”Kan jeg tale med ham?”Den svage stemme lød pludselig i mine ører, og jeg åbnede langsomt øjnene til et regulært lyschok Jeg lukkede øjnene igen, og fik dem langsomt blinket i gang, hvorefter jeg kom med et grynt, da jeg erfarede, hvor øm hele min krop var. Det fik min kæreste, som sad ved min side og holdt min hånd, til at leve pludseligt op. Hun gav mig et kejtet kram og et kys på kinden og sagde:
”Hej skat. Sov bare videre, der kommer snart en læge.”
Og ganske rigtigt gik der kun fem minutter, før jeg atter blev afbrudt i min søvn. Den kvindelige læge forklarede mig, at jeg havde sovet i godt 36 timer efter uheldet. Jeg var sluppet heldigt; ingen svær skade pådraget til hovedet udover et slag, der medførte en mindre hjernerystelse, men derimod et brækket højre ben og venstre håndled samt en masse buler og hudafskrabninger. At jeg følte mig heldig kan jeg ikke just påstå, men ifølge lægen var det, hvis man tog bilens hastighed ved kollisionen i betragtning, en relativt mild skade. De ville beholde mig i en måneds tid, sagde hun til min store ærgrelse, for det betød, at min og kærestens planlagte tur til Spanien og VM i fodbold blev forpurret.
Lægen forlod min stue og overlod i stedet pladsen til en kriminalinspektør fra det lokale politi. Man skal åbenbart køres over, før politiet gider lytte til en her på disse kanter. Han stillede mig nogle standardspørgsmål, og jeg fik bl.a. fortalt ham om garageporten og beskederne på svareren, som han ikke kendte til. Ydermere kunne han berette, at vidner til mit uheld havde kunnet identificere bilen: en sort Aston Martin, som igen pegede i retning af en engelsk hooligan, om end disse sjældent kører rundt i Aston Martin-biler. Han lod mig derudover fortælle, at sagen har førsteprioritet hos politiet, som nu også modtager støtte fra selve Århus’ politikorps. Nu håber jeg bare, at de rent faktisk finder ud af, hvem det var.
Dermed lå jeg en måned på hospitalet og kedede mig noget så grusomt. Selvom jeg havde fri afbenyttelse af tv (hvis eneste kanaler var DR1, TV2 og DK4), computer (som gjorde, at jeg holdt nogenlunde kontakt til klubben), PlayStation 5 samt hospitalets hjemmelavede usle føde tre gange om dagen (undtagen de gange, hvor min kæreste hentede pizza eller anden junkfood – ugens højdepunkt). Men jeg kom igennem måneden, og da jeg iført en krykke i højre hånd kunne tage hjemad, blev det ikke uden et stop ved den første den bedste kiosk og købe Forzas seneste nummer med et dertilhørende kæmpetillæg omkring VM-slutrunden, for som bekendt kunne mit fjernsyn ikke tage den kanal, som alle kampe foruden bronzekampen og finalen blev vist på, TV2 Sport. Jeg smed 70 kr. for magasinet, hvorefter jeg atter satte mig ind i bilen og lod min kæreste køre os til huset. Jeg humpede ind på vores dejlige stol, løftede forsigtigt det beskadigede ben op på et bord, da hospitalet havde bedt mig holde det højt, og lod så øjnene beskue den spændende artikel…
Målfattig slutrunde i den spanske hedeDer var som altid kæmpestore forventninger til årets VM-slutrunde, der skulle afholdes i pasningsfodboldens mekka, Spanien. Med nogle af verdens største og flotteste stadions samt et hold, der selv kunne blande sig blandt de bedste, lignede Spanien, der skulle prøve at overvinde deres slutrundefobi på hjemmebanen, en perfekt arrangør, og der var lagt op til et fantastisk VM. Spilmæssigt endte det dog på et lavere niveau, end hvad der var lagt op til.
ArrangementI modsætning til Sydafrika og Japan/Sydkorea, som var arrangører af to ud af de seneste tre slutrunder, så havde Spanien ikke brug for at bygge nye stadions frem mod slutrunden. Der var nok at tage af, hvilket sikrede perfekte rammer til hver eneste kamp, og navnlig i slutrundens sidste kampe var stemningen i top, da det her var det helt store kavaleri, der blev hevet frem, anført af Real Madrids Santiago Bernabeu og det sublime Nou Camp, som Barcelona til daglig spiller på, der med sin kapacitet på godt og vel 100.000 tilskuere leverede verdens bedste kulisse til den spændende finale.
At arrangørerne ikke skulle tænke på nye stadions, udnyttede de til at skabe ideelle rammer, og den opgave præsterede de til perfektion. Selve arrangementet var på højde med det fantastiske VM i Tyskland i 2006. Temaet og farvevalget sad lige i skabet, så Spanien, klap jer selv på skuldrene.
Også tilskuerne medvirkede til en udadtil eminent slutrunde med deres altid høje humør, og specielt de ikke-europæiske tilrejsende samt de lokale spaniere var i forrygende fodboldhumør.
På banen… var der til gengæld ikke helt så meget at råbe hurra af. Slutrunden markerede sig som en utrolig scoringsfattig slutrunde. Det blev til 143 i løbet af turneringens 64 kampe, hvilket gav et scoringsgennemsnit på skuffende 2,2 mål pr. kamp, og de få mål skyldtes desværre ikke ineffektive angribere, men derimod en generel tendens af defensivt og taktisk orienteret fodbold, selv fra ellers normalt så underholdende nationer. Det lod dog ikke til at påvirke tilskuerne i nogen negativ retning, for mens de ganske vist ikke fik ret meget af hverken mål eller chancer, så fik de masser af intense og yderst neglebidende spændende kampe.
Slutrundegennemgang Gruppespillet – Europas fald:Gruppe A bestående af de spanske værter, Tjekkiet, Elfenbenskysten og Uruguay og udviklede sig til en gyser af en gruppe. Spanien gav hjemmebanepublikumm
et flot fodbold, men det til trods kunne de ikke overføre spilovervægt til sejre i deres første to kampe, som blev til 0-0 mod de ellers underlegne ivorianere og 1-1 mod tjekkerne, der ligeledes var langt fra spaniernes niveau. Med deres sejr på 2-0 over Uruguay (som både Tjekkiet og Elfenbenskysten havde besejret med 1-0) sikrede de sig imidlertidig førstepladsen i gruppen qua en bedre måldifference end de to værste konkurrenter, som mødtes i sidste kamp. Denne endte 0-0, hvilket betød, at Tjekkiet snuppede den anden billet til slutspillet takket være et mere mål scoret end ivorianerne, som røg ud i kulden i en ekstremt tæt pulje, hvor værterne viste sig at være yderst veloplagte.
I
gruppe B var der knapt så meget spænding, for her skilte Paraguay og Ukraine sig ud og sendte stormagterne Italien samt Iran ud. Sydamerikanerne løb med førstepladsen efter sejr over Ukraine i deres indbyrdes opgør.
Gruppe C var, præcis som gruppe A, en meget tæt gruppe, hvor alle kunne have skaffet videre avancement. I sidste ende blev det de fem point, som USA og Portugal opnåede, nok til at sende Senegal og Tyrkiet hjem.
Overraskelserne var få i
gruppe D, hvor kyniske Schweiz snuppede førstepladsen foran et til tider sprudlende argentinsk hold. Jamaica og Japan måtte pænt smutte hjem igen.
I
gruppe E gjorde Frankrig rent bord og snuppede en sikker førsteplads takket være fornemt spil, tre sejre og en målscore på imponerende 10-0. Med dem fulgte Skotland, som var på randen af exit, men klarede skærene takket være en udligning mod Saudi-Arabien. Det var den bedre målscore, der sendte de skotske kiltbærere videre. Algeriet fik ingen point i denne gruppe.
Hvis man ville se mål, så skulle man til
gruppe F og følge Brasilien, Mexico, England og Sydkorea, hvoraf sidstnævnte dog primært slap mål ind i eget net og måtte rejse hjem uden point. Blandt de sidste tre var der straks mere spænding. Alle slog de Sydkorea, og i første kamp besejrede Brasilien Mexico med 4-3 i slutrundens mest målrige kamp. Mexico slog England 2-0 i kamp nummer to, hvilket næsten sikrede dem avancement, eftersom det ville kræve en kæmpesejr over Brasilien fra Englands side at komme videre. Sejren kom i hus, men den blev blot på 3-2, hvorfor fodboldens hjemland måtte rejse slukørede hjem, mens de to andre fremstod som nogle af turneringens stærkeste hold efter gruppespillet.
Holland og Grækenland overvandt Australien og Angola i
gruppe G, hvor der ikke var meget at berette. Der var sjældent tvivl, og specielt Holland var suveræne med tre sejre, ni scorede mål og ingen bolde i eget net.
Sidst, men ikke mindst, leverede Colombia og Belgien en god indsats i
gruppe H, hvor de fik selskab af Tyskland og Congo. Colombia snuppede førstepladsen, mens Tyskland blev i lighed med England og Italien blev en stormagt, der ikke klarede gruppespillet.
Ottendedelsfinaler – værternes fald:De spanske værter lagde ud mod Ukraine på et propfyldt Bernabeu. Ikke kun i mængde, men så sandelig også i forventninger. Og vurderet ud fra spillet på banen, så havde de også noget at have det i, for Spanien udspillede ukrainerne på kryds og tværs, men ind det ville bolden ikke. Det endte 0-0, og heller ikke i ekstra spilletid formåede spanierne at omsætte deres dominans i mål, hvorfor det hele måtte afgøres i en nervepirrende straffesparkskonkur
rence. Fire scoringer fra hvert hold blev det til, før Joaquin stod for et skæbnesvangert mis, som sendte værterne ud grundet den efterfølgende scoring af Rubén Gomez. Dermed var det ”hasta la vista España”, som indtil da havde lignet et godt bud på et mesterhold, men slutrundesyndromet slog til igen.
Også Paraguay og Tjekkiet måtte ud i straffesparkskonkur
rence efter en kamp uden mål, og nok engang blev det til sejr til det forkerte hold. Tjekkerne havde dobbelt så mange afslutninger som deres modstander, men fra pletten blev det kun til en scoring på fire forsøg. Langt fra nok, og tjekkerne måtte vinke farvel til håbet om en VM-pokal.
I den tredje ottendedelsfinale fik vi omsider mål, da det her blev til en 2-1-sejr i argentinsk favør over USA, men nok engang var det ikke retfærdigheden, der skete fyldest, for kampen blev i den grad domineret af amerikanerne, der greb chancen mod favoritterne, men ikke fik det ud af det, som de havde fortjent.
I kampen mellem Schweiz og Portugal så vi endelig, at fodbold også kan være fair. Schweiz fortsatte deres effektive stil fra gruppespillet og vandt fortjent 2-0.
Mexico sendte Frankrig ud i en tæt kamp den 23. juni. De vandt 1-0 over holdet, som havde domineret deres gruppe totalt.
Brasilien var knusende meget bedre end deres modstander, Skotland, i deres ottendedelsfinale, og de vandt fuldt fortjent 1-0 på mål af Celsinho.
Endnu mere overbevisende var Belgien, da de sendte de ellers hidtil overbevisende hollændere ud med et knusende 4-0-nederlag, og sejren var ikke et mål for stor.
Slutteligt fulgte Colombia med til kvartfinalerne efter endnu en straffesparksafgøre
lse mod Grækenland. Den ordinære kamp var endt 1-1 og domineret af colombianerne.
Kvartfinaler:De to første kvartfinaler var mildt sagt ekstremt kedelige.
Først vandt Ukraine 1-0 over Schweiz i en kamp, der bød på sølle otte afslutninger, og dernæst blev det til en 2-1-sejr til Paraguay mod Argentina efter forlænget spilletid, hvor der kun var to afslutninger yderligere.
Så var det noget sjovere at følge de to sidste kampe, hvor først Mexico besejrede Colombia 2-1 efter forlænget i en velspillet og tæt kamp, hvorefter Brasilien stadfæstede deres position som favoritter qua en 3-0-sejr over Belgien på et hattrick af den 26-årige Porto-spiller Anderson. Deres favorittjans blev dog i modsætning til tidligere skabt mere gennem effektivitet end via sambabold.
Semifinaler:Brasilianerne var atter engang bedst i deres semifinale mod Ukraine, men med 1-1 efter 120 minutter måtte brasilianerne ud i tilfældighedernes spil, før finalepladsen var sikret. Rodrigo stod for brassernes eneste misser, mens Ukraine misbrugte to af deres seks forsøg, og således var Brasilien klar til finalen på Nou Camp.
Deres modstander skulle vise sig at blive Mexico, altså en genforening af de to hold, som ligeledes stødte ind i hinanden i gruppespillet. Mexico vandt 1-0 over Paraguay på et mål af Kikín Fonseca i de allersidste minutter.
Bronzekampen:Selvom Paraguay spillede klart ringere end Ukraine, så blev det dem, der var den bedste af taberne og dermed kunne gå rejse med bronzemedaljer om halsen. En fantastisk præstation af det paraguayanske landshold, som ikke har store traditioner inden for slutrunder.
Finalen:Nou Camp var fyldt til bristepunktet, og det officielle tilskuertal, som lød på 97.956 var vist lidt af en underdrivelse.
De forventningsfulde tilskuere blev imidlertidig ikke vidne til en fodboldkamp, der vil gå over i historien som en af de mest velspillede gennem tiden. Til gengæld vil den med landsgaranti gå over i historien som en af de mest nervepirrende VM-finaler nogensinde, for der var spænding til det absolut sidste splitsekund.
De første halvfems minutter bød på et svagt spilovertag til de brasilianske favoritter, men mål blev der ingen af. Det gjorde der til gengæld fem minutter inde i den forlængede spilletid, da César Villaluz bragte mexicanerne i front med en fantastisk scoring. Dette lignede længe afgørelsen, men et minut før tid opsnappede indskiftede Vínicius Pacheco en returbold efter Ochoas halvredning af Andersons forsøg, og han sendte udligningen ind i det tomme mål og medførte en ekstatisk stemning hos brasilianerne, der var i et kraftigt overtal.
Det blev kun til fire spark i straffesparkskonkur
rencen, for mens Brasilien blot udnyttede to ud af tre, så sikrede Mexico sejren med sin fjerde scoring ud af fire mulige, da César Villaluz nok engang blev sin nations helt egen Messias, og den fantastiske triumf blev en realitet.
Spillernes kåringer:Franske Matthias Lepiller, der til daglig slår sine folder i Liverpool, blev turneringens topscorer med seks scoringer. Selvom hans hold kun nåede fire kampe, formåede den lynhurtige angriber på imponerende vis at sikre sig den gyldne støvle. På de efterfølgende to pladser fulgte to brasilianere, Anderson og Robinho med henholdsvis fire og fem kasser.
De selv samme brasilianere blev ligeledes placeret som nummer to og tre i kåringen om turneringens bedste spiller.
Her var det dog ikke Lepiller, der løb med æren, men derimod Rico fra Colombia. Den 25-årige midtbanespiller var motoren på sit hold, der overraskede særdeles positivt i turneringen, og der går næppe længe, før han kan udskifte den colombianske liga med en europæisk topklub.
Bedste ankermand blev belgiske Silvio Proto fra Sevilla. Ligesom Rico var han med til at løfte et ellers undertippet hold til en fantastisk præstation via sine mange flotte redninger. Nummer to blev colombianske Líbis Arenas, mens Diego Barreto fra Paraguay løb med tredjepladsen.
Vi vil huske VM 2014 i Spanien for…· Et ekstremt flot og godt tilrettelagt arrangement og flotte stadions fyldt til randen med begejstrede tilskuere.
· Mange spændende kampe, navnlig i knockout-kampene.
· Overraskelsernes turnering. Mexico var bestemt ikke spået som sejrherre, og specielt de europæiske storhold skuffede.
