home forum contact
 
  Velkommen
Gæst
Søg
 
SENEST AKTIVE EMNER
Glemt din kode?
Registrer
Dato Forfatter Forum Emne
I går kl. 17:18:43 Broen13 Challenges FM22 Challenge - DECEMBER
I går kl. 17:01:34 NAsMaR Blogs Lutz Pfannenstiel FM22...
03 Dec 2021, 21:20 Ninja777 Blogs #13 Dewa United - Nye ...
03 Dec 2021, 19:20 Broen13 Skadestuen Åndssvagt brud på løfte?
02 Dec 2021, 20:50 Mussolini Blogs Build a Nation - Danmark
02 Dec 2021, 06:51 Esmark11 Klubsøgnin... Borussia Dortmund
02 Dec 2021, 06:45 Esmark11 Blogs Milliardær
Antal Registrerede Brugere: 23137
  0 Brugere, 324 Gæster Online.

Indlæg: 1130599 over 31238 Emner
Nyeste Bruger: Xsdu
FORUM
+  FmFreaks Forside
|-+  Forum: Football Manager 2022
| |-+  Kategori: Blogs
| | |-+  Build a Nation - Danmark
0 Brugere og 1 Gæst læser i øjeblikket dette emne.
Sider: 1 [2] 3 4 Udprint
Forfatter Emne: Build a Nation - Danmark  (Læst 2392 gange)
Mussolini
Ynglingespiller
***

Offline Offline


 
Sv: Build a Nation - Danmark
« Svar #15: 15 Nov 2021, 18:08 »



A P R I L  -  J U L I
1. juli 2022 – Herlev


Så er den første sæson afsluttet, og hvilken en af slagsen. Vi var ikke spået de store chancer i 3. Division, og de fleste forventede at vi ville rykke ned med et brag. Sådan skulle det dog ikke gå, og på baggrund af et forrygende efterår, formåede vi at kvalificere os til oprykningsspillet. Her begyndte resultaterne at blive en smule mere svingende, i takt med at modstanden blev en smule bedre, men vi formåede alligevel at sikre os oprykning efter 32 kampe.

Da vi startede på oprykningsspillet, havde vi et forspring på tre point ned til nummer to. De ti kampe i oprykningsspillet resulterede i fire sejre, to uafgjorte og fire nederlag, hvilket var nok til en andenplads.

Det hele skulle afgøres i allersidste spillerunde mod Slagelse, hvor vi skulle bruge en sejr for at sikre oprykning. Alt andet vil resultere i en oprykning til Slagelse. Der var derfor meget på spil, og det endte også med at blive en kedelig og taktisk affære. Det startede ellers som lyn og torden, da Nikolaj Adler Nielsen scorede direkte på frispark efter et minut. Vi var dermed i front, og den stilling holdte hele vejen til slutfløjtet.

Sæsonens topscorer endte med at blive Emil Mygind, som scorede hele 21 mål, hvilket giver et snit på 0,66 mål pr. kamp. Mygind bliver formentlig svær at holde på det kommende transfervindue. Den spiller med flest oplæg, endte med at blive delt mellem Carl Vincent Bilde og Mattæus Andersen, som begge lavede syv. Dog brugt Bilde to færre kampe på at opnå sin total. Årets spiller endte med at blive Jonas Visøfeldt med en gennemsnitskarakter på 7.28.

Oprykningen har desuden givet os mulighed for at gå fra at være en amatørklub, til at være en semi-professionel klub, hvilket gør det muligt at skrive deltidskontrakter med spillerne. Derfor skal jeg i gang med at skrive kontrakter med de største talenter i klubben. Ydermere har vi fået mulighed for at udvide vores personalestab, så der er kommet yderligere en træner og en talenterspejder ind på teamet.

I løbet af de sidste par måneder har vi desuden budt velkommen til et kuld af nye afgangsspillere. Det var dog ikke noget at råbe hurra for, og kun to af spillerne blev hentet op på u/19 holdet. Hver sæson vil jeg kåre årets ungdomsspiller, og i år går den titel til Ulas Benli. Benli spillede seksten kampe for ungdomsholdet, og kvitterede med tolv mål og en gennemsnitlig karakter på 7.26. Jeg ved endnu ikke om han skal være en del af førsteholdstruppen den kommende sæson, eller om han må tage endnu et år i ungdomsrækkerne.

 S T A T U S
Målsætningen med hele dette spil, er at det danske landshold og Superligaen skal til tops på verdensranglisterne og det er oplagt at gøre status her efter sæsonen. Det er gået en anelse ned af bakket for det danske landshold, som er gået fra en tolvteplads til en femtendeplads. På en eller anden måde formåede Danmark ikke at kvalificere sig til VM i Qatar. I stedet måtte de tage til takke med en tredjeplads i kvalifikationsgrupp en. Dette har i høj grad været med til at påvirke Danmarks position på ranglisten.

Superligaen ligger forsat som femtendebedste turnering i Europa. Som forsvarende mestre, skulle Brøndby IF forsøge at kvalificere sig til Champions League. Det lykkedes dog ikke, og de måtte i stedet tage til takke med gruppespille i Europa League. Det blev dog ikke nogen succes, og Brøndby fik ikke et eneste point. FC Midtjylland havde også chancen for at kvalificere sig til Champions League, men denne mulighed glippede også. Ulvene formåede heller ikke at kvalificere sig til Europa League, og måtte i stedet spille med i Conference League gruppespillet. Her blev det til en andenplads og dermed en plads i første knockout runde, hvor man dog tabte til Braga.

FC København kvalificerede sig også til gruppespillet i Conference League, hvor man vandt gruppe C, og dermed var FCK klar til anden knockout runde. Her slog man Shakhtar sammenlagt 1:0. Kvartfinalen blev dog endestationen, da Roma besejrede løverne. Randers FC endte på en sidsteplads i gruppe A i Europa League, mens AGF ikke formåede at komme i et europæisk gruppespil. I den kommende sæson er det FC Midtjylland, Randers FC, FC København, Vejle og FC Nordsjælland der skal ud og forsvare de danske farver i Europa.



Logged


warmon
Førsteholdsspiller
*****

Offline Offline


 
Sv: Build a Nation - Danmark
« Svar #16: 15 Nov 2021, 21:53 »

Fremragende start på dit projekt! Jeg følger med!
Logged

L'Imperatore di Roma er min første blog i årets fm22, følg med!

Mussolini
Ynglingespiller
***

Offline Offline


 
Sv: Build a Nation - Danmark
« Svar #17: 16 Nov 2021, 15:39 »

Tak skal du have Warmon, og fedt du følger med Smiley
Logged


Mussolini
Ynglingespiller
***

Offline Offline


 
Sv: Build a Nation - Danmark
« Svar #18: 16 Nov 2021, 19:16 »



J U L I  -  O K T O B E R
1. oktober 2022 – Herlev


En ny sæson står for døren, og det bliver utvivlsomt en meget svær en af slagsen. Ovenpå forrige sæsonens store overraskelse, skal jeg nu forsøge at bibeholde Herlev i 2. Division. Medierne forventer at vi ender på en stensikker sidsteplads, hvilket dog også var tilfældet sidste år. Bestyrelsen har også været barmhjertige i forhold til deres forventninger frem mod denne sæson, og så længe at vi kæmpe bragt for at undgå nedrykning, vil de være tilfredse. Min personlige målsætning er naturligvis overlevelse.

For at øge chancerne for overlevelse, har jeg været ude og forstærke truppe en smule. Tre nye spillere har tilsluttet sig førsteholdstruppen. Storm Jung blev den første spiller jeg hentede til klubben. Han er 26 år gammel, kan spille et hav af forskellige positioner, og blev hentet til klubben fra Vanløse IF. Derefter blev blot nittenårige Oliver Henriksen hentet til klubben. Henriksen har tidligere spillet på AaB’s ungdomshold. Slutteligt blev 21-årige Henrik Ravensbeck hentet i Roskilde FC. Derudover er der hentet en spiller eller to fra ungdomsholdet og nogle spillere har enten forladt Herlev, eller blevet degraderet til B-truppen. Den aktuelle trup kan findes under indholdsfortegnelse n.

Jeg synes faktisk vi er kommet ganske fint fra land efter de første ni kampe i grundspillet af 2. Division. Det er blevet til en enkelt sejr, fem uafgjorte og tre nederlag, hvilket giver otte point og en ottendeplads. Det hele er dog meget tæt, og der er blot tre point ned til sidstepladsen. Til gengæld er der også kun fire point op til oprykningsspillet. Så spændingen er intakt efter de første ni kampe.

Sidste års forvirring omkring pokalturneringen, er nu erstattet med glæde over at være kvalificeret. Jeg har endnu ikke en forklaring på hvorfor jeg ikke var med i den forgangene udgave af pokalturneringen, men kan konstatere, at jeg er med i år, og det er holdene fra 3. Division i øvrigt også. Målsætningen i pokalturneringen er en plads i anden runde, så det eneste det kræver er, at jeg besejrer Helsinge i første runde. Kampen blev spillet på udebane og vi stillede op med et reservespækket hold. Vi fik den værst tænkelige start, da Rohd blev præsenteret for et rødt kort efter en lille halv time. Vi kæmpede dog videre og kom foran 0:2. Det hele så godt ud, men på tre katastrofale minutter fik Helsinge kæmpet sig tilbage, og så var forlænget spilletid en realitet. Her trak vi heldigvis det længste strå, da nyindkøbet, Oliver Henriksen, gjorde det til 2:3, som blev kampens resultat. I næste runde venter FC Roskilde.   
 



Logged


Mussolini
Ynglingespiller
***

Offline Offline


 
Sv: Build a Nation - Danmark
« Svar #19: 17 Nov 2021, 20:54 »



O K T O B E R  -  J A N U A R
1. januar 2023 – Herlev


Årstallet er nu 2023 og det går forsat i den rigtige retning for os i Herlev. Den seneste periode har været ganske udmærket for os, og i løbet af de seneste ni kampe, er det blevet til fire sejre, to uafgjorte og tre nederlag. Dermed ligger vi nu på en ottendeplads med 22 point. Det vil sige at der nu er otte point ned til de to nedrykningspladser, mens der kun er tre point op til oprykningsspillet.

Siden sidst har vi været nødsaget til at sige farvel til to spillere. Jeppe Mathiasen har forladt klubben på grund af manglende spilletid. Det samme gør sig gældende for Emil Rohd, som er blevet kaldt hjem til FC København, grundet for lidt spilletid. Til gengæld er der også kommet et par spillere den anden vej. Frederik Humlegaard er blevet hentet på en fri-transfer. Det samme gør sig gældende for den blot attenårige Andreas Bonnén, som tidligere har været en del af ungdomsudviklingen hos FC Midtjylland. Jeg har store forventninger til Andreas Bonnén, og regner med at han går direkte ind i startopstillingen.

Anden runde af pokalturneringen blev desværre endestationen for Herlev. Lodtrækningen havde ellers været forholdsvis barmhjertig, og givet os Roskilde fra 3. Division. Det hjalp dog ingen ting, og vi måtte forlade turneringen med et brag og en 4:0 snitter i bagagen.   
 



Logged


Jonaspetersen93
Manager
********

Offline Offline


 
Sv: Build a Nation - Danmark
« Svar #20: 18 Nov 2021, 00:22 »

har lige læst det hele på 10 min, super spændende og følger så meget med fremover Smiley
Logged

Tidligere: Baloo38

Mussolini
Ynglingespiller
***

Offline Offline


 
Sv: Build a Nation - Danmark
« Svar #21: 18 Nov 2021, 11:26 »

Tak skal du have, og fedt du følger med Smiley
Logged


QuesT
Reserveholdsspiller
****

Offline Offline

 
Sv: Build a Nation - Danmark
« Svar #22: 18 Nov 2021, 11:51 »

Det ser da ret fint ud, med 8 point ned til de farlige pladser Smiley

Er det muligvis muligt at få vidst hele rækken når du lægger den op?

Bare så vi nemt kan se hvem der ligger i 2. div?
Logged

Mussolini
Ynglingespiller
***

Offline Offline


 
Sv: Build a Nation - Danmark
« Svar #23: 18 Nov 2021, 13:31 »

Ja det tænker jeg, jeg tager bare billedet fra hjem menuen, og der kan man ikke få hele tabellen vidst på en gang, men prøver at finde et andet sted Smiley
Logged


QuesT
Reserveholdsspiller
****

Offline Offline

 
Sv: Build a Nation - Danmark
« Svar #24: 18 Nov 2021, 15:04 »

Super fedt Smiley

Er også mere når du kommer op i de øverste rækker, så er det rart at se hvem der rykker ned fra Superligaen og sådan Smiley

Men ellers er det en mega nice blog du har gang i Smiley
Logged

Mussolini
Ynglingespiller
***

Offline Offline


 
Sv: Build a Nation - Danmark
« Svar #25: 18 Nov 2021, 19:55 »

Super fedt Smiley

Er også mere når du kommer op i de øverste rækker, så er det rart at se hvem der rykker ned fra Superligaen og sådan Smiley

Men ellers er det en mega nice blog du har gang i Smiley
Ja det har du ret i, det er ikke til at vide, hvem der er i Superligaen til den tid Smiley
Logged


Mussolini
Ynglingespiller
***

Offline Offline


 
Sv: Build a Nation - Danmark
« Svar #26: 19 Nov 2021, 18:04 »



J A N U A R  -  A P R I L
8. april 2023 – Herlev


Bolden triller igen på de danske fodboldstations, og det er på tide at gøre status her, hvor vi netop har afsluttet grundspillet i 2. Division. Først vil jeg dog tage et nærmere kig på transfervinduet, hvor der har været en smule aktivitet fra vores side.

En enkelt spiller har tilsluttet sig førsteholdstruppen, og det er den blot 21-årige højre back, Mads Frederiksen. Frederiksen har tidligere spillet for Viborg FF, hvor det er blevet til en enkelt kamp for førsteholdet, den gang klubben lå i 1. Division. Frederiksen
kommer formentlig til at overtage startpladsen fra Carl Vincent Bilde, som i øjeblikket er lejet i FC København, men som skal tilbage til sommer. Man kan finde et screenshot af begge spillere under indholdsfortegnelse n.

Grundspillet er som tidligere nævnt færdigspillet, og det blev desværre ikke til oprykningsspillet for Herlev. Til gengæld har vi lagt et godt fundament frem mod nedrykningsspillet, hvor meget skal gå galt, hvis ikke vi er at finde i 2. Division fra næste sæson. I løbet af de seneste fire kampe, er det blevet til en sejr, en uafgjort og to nederlag. Dermed indtager vi en andenplads i nedrykningsspillet, og har hele elve point ned til Næsby på den nedrykningsgivende femteplads. Der resterer ti kampe, så intet er afgjort.

Yderligere kan det nævnes, at jeg siden spillets start har taget to trænerlicenser, hvilket betyder at jeg har nu en national B-licens, hvilket gerne skulle resultere i en bedre træning og udvikling af mine spillere.



Logged


Mussolini
Ynglingespiller
***

Offline Offline


 
Sv: Build a Nation - Danmark
« Svar #27: 20 Nov 2021, 13:13 »



A P R I L  -  J U L I
1. juli 2023 – Herlev


Første sæson i 2. Division endte med at blive en store succes, selvom medierne ikke havde de store forventninger til os. Vi endte med at få en forrygende afslutning på sæsonen og var aldrig i fare for at rykke ned i 3. Division igen. I nedrykningsspillet spillede vi ti kampe, som kastede hele atten point af sig, fordelt på fem sejre, tre uafgjorte og to nederlag. Kan vi forsætte denne flotte stime næste sæson, så er jeg sikker på at vi kommer med i oprykningsspillet.

Det endte som sagt med at være en ganske god sæson for os, og det kan vi især takke Emil Mygind for, som leverede mål på samlebånd. Med sytten mål i hans 32 kampe denne sæson, endte han med at blive topscorer i 2. Division, og bliver formentlig svær at holde på. Han har dog kontrakt frem til sommeren 2025. Vores unge venstre back, Jonas Graversen, havde også en vigtig rolle denne sæson, og endte med at have den højeste gennemsnitskarakter i truppen. På den anden back var det Carl Vincent Bilde som imponerede med hele otte assists. Bilde skal dog tilbage til FC København, efter et toårigt lejeophold hos os.

Ligesom sidste år, vil jeg også i år kåre årets unge talent. Sidste år faldt valget på Ulas Benli, som stadig har sin debut på førsteholdet til gode, og jeg tvivler også på at han nogensinde får det. I år går prisen i stedet til en der med garanti kommer til at spille for førsteholdet, og allerede fra næste sæson af. I første omgang kommer han til at fungere som vores reservemålmand, men måske han kan vippe Mads Kümpel af pinden i løbet af den kommende sæson. Navnet er Lukas Beier, og han er blot seksten år gammel. Alligevel vil jeg allerede nu mene, at han er på niveau med vores førstemålmand.

S T A T U S
Målsætningen er forsat at Danmark skal dominere fodbold på den internationalescene og være helt i toppen af diverse ranglister. Det gælder både på klubplan og med landsholdet. Det er derfor på tide at tage en status, og se hvordan det går med denne målsætning. Det danske landshold missede sidste år chancen for at komme til VM, hvilket også har påvirket deres placering på verdensranglisten, hvor de nu ligger nummer seksten. VM blev i øvrigt vundet af Argentina, som nu ligger nummer et i verden. Kvalifikationen til EM 2024 er gået i gang, og her ligger Danmark nummer tre efter de første tre kampe.
 
Den danske Superliga er til gengæld gået to placeringer frem, og er nu den trettende bedste liga i Europa. Det skyldes blandt andet at FC Midtjylland formåede at kvalificere sig til gruppespillet i Champions League. Her blev det dog kun til et enkelt point mod Bayer Leverkusen. Randers FC havde også mulighed for at kvalificere sig til Champions League, men de måtte nøjes med Conference League. Her blev det til tre point i en svær gruppe med blandt andre Chelsea. FC København nåede også i gruppespillet i Conference League, hvor de tog førstepladsen i gruppe H. Derefter blev det til et samlet nederlag på 3:1 til Everton i anden knockout runde.

Overraskende nok leverede Vejle også en flot figur i Europa. De gik videre fra gruppe G i Conference League, men tabte desværre i første knockout runde efter forlænget spilletid mod Genk. Vejle endte efterfølgende med at rykke ud af Superligaen, så det har været en mærkværdig sæson for dem. Slutteligt missede FC Nordsjælland chancen for at komme i europæisk gruppespil, da de tabte til FC Austria Vienna.



Logged


Mussolini
Ynglingespiller
***

Offline Offline


 
Sv: Build a Nation - Danmark
« Svar #28: 21 Nov 2021, 15:30 »



J U L I  -  O K T O B E R
1. oktobeer 2023 – Herlev


Siden sidste er der sket en hel del. Der har været gang i svingdøren og vi har taget hul på vores anden sæson i 2. Division. Hvis vi starter på transferfronten, har vi mistet stortalentet Lukas Beier til Randers FC, da bestyrelsen mente at 87.000 kr. var for godt til at takke nej til. Vi har dog lejet ham tilbage for resten af sæsonen. Bestyrelsen overtrumfede mig ligeledes i forhold til Andreas Bonnén og Oliver Henriksen, som også er blevet solgt, men hentet tilbage på en lejeaftale for resten af sæsonen.

Der er også kommet en del spillere den anden vej. Først og fremmest er den syttenårige Naum Lozanovksi blevet hentet op fra ungdomsholdet. Dernæst er den ungemålmand Conrad Kromann blev hentet i Roskilde. Yderligere er den unge Mads støttrup blevet hentet ind for at styrke det centrale forsvar, mens hele tre spiller er kommet til for at sætte skik på den centrale midtbane, her er der tale om Magnus Munck, Altay Berk og Malthe Overgaard. Slutteligt har jeg forlænget lejeaftalen med Carl Vincent Bilde. Der kan findes screenshots af hele truppen i under indholdsfortegnelse n.

For tredje sæson i træk, er vi spået til at ende på en sidsteplads, og skal endnu en gang ud og forsøge at modbevise alle kritikerne. Bestyrelsen har ligeledes lave forventninger til os, og så længe vi kæmper bragt for overlevelse, er de tilfredse. Derfor forventer jeg også at de er særdeles tilfredse med forløbet af sæsonens første ni kampe. Her har vi hentet hele syttenpoint, hvilket rækker til en tredjeplads og ti point ned til nedrykning. 

Pokalturneringen er også blevet skudt i gang, og for første gang i min tid som træner hos Herlev IF, møder vi et hold der ligger over os i ligasystemet. Næstved slog nemlig et smut forbi Herlev Stadion i første runde af pokalturneringen. Allerede efter 22 minutter kunne Lozanokski bringe os i front, men målet blev desværre dømt off-side. Kampen bølgede frem og tilbage, men fem minutter før tid, gjorde Oliver Henriksen det til 1:0, og vi er dermed klar til næste runde af pokalturneringen. 



« Seneste Redigering: 22 Nov 2021, 18:11 af Mussolini » Logged


Jonaspetersen93
Manager
********

Offline Offline


 
Sv: Build a Nation - Danmark
« Svar #29: 21 Nov 2021, 22:03 »

Fed update og start på sæsonen, lille men.... dine første ni kampe SS viser kun 4 kampe
Logged

Tidligere: Baloo38

Sider: 1 [2] 3 4 Udprint 
 



This site is not endorsed by Sports Interactive or SEGA and is intended for entertainment purposes only. « More Info »
©2005-2018, FmFreaks.dk
                                         Forum Powered by SMF 1.0.5 · SMF ©2001-2010