandes:


Målet og den flotte assist grundlagde fundamentet til en 3-2 sejr over ærkerivalerne. Sejren betød, at holdet rykkede op på 1.pladsen i Premier League. Målet bragte CR7 op på 8. scoringer i 7 Premier League kampe. Så indtil videre er målrekorden indenfor rækkevidde, hvis han kan holde det scoringsgennemsnit.
Logged

Var der nogen der sagde nørd?

Årets bruger 2012, 2013, 2014
Årets blog 2014
Blogmester 2014, 2022

Wester
FmFreaks Crew
(Forummoderator)
*

Offline Offline


 
Sv: Siuuu!
« Svar #10: 09 Apr 2022, 07:56 »


#7 – Hattrick

Så kom sæsonens første hattrick fra CR7 og hvilket tidspunkt at gøre det på. Hattrick mod lokalrivalerne fra Man City. En præstation der også sendte sæsonens første 10tal afsted til CR7. Kampen blev vundet 4-0 på hjemmebanen Old Trafford og bragte CR7 op på 11 scoringer i 9 Premier League kampe og 13 scoringer i alt. Det ser rigtig godt ud både i jagten på målrekorden og på målsætningen om, at være med helt fremme i guldkampen.

Logged

Var der nogen der sagde nørd?

Årets bruger 2012, 2013, 2014
Årets blog 2014
Blogmester 2014, 2022

Wester
FmFreaks Crew
(Forummoderator)
*

Offline Offline


 
Sv: Siuuu!
« Svar #11: 11 Apr 2022, 08:52 »


#8 – Champions League

Champions League er og bliver bare CR7’s turnering. Min påstand er, at han er The GOAT i den turnering. Hvilket han endnu engang beviste i gruppespillets sidste runde. Jeg var en gruppe med RB Salzburg som ikke ydede meget modstand hverken mod mit Man Utd hold eller de andre hold i gruppen, de endte på 0 point da gruppespillet var færdigt. Det betød, at kampen om de to pladser videre var intens mellem Milan, Bayern og undertegnet, så før sidste spillerunde var intet afgjort.

Jeg skulle møde Milan på hjemmebane, hvor jeg kunne nøjes med et enkelt point for at gå videre. På papiret kunne det selvfølgelig gå galt men jeg var helt ærlig ikke bekymret. Jeg var 100% overbevist om, at CR7 nok skulle slå til og få holdet videre. Og jeg fik ret, CR7 leverede en super præstation og nettede to gange i en sikker 3-0 sejr, der betød jeg sluttede 1er i gruppen.

Det var supervigtigt, at holdet gik videre, for skal CR7 slå målrekorden så har han brug for flere kampe på programmet. Han holder pt. et scoringsgennemsnit på et mål pr. kamp. Et gennemsnit jeg håber han kan fastholde hele sæsonen, men det betyder også, at han skal op og spille 46-47 kampe i løbet af sæsonen hvis rekorden skal slås.
Logged

Var der nogen der sagde nørd?

Årets bruger 2012, 2013, 2014
Årets blog 2014
Blogmester 2014, 2022

Wester
FmFreaks Crew
(Forummoderator)
*

Offline Offline


 
Sv: Siuuu!
« Svar #12: 12 Apr 2022, 07:40 »


#9 – Ballon d’Or

Kalenderen har ramt 31. december og jeg er rigtig godt med i Premier League. Faktisk indtager jeg 1. pladsen, en præstation CR7 selvfølgelig har stor andel i med sine 25 mål i 25 kampe. Hans præstationer udløste flere personlige priser, blandt andet den gyldne bold og ikke mindst Ballon d’Or. Det var hans 6. Ballon d’Or og nu kunne det være sjovt, hvis han også kunne nappe den 7.

Note: For helvede. Så er nyheden irl landet omkring Greenwood og alle reaktioner peger på, at anklagerne holder vand. Man skal selvfølgelig passe på med folkedomstolen men for helvede en klaphat. Jeg kommer til at følge trop med klubben, Nike og alle andre som sætter manden på pause. Det er FM og jeg har ikke ingame editor, så kan ikke fjerne ham helt men efter sæsonen, så spiller han ikke hos mig mere.
Logged

Var der nogen der sagde nørd?

Årets bruger 2012, 2013, 2014
Årets blog 2014
Blogmester 2014, 2022

Wester
FmFreaks Crew
(Forummoderator)
*

Offline Offline


 
Sv: Siuuu!
« Svar #13: 15 Apr 2022, 07:13 »


#10 – 7 mål mere

Jeg er gået ind i den afgørende fase af sæsonen og jeg står foran et ret tætpakket program i april måned. Den travleste måned på sæsonen sammen med december. 8 kampe byder april på, hvis jeg altså går videre fra kvartfinalen i CHL. Jeg har fået en ok start på måneden med en 2-0 sejr over Chelsea og jeg er stadig med helt fremme i Premier League. Hvad angår vores hovedperson, så nærmer han sig rekorden med samlet 46 mål på en sæson. 7 mål mere så tangerer han rekorden. Så alt er indenfor rækkevidde. Eneste skuffelse indtil videre denne sæson, det er exit i de engelske pokalturneringer men på den anden side, så er det ikke turneringer, som jeg har satset på, så jeg overlever.
Logged

Var der nogen der sagde nørd?

Årets bruger 2012, 2013, 2014
Årets blog 2014
Blogmester 2014, 2022

Wester
FmFreaks Crew
(Forummoderator)
*

Offline Offline


 
Sv: Siuuu!
« Svar #14: 16 Apr 2022, 06:24 »


#11 – De magiske 46

Der var noget symbolsk over datoen hvor CR7 nåede de magiske 46 mål og dermed tangerede Denis Law’s målrekord på 46 mål på en sæson. Det var den 7. maj på udebane mod Arsenal, hvor CR7 nettede en enkel gang. Målsætningen er dog, at CR7 skal slå rekorden. Derudover er han 3 mål fra at slå Mohamed Salah’s rekord på 32 Premier League mål på en sæson. Der er tre Premier League kampe mere til at opnå disse to ting.


Det var ikke nogen køn kamp og jeg måtte da også nøjes med 1-1. Det var et hårdt tilkæmpet point men det var et resultat, som jeg var tilfreds med, for det betød, at jeg holdte et forspring på 5 point ned til Liverpool i Premier League.
Logged

Var der nogen der sagde nørd?

Årets bruger 2012, 2013, 2014
Årets blog 2014
Blogmester 2014, 2022

Sider: [1] 2 3 Udprint 
 



This site is not endorsed by Sports Interactive or SEGA and is intended for entertainment purposes only. « More Info »
©2005-2018, FmFreaks.dk
                                         Forum Powered by SMF 1.0.5 · SMF ©2001-2010