home forum contact
 
  Velkommen
Gæst
Søg
 
SENEST AKTIVE EMNER
Glemt din kode?
Registrer
Dato Forfatter Forum Emne
17 Mar 2024, 23:29 Fadbamsen Skadestuen ryger ud i online spil.
03 Mar 2024, 06:12 DeBuur Skadestuen Kan ikke vælge Liverpo...
23 Feb 2024, 20:56 ydersog Klubsøgnin... Manchester United
23 Feb 2024, 10:12 valverde4ever Pro Cyclin... Cycling Career - Kan d...
23 Feb 2024, 00:14 g00n Blogs Minimalistic 2020
19 Feb 2024, 14:02 rheya Omklædning... Home Grown spillere?
29 Jan 2024, 11:35 Mulle68 Nostalgi Patches CM 4
Antal Registrerede Brugere: 23282
  1 Bruger, 420 Gæster Online.

Indlæg: 1132681 over 31362 Emner
Nyeste Bruger: ArmaghRed92
FORUM
+  FmFreaks Forside
|-+  Forum: Football Manager 2020
| |-+  Kategori: Blogs
| | |-+  Minimalistic 2020
0 Brugere og 1 Gæst læser i øjeblikket dette emne.
Sider: 1 ... 4 5 [6] 7 8 9 Udprint
Forfatter Emne: Minimalistic 2020  (Læst 62624 gange)
g00n
FmFreaks' Venner
*

Offline Offline


 
Sv: Minimalistic 2020
« Svar #75: 28 Feb 2021, 11:38 »

Tidligere klubber

Spennymoor - Efter at have ligget til nedrykning fra League Two i hele første halvdel af sæsonen fyrer Spennymoor deres manager, og så sætter de en slutspurt ind og ender alligevel som nr. 14.

Rochdale - Omvendt for Rochdale, der i første halvdel af sæsonen ser ud til at skulle spille med om playoff-pladserne, men til sidst må nøjes med en midterplacering som nr. 11 i League One.

Wolves - En enkelt placering ned for Wolves, der bliver nr. 3 i Premier League. Til gengæld bliver det til et trofæ, da de efter straffesparkskonkur rence vinder Carabao Cup-finalen over Man Utd.

Borussia Dortmund - N/A

Man Utd - Unai Emery genvinder Premier League-titlen med 4 point ned til West Ham, og som nævnt taber de (igen) i Carabao Cup-finalen mod Wolves. De har dog allerede vundet Community Shield over Liverpool efter straffesparkskonkur rence, og de får minsandten chancen for en Treble, da de møder Barcelona i Champions League-finalen - og det lykkes med en sejr på 2-1.
Logged



g00n
FmFreaks' Venner
*

Offline Offline


 
Sv: Minimalistic 2020
« Svar #76: 28 Feb 2021, 11:41 »

Lidt sjovt at det er dine to tidligere klubber der deler 1. og 2. pladsen i Premier League... måske skulle klubberne havde holdt fast i dig lidt længere tid  Grin

Sådan er det ofte - jeg efterlader jo som regel klubberne med en fremragende trup og solid økonomi, så det er minimalt hvad der skal til før andre end mig vinder pokaler med dem Tunge

Vildt flot med point rekord og et mesterskab over mægtige Bayern er ikke at kimse af.

Bayern er ikke ligefrem hvad de har været - deres seneste mesterskab ligger tilbage i 2028/29, og deres placeringer efter det er:

2, 5, 8, 2, 2, 3, 5, 4.
Logged



mama99ai
Førsteholdsspiller
*****

Offline Offline


 
Sv: Minimalistic 2020
« Svar #77: 28 Feb 2021, 14:08 »

Hvem er så holdet man skal slå i Bundesligaen? (udover dig  funny)
Logged

g00n
FmFreaks' Venner
*

Offline Offline


 
Sv: Minimalistic 2020
« Svar #78: 28 Feb 2021, 22:30 »

Well, sidste sæson var det Schalke, men ellers har det helt klart været Hertha der har været nærmeste forfølger.
Logged



mama99ai
Førsteholdsspiller
*****

Offline Offline


 
Sv: Minimalistic 2020
« Svar #79: 01 Mar 2021, 06:03 »

Well, sidste sæson var det Schalke, men ellers har det helt klart været Hertha der har været nærmeste forfølger.

Imponerende nok fra Herta. Utroligt at de er lykkes med det. Jeg har set dem IRL og jeg synes ikke de var noget særligt. Fedt stadion dog. De må have gjort nogle gode handler eller fået nogle unge talenter til klubben. Utroligt at Leipzig ikke dominerer - der havde jeg nok sat mine penge (udover Dortmund)
Logged

g00n
FmFreaks' Venner
*

Offline Offline


 
Sv: Minimalistic 2020
« Svar #80: 02 Mar 2021, 17:14 »

2037/38 - Borussia Dortmund - Bundesliga (19. sæson)
1. plads (27-4-3, 80-22, 85 point)


Så fik jeg endelig lov til at spille VM for klubhold, og det gik slag i slag med storsejre over miniput-hold som fx 10-0 over Auckland City, 11-0 over Wydad Casablanca og 5-0 over Liverpool. Efter 1-0 over Man Utd i semifinalen hed det Barcelona i finalen, som ufortjent blev tabt med 3-2.

Og så var det godt jeg lige fik sagt at Bayern ikke er hvad de har været, for det blev et tæt parløb med dem om titlen gennem hele sæsonen. Med et forspring på 6 point med to kampe tilbage var det lige oppe over, men så tabte vi helt umotiveret mod nedrykningstruede Stuttgart. I sidste kamp skulle vi også helt hen i overtiden før en sejr på 1-0 var sikret over Bochum, og selvom uafgjort havde været nok, ender det altså med vores tredje Bundesliga-titel i træk med 3 point ned til Bayern.

I Champions League ender vi frustrerende nok som nr. 2 i gruppen efter Napoli, og så var vejen ellers banet for en skræklodtrækning fremefter. Efter at have slået Real Madrid i næste runde fik vi revanche over Napoli i kvartfinalen, og så havde vi trukket vinderen af Bayern mod AC Milan, hvor andre muligheder ellers havde været Club Brugge, Wolves eller West Ham. Det endte med AC Milan, og selvom vi slog dem 2-1 hjemme, blev det desværre til et nederlag på 2-0 på udebane, hvor vi ellers godt kunne have fortjent et uafgjort resultat.

VM for klubhold-finale: Barcelona 3-2 Borussia Dortmund
DFL-SuperCup-finale: Schalke 04 p1-1 Borussia Dortmund
DFB-Pokal 2. runde: Borussia Dortmund 0-1e Schalke 04
Champions League-semifinale: Borussia Dortmund 2-3 AC Milan (agg. 2-1, 0-2)
Logged



g00n
FmFreaks' Venner
*

Offline Offline


 
Sv: Minimalistic 2020
« Svar #81: 02 Mar 2021, 18:04 »

Tidligere klubber

Spennymoor - Endnu en skuffende sæson for Spennymoor, der ender som nr. 18 i League Two.

Rochdale - Rochdale er endnu engang det tynde øl i League One, hvor de ender på en 10. plads.

Wolves - Endnu et skridt nedad for Wolves, der ender udenfor Champions League-pladserne som nr. 5.

Borussia Dortmund - N/A

Man Utd - Tredje Premier League-titel i træk for Unai Emery, der tydeligvis føler sig hjemme i Man Utd. I Carabao Cup-finalen taber de efter straffespark mod West Ham, og de taber ligeledes i FA Cup-finalen, denne gang efter forlænget spilletid mod Arsenal. Og minsandten om de ikke får endnu en chance i Champions League-finalen mod AC Milan - som også tabes efter straffesparkskonkur rence.
Logged



mama99ai
Førsteholdsspiller
*****

Offline Offline


 
Sv: Minimalistic 2020
« Svar #82: 02 Mar 2021, 21:17 »

19. sæson og så 3. bundesliga sejr i træk  Thumbs Up Det kører for dig hjemme i Tyskland. Sjovt med Bayern, når vi nu skrev om det  Grin

Så skal du bare have pokalerne i Europa med. Lidt træls at VM for klubhold er hvert 4. år, og så misse den så tæt på målstregen.  Græder

Logged

g00n
FmFreaks' Venner
*

Offline Offline


 
Sv: Minimalistic 2020
« Svar #83: 08 Mar 2021, 21:28 »

2038/39 - Borussia Dortmund - Bundesliga (20. sæson)
1. plads (27-2-5, 75-20, 83 point)


En lidt sværere Bundesliga-sæson end de senere år, og denne gang var vi tre hold om buddet, da både Leverkusen og Schalke udover os selv fulgte med stort set helt til slut. Da vi holdt et forspring på 4 point efter næstsidste spillerunde endte det dog alligevel med fjerde titel i træk.

Til gengæld er vi godt nok ikke glade for finaler, for både den tyske Super Cup og pokalfinalen blev tabt med 0-1. Så er jeg så vidt jeg lige kan se oppe på 6 finalenederlag i træk med Man Utd og Dortmund. I Champions League trak vi det absolut sværeste hold fra hvert seedningslag - Man City fra 2. lag, Inter fra 3. lag og Lyon fra 4. lag. Det kunne selvfølgelig kun kaste en 2. plads i gruppen af sig (gæt selv hvem der endte som nr. 1), og i næste runde fik Valencia en spiller udvist i begge opgør, men alligevel formåede de på en eller anden måde både at score et udebanemål mod os, og naturligvis også at holde en sejr på 1-0 hjemme, så vi røg ud på udebanemål.


DFL-SuperCup-finale: Bayer 04 Leverkusen 1-0 Borussia Dortmund
DFB-Pokal-finale: Schalke 04 1-0 Borussia Dortmund
Champions League 1. knockout-runde: Borussia Dortmund 2-2a Valencia (agg. 2-1, 0-1)
Logged



g00n
FmFreaks' Venner
*

Offline Offline


 
Sv: Minimalistic 2020
« Svar #84: 08 Mar 2021, 21:58 »

Tidligere klubber

Spennymoor - Spennymoor så længe ud til at skulle spille med om topplaceringerne i League Two, og lå endda nr. 1 i fem spillerunder i træk omkring midtvejs, men dumpede alligevel ned på en 11. plads.

Rochdale - Rochdale ender som nr. 4 i League One, og efter at have slået Bristol Rovers ud i playoff-semifinalerne, slår de minsandten også Barnsley med 2-0 i finalen, og så er de tilbage i the Championship for første gang siden 2027/28-sæsonen. De når også finalen i Leasing.com Trophy-finalen, men den taber de med 0-1 mod Peterborough.

Wolves - Wolves flopper totalt, og den nye manager Pep Guardiola (!) fyres midtvejs i sæsonen. Det går ikke meget bedre med César Azpilicueta (!) som "interim manager", og de ender helt nede på en 14. plads. Alligevel ender de på en eller anden måde i Europa League-finalen, som dog tabes med 0-2 mod Leverkusen.

Borussia Dortmund - N/A

Man Utd - Unai Emerys Man Utd tromler fortsat henover alt og alle, og den fjerde Premier League-titel i træk vindes med hele 21 points forspring ned til Arsenal. Derudover vinder de også Community Shield over Arsenal, FA Cuppen over Man City, og de slår sørme også Barcelona i Champions League-finalen.
Logged



g00n
FmFreaks' Venner
*

Offline Offline


 
Sv: Minimalistic 2020
« Svar #85: 08 Mar 2021, 22:01 »

20 sæsoner er nået, og jeg er således en femtedel igennem spillet! Sådan ser det ud indtil videre:

Logged



Mussolini
Ynglingespiller
***

Offline Offline


 
Sv: Minimalistic 2020
« Svar #86: 09 Mar 2021, 08:28 »

tyve sæsoner på lige knap to måneder er sgu imponerende, og resultaterne har været lige så gode Smiley
Logged


g00n
FmFreaks' Venner
*

Offline Offline


 
Sv: Minimalistic 2020
« Svar #87: 13 Mar 2021, 14:57 »

2039/40 - Borussia Dortmund - Bundesliga (21. sæson)
1. plads (27-2-5, 106-27, 83 point)


Ved vinterpausen så det ud til at skulle blive svært at hente det femte mesterskab i træk, for Leipzig var gået helt amok og havde i de 16 kampe vundet 15 og spillet en uafgjort. Så mødte de os, og selvom vi klaskede dem 6-0, var vi stadig 6 point efter dem. Stille og roligt fik vi dog hentet ind, og fra 21. spillerunde og fremefter indtog vi den sædvanlige 1. plads. Leipzig endte i øvrigt helt nede som nr. 5.

Stadig ingen succes i pokalturneringen dog, og i SuperCup-finalen satte vi ny rekord med hele 7 tabte finaler i træk. I Champions League fik vi i skarp kontrast til sidste sæson en overkommelig gruppe med AC Milan, Valladolid og Sion, og tog en klar førsteplads foran overraskelsen fra Valladolid. Lodtrækningerne herefter var dog knap så gode, men efter sejre over Valencia, Barcelona og Hertha stod vi minsandten overfor Valladolid igen i finalen, efter de havde slået Man City, Genk og Napoli ud. Det holdt hårdt i finalen, og vi var nede 0-1 ved halvleg, men en hurtig scoring efter pausen og et overtidsmål af min nyindkøbte angriber til £90M, som dermed nåede op på 49 mål i 49 kampe for sæsonen, sikrede mit 2. Champions League-trofæ, 10 år efter det første.

Jeg hygger mig gevaldigt i Dortmund, men holder stadig skarpt øje med Barcelona, som jeg gerne ser som min næste destination. Mikel Arteta har dog efterhånden siddet i stolen i 11 sæsoner, så han er tydeligvis ikke nem at vippe af pinden.


DFL-SuperCup-finale: Schalke 04 2-0 Borussia Dortmund
DFB-Pokal-kvartfinale: Borussia Dortmund 1-2 Hertha BSC
Champions League-finale: Real Valladolid 1-2 Borussia Dortmund
Logged



g00n
FmFreaks' Venner
*

Offline Offline


 
Sv: Minimalistic 2020
« Svar #88: 13 Mar 2021, 15:04 »

Tidligere klubber

Spennymoor - Skidt sæson for Spennymoor, der slutter på en 20. plads i League Two.

Rochdale - Efter at have ligget til nedrykning meget af sæsonen, klarer Rochdale til sidst frisag, da de ender som nr. 20 i the Championship.

Wolves - Wolves er tilbage i Champions League, efter at Erik ten Hag får guidet dem til en 3. plads i Premier League.

Borussia Dortmund - N/A

Man Utd - Femte Premier League-triumf i træk til Unai Emery og Man Utd, og derudover bliver det til Community Shield-sejr over Arsenal og sejr i UEFA Super Cuppen mod Leverkusen.
Logged



Guldbrand
Blogmester
********

Offline Offline

 
Sv: Minimalistic 2020
« Svar #89: 13 Mar 2021, 15:10 »

Dejlig blog - Kan rigtig godt lide konceptet med at få fyret en masse sæsoner afsteed og skabt en masse historie..

Hvor lang tid bruger du på en enkelt sæson?
Logged

Sider: 1 ... 4 5 [6] 7 8 9 Udprint 
 



This site is not endorsed by Sports Interactive or SEGA and is intended for entertainment purposes only. « More Info »
©2005-2018, FmFreaks.dk
                                         Forum Powered by SMF 1.0.5 · SMF ©2001-2010