home forum contact
 
  Velkommen
Gæst
Søg
 
SENEST AKTIVE EMNER
Glemt din kode?
Registrer
Dato Forfatter Forum Emne
20 Nov 2024, 11:53 ydersog Klubsøgnin... Brighton & Hove Albion
19 Nov 2024, 11:24 Lars Pedersen Omklædning... Ang. Spcs
14 Nov 2024, 20:58 andersnomanni Blogs SAF Challenge
03 Nov 2024, 19:31 Brodtgaard Challenges The real SAF Challenge
24 Okt 2024, 21:05 Broen13 Blogs Rejsen gennem Portugal
24 Okt 2024, 17:05 Bubbles Blogs #2 - Et sidste save - ...
17 Okt 2024, 23:31 Svartowiz Omklædning... Sommer opdatering
Antal Registrerede Brugere: 23453
  0 Brugere, 825 Gæster Online.

Indlæg: 1132947 over 31382 Emner
Nyeste Bruger: Seraphinang
FORUM
+  FmFreaks Forside
|-+  Forum: Football Manager 2018
| |-+  Kategori: Blogs
| | |-+  Build a Nation - Danmark
0 Brugere og 1 Gæst læser i øjeblikket dette emne.
Sider: 1 2 3 [4] 5 6 Udprint
Forfatter Emne: Build a Nation - Danmark  (Læst 32237 gange)
Mussolini
Ynglingespiller
***

Offline Offline


 
Sv: Build a Nation - Danmark
« Svar #45: 25 Feb 2021, 21:45 »

De nye spillere kan ses i første indlæg
Logged


Mussolini
Ynglingespiller
***

Offline Offline


 
Sv: Build a Nation - Danmark
« Svar #46: 26 Feb 2021, 10:02 »



S E P T E M B E R  &  O K T O B E R
1. november 2019
Frem forsætter med at imponere i 1. Division og efter fjorten kampe er klubben fra Valby stadig med i den sjove halvdel af tabellen og langt væk fra nedrykningsstrengen .

Ni kampe er blevet spillet i løbet af de seneste to måneder, hvilket har givet fjorten point til Frem, fordelt på fire sejre, to uafgjorte og tre nederlag. Disse fine resultater betyder at Frem i øjeblikket indtager en fjerdeplads, blot en enkelt placering uden for playoff-pladserne, dog med seks point op. I den anden ende af tabellen ligger Kolding IF og Fredericia i øjeblikket til nedrykning. Målsætningen er forsat overlevelse og i øjeblikket har vi femten point ned til stregen.

I løbet af de sidste par måneder er der også sket et par rokader i truppen. Bo Berg er blevet sat ned på reserveholdet, eftersom han ikke rigtig blev brugt og kun har fået to kampe i løbet af hans to sæsoner i klubben. Her kommer han formentlig til at rådne op, indtil hans kontrakt udløber næste sommer. Til gengæld har jeg investeret i en ny attenårig midtbanespiller, ved navn Oscar Jensen. Oscar Jensen blev hentet i Holbæk og kommer formentlig til at indtage en plads på bænken i første omgang. Der har dog været et par skader på midtbanen, så det er allerede blevet til tre kampe for Jensen, som har kastet to mål og en assist af sig. 

På den økonomiske side er det heldigvis begyndt at gå i den rigtige retning. Det har i den grad hjulpet at komme op i 1. Division og efter de første elve kampe fik vi 1.250.000 kroner for vores ligaplacering. Så forhåbentlig kan vi forsætte med at ligge i den ende, så vi kan få yderligere 2.500.000 kroner. I øjeblikket er balancen på minus 4.000.000 kroner, så der er stadigvæk langt op til en økonomi i plus. Når en gang vi får styr på økonomien vil bestyrelsen forhåbentlig gøre os professionelle.






Logged


Mussolini
Ynglingespiller
***

Offline Offline


 
Sv: Build a Nation - Danmark
« Svar #47: 26 Feb 2021, 12:22 »



N O V E M B E R  &  D E C E M B E R
1. januar 2020
Så blev år 2019 spillet igennem og vi er stadig med i den rigtige halvdel af tabellen, men heller ikke mere end det. Resultaterne har ikke været dårlige, men de andre tophold har simpelthen bare været bedre.

I løbet af de sidste to måneder er der kun blevet spillet fem kampe, hvilket har givet os syv point. Dermed ender vi på niogtyve point efter nitten kampe, hvilket bestemt var mere end jeg havde regnet med da sæsonen gik i gang. Intet er dog afgjort endnu, men meget skal gå galt, hvis overlevelsen skal glippe. I øjeblikket har vi hele nitten point ned til nedrykningsstregen, og der resterer kun fjorten kampen. Vi går et spændende forår i møde, hvor vi forhåbentlig kan være i stand til at forstærke truppen en smule.

Udover de fine resultater, har de to seneste måneder også budt på en anden god nyhed. Vores otteogtyveårige højrekant, Nicolai Johansen, blev kåret til årets spiller i 1. Division . I løbet af de nitten kampe som Johansen har spillet for os, har han scoret elve mål og lavet seks assist, hvilket givet har en gennemsnitlig karakter på 7,47, hvilket må siges at være ganske imponerende. Jørgen Jørgensen har også været en rigtig god spiller for os i løbet af efteråret, med en gennemsnitlig karakter på 7,33. Jørgensen har lavet fire mål og ni assists. 





Logged


Mussolini
Ynglingespiller
***

Offline Offline


 
Sv: Build a Nation - Danmark
« Svar #48: 26 Feb 2021, 14:27 »



J A N U A R  &  F E B R U A R
1. marts 2020
Transfervinduet er nu kørt igennem og de første par træningskampe er spillet, men bort set fra det er der bestemt ikke meget at berette om.

I transfervinduet har vi ikke rigtig været ude og agere. Det eneste der er sket, er at Esbjerg endnu en gang har været forbi og snuppet et af vores store talenter. Denne gang gik det udover syttenårige Jonas Lykke, som så småt var begyndt at blive en del af førsteholdstruppen og havde fået to kampe fra start og ti indhop. Den unge mand skal nu til Superligaen, hvor han forhåbentlig får masser af succes. Dermed stod vi pludselig og manglede en midtbanespiller, men heldigvis har vi flere store talenter på reserveholdene, så den syttenårige Patrick Pedersen blev hentet op på førsteholdet. Tidligere på sæson fik Patrick Pedersen sin debut for førsteholdet, da vi tabte 3:2 til Avarta, så det er ikke helt uvant for ham. Derudover har vi hentet en blot sekstenårige angriber fra reserveholdet op på førsteholdet. Hans navn er Christian Christensen, og ligesom Patrick Pedersen, kommer han fra vores ungdomsudvikling.

Slutteligt er der blevet spillet fire træningskampe, hvor det er blevet til to sejr, en uafgjort og et nederlag. Vi mangler dog forsat en træningskamp mod Slagelse, før vi er klar tilbage at tage hul på forårssæsonen, hvor Fredericia venter i det første opgør.


Logged


mama99ai
Førsteholdsspiller
*****

Offline Offline


 
Sv: Build a Nation - Danmark
« Svar #49: 26 Feb 2021, 17:59 »

Du holder spændingen intakt med de "mellem sæson" opdateringer  Djævel spændende.
Logged

Mussolini
Ynglingespiller
***

Offline Offline


 
Sv: Build a Nation - Danmark
« Svar #50: 26 Feb 2021, 20:11 »



M A R T S  &  A P R I L
1. maj 2020
Så er foråret for alvor kommet i gang og Frem har bestemt ikke fået en god start på år 2020, tværtimod. I løbet af de seneste to måneder er det ikke blevet til mange point, og Frem er faldt ned igennem tabellen.

Foråret er kommet og sæsonen lakker så småt i mod enden. Det nye år har dog ikke været god ved hos indtil videre. Der er blevet spillet hele ni kampe, men det har kun givet syv point. Det vil sige to sejre, en uafgjort og hele seks nederlag. De meget dårlige resultater betyder, at vi nu befinder os på en ottendeplads. Heldigvis er overlevelse allerede sikret, eftersom der kun resterer fem kampe og vi har hele seksten point ned til nedrykningsstregen. Dermed kan vi ånde lettet op, og begynde at forberede os på næste sæson.

Bestyrelsen har da også været ganske tilfredse med min indsat i klubben, og valgte at tilbyde mig en ny kontrakt. Endnu en gang fik jeg en etårig kontrakt, som jeg naturligvis takkede ja til. Derudover har vi også budt velkommen til et nyt kul af unge talenter. Denne gang var der dog ikke nogle interessant spillere iblandt, så næste gang vi kommer til at mangle en spiller, er det ikke sikkert vi kan finde en erstatning på reserveholdene.



Logged


Mussolini
Ynglingespiller
***

Offline Offline


 
Sv: Build a Nation - Danmark
« Svar #51: 27 Feb 2021, 09:22 »



M A J  &  J U N I
1. juli 2020
Så er 2019/20 sæsonen historie, og det er på tide at gøre status og forberede os på den næste. Desværre forsatte den dårlige stime og det hele endte med at blive en middelmådig sæson.

Det vigtigste er dog at overlevelsen blev sikret og vi dermed er klar på endnu en sæson i 1. Division. I løbet af de seneste to måneder er det dog kun blevet til seks point fordelt på fem kampe. Dermed måtte vi tage til takke med en placering på niendepladsen, dog med et stort spring ned til nedrykningspladsern e. I den anden ende af tabellen var det en magtdemonstration fra Lyngbys side, som vandt rækken med hele toogfirs point. Helsingør og Thisted kvalificerede sig til playoff-spillet, men begge hold måtte se sig slået af de nedrykningstruede hold fra Superligaen. Randers FC rykker dog ned i 1. Division, mens AB og Middelfart rykker op, så der er lagt i ovnen til en spændende sæson 2020/21. 

Op mod den kommende sæson kommer vi formentlig også til at vinke farvel til en række spillere. Vi har tre spillere, vis lejekontrakt udløber, som skal tilbage til deres oprindelig klub. Forhåbentlig har vi mulighed for at leje nogle af dem igen, men vi må se. Derudover er det blevet farvel til Christian Stokholm som nåede treogtredive kampe under min ledelse. Der venter en hård opgave de næste par måneder, hvis vi skal have en slagkraftigt hold frem mod den kommende sæson. 


Logged


Mussolini
Ynglingespiller
***

Offline Offline


 
Sv: Build a Nation - Danmark
« Svar #52: 27 Feb 2021, 09:48 »



S T A T U S  2 0 2 0
1. juli 2020
Så er det på tide at kigge på de langsigtede målsætninger og se om de øvrige hold i Danmark forsætter med at gøre denne udfordring lidt nemmere for mig.

Vi starter med at kigge på det danske landshold, som de seneste år er gået i den forkerte retning. Sidste år var de helt nede på en 31. plads, men i år er det i den grad gået den anden vej, og Danmark er nu det tyvendebedste landshold i verden. Selvom Danmark kun blev nummer tre i deres kvalifikationsgrupp e til EM, fik de en playoff-plads, som den bedste treer. Her mødte man i første omgang Rusland, som sikkert blev slået 2:0 på to mål af Nicolai Jørgensen. Derefter ventede en markant svære opgave i form af Holland. Kampen endte 0:0, men i overtiden scorede Andreas Christensen, og så var Danmark klar til EM. Her endte man i gruppe med Norge, England og Italien.  Danmark tog sig overraskende af andenpladsen. I ottendedelsfinalen mødte man Portugal, som dog blev for stor en mundfuld.

På klubplan er det endnu en gang gået den rigtige vej for Danmark, og endnu en gang er det FC København der har leveret resultater i Europa. Danmark et gået fra en placering som nummer femten til nummer tretten. Dermed er Danmark nu kun tre placeringer fra en tiendeplads, som giver en plads direkte i Champions League-gruppespillet. I år nåede FC København dog ikke i Champions League-gruppespillet, da de røg ud til Dinamo på reglen om udebanemål. I stedet kom man i Europa League-gruppespillet, hvor man endte som nummer to foran Standard Liege og Rosenborg. I første knockoutrunde besejrede FCK Hoffenheim, men i næste runde blev det endestationen, da man løb ind i Bournemouth. FC Midtjylland var millimeter fra at kvalificere sig til gruppespillet i Europa League, men Rosenborg tog desværre deres plads.

FC Nordsjælland havde ikke meget at bidrage med i Europa, og det blev til et samlet nederlag på 1:4 mod Basel i deres første to kampe. Det sammen gjorde sig næsten gældende for Brøndby, selvom de slog Ashdod i andenrunde, måtte de se sig slået i tredjerunde, da de mødte Rostov. I den kommende sæson skal FC København og FC Midtjylland forsøge at komme i gruppespillet i Champions League, mens AaB, FC Nordsjælland og OB får chancen for at gøre en god figur i Europa League.


Logged


mama99ai
Førsteholdsspiller
*****

Offline Offline


 
Sv: Build a Nation - Danmark
« Svar #53: 27 Feb 2021, 19:54 »

Det lyder til at træneren må kigge lidt dybt i værktøjskassen forud for næste sæson  Hævet Øjenbryn

Jeg under virkelig Frem en tur tilbage i super ligaen i fremtiden, så hold bare ud  Thumbs Up
Logged

Mussolini
Ynglingespiller
***

Offline Offline


 
Sv: Build a Nation - Danmark
« Svar #54: 28 Feb 2021, 09:23 »

Ja det kan vidst godt blive nødvendigt.

I virkeligheden er der vidst lange udsigter Smiley
Logged


Mussolini
Ynglingespiller
***

Offline Offline


 
Sv: Build a Nation - Danmark
« Svar #55: 02 Mar 2021, 17:41 »



J U L I  &  A U G U S T
1. September 2020
Bolden triller igen i 1. Division og Frem har fået en rigtig god start på sæsonen. Derudover har der været et par rokader i truppen og pokalturneringen er gået i gang.

Siden sidste opdatering har vi været igennem et transfervindue, hvor en del spillere har forladt klubben grundt kontraktudløb eller ophørt lejekontrakt. Det er blandt andet blevet til et farvel til de to talentfulde ghanesere, Ali Baidoo og Samuel Yeboah, som begge er vent tilbage til FC Nordsjælland. Til gengæld er der kommet hele fire spillere den anden vej. Lucas Haren fra Fremad Amager blev den første spiller til at skrive kontrakt med Frem denne sommer. Haren er en toogtyveårig højre kant, som blandt andet har Superliga-erfaring fra Randers. Dernæst lykkedes det mig at skrive kontrakt med Mads Emil Madsen, som de seneste par år har været lejet ud til os fra Silkeborg. Nu er han i stedet en fast del af truppen og kommer forhåbentlig til at få en masse kampe for os denne sæson. På målmandsposten har jeg også været nødsaget til at forstærke truppen. Her blev Dino Hodzic fra AB hentet ind. Den fireogtyveårige kroat er ikke noget særligt, men i mangel på bedre får han lov at vogte buret, indtil et bedre alternativ viser sig. Sidst men ikke mindst smed jeg hele 300.000 kroner til Køge, for til gengæld at få Magnus Häuser sendt den anden vej. Jeg har store forventninger til Häuser, og sammen med Mads Emil Madsen kommer de til at udgøre en ganske stærk midtbane.

1. Divisionen er også gået i gang, og her er der blevet spillet seks kampe allerede. Disse seks kampe har udmøntet sig i elve point, hvilket er mere end godkendt. Den fine pointhøst betyder også at vi i øjeblikket ligger på en tredjeplads, hvilket giver en plads i playoff-spillet. Målsætningen for den kommende sæson er endnu en gang at undgå nedrykning, hvilket lader til at være muligt. Vi har i hvert fald allerede skabt et hul på seks point ned til FC Roskilde, som ligger under nedrykningsstregen.

I Pokalturneringen er målsætningen en plads i tredje runde. Denne målsætning kan vi dog allerede skyde en hvid pind efter, da vi, ligesom sidste år, måtte takke af allerede i første runde. I første runde mødte vi FC Roskilde, som lynhurtigt kom foran 0:2. Vi kæmpede os dog tilbage, og da vi rundede de halvfems minutter, stod det 2:2. Derfor skulle vi i forlænget spilletid, hvor vi desværre fik en mand smidt ud. I det 121. minut scorede Roskilde til 2:3, og pokaleventyret stoppede brat.



Logged


mama99ai
Førsteholdsspiller
*****

Offline Offline


 
Sv: Build a Nation - Danmark
« Svar #56: 02 Mar 2021, 21:18 »

Det kan godt være du kæmper for at undgå nedrykning, men en flot start du har fået  Djævel

Hvis der bare var lidt flere penge i dansk fodbold, så var det hele lidt nemmere  Græder
Logged

Mussolini
Ynglingespiller
***

Offline Offline


 
Sv: Build a Nation - Danmark
« Svar #57: 03 Mar 2021, 07:58 »

Det kan godt være du kæmper for at undgå nedrykning, men en flot start du har fået  Djævel

Hvis der bare var lidt flere penge i dansk fodbold, så var det hele lidt nemmere  Græder
Ja i øjeblikket er det i hvert fald økonomien der er det største problem, og ved ikke rigtig hvad jeg kan gøre mere, end at holde mine lønudgifter under budgettet. Men forhåbentlig det bliver bedre hvis jeg rykker op Smiley
Logged


Mussolini
Ynglingespiller
***

Offline Offline


 
Sv: Build a Nation - Danmark
« Svar #58: 05 Mar 2021, 20:47 »



S E P T E M B E R  &  O K T O B E R
1. november 2020
De gode takter forsætter indtil videre i Frem og vi er stadig med i den rigtige ende af tabellen. 

Otte kampe er der blevet spillet siden sidst vi hørte fra Frem. De otte kampe har udmøntet sig i femten point, hvilket må siges at være ganske imponerende. Denne fine pointhøst betyder, at vi nu befinder os på en tredjeplads, og der er kun et point op til Randers på førstepladsen, så det hele er meget tæt i toppen. Derudover er der fem point ned til fjerdepladsen, så i øjeblikket sidder vi også tungt på den ene playoff-plads. I bunden har vi FC Fredericia og FC Roskilde, som begge har tolv point. Dermed har vi fjorten point ned til nedrykningsstregen.

De flotte resultater betyder også at jeg har fået en kontraktforlængelse, så min kontrakt nu løber frem til sommeren 2022. Målsætningen er forsat at undgå nedrykning, men personligt er målsætningen en placering i den øverste halvdel af tabellen. Selvom det hele ser meget godt ud lige nu, kan tingene hurtigt gå den anden vej, hvilket vi så sidste forår. Forhåbentlig undgår vi et lignende sammenbrud og bevarer den gode form igennem hele sæsonen, og hvem ved, hvad der så kan ske.

I øjeblikket er vores nærmeste udfordrer i forhold til oprykningspladserne, Silkeborg. Netop Silkeborg udkæmpede vi en drabelig kamp mod tilbage i september. Kampen blev spillet i Silkeborg, hvor 3.200 tilskuere var mødt op. Hjemmeholdet fik hurtigt noget at juble over, da Silkeborg kom foran. Vores unge midtbanespiller, Oscar Jensen fik dog svaret igen og gjorde det til 1:1. Silkeborg bragte sig dog tilbage i front kort efter, men endnu en gang fik Oscar Jensen udlignet. I anden halvleg tog Silkeborg føringen for tredjegang, men med syv minutter tilbage scorede Christian Christensen til 3:3 og med fem minutter tilbage sikrede Jørgen Jørgensen sig alle tre point, da han gjorde det til 3:4 i en vanvittig kamp.





Logged


Mussolini
Ynglingespiller
***

Offline Offline


 
Sv: Build a Nation - Danmark
« Svar #59: 06 Mar 2021, 10:56 »



N O V E M B E R  &  D E C E M B E R
1. Januar 2021
Endnu et år er gået på hæld og det har mildest talt været et af de bedre for vores vedkommende. Vi blander os forsat i toppen af den danske 1. Division og går et meget spændende forår imøde.

I løbet af de sidste par måneder er der kun blevet spillet 5 kampe, inden de tolv hold fra 1. Division gik på vinterferie i slutningen af november. Vi har haft et meget svært kampprogram i løbet af årets sidste fem kampe, hvor vi blandt andet mødte Randers FC, Silkeborg og FC Helsingør, som alle er med i oprykningskampen. Så hvis man tager højde for det hårde kampprogram, så er ni point, i fem kampe, godkendt. Især vores 1:0 sejr over Silkeborg var vigtig for os, da det var med til at lægge yderligere afstand til de øvrige oprykningskandidate r.

Vi indtager i øjeblikket en andenplads, hvor der er to point op til Randers på førstepladsen og seks point ned til Thisted på fjerdepladsen. Det hele er dog utrolig tæt, og reelt set er der otte hold der forsat er med i kampen om oprykning.

December måneder blev brugt på at skifte lidt ud blandt personalet. Her blev der først og fremmest lavet en udskiftning blandt vores talentspejdere, hvor der blevet hevet to nye scouts ind og sagt farvel til de tidligere. Derudover blev der også fortaget et par rokader i trænerstaben. Vores målmandstræner, generelle træner og fysiske træner fik en opsigelse, og den anden vej kom to generelle trænere, en fysisktræner og en målmandstræner, hvilket har været en stor forbedring. Dog er der forsat lang vej til den perfekte trænerstab.






Logged


Sider: 1 2 3 [4] 5 6 Udprint 
 



This site is not endorsed by Sports Interactive or SEGA and is intended for entertainment purposes only. « More Info »
©2005-2018, FmFreaks.dk
                                         Forum Powered by SMF 1.0.5 · SMF ©2001-2010