home forum contact
 
  Velkommen
Gæst
Søg
 
SENEST AKTIVE EMNER
Glemt din kode?
Registrer
Dato Forfatter Forum Emne
I går kl. 20:26:24 RasmusA12 Blogs Rejsen gennem Portugal
03 Okt 2024, 19:41 Kenitho Challenges The real SAF Challenge
24 Sep 2024, 14:27 Broen13 Omklædning... Underlige ting
09 Sep 2024, 20:59 Bubbles Blogs #4 - FC Balzers & Liec...
02 Sep 2024, 15:06 cartoon Klubsøgnin... Manchester United
25 Aug 2024, 23:01 Nephilim Skadestuen FFP Fejl?
21 Aug 2024, 15:58 rheya Blogs "Ålleren" tilbage i Su...
Antal Registrerede Brugere: 23430
  1 Bruger, 1087 Gæster Online.

Indlæg: 1132894 over 31376 Emner
Nyeste Bruger: purvaaerocity
FORUM
+  FmFreaks Forside
|-+  Forum: Andre Managerspil
| |-+  Nostalgi
| | |-+  Kategori: Blogs fra de ældre udgaver
| | | |-+  Engelsk eventyr
0 Brugere og 14 Gæster læser i øjeblikket dette emne.
Sider: 1 ... 9 10 [11] 12 Udprint
Forfatter Emne: Engelsk eventyr  (Læst 33551 gange)
United-styrer
Gæst
 
Sv: Engelsk eventyr
« Svar #150: 31 Maj 2007, 19:38 »

Er ikke helt med, hvorfor var den spild af tid? :b Jeg læste det da alligevel Smiley

Fordi billederne ikke kan forstørres, så man kan ikke rigtig se, hvilke stats spillerne har Smiley
Logged

ZhotLog
Gæst
 
Sv: Engelsk eventyr
« Svar #151: 31 Maj 2007, 19:53 »

Fordi billederne ikke kan forstørres, så man kan ikke rigtig se, hvilke stats spillerne har Smiley
Nårh ja, de fleste af os kan vel klikke med musen (;
Ej, kan godt følge dig, men siden jeg kun ser det som en lille "informations bonus", tager jeg ikke udseéndet så tungt. :-)
Logged

b0nb0n
Landsholdsspiller
******

Offline Offline

Sv: Engelsk eventyr
« Svar #152: 01 Jun 2007, 10:55 »

Fin update af truppen....... Kæft den er dårlig.....

Daniel Stenderup har jeg fået til at blive markant bedre end han er der, så dårlig træning.

Men håber da ungdomsafdelingen kan levere nogle gode spillere stadigvæk, ellers er det sgu skidt......
Logged

Wolverhampton - Klubben i England Smiley

United-styrer
Gæst
 
Sv: Engelsk eventyr
« Svar #153: 06 Jun 2007, 12:04 »

Brøndby opruster

Allan Davidsen og co. spilder ikke tiden. Det er mindre end en måned siden, at han overtog den tomme cheftrænerstol hos detroniserede Brøndby IF, men allerede nu har man kunnet offentliggøre adskillige bemærkelsesværdige handler på Vestegnen.

To spillere har allerede betrådt græsset på træningsanlægget, nemlig svenskeren Mattias Åhman samt Morais Viveiros fra Cape Verde.

24-årige Åhman arriverer fra SAS Liga-klubben AC Horsens for et beløb i omegnen af halvanden million kroner. Den offensivt orienterede svensker ventes enten at skulle levere sine uimodståelige driblinger på de blå-gules højrekant eller som offensiv midtbanespiller, hvorfra han ligeledes vil kunne udnytte sit omfattende pasningsrepertoire.

Den jævnaldrende venstre back Viveiros er blevet købt fri af sin kontrakt med Esbjerg fB. Det anslås, at Brøndby-direktør Per Bjerregaard har måttet finde i underkanten af en halv million kroner op af klubkassen for handlen. På den københavnske vestegn skal Viveiros overvintre i bunden af Danmarks næstbedste række frem for tilværelsen som SAS Ligaens tophold i fiskeribyen.

Men Davidsens shoppeture i vinteren stoppede ikke ved de to spillere. Tværtimod har man arrangeret handler med intet mindre end tre spillere, som fra og med den 1. juli 2017 skal optræde på Brøndby Stadion.
Mest bemærkelsesværdigt er det, at succestræneren bliver genforenet med Jan Madsen, som i Davidsens Brabrand-tid
Brøndbys vintertransfers

Ind:
Mattias Åhman (1,3 mio.)
Morais Viveiros (300.000)
Jan Madsen (fri – pr. 1. juli 2017)
Jonas Thomsen (fri – pr. 1. juli 2017)
Frank Møller (fri – pr. 1. juli 2017)

Ud:
Mathias Kolbach (10.000)
Kenneth Hansen (leje sæsonen ud)
Nikolaj Pedersen (leje sæsonen ud)
stod for majoriteten af holdets mål. Efter den formidable sæson, hvor det blev til 21 træffere i 25 kampe, er det dog gået lidt ned ad bakke for Madsen, der i lighed med Åhman og Viveiros har 1992 stående som fødselsår på sit pas, men i den igangværende sæson er det hidtil blevet til et halvt mål pr. kamp. Brøndby har udnyttet, at hans kontrakt udløber efter sæsonen, og henter dermed angriberen transferfrit.

Han kan foruden Viveiros og Åhman se frem til at blive holdkammerater med Jonas Thomsen og Frank Møller, hvis overgange fra henholdsvis AC Horsens og Silkeborg IF ligeledes sker uden omkostninger for Brøndby-ledelsen. Midtbanespilleren Thomsen (der i øvrigt også er 24 år) ventes at få en rolle som breddespiller, mens Frank Møller formodentlig skal kæmpe med Jan Madsen om den enlige plads som spydspids. Møller bryder med sine 23 år aldersstimen.

- Jeg ser meget positivt på tingene efter at have fået de her handler i hus. Jeg mener i forvejen, at truppen burde have klasse til at opnå oprykning til SAS Ligaen, hvorfor det er den entydige ambition for næste sæson. Derfor er vi nu i gang med at klargøre truppen til den udfordring, og her er det vigtigt at have en bred trup. I den forbindelse er det glædeligt, at vi nu har kunnet føje både Viveiros og Åhman til stalden. Begge føler sig bedst tilpas på positioner, hvor vi som sådan er dækket nogenlunde ind i forvejen, men der skal da ikke herske nogen tvivl om, at mine forventninger til dem er, at de går til stålet til træning og forsøger at kæmpe sig til en plads i starteleveren, siger en glad cheftræner og fortsætter:

- Hvad angår de nye, så er det klart, at jeg ser meget frem til atter at skulle arbejde sammen med Jan (Madsen). Han er en utrolig spændende spiller med den rette indstilling til sagerne, så jeg er ovenud tilfreds med, at han ønskede at skifte til os. Derudover glæder jeg mig også meget til at følge de to andres udvikling.

De mange velkomster har dog også medført, at flere af de spillere, der på forhånd lå i periferien til førsteholdstruppen, nu er kommet i overskud. Blandt disse er Mathias Kolbach, som hidtil er den eneste, der har måttet søge ny arbejdsgiver. Den 28-årige fløj skifter for en bagatel af 10.000 kroner til Nivå-Kokkedal.

I mellemtiden er Kenneth Hansen og Nikolaj Pedersen blevet udlejet til henholdsvis Søllerød-Vedbæk og Skjold Boldklub, hvor begge frem til sommerferien skal forsøge at opstøve så meget erfaring som muligt.
« Seneste Redigering: 07 Jun 2007, 14:18 af United-styrer » Logged

United-styrer
Gæst
 
Sv: Engelsk eventyr
« Svar #154: 06 Jun 2007, 13:04 »

Nå, I kan formentlig godt se bort fra ovenstående opdatering. Spillet crashede, hvilket medførte, at jeg gik glip af to måneder, en håndfuld kampe og altså ovenstående transfers.

Jeg skal lige gøre op med mig selv, om jeg gider at fortsætte herfra Skuffet
Logged

United-styrer
Gæst
 
Sv: Engelsk eventyr
« Svar #155: 07 Jun 2007, 14:18 »

Så er indlægget up-to-date, og bloggen fortsætter.

Afstemningsresultat et har overrasket mig en smule, men jeg kunne godt tænke mig at vide, om det er den generelle holdning blandt læserne. I må meget gerne uddybe jeres stemme her i bloggen.
Logged

kerzhakov
Førsteholdsspiller
*****

Offline Offline

Sv: Engelsk eventyr
« Svar #156: 07 Jun 2007, 18:29 »

Hvis jeg var dig ville jeg bruge Heinrich Isaacks i angrebet. Han er godt nok pænt dårligt statsmæssigt, men for mig bomber han altid. Jeg havde ham engang i FCM. Jeg fik ham efter en byttehandel, med en af mine unge spillere. I starten regnede jeg med at han skulle have et par år på andetholdet, men da han scorede i hans første kamp, besluttede jeg at give ham chancen og den tog han. Han blev topscorer, og det var allerede i anden sæson i spillet. Men det kan være at han er på vej nedad, så langt fremme i spillet.
Logged

It's gonna be legendary

b0nb0n
Landsholdsspiller
******

Offline Offline

Sv: Engelsk eventyr
« Svar #157: 08 Jun 2007, 11:33 »

Jeg synes den kunne være fint med en blanding som du har haft hidtil........ Så bare fortsæt, jeg er jo fast læser.......

Glæder mig til at hører om du opnår oprykning!
Logged

Wolverhampton - Klubben i England Smiley

United-styrer
Gæst
 
Sv: Engelsk eventyr
« Svar #158: 08 Jun 2007, 12:53 »

Tak for kommentarerne. Jeg regner med at mikse det lidt op, som jeg har gjort, men lige pt. har jeg mest lyst til at skrive fra pressens synsvinkel. Det håber jeg, at folk kan leve med.

@kerzhakov: Det lader til at være et godt råd. De sidste to kampe har jeg skiftet ham ind i angrebet, og det er blevet til lige så mange scoringer. Han skal absolut have noget tid deroppe.

Ny update... nu!
Logged

United-styrer
Gæst
 
Sv: Engelsk eventyr
« Svar #159: 08 Jun 2007, 12:55 »

Blandede bolcher for Brøndby

Brøndby IF med Allan Davidsen med dirigentstokken er efter en lang vinterpause omsider ved at være flyvefærdige til at begive sig ud på forårets togt, hvor ambitionen er klar: Den miserable efterårssæson skal sendes i glemmebogen, og en respektabel position i 1. division skal opnås.

Som en del af forberedelserne har man netop færdiggjort den sidste venskabskamp forud for sæsonen, og der må siges at have været alt fra et bittert Kongen af Danmark-bolche til et sødt ditto med rabarbersmag i den pose, som de blå-gule fans har fået serveret.

Davidsens kampagne kickstartede med udekampen mod AB 70, og her gik det efter planen for cheftræneren og co. Således blev det til en 3-0-sejr efter hattrick af Jonas Kamper, men hvor offensiven imponerede, så vaklede defensiven gevaldigt.

Det aspekt blev ikke forbedret i andet forsøg, som ligeledes var en udekamp – denne gang mod Fremad Amager. Det blev noget overraskende til tre point fra hjemmeholdet. 2-1-sejren kom i hus takket være pletskud fra Mohammed Ali og Jesper Holm, mens gæsternes enlige træffer blev sat ind af Frank Møller.

Så har der straks været langt flere positive facetter at udplukke, når scenen har heddet Brøndby Stadion eller Vilfort Park, som de trofaste tilhængere ynder at kalde hjemmebanen. Først var det SAS Liga-duksene Esbjergs tur til at lægge vejen forbi Vestegnen, og trods et svagt overtag til fiskerne i første halvleg, så var langt fra et hjemmehold, som blev spillet baglæns ud af banen. Kort efter pausen lykkedes det imidlertidig Michael Fisker at bringe gæsterne foran, men Brøndby kæmpede ufortrødent videre, og kort før tid kunne indskiftede Heinrich Isaacks udligne. Stillingen holdt indtil dommer Mads Andersens slutfløjt – også selvom Mads Villadsen i de døende minutter måtte optræde i en noget uvant rolle mellem stængerne, eftersom indhopperen Jacob Lethin var nødsaget til at modtage behandling efter et sammenstød.

Netop Lethins skade betød, at man på Vilfort Park for første gang i adskillige år kunne se en Vilfort på banen. Kasper Vilfort havde nemlig gjort entré i truppen, da et hold fra den modsatte ende af SAS Ligaen, AaB, aflagde visit, og Vilfort junior fik en halv time på banen. Da han indtrådte, havde gæsterne desværre allerede sendt læderet i nettet to gange ved Mehrdad Oli, mens Heinrich Isaacks for anden kamp i streg udnyttede sin indskiftning til at score et mål. Det blev ved 1-2, men nok engang kunne man fra Faxe Tribunen se et hjemmehold spille så godt som lige op med et hold fra Danmarks bedste række.

I en tid, hvor der er mange rygter omkring den mangeårige direktør Per Bjerregaard og hans mulige pension, vælger træneren at fokusere på det sportslige.

- Jamen, nu handler det bare om at levere så god en præstation som muligt i resten af sæsonen, og så kan vi fra næste sæson af se frem mod den store ambition, som naturligvis er at returnere til SAS Ligaen. Man skal selvfølgelig ikke være dumdristige, men jeg har svært ved at se dette mandskab rykke ned i 2. division … Alt det med Per (Bjerregaard) gider jeg ikke kommentere. Hvorvidt han ønsker at fortsætte eller ej, er ene og alene hans beslutning, og det er ikke en del af mit job at bekymre mig om det, så det spilder jeg ikke tiden på.
Logged

United-styrer
Gæst
 
Sv: Engelsk eventyr
« Svar #160: 12 Jun 2007, 13:28 »

Mr. Brøndby slipper sit hjertebarn

Indbegrebet af Brøndby IF, Per Bjerregaard, har efter en menneskealder som en af klubbens mest fremtrædende personer valgt at give bolden videre.

Rygterne har været mange i løbet af de seneste par måneder, men Brøndby-ledelsen har holdt kortene tæt ind til kroppen. I dag slap det så ud, at 71-årige Per Bjerregaard har valgt at trække sig tilbage. De mange tilhængere havde frygtet, at en udenlandsk forretningsmand uden forbindelser til klubben ville overtage, men de kan ånde lettet op. Klubbens nye bestyrelsesformand hedder nemlig Emil Bakkendorff, tidligere Brøndby-leder og generalsekretær.

Per Bjerregaard indtrådte som formand i 1973, og har større ære i klubbens stolte historie end nogen anden. At forlade Brøndby har været hans livs hårdeste beslutning.

-   Det er selvfølgelig ikke noget, du beslutter i løbet af et par timer. Jeg har egentlig overvejet det i adskillige år, og det har uden tvivl været den sværeste beslutning i hele mit liv, men efter 43 år i bestyrelsen mener jeg, at tiden er rette til at sige stop, sagde en emotionel Bjerregaard.

For selve strukturen i klubben får overtagelsen ikke den store indflydelse, bekræfter Emil Bakkendorff.

-   Nej, det gør det bestemt ikke. Jeg har ikke to milliarder, jeg kan investere i klubben, så vi kører videre i samme stil, som vi altid har gjort, og som vi tror på. Det kommer selvsagt heller ikke til at påvirke hverken spillere eller den nye træner.

De fleste eksperter spår da heller ikke, at overtagelsen vil få de store konsekvenser for fremtidens Brøndby-mandskab, hvilket ikke mindst skyldes Emil Bakkendorffs store ekspertise inden for klubben.

De fleste fans begræder imidlertidig afskeden, og en talsmand for Brøndby Support går så vidt som at kalde det ”en sorgens dag på Vestegnen”.

Landstræner: Bifalder afgangen – ikke afløseren

Mens de fleste fokuserer på det faktum, at den nybagte Brøndby-ejer Emil Bakkendorff er yderst bekendt med klubben som værende et fordelagtigt aspekt, så er den nye mand med Danmarks mest eftertragtede fodboldtrænertjans, den danske landstræner Karim Graini, ikke nær så positivt stemt:

-   Nej, for mig at se, så har Brøndby IF utvivlsomt brug for nyt, friskt blod. Per Bjerregaard har siddet på posten i alt for mange år, hvilket jeg antager, at han har indset, hvorfor han har valgt at lade andre træde til. Men han har valgt den forkerte person. Det er for mig at se tydeligt, at det har været for småt med nye tiltag under Bjerregaards seneste år på Brøndby Stadion, og jeg har meget svært ved at se, hvordan Emil Bakkendorff kan være manden, der tilfører Brøndby den tiltrængte saltvandsindsprøjtn ing. I stedet burde man have bestræbet sig  på at finde én, der kunne bringe en ny mentalitet ind i klubben. Én, der har en anderledes ideologi, nye ambitioner, og ikke mindst modet til at føre dem ud i livet.

Hovedpersonen, den nye Brøndby-leder Emil Bakkendorff, vælger at være kritikken overhørig.

- Det kan jeg jo ikke beskæftige mig ret meget med. Uanset, hvad landstræneren måtte mene, så ejer jeg nu Brøndby IF, og jeg glæder mig til at gøre mit til at få klubben til at blomstre, lød det.
« Seneste Redigering: 12 Jun 2007, 13:30 af United-styrer » Logged

SLEORT
Landsholdsspiller
******

Offline Offline

Sv: Engelsk eventyr
« Svar #161: 12 Jun 2007, 13:34 »

Jvf. sidste linje: Per Bjerregaard ejer jo ikke klubben. En simpel bestyrelse kan vælte ham. Det er jo et børsnoteret selskab, hvorfor klubben er ejet af investorene.
Logged

United-styrer
Gæst
 
Sv: Engelsk eventyr
« Svar #162: 12 Jun 2007, 13:35 »

Jvf. sidste linje: Per Bjerregaard ejer jo ikke klubben. En simpel bestyrelse kan vælte ham. Det er jo et børsnoteret selskab, hvorfor klubben er ejet af investorene.

Det er jeg fint klar over, men det er tilsyneladende ikke tilfældet i FM, og det er trods alt det, jeg skriver ud fra :-)
Logged

Bimmand
Gæst
 
Sv: Engelsk eventyr
« Svar #163: 12 Jun 2007, 14:54 »

Fandme god blog du har gang i Peace
Logged

United-styrer
Gæst
 
Sv: Engelsk eventyr
« Svar #164: 12 Jun 2007, 17:59 »

Ubarmhjertigt pokal-exit for Brøndby
12. april 2017: Landspokalturnering en, kvartfinale: Brøndby IF – SønderjyskE (Brøndby Stadion)

Lykkens gudinde tilsmilede bestemt ikke Brøndby IF, da de blå-gule efter 120 minutters benhård fight måtte medgive, at det næsten uopnåelige mål ikke længere er inden for rækkevidde, da et SønderjyskE-mandskab, som skal prise sig lykkelige over avancementet, var skarpest fra ellevemeterpletten.

De to hold fra Danmarks næstbedste række tørnede sammen på Brøndby Stadion i en pokalkvartfinale, som på forhånd var spået til at blive yderst spændende, og de forudsigelser skulle vise sig at holde stik.

Efter en tæt indledning begyndte hjemmeholdet langsomt, men sikkert at nedbryde modstandernes forsvar, og mod slutningen af første halvleg var gæsterne offer for et regulært skydetelt, men ind ville bolden ikke. Det måtte især Lars Nørgaard erkende.

Netop Lars Nørgaards uskarphed kostede hans deltagelse i kampen, da Allan Davidsen i pausen valgte at lade ham udskifte med Heinrich Isaacks. Det blev det dog bestemt ikke bedre af, for selvom den namibiske angriber kom frem til masser af store chancer, så formåede heller ikke han at passere Lasse Heinze i gæsternes mål.

Da dommer Michael Rasmussen fløjtede af, var den nødvendige konsekvens derfor, at holdene måtte ud i en tredje og fjerde halvleg a 15 minutter. Her fortsatte hjemmeholdet dominansen, men fortsat uden at få sendt bolden over stregen.

Det lykkedes til gengæld for Heinrich Isaacks, som ellers havde haft sit hyr med den omtalte Lasse Heinze, da han sparkede sit holds første forsøg i straffesparkskonkur rencen. Forinden havde gæsternes Niklas Sørensen eksekveret sit holds første forsøg, og lige bagefter Isaacks skud var det Nikolaj Jensens tid til at score.

Så slog enmandshæren Lasse Heinze imidlertidig atter til. Han snuppede to af hjemmeholdets sidste tre spark, mens Jonas Kamper ikke havde brug for assistance for at misbruge sit forsøg. Da gæsterne samtidig scorede på både tredje og fjerde forsøg, kunne de juble over sejren, mens en flok grædefærdige Brøndby-spillere og –tilskuere ikke kunne tro deres egne øjne.

Der var efterfølgende meget skuffede miner blandt Brøndbys spillere, mens stemningen var anderledes jublende i den sydjyske lejr.

Dramatisk remis på Brøndby Stadion
15. april 2017: 1. division, 20. runde: Brøndby IF – OB (Brøndby Stadion)

Brøndby og OB har for vane at levere nogle særdeles underholdende opgør, når de tørner sammen. Derfor var der også stor interesse for dagens opgør, hvor noget dog ikke var, som det plejer: Det foregik i Danmarks næstbedste række. Trods de uvante omgivelser svigtede holdene dog ikke, når det kom til underholdningsfakto ren.

De odenseanske gæster kom bedst fra start og pressede et til tider vaklende Brøndby-forsvar. Det blev allermest udtalt, da fynboerne i det 26. minut bragte sig foran. Danilo Arrieta helflugtede på Mikkel Hansens indlæg, Casper Ankergren halvreddede, men bolden dalede hen til endnu en AGF’er, nemlig Nuno Morais, men heller ikke han formåede at passere Ankergren, som denne gang kunne glæde sig over, at bolden nu røg over til en holdkammerat. Det skulle dog vise sig at være held i uheld, for via Espen Nilssens hoved røg bolden over stregen til 1-0-føring for OB.

Hjemmeholdet havde svært ved at æde sig ind i kampen. Derfor var det ikke helt efter spil og chancer, da Mike Jensen udlignede på en af holdets første chancer takket være et effektfuldt omstillingsspil, hvor Martin Larsen stod for den afgørende dybdeaflevering.

Der skulle hurtigt blive mere at glæde sig over for hjemmeholdets tilskuere, for mindre end fem minutter efter Mike Jensens scoring blev substitutten Heinrich Isaacks nedlagt på kanten af feltet. For den gerning blev Jesper Østergaard sendt i bad.

Efter udvisningen stod der Brøndby på det hele. Hjemmeholdet havde total kontrol over affæren, og umiddelbart var der kun tale om tid, før 2-1-målet faldt. Det gjorde det da også med et kvarter igen, men stik mod forventning var det fynboernes finske islæt Mathias Koponen, som lukrerede på Mike Jensens manglende evner til at ekspedere et hjørnespark ud af kommunen.

Det stank langt væk af endnu en fiasko for Brøndby, som havde svært ved at omsætte de mange muligheder til mål, men dybt inde i dommer Henrik Håkanssons overtid tog Mike Jensen revanche fra sin fejl ved gæsternes 2-1-mål ved at opfange en retur og sende bolden i det tomme net til stor begejstring for det hårdt prøvede publikum. Kampen endte 2-2, hvilket giver Allan Davidsen og co. en total på fem point efter tre kampe i foråret. Det placerer holdet på 14.-pladsen, og det er dermed endnu ikke lykkedes dem at slippe væk fra den ubehagelige gråzone under stregen.

Brøndbys hævn fes ud
23. april 2017: 1. division, 21. runde: SønderjyskE – Brøndby IF (Haderslev Fodboldstadion)

Brøndby IF havde søndag en gylden mulighed for at tage revanche over SønderjyskE, som er klar til pokalsemifinalen på Brøndbys bekostning. Men det endte i endnu en fuser for Drengene fra Vestegnen.

SønderjyskE lagde græs til duellen, men det var gæsterne, som spillede med størst autoritet. Ikke desto mindre var det dog hjemmeholdet, som sent i en chancefattig første halvleg kom foran, da Thomas Kristensen sagde tak for Jeppe Kristensens exceptionelle aflevering ved at gøre det til 1-0. Men Brøndby var som nævnt det bedste hold, og kort før pausefløjtet kunne Stefano Oliveiri fortjent udligne til pausestillingen 1-1.

Efter pausen fortsatte gæsterne dominansen og jagede intenst sejrsmålet. Tættest på kom de efter en time, da Heinrich Isaacks sendte læderet på opstanderen.

Det blev ikke til yderligere mål fra Brøndbys side, og i stedet blev de atter snydt på målstregen. Sønderjydernes Martin Bech firsttimede et indlæg i nettet ti minutter før tid. SønderjyskE kunne notere sig for en 2-1-sejr og distancerede sig dermed fra dagens modstander.

Mike Jensen skadet

En ulykke kommer sjældent alene. Det måtte Brøndby sande, da man kort efter det bitre nederlag til SønderjyskE kunne afsløre, at Mike Jensen, som udgik efter tyve minutters spil, vil være ude i cirka en måned.

Kantspilleren har været alt andet end heldig på det seneste. I slutningen af december forstuvede han anklen, hvilket kostede ham hele januars forberedelser. Samme ankel driller nu, og tidshorisonten meldes altså at være det samme som sidst.

Allan Davidsen kan dog glæde sig over, at den nytilkomne svensker Mathias Åhman netop er vendt tilbage efter sin skadespause, og det ventes, at han overtager Jensens rolle på holdet.
Logged

Sider: 1 ... 9 10 [11] 12 Udprint 
 
This site is not endorsed by Sports Interactive or SEGA and is intended for entertainment purposes only. « More Info »
©2005-2018, FmFreaks.dk
                                         Forum Powered by SMF 1.0.5 · SMF ©2001-2010