|11| Leutzcher Liebesgeschichte

 

[Christoffer]

Jeg er træt af, hvad fodbold er blevet til. Når jeg kigger på topfodbolden, så er sjælen forsvundet. Det piner mig at skulle tilfredsstille alle jakkesætstyperne, som reelt set ikke bekymrer sig om klubbens historie, der uden at blinke vil investere i en anden klub, hvis den nuværende skulle skuffe. Alt er tilrettelagt efter TV stationerne og sofafansene, og i de små fodboldnationer holder man mere med udenlandske hold, end de lokale klubber. Stadionoplevelsen er blevet for stueren, hvor man knap må stå op og se fodbold mere. Jeg er blevet træt af det, jeg kan ikke byde mig selv at gå på kompromis med mine værdier. Jeg vil tilbage til rødderne og starte forfra, mærke hvad fodbold i virkeligheden er!

Jeg trækker vejret dybt og kigger mig rundt. Det er sådan her et rigtigt fodbold stadion skal se ud, fuld af historie helt tilbage fra 1920. Her er der ingen VIP-områder, oliesheiker eller stemningsforbud.  Her er bane og tribune klods op af hinanden, hvor langsiden også har smurt deres stemme, klar til at bidrage når endetribunens trommer buldrer. Formaliteterne er overstået, det er med stolthed at jeg nu kan blive præsenteret som den nye cheftræner for BSG Chemie Leipzig i NOFV-Oberliga Süd.

[Christoffer]

Kort om klubben

BSG Chemie Leipzig (stiftet 1997, med rødder tilbage til 1899) har ligesom mange andre østtyske klubber haft en noget turbulent tilværelse. De har fusioneret med flere forskellige klubber, skiftet navn, været lukket osv. Men efter FC Sachsen Leipzig (som var en fusionsklub af bla. Chemie) gik konkurs, besluttede fansene fra BSG Chemie Leipzig at tage klubbens historie videre.

Sidste sæson spillede de for første gang i regionalligaen efter genoprettelsen. Trods at alle så dem som oplagte nedrykkere, havde klubben faktisk reddet sig endnu en sæson i regional ligaen med en placering lige over stregen. Men på grund af at både Erfurt og Chemnitz rykkede ned fra 3. Liga, måtte et ekstra østysk regionalliga hold rykke ned.
 

Chemie Leipzig spiller på Alfred-Kunze Sportspark der er opført i 1920. Stadionet har en kapacitet på 18.000, som dog i virkeligheden er reduceret til 4.999 af sikkerhedsmæssige årsager.

Chemie Leipzig har en stor fanbase trods klubbens beskedne resultater i nyere tid. Det er også på grund af dem, at min interesse for klubben er kommet. Det er imponerende at se så mange støtte deres lokale hold weekend efter weekend, i stedet for at støtte det kommercielle RB Leipzig. Deres fanbase vil få de fleste Superligaklubber til at blegne.
Det er på tide at fansene engagement bliver belønnet og BSG Chemie Leipzig igen er at finde i den absolutte top, ikke kun i leipzig, men hele Tyskland!

Chemie's største rival er 1. FC Lokomotiv Leipzig. De to klubber har haft en lang historisk rivalisering, og var indtil for få år siden de eneste to klubber i Leipzig man holdte med. Der er også en ideologisk/politisk rivaliseringen mellem de to fangrupperinger, hvilket er med til at give disse kampe masser af tænding.

Den anden lokal rival er selvfølgelig RedBull Leipzig. Klubberne har ingen historisk relationer, hvilket er naturligt nok når man tænker på RB's undfangelse. Den er derimod fodboldideologisk, hvor man ser RB som et klart eksempel på alt det dårlige ved den moderne fodbold.

[Christoffer]

Saisonvorbereitung im Leutzch

Morgensolen bager ned på altanen, kaffen køler af, imens jeg ser hvad Leipziger Volkszeitung har skrevet om os. Jeg føler mig rigtig godt taget i mod af pressen og fansene. Avisen spår os til at rykke op for næsen af Luckenwalde, men der ligger meget arbejde forude. Da jeg overtog holdet havde vi 9 spillere på kontrakt, og med minimalt luft i lønbudgettet, skulle der handles klogt. Det positive er dog, at alle 9 spillere med afstand er de bedste i ligaen og ville kunne begå sig på regionalliga niveau. Jeg satte vores nye talentspejder i gang med at afsøge markedet, men det stod hurtigt klart, at vi var nødt til at sænke vores ambitioner. Planen var at finde nogle unge spillere der kunne tage rejsen med op til regional og 3. liga, men i stedet blev der hentet fire ældre spillere, der maksimalt har Oberliga niveau. Planen lykkedes muligvis med vores unge norske back talent Joacim Emil Holtan, som jeg håber, kan løfte sit niveau og spille med ved en eventuel oprykning.
 
Når jeg nu har valgt at tage turen tilbage til fodboldens rødder, er det også kun passende at jeg gør det taktisk. Derfor benytter vi os af den klassiske 4-4-2, som vi alle sammen kender og elsker. Jeg vil have et boldspillende forsvar, løbestærk midtbane og to fremskudte angribere der kan være en konstant trussel for modstandernes forsvar. Vi er egentlig godt dækket ind, udover at vores forsvarsspillere godt kunne være bedre med bolden. Jeg forventer dog ikke de to rutinerede forsvarspiller, Sascha Rode og Alexander Bury  manglende tekniske evner bliver et problem i Oberligaen.

Sæsonen starter om et måned, så nu står den på traditionelt hårdt og disciplineret tysk træning, så vi kan komme i form. Truppen er ikke bred nok til for mange skader, så det er vigtigt vi er 100% klar til sæsonstart. Oprykningen må ikke glippe, det vil sætte klubben alt for langt tilbage. Spillerne har kun ét årige kontrakter og det vil være naivt at tro at de vil tage to sæsoner i Oberligaen.

[Christoffer]

Rückblick - Fallen 2018

Julefreden har sænket sig, jeg er tilbage i Danmark for at fejre julen med familien. Jeg var meget nervøs for om jeg vil blive straffet på truppens bredde, men heldigvis har vi forberedt os godt i opstarten og kommet skaderne i forkøbet ved at være i bedst mulig form. Det har mundet ud i at vi ikke på noget tidspunkt har haft mere end én skade til en af fra start elleveren. De få skader betyder også, at vi har kunne lukrere på en vanvittig kontinuitet, hvor at vi halvejs igennem sæsonen kun har smidt point en enkelt gang. Pointtabet skete mod Luckenwalde, som også har været stærke til ikke at smide point. De begyndte heldigvis at vise svaghedstegn i november, hvor vi kunne overtage førstepladsen fra dem.

Der skal knokles på det næste halvår. Vi har ikke været så dominerende for at lade det hele glippe henover foråret. Jeg har tiltro til den nuværende trup, det er jeg nødt til, for der er ikke luft i budgettet til at hente flere spilere. Nu er det alt eller intet, spillerne skal være toptunet, for misser oprykningen så mister jeg alle de bærende kræfter i truppen og må starte fra scratch.
 

[Christoffer]

Derby in Leutzch

Jeg har ligesom resten af byen tændt for radioen. Lodtrækningen til Sachsen pokalen skal til at gå i gang. Eftersom Lokomotiv og Chemie ikke er i samme liga længere, er dette den eneste mulighed for at Sachsens støreste derby. Trods min beskedne tid i klubben, er jeg fuldt bevidst om, hvor meget denne kamp betyder for klubben, byen og begge holds fangrupperinger. Jeg kan høre jubelbrølet fra gaden og de andre lejligheder "Erste spiel im Halbfinalen, BSG Chemie Leipzig gegen …. Lokomotiv Leipzig"

Som det lavest rangerede hold har vi fået hjemmebanefordelen, en fordel vi skal udnytte maksimalt, hvis vi skal have noget med fra denne kamp. Lokomotiv har allerede sikret sig oprykningen til 3. Liga, hvilket vidner om et hold der har momentum for tiden.

Kampen bliver fløjtet i gang, selvom der stadig er røg og dårlig sigtbarhed på stadionet. Det er en rodet affære, hvor begge hold er indstillet på at angribe fra start, hvilket munder ud i et hav af chancer. Efter et kvarter sætter Lokomotiv sig dog på spillet og har de største chancer, men vi få lukket godt af og er farlige på omstillingerne. Det ligner en 0-0 til pausen, men i det 43. minut konvertere Branden Stelmark et indlæg fra højresiden til mål. Vi går til pause med en ufortjent 1-0 føring. Føringen holder dog kun til det 46 minut, hvor Lokomotiv kom buldrende fra starten af anden halvleg. Vi ridder stormen af, og holder 1-1 resultatet i den ordinære spilletid, hvilket tvinger kampen i ud forlænget. Begge hold er begyndt at blive trætte, men vi kommer mere og mere med i kampen. Nu er det os der virkelig presser på for at scorer, et potentielt afgørende mål. Hele stadionet eksploderer, da Kai Drusckhy efter en solotur i det 98. minut sender bolden i nettet. Vi sidder på den forlænget spilletid, men efter 115 min. får Lokomotiv udlignet efter noget klumpspil i feltet. Kampen går i straffespark, noget jeg ville undgå, da vi reelt set kun har 3 mand der er kølige fra 11 meter pletten. Det er også kun de tre personer der får scoret, og da Bedi Buval sparker det 5. straffespark i kassen er nederlaget en realitet. Lokomotiv er videre til finalen, til min store ærgrelse, da vi virkelig sad på den forlængede spilletid.

En lille trøst er dog, at de også går hen og vinder turneringen, men vi har så sandelig en revanche til gode.

[Christoffer]

Aufstieg zur regionalliga

Slutfløjtet lyder, kampen er slut, oprykningen er en realitet. Fans og spillere omfavner hinanden på banen. Inde i omklædningsrummet er stemningen høj, champagnen flyder og Kai Tordenstøvle sætter Nina på anlægget. Man bliver aldrig træt af en oprykning. Vi har sat trygt på førstepladsen og kun tabt en enkelt kamp igennem hele sæsonen, men det er stadig en forløsning at det nu er en realitet. Bestyrelsen har sørget for det hele, med oprykningstrøjer, fin restaurant og efterfølgende fortsætter festen med bord og flasker på de unges favorit, Dark Flower.

Jeg har dog ikke tid til at fejrer oprykning i særligt læge. Truppen skal styrkes for at være klar til Regionalligaen. Jeg har forlænget med de bærende kræfter i truppen, men der skal tilføjes mere kvalitet og bredde i truppen. Oprykningen betyder dog ikke at vi er blevet rige, og jeg arrangere derfor Letuzcher Cup, hvor jeg invitere højere rangerede klubber til en venskabsturnering. Kampene giver et plus på to millioner, som jeg desværre ikke få del af, men bestemt luner i klubkassen. Jeg må derfor sætte min lid til transferfrie spillere og billige leje aftaler. Martin Dahm og Oliver Genausch bliver hentet på fri transfer, for at styrke henholdsvis den centrale midtbane og angrebet. Jeg havde troet af klubber stod i kø for at udleje spillere til os, men der er ikke den store tiltro til truppens kvaliteter og klubbens omdømme. Jeg formår dog i slutningen af transfervinduet at leje 5 spillere, hvoraf de fleste er uden jeg skal give en krone i lønninger. Det er Nick Otto, Leon Sitz, Julian Hodek, Daniel Eidtner og Matti Langer der skal hjælpe klubben den kommende sæson.

Jeg er tilfreds med truppen, selvom jeg gerne havde set den var noget bredere. Det gik med en smal trup sidste år, så jeg håber at det også bliver tilfældet i denne. Tilværelsen i Regionalligaen kan vise sig at blive kort, for de første syv kampe bliver alle sammen vundet. Det er store hold som Chemnitz, BFC Dynamo og Cottbus som vi besejrer, hvilket får mig til at spørge mig selv; Er vi i virkeligheden på vej mod 3. Liga?

[Christoffer]

3 Liga - Wir kommen

Jeg tager jakkesættet på og begiver mig mod stadion. Ingen havde nogensinde troet at vi skulle stå her så hurtigt. Jeg vælger at gå den lange vej til stadion, hvor vi mødes inden afgang. Solen skinner smukt over den gamle købstad, hvor jeg også støder ind i flere fans som er klar til at tage den lange tur over til Ruhr-distriktet. Jeg kan virkelig mærke, hvor meget det betyder for folkene i byen. Chemie har siden deres genopstand aldrig været højere end Regionalliga, så nu får jeg også muligheden for selv at komme med i klubbens historiebøger.

Vi vandt overraskende det første opgør 4-1, på Alfred Kunze Sportspark. Alt er i vores hænder nu. Taktisk gav det hele sig selv, der var genvalg på samtlige positioner, men vi vidste, at det ville blive svært på Stadion Rote Erde. Pressen forsøgte at ligge pres på os, men jeg forsøgte på bedst mulig vis at få talt nervøsiteten ned, men jeg var nervøs. Spillerne blev sendt på banen, uden at ligge for meget pres på dem. Vi har præsteret igennem hele sæsonen, så hvorfor skulle vi lige pludselig kollapse og smide en tre måls føring væk?

Kampen starter meget rodet, men efter 20 min. Sender Benjamin Schmidt et drøn af et langskud i kassen. Kort inde i første halvlegs tillægstid bliver det også til 0-2, da Daniel Eidtner putter den i rosen efter et flot opspil. I pausen blev vi enige om at der skulle køres på, men det var som om spillerne mentalt var rykket op. Efter kun seks minutter af anden halvleg står det pludseligt 2-2 og Dortmund II presser virkelig på igen. Jeg får råbt at der skal strammes op og vises engagement fra sidelinjen, hvilket gav pote, da Benjamin Schmidt igen var på pletten efter 60 minutter. 2-3 føringen holder helt til slutfløjtet, hvor vi pakker os til sidst.

Aldrig har jeg været så forløst før, og det ender med en gammeldags pitchinvasion af de 1.200 udebanefans der var på stadion. Det kan godt være festen var vild, ved sidste oprykning. Men denne gang var byen virkelig på den anden ende. Det er nok glæden over igen at være i liga med Lokomotiv Leipzig, hvor vi i den grad har en revanche til gode.

[turbo]

Absolut bedste blog indtil videre!!! Det er sgu bare meget mere spændende at starte nede i rækkerne, end med diverse tophold!! Så i mine øjne er du allerede en vinder, medmindre Nodiem kommer igang med hans bosniske eventyr👍

[Christoffer]

Tak for de rosende ord, turbo!
Jeg håber jeg snart får tid til et par opdateringer mere 

[Christoffer]

Saisonvorbereitung zur 3. Liga

Det er dagen derpå, oprykningsfesten sidder stadig i kroppen. Jeg har egentligt mest lyst til at ligge i sengen og lave ingenting, men der er ingen tid at spilde. Jeg har allieret mig med treo og hovedpinepiller og går i gang med arbejdet. Jeg er forberedt mig på det værste. Da vi rykkede op sidste år forventede jeg at gode spillere ville blive lejet ud til os, det blev ikke just realiteten. Så i år skulle vi være ude i god tid, og virkelig scoute markedet igennem. Økonomien er okay, men vi har ikke rigtig nogle penge til transfer, men nok luft i lønbudgettet til at hente et par "løntunge" spillere.

Den første spændende spiller jeg fik hentet, var den 19 årige centrale forsvarspiller, José Manuel fra Velez C.F på en fri transfer. Trods hans beskedne alder, forventer jeg at han bliver en af mine bærende kræfter i forsvaret, som forhåbentlig kan blive skudt afsted om et par år. José Manuels makker i midterforsvaret bliver Adrien Koudelka, som er lejet i Augsburg, hvor jeg kun skal betale 7 t.kr. om måneden. En stor fysisk stærk forsvarsspiller, hvor jeg dog skal arbejde lidt med hans bold omgang, men jeg håber han kan være brølstærk i duellerne.

Sidste år opdagede jeg hvor vigtig den centrale midtbane var til at få vores spil til at hænge sammen, så det var en af mine første prioriteter, at få os forstærket der. Derfor blev Angelo Stiller hentet på en lejeaftale fra Ingolstadt, hvor vi skal betale 17 t.kr af lønnen. Vi formåede også at lokke 19 årige, Max Winther fra RB Leipzig til klubben på en fri transfer. Max er en spiller jeg forventer mig rigtig meget af, som forhåbentlig kan følge klubben op i rækkerne.

Dynamo Dresden var samarbejdsvillige og udlejede to kanter til os, Marius Hauptmann og Tom Keil der kan spiller de fleste offensive pladser. De er hurtige, tekniske, alsidige og med 15 og 13 t.kr i lønbidrag, kan jeg ikke se, at det ikke skulle blive en god handel.

Helt i front til at supplere målmaskinen, Kai Druschky blev, Kevin Grimm lejet fra Stuttgart. Han er hurtig, teknisk og en formidable afslutter, en født fremskuds angriber.

Det lykkedes os også, at få solgt den første spiller i klubbens historie. Der var længe interesse for 16 årige Oliver Traub, som vi forventede os meget af i fremtiden. Flere klubben var indover, men budende var i længe kun på en million kroner, men på deadline day begyndte budende at stige. Det endte med at Nürnberg var de heldige der sikrede sig Oliver. Vi fik forhandlet en aftale der lyder på 9 mio. kr., som på sigt kan stige til 11 mio. kr., samt 50% af fremtidige transfers. Selvom det gør ondt at se et talent forlade klubben, så vil Nürnbergs trænere og faciliteter forhåbentlig få mere ud af ham, end vi kunne have gjort.

Salget af Oliver betød at vi fik 1,3 mio. kr. ekstra til vores transferbudget. Truppen var allerede klar, men jeg fik muligheden for at hente flere unge spillere, som jeg længe har scoutet. Mest spænende er den dybtliggende playmaker, Jorge Coutinho, som blev hentet for hele 300 t.kr. i Merelinense. Det er en spiller vi forventer os utrolig meget af, og som forhåbentlig kan blive solgt for endnu mere end Oliver på sigt!

Sæsonen står for døren, og for første gang har vi faktisk en bred trup, der kan klare et par skader.

[Christoffer]

Zeit für Rache

Jeg har haft problemer med at sove op til kampen. Det plejer aldrig at være et problem, men hele byen har været på den anden ende, den sidste uges tid. Vi har haft en fremragende start på 3. liga med to sejre, ud af to mulige. Det har grundlagt en optimisme mod sæsonens vigtigste kamp, nemlig lokalderbyet mod Lokomotiv Leipzig.

Sidste gang vi mødte dem, slog de os ud af Sachsen Pokal efter et straffesparks drama, så vi har lidt at revanchere. 10.000 er mødt op, hvor vi har et udsolgt udebaneafsnit, med 2.500 tilskuere. Vi sætter os på kampen fra start, og efter 20 minutter, får vi tilkendt et straffe efter en vanvidstackling. Den tager målmaskinen, Kai Druschky sig sikkert af, men allerede 1 minut efter svarer Lokomotiv tilbage, da Nicky Adler slipper alene igennem efter et forsvarskoks. Vi får rystet det af os og sidder tungt på første halvleg, men må gå ufortjent til pausen uden en scoring.

Anden halvleg starter lidt mere rodet, der er chancer i begge ender, uden dog at blive alt for farlige. Efter 60 minutter udnytter vi et af vores indøvede indkastsituationer, hvor Max Winther banker den ind i kassen på kanten af feltet. Målet knækker fuldstændig Lokomotiv, men vi er for uskarpe og får ikke udnyttet det. Vi forsætter dog presset og endelig, efter 81 minutter stiger Adrien Koudelka til vejrs og stanger bolden ind bag keeperen. Allerede to minutter efter, gør han det samme igen og kampen er lukket. Vi vinder sikkert 1-4, og med 40-60% boldbesiddelse kan der ikke være tvivl om at den var fortjent.

Jeg er en lettet manager, vi fik endelig vist Lokomotiv at vi ikke er lillebroren længere.

[Christoffer]

Sachsen Meister - 2021

Sachsen Pokal har været en turnering vi virkelig har satset på denne sæson. Vi har i de sidste par sæsoner været uheldige og ikke ramt dagen, hvilket har frustreret mig meget. Nu står vi dog endelig i finalen mod, Chemnitz fra Regionalligaen. Undervejs har vi slået Glauchau, Oberlaustiz, Inter Leipzig og FSV Zwickau ud. Vi påtager os gerne favoritrollen, men i pokalkampe kan alt virkelig ske, så vi stiller naturligvis i stærkeste opstilling for endelig at få sikret den pokal.

Vi sætter os som forventet på kampen fra start. Vi bliver ved med at blive trykke på og være farlige, og efter 21 minutter konvertere målmaskinen Kai Druschky et straffespark til mål. Vi bliver ved med at trykke på, men bolden vil ikke i mål. Pausen bliver brugt på at minde spillerne om at vi ikke skal slippe foden fra speederen og blive ved med at køre på.  Det giver pote efter 48 minutter, hvor målmaskinen Kai kommer først på et indlæg fra venstresiden, 2-0. Herefter stod der Chemie Leipzig og Kevin Grimm på resten af kampen. Kevin laver et vaskeægte hattrick, da han scorer i 52, 67 og 73 minut. Specielt det første mål var specielt, da han vælger at spille bande med overliggerne og derefter lige så stille putter bolden i mål. Chemnitz får dog udlignet med et drøn fra 20 meter, men lige lidt hjalp det. BSG Chemie Leipzig er endnu engang Sachsen mestre efter en fortjent 5-1 sejr. Hvor føles det godt endelig at få lidt sølvtøj med hjem.

I 3. liga ligger vi rimelig komfortable til at rykke op, og derfor er det med stor sandsynlighed sidste sæson vi spiller med i turneringen. Det er derfor utrolig vigtigt at vi får lov til at slutte turneringen af som mestre.

(Off topic; sådan her så det ud da Chemie vandt turneringen i 2018: https://youtu.be/urx-9n1_EeQ?t=613 )

[Christoffer]

3. Bundesliga Überraschung

De færreste havde aldrig i deres vildeste fantasi troet, at dette kunne lade sig gøre. Jeg havde heller aldrig selv turde drømme om det, men efter de første par kampe var jeg i hvert fald klar over, at vi ikke kom til at rykke ned. For første gang følte jeg at jeg havde en bred trup, hvor der faktisk var en reel kamp om at komme i start 11'eren, hver uge. Vi vandt de første seks kampe, inden vi løb ind et nederlag. Det blev også til et stort 1-5 nederlag, og med uafgjort i kampen efter, tænkte jeg at heldet nok var løbet ud. Hele holdet ville det heldigvis anderledes og vi vandt seks kampe i streg bagefter.

I vinterpausen lykkedes det os igen at få skudt nogle ungdomsspillere afsted til større klubber. Matthias Achteresch blev solgt Dynamo Dresden for potentielt 6,5 millioner. Lukas Bosse blev solgt for 1,8 millioner til Union Berlin. Det gør altid ondt at se lovende talenter forlade klubben, men da det lykkedes mig at få forhandlet 50% af næste transfer med ind i aftalen, håber jeg at det kommer os til gode på sigt. Salgene betød også jeg fik muligheden for at hente et større talent der kunne gå direkte ind i start 11'eren. Det var den 18 årige boldspillende centerforsvar, Hélder Magalhães der kom til klubben. Mine talentspejdere mente at han allerede på det tidspunkt havde niveau til at spille i 2. Bundesliga.

Efter vinterpausen var resultaterne lidt mere svingende, og der var ikke de samme seks kampes stimer som før pausen. Vi har dog været rigtig gode til ikke at spille uafgjort. Jeg vil meget hellere forsøge at jagte et resultat, end at spille uafgjort, da jeg tror det vil gavne os mere end at være tilfreds med det ene point. Det lykkedes os også at endegyldigt bevise at magtbalancen mellem Chemie og Lokomotiv er byttet rundt med en overbevisende 6-1 sejr på hjemmebanen.  Vi sluttede sæsonen stærkt af med 10 point i de sidste 4 kampe, som betød vi kunne holde St. Pauli bag os og tage førstepladsen.

Det har været en fuldstændig vanvittig sæson, hvor bestyrelsen også har valgt at opgradere vores faciliteter så vi forhåbentlig kan få mere ud af vores spillere. Jeg kan slet ikke vente med at komme i gang med tilværelsen i 2. Bundesligaen, hvor jeg har som forventning at vi ikke skal komme i nedrykningsfarer.

[Sunbao]

Perfekt med oprykning, hvad er målet bundes om 2 eller 3 år mon ?

[Christoffer]

Perfekt med oprykning, hvad er målet bundes om 2 eller 3 år mon ?

Jeg vil jo gerne fortsætte oprykningsstimen, men jeg tror at 2 år er mere realistisk.
Jeg har en ung trup der allerede nu operere på 2. bundesliga niveau, så jeg håber de kan tage skridtet op i Bundesligaen sammen med mig.