home forum contact
 
  Velkommen
Gæst
Søg
 
SENEST AKTIVE EMNER
Glemt din kode?
Registrer
Dato Forfatter Forum Emne
I går kl. 20:26:24 RasmusA12 Blogs Rejsen gennem Portugal
03 Okt 2024, 19:41 Kenitho Challenges The real SAF Challenge
24 Sep 2024, 14:27 Broen13 Omklædning... Underlige ting
09 Sep 2024, 20:59 Bubbles Blogs #4 - FC Balzers & Liec...
02 Sep 2024, 15:06 cartoon Klubsøgnin... Manchester United
25 Aug 2024, 23:01 Nephilim Skadestuen FFP Fejl?
21 Aug 2024, 15:58 rheya Blogs "Ålleren" tilbage i Su...
Antal Registrerede Brugere: 23430
  0 Brugere, 1013 Gæster Online.

Indlæg: 1132894 over 31376 Emner
Nyeste Bruger: purvaaerocity
FORUM
+  FmFreaks Forside
|-+  Forum: Andre Managerspil
| |-+  Nostalgi
| | |-+  Kategori: Blogs fra de ældre udgaver
| | | |-+  Engelsk eventyr
0 Brugere og 28 Gæster læser i øjeblikket dette emne.
Sider: 1 ... 7 8 [9] 10 11 12 Udprint
Forfatter Emne: Engelsk eventyr  (Læst 33606 gange)
United-styrer
Gæst
 
Sv: Engelsk eventyr
« Svar #120: 26 Jan 2007, 09:38 »

Brabrand Tidende
___________________ ___________________ _

- Broget sæsonstart for de lokale helte
___________________ ___________________ _

Det var været en noget skiftende oplevelse at føle vores lokale hold, Brabrand IF, i sæsonstarten. Med den nye træner, der kommer fra England og Middlesbrough, ved roret var forhåbningerne til oprykning i denne sæson skyhøje, efter han ikke præsterede at opnå den urealistiske oprykning under de sidste par kampe i sidste sæson. I år skulle det være, sagde både vi, bestyrelsen og i særdeleshed fansene, og sæsonstarten vidnede da også om et hold, som i den grad var klar til at få vinger og flyve hele vejen op til 1. division.

For den første kamp i sæsonen var en gentagelse af den sidste kamp i sidste sæson, ude mod FC Hjørring. Dengang tabte vi 3-2, men i år var der helt andre boller på suppen, og takket være to mål fra Jesper Sneholm, en enkelt fra vores komet Jan Madsen samt to selvmål hentede tropperne en fantastisk 5-0-sejr i den svære udekamp, og så var der ellers lagt op til en flyvende sæsonstart.

Dette så da også ud til at fortsætte, da der i den næste kamp skulle spilles pokalkamp mod Fjordager. Lynhurtigt var vi foran 3-0 på et hattrick af Jan Madsen, og selvom de scorede to gange i løbet af kampens sidste fem minutter, så ændrede det ikke på, at vi sikrede videre avancement og en hjemmekamp mod Randers FC.

De flotte takter nåede helt nye højder den 9. august, hvor drengene viste hjemmepublikummet på Brabrand Stadion et festfyrværkeri af en målfest, der overgik sæsonpræmieren. 6-0, endnu et hattrick af Jan Madsen, endnu et mål af Jesper Sneholm og endnu et selvmål. Den sidste scoring blev sat ind af Ronni Hansen. Således leverede Madsen og co. en særdeles unik sæsonstart, og med en statistik på to kampe, seks point og en målscore på 11-0 frygtede alle Brabrand på dette tidspunkt.

… eller det vil sige alle på nær LFA, for sæsonens første skuffelse kom, da holdet besøgte Lolland og måtte rejse hjem med et 0-1-nederlag i bagagen. I en tæt kamp havde LFA lige den større skarphed end os, hvorfor sejren var fortjent, og vores drenge fik bestemt ikke den optakt til Randers-kampen, som de kunne have håbet på.

På trods af dette leverede holdet en mandfolkeindsats i denne kamp, og selvom vi hurtigt kom bagud 2-0, hvilket burde knække de fleste hold, så spillede holdet sig ind i kampen. Desværre kom reduceringen af Jan Madsen en smule for sent (78 minutter). Ikke desto mindre nåede samme Jan Madsen at få en enorm chance for at sikre uafgjort, men han misbrugte muligheden.

Så stoppede idyllen, for først blev det til et 1-2-nederlag på hjemmebane mod Holbæk i en tæt og underholdende kamp, og siden tabte vi med samme cifre, da vi gæstede Thisted.

Rigtig skidt blev det i 2-2-kampen mod Slagelse, for selvom vi her – i modsætning til i de fire foregående kampe – fik point, så var det yderst slukørede spillere, der forlod banen efter at have ført 2-0 frem til det 80. minut.

Det blev til gengæld til oprejsning, da vi forleden gjorde visit hos Næsby. En 2-0-sejr efter en lidet overbevisende kamp, men de tre point var uhyggeligt vigtige og gav forhåbninger om, at der kan være en lysere periode på vej.

Status

Vi startede som bekendt som lyn og torden, og efter to kampe var vi forrest i rækken qua den sublime målscorer, hvorimod vi er at finde på syvendepladsen. Der er dog ikke længere op, end at det sagtens kan hentes, og intet er endnu afgjort.

Stillingen:



Trænerens spalte

Vi bad den nye træner om at komme med et kort blik på hans start i klubben. Træneren har været gennem en turbulent tid med sit grimme uheld og trusler på livet.

”Først og fremmest vil jeg benytte denne lejlighed til at takke alle de supportere, som har støttet mig og min familie gennem denne hårde tid. Det var yderst rørende at få så mange breve og hilsner, når man blot har trænet klubben i så kort tid, og det får mig til at føle mig virkelig velkommen i klubben, så et uforbeholdent tak for det skal I have. Jeg har ikke hørt fra gerningsmanden siden ulykken, så jeg håber, at dette nu er overstået, og jeg er tilbage i fuldt vigør.

Spillet på banen har ikke været helt så godt, som jeg havde håbet. Vi lagde ud med lyn og torden, men de fire nederlag på stribe og det skuffende pointtab mod Slagelse satte et noget mere gråt billede på vores sæsonstart. Sejren over Næsby bringer os imidlertidig tilbage på tavlen, og vi har altså ikke så langt op igen. Vi håber at finde tilbage til gearet fra sæsonstarten hurtigst muligt, og jeg er absolut fortrøstningsfuld til trods for de mange skader vi har netop nu.”
« Seneste Redigering: 26 Jan 2007, 09:41 af United-styrer » Logged

United-styrer
Gæst
 
Sv: Engelsk eventyr
« Svar #121: 29 Jan 2007, 09:06 »

Olé!
___________________ ____________

Kometen Jan Madsen
___________________ ____________

Folk, der følger med i de lavere rækker i dansk fodbold, vil vide, hvem han er, mens navnet Jan Madsen for andres vedkommende ikke siger noget som helst. Olé har sendt en reporter ud for at få en snak med den unge komet.
___________________ ____________

Iført løstsiddende bukser og en sort hue nærmer den 22-årige stjerneangriber sig langsomt mit bord. Hvis man ikke vidste bedre, kunne man næsten fristes til at tro, at han var på vej hen for at slå mig ned og stjæle min tegnebog, men eftersom jeg ved, hvem han er, tager jeg situationen med ophøjet ro. Han sætter sig og giver mig hånden.

Den 22-årige Brabrand-angriber – der startede sin karriere som deltidsprofessionel i B 93, for siden at flytte til først Roskilde KFUM, dernæst Hobro, og altså i dag er i Brabrand – har været en af hovedårsagerne til sit holds flotte efterår, og han har fået sit helt store gennembrud under den nye træner. ”Jeg spillede selvfølgelig også en del kampe i sidste sæson, men det er først i år under den nye træner, at målene er begyndt at rulle ind, så det er helt fantastisk”, siger den unge mand energisk med et tydeligt smil på læben. Og ganske rigtigt så fik han 12 kampe i sidste sæson, i hvilke han formåede at score tre gange. Denne statistik er blevet drastisk forbedret i indeværende sæson med 12 mål i løbet af 14 kampe, hvilket må siges at være en imponerende statistik for så ung en spiller. Desuden er han oven i købet hele fire gange blevet udnævnt som banens bedste spiller.

Navn: Jan Madsen
Klub: Brabrand IF
Position: Angriber
Tidl. klubber: B 93,
Roskilde KFUM og Hobro
Styrker: Målnæse,
gode driblinger og afleveringer
Svagheder: Mangler
en del i fysikken og er lidt
for langsom.
”Jeg er jo en ægte københavnerdreng, så jeg startede med at spille fodbold i KB, da jeg var ni år. Her spillede jeg længe, indtil jeg som 17-årig fik et godt tilbud fra B 93 og slog til. De lejede mig dog hurtigt ud til Roskilde KFUM, hvor jeg havde en rigtig god sæson og spillede mange kampe, hvilket fik Hobro til at hente mig. Der blev det dog lidt af et mareridt, eftersom jeg var skadet den første halvdel af sæsonen, og i foråret blev jeg ikke brugt i en eneste kamp. Jeg mistede langsomt lysten til fodbold og havde egentlig regnet med at stoppe efter sæsonen, men så kom Brabrand pludselig på banen, og efter et par lidt vanskelige sæsoner går det nu helt fantastisk”, beretter den unge knægt om sin fortid.

Men det er nu heller ikke denne, vi skal snakke om, for den er ikke nær så interessant som nutiden og ikke mindst fremtiden. Jans 12 mål, som har gjort ham til delt topscorer i efterårssæsonen i 2. division vest, har efterladt et stærkt indtryk af et stortalent, som både kan drible, aflevere og frem for alt afslutte med både fødder og hænder. Madsen selv er da også godt klar over, hvor hans styrke ligger: ”Jamen, det er helt klart afslutningerne. Jeg er rimelig god med hovedet, men specielt i fødderne føler jeg, at jeg er god til at finde målet. Samtidig er jeg udmærket på egen hånd, da jeg dribler ret godt.”. Han er dog også selv bevidst om, hvor det ser knapt så godt ud: ”Mit svage punkt er helt klart fysikken. Specielt kunne jeg godt ønske mig, at jeg var en del hurtigere, men det er jo desværre langt hen ad vejen et medfødt gen, så det er svært at træne sig ret meget hurtigere. Styrken kan jeg til gengæld arbejde med, og det har jeg også i sinde”, griner Madsen.

Som nævnt ligger Jan Madsen på en delt førsteplads, når det kommer til topscorerværdighede n i efterårssæsonen. Denne førsteplads deler han med svendborgenseren Patrick Jensen. Begge har de scoret 12 mål, og med fire mål ned til tredjepladsen og blot 11 kampe igen spår eksperterne, at opgøret skal afgøres mellem Madsen og Jensen. Skal man tro på den unge Brabrand-spiller, er dette dog ikke noget, han levner mange tanker: ”Det ville da være fedt at blive topscorer, helt sikkert, men under kampene er det ikke noget, jeg tænker over. Når jeg scorer, er det ikke ”Sådan, endnu et mål til listen!”, jeg siger til mig selv. Jeg nøjes med at glæde mig over at have hjulpet mit hold. Det er det, det handler om.”.

Skadet

Den opmærksomme vil bemærke, at Jan Madsen ankommer til caféen med en noget broget gangart. Han blev skadet i sæsonens næstsidste kamp og sad således over i den sidste. Selv siger han om sin skade: ”Det er ikke noget særligt. Jeg har brækket et par ribben, og jeg er ude i mellem en og to måneder, så det passer mig fint, at vi har en lang vinterpause foran os, så jeg kan være helt klar til forårssæsonen. Det er ikke noget, der betyder det helt store for mig som fodboldspiller, men det gør pisseondt”, siger angriberen og smiler.

Holdets flotte comeback

Det startede ikke godt for Madsens hold, mesterskabsaspirant erne fra Brabrand. Efter syv kampe var holdet placeret på en yderst skuffende syvendeplads, men dette er i løbet af otte kampe blevet vendt til en flot førsteplads.

Madsen selv har spillet i samme høje gear gennem hele sæsonen, men hvorimod det i starten af sæsonen primært var Madsen alene, der bankede målene ind og leverede en flot indsats, så har hele holdet nu løftet sig. ”Vi var langt fra tilfredse efter de der syv-otte kampe, hvor vi lå i midten af rækken. Træneren har egentlig ikke ændret så meget i det taktiske oplæg, men det er simpelthen bare begyndt at køre, og det er jo noget sjovere at spille på et hold, som fører ligaen."

Den nye træner

I sommers gjorde Brabrand et scoop, da det hentede deres nye danske træner hjem fra England. Igennem tre år har han trænet både Q.P.R. og Boro, men nu er han tilbage og har leveret flotte resultater i Brabrand. ”Han er en fantastisk træner. Det er virkelig en god oplevelse at træne med ham, for han har den helt rette blanding af sjov og spas og disciplin. Derudover er han en dygtig taktikker, hvilket hans resultater bevidner. Og så gør det jo heller ikke noget, at han har et godt øje til mig”, griner Madsen.

Fremtiden

”Jeg ved ærligt talt ikke, hvad der skal ske i fremtiden. Jeg har selvfølgelig – i lighed med alle andre fodboldgale drenge – en masse drømme og ambitioner omkring landshold og udlandet, og disse er da også kommet tættere på at blive en realitet i år, men jeg har meget lang vej endnu, så jeg koncentrerer mig bare om at yde bedst muligt for Brabrand, og så må vi se på fremtiden, når den nærmer sig.”, siger Madsen, da jeg forsøger at spørge ind til hans fodboldfremtid.

Jan Madsen spørger mig, hvad klokken er, og svaret for ham til at bede om tilladelse til at gå. Imponerende respekt den unge mand har, og jeg takker ham for interviewet, drikker resten af mit glas vin og forlader caféen. Jeg er spændt på at se, hvad fremtiden vil bringe den talentfulde angriber.
« Seneste Redigering: 29 Jan 2007, 09:33 af United-styrer » Logged

b0nb0n
Landsholdsspiller
******

Offline Offline


 
Sv: Engelsk eventyr
« Svar #122: 29 Jan 2007, 12:37 »

Fedt skrevet, igen igen! Smiley

Det her er den eneste blog jeg virkelig følger med i  Smiley

Fortsæt......
Logged

Wolverhampton - Klubben i England Smiley

United-styrer
Gæst
 
Sv: Engelsk eventyr
« Svar #123: 29 Jan 2007, 15:47 »

Fedt skrevet, igen igen! Smiley

Det her er den eneste blog jeg virkelig følger med i  Smiley

Fortsæt......

Godt at se, at der også findes kvalitetsbevidste brugere på siden Grin

Ej, jeg er glad for, at du følger med, og det er naturligvis altid dejligt at få ros, når man lægger et så stort arbejde i bloggen. Ellers noget ris og ros på de sidste to updates fra andre?

Som jeg tidligere har skrevet, så forsøger jeg at bevare noget variation ved at ændre synsvinkel, men er det noget, folk synes om, eller er der en af måderne, som er klart foretrukket hos mine læsere?
Logged

Zone 43
Manager
********

Offline Offline


 
Sv: Engelsk eventyr
« Svar #124: 29 Jan 2007, 16:16 »

Fedt nok med det interwiev!

Mere af det! Opstemt
Logged

Jeg ved, de har sagt, det er en stor ting for Brøndby. Men det er satme også en stor ting for mig
 - Daniel Agger.


United-styrer
Gæst
 
Sv: Engelsk eventyr
« Svar #125: 29 Jan 2007, 18:25 »

Fedt nok med det interwiev!

Mere af det! :D

Det skal jeg forsøge at huske. Næste update bliver dog formentlig fra træneren igen :o)
Logged

United-styrer
Gæst
 
Sv: Engelsk eventyr
« Svar #126: 02 Feb 2007, 13:15 »

Bloggen her har lige ligget stille et par dage, men den er alt andet end slut. I morgen kan I i enten en, to eller tre opdateringer læse alt om den spændende forårssæson i 2. division Vest, som afgør, om Brabrand og jeg skal op i Viasat Sport Divisionen.

Det kan I jo passende lige stemme om i afstemningen Wink
Logged

United-styrer
Gæst
 
Sv: Engelsk eventyr
« Svar #127: 03 Feb 2007, 17:58 »

Failure!


Selvom jeg naturligvis var rystet over atter at høre fra denne person, hvem han så end er, så var jeg samtidig tilbøjelig til at give ham ret i hans besked.

For hvad har jeg egentlig opnået siden oprykningen med Queens Park Rangers? Intet! En pinlig Premier League-indsats, en mislykket oprykning i Boro og nu endnu en til samlingen hos Brabrand.

Det så ellers godt ud for bare tre måneder siden. Vi overvintrede som nummer et efter et svingende forår, men allerede i de første fire kampe i foråret gjorde vi det unødvendigt svært for os selv.

Først med et nederlag på 3-1 til Holbæk, dernæst et ditto på 1-0 i Kalundborg. Vi fik oprejsning med den uundgåelige hjemmesejr på 2-0 over Thisted, men så gik det galt igen, da vi led et 2-3-nederlag i Slagelse, efter vi ellers havde kæmpet os op på 2-2 efter at have været nede med 2-0. Vi fik endnu en pligtsejr mod Næsby uden at imponere spilmæssigt, hvorefter det blev til vores fjerde pointtab i seks kampe, da vi spillede 2-2 mod førerholdet fra SønderjyskE takket være en meget sen scoring. Da vi dernæst vandt 4-0 over Frederikshavn og dermed tog deres andenplads lå vi derimod pludselig nok engang i en position, der gav os gode muligheder for oprykning, og da var der blot fire kampe igen.

Disse fire gik dog langt fra efter planen, for med to 1-0-nederlag til Fredericia og Svendborg, en sejr over Varde og 2-2 mod Skive i sidste runde, leverede vi samlet set et miserabelt forår, hvilket rakte til en skuffende fjerdeplads.

Og det var netop, da jeg kom hjem efter den uigenkaldeligt sidste kamp i sæsonen, at jeg atter fik besked fra denne ubekendte person. Ganske symbolsk, at en ulykke sjældent kommer alene. Jeg ringede naturligvis til politiet og fortalte, at nu havde han givet lyd fra sig igen. De kom og afhentede beskeden, hvorefter de forduftede igen med beskeden om, at de håbede at lære mere ud fra denne besked.

Da skete det, at jeg fik lidt af et deja-vu. Jeg fiskede en kold øl ud af køleskabet og satte mig i min stol. Selvom jeg kæmpede imod, så kunne jeg ikke få spørgsmålet ud af hovedet. Det samme spørgsmål, der hjemsøgte mig for et år siden: ”Hvad nu?”.

Efter så mange fiaskoer kan man ikke undgå at begynde at overveje, om man overhovedet er god nok til dette erhverv, men efter enkelte overvejelser besluttede jeg, at jeg ville give det en chance mere og håbe på forbedring. En ting er sikkert; jeg mangler ikke støtte fra hverken tilhængerne eller bestyrelsen, for selvom de naturligvis også begræd den mislykkede oprykning, så var de samtidig tilfredse med, at deres forventninger omkring en sikker placering i midten af rækken blev opfyldt og endda overgået.

Jeg blev hevet ud af mine overvejelser, da min kæreste spurgte, om ikke jeg lige smuttede ned og købte en liter mælk på kiosken. Vejret var godt, og jeg tænkte, at mit hoved ville have godt af den friske luft, så jeg fik snøret et par sko på og drog ned mod den nærliggende 7 Eleven.

-   ”Otte kroner”, sagde den unge, bumsede ekspedient, og jeg lagde en tier til ham og gik ud.

Den næste episode gik så stærkt, at jeg selv havde svært ved at følge med. Jeg kom ud af kiosken og blev straks mødt af en pistol til panden og et ansigt, jeg kendte udmærket. Det overraskede mig ikke at erfare, at det var journalisten fra England, som stod bag. Han råbte en masse febrilsk på engelsk. Oprørt over, at jeg havde forladt hans barndomsklub, når de havde mest brug for ham. Jeg stod helt stille, mens jeg mærkede koldsveden på ryggen. Han var tydeligvis helt ude af kontrol, men han kunne ikke få sig selv til at gennemføre det. Efter at have forsøgt at tage sig sammen til at trykke på aftrækkeren for en kort stund, brød han sammen, og kort efter kom tre politibiler susende med fuld udrykning og anholdt ham.

Jeg blev hevet med ind på stationen til rutinechecks, hvorefter jeg tog hjem til min kæreste, som var dybt rystet over at høre historien. Det var jeg også. Min mening med skiftet til Brabrand var jo at slippe for alt det mediehysteri, jeg var offer for i England, og selvom dette ikke just kunne gå under betegnelsen mediehysteri, så var det en traumatisk oplevelse, som satte nogle tanker i gang.

To dage senere tog min kæreste og jeg af sted mod Nordsjælland, hvor vi fortsat havde det sommerhus, som jeg købte i mit tredje år som Brønshøj-træner. Tre uger, som skulle bruges til at lukke alt, hvad der har med fodbold at gøre, ude, og så alligevel ikke. For samtidig skulle ferien bruges til at give mig muligheder for at overveje min fremtid i rolige omgivelser uden forstyrrelser. Der var således ingen mobiltelefoner, bærbare computere eller noget som helst andet blandt min bagage, og hvor var det en rar fornemmelse. For første gang i mange år kunne jeg slippe for al den stress og jag. Dagen før vi skulle hjem, havde jeg mit svar klar, så jeg traskede ned ad skovstien og ned til den smukke strand, smed en femmer i telefonboksen og ringede op.

-   ”Flemming Møller..?”, sagde stemmen i røret.
-   ”Hej Flemming. Tak for samarbejdet; det var en fornøjelse, men for mit vedkommende slutter det her. Jeg orker det ikke mere…”

Jeg lagde røret på og kiggede ud over havet. Så tog jeg min T-shirt og klip-klappere af og løb med et selvtilfredst smil på læben ud i det kolde vand…
« Seneste Redigering: 03 Feb 2007, 18:32 af United-styrer » Logged

United-styrer
Gæst
 
Sv: Engelsk eventyr
« Svar #128: 03 Feb 2007, 18:00 »

Det var så det. Nu har jeg ikke spillet andet end dette spil siden udgivelsen af FM 2007, så jeg trænger til at prøve noget nyt. Jeg havde formentlig taget en sæson mere, hvis oprykningen var kommet i hus, men sådan skulle det altså ikke gå.

Tak til alle dem, der har fulgt med. Jeg håber, at I har nydt det.




Som sagt skal jeg selvfølgelig i gang med et andet spil nu. Hvem det bliver, ved jeg ikke helt, men til gengæld er jeg ret sikker på, at det bliver flankeret af en blog. Jeg håber, at I også vil følge med i den.
« Seneste Redigering: 03 Feb 2007, 18:08 af United-styrer » Logged

Zone 43
Manager
********

Offline Offline


 
Sv: Engelsk eventyr
« Svar #129: 03 Feb 2007, 18:23 »

Troede først at updaten kom 18:30 Wink

Men ærgeligt afslutning på sæsonen Skuffet

Ser frem til den nye blog Peace
Logged

Jeg ved, de har sagt, det er en stor ting for Brøndby. Men det er satme også en stor ting for mig
 - Daniel Agger.


United-styrer
Gæst
 
Sv: Engelsk eventyr
« Svar #130: 03 Feb 2007, 18:32 »

Troede først at updaten kom 18:30 Wink

Okay..

Men ærgeligt afslutning på sæsonen Skuffet

Jeps, det var bittert. Havde nu ellers regnet med oprykning efter sejren over Frederikshavn, men ak..

Ser frem til den nye blog Peace

Godt at høre!
Logged

Zone 43
Manager
********

Offline Offline


 
Sv: Engelsk eventyr
« Svar #131: 03 Feb 2007, 18:41 »

Logged

Jeg ved, de har sagt, det er en stor ting for Brøndby. Men det er satme også en stor ting for mig
 - Daniel Agger.


United-styrer
Gæst
 
Sv: Engelsk eventyr
« Svar #132: 04 Feb 2007, 22:31 »

Jeg forventer at starte min nye blog i morgen, men som I sikkert kan forstå, så jeg gerne, at lidt flere fulgte med, end det var tilfældet i denne blog.

Derfor vil jeg gerne høre fra de, der ikke fulgte med (og sådan set også de, der gjorde), hvad der skal til, før at I gider at følge den nye blog?

Ikke forslag om valg af hold, tak, jeg skal nok selv afgøre, hvilket hold jeg ønsker at spille med, men er vi ovre i mainstreamstilen fra det objektive synspunkt, eller er tanken om en træners/fans'/spillers/bestyrelsesformand en god idé, så længe teksten begrænses?

Jeg håber på noget respons...
Logged

b0nb0n
Landsholdsspiller
******

Offline Offline


 
Sv: Engelsk eventyr
« Svar #133: 06 Feb 2007, 08:35 »

Jeg var en af de faste læsere..... du skal bare fortsætte, så kommer folk nok til at læse dine blogs, da du srkvier godt og spændende.....

Glæder mig til den nye....
Logged

Wolverhampton - Klubben i England Smiley

United-styrer
Gæst
 
Sv: Engelsk eventyr
« Svar #134: 30 Maj 2007, 14:08 »

Pensioneret succestræner skal være Vestegnens frelser
d. 4. januar 2017

Få dage efter afskedigelsen af Morten Wieghorst står afløseren klar: Efter halvandet års pause vender Mikael Davidsen tilbage til trænergerningen. Det bekræftede Brøndby IF på dagens pressemøde.

-   "Vi er meget begejstrede for at have fået en så rutineret og kapabel kapacitet ved roret. Brøndby IF står ved en skillevej. Vi ønsker at returnere til toppen af dansk fodbold, og vi har fuld tiltro til, at Mikael er manden, der kan sørge for, at det bliver en realitet", udtalte bestyrelsesformand Per Bjerregaard.

Den nu 40-årige dansker stoppede ellers karrieren for mere end halvandet år siden efter at have været offer for dødstrusler. Med ansættelsen kan han nu tilføje Brøndby til sit imponerende CV, der tæller klubber som Queens Park Rangers og Middlesbrough samt landstrænergerninge r for Nigeria, USA og ikke mindst Danmark.

Han har dog ikke nogen nem opgave foran sig på den københavnske vestegn. Den forhenværende magtfaktor i dansk fodbold rykkede i sidste sæson ned til landets næstbedste række, og her midtvejs gennem sæsonen er man placeret under nedrykningsstregen. Og Davidsen venter da også med oprykningsdrømmene.

-   "Det er klart, at det ville være naivt at stile efter oprykning i år. Vi skal først og fremmest over stregen og få en rimelig position. Næste sæson kan vi så begynde at kigge op mod toppen."

Anderledes positivt ser det ud i Landspokalturnering en. Her er de blå-gule klar til kvartfinalen efter en bemærkelsesværdig 4-0-sejr over ærkerivalerne fra FC København. Dermed fik de hårdt prøvede tilskuere på Faxe Tribunen endelig lidt at glæde sig over, efter at det har været Flemming Østergaards tropper, der har haft mest at grine af på det seneste.

Davidsen har tre måneder til at præge sin nye trup, før forårssæsonen skydes i gang. Han er angiveligt blevet serviceret med et transferbudget i omegnen af 20 mio. kroner.
« Seneste Redigering: 30 Maj 2007, 15:13 af United-styrer » Logged

Sider: 1 ... 7 8 [9] 10 11 12 Udprint 
 



This site is not endorsed by Sports Interactive or SEGA and is intended for entertainment purposes only. « More Info »
©2005-2018, FmFreaks.dk
                                         Forum Powered by SMF 1.0.5 · SMF ©2001-2010