home forum contact
 
  Velkommen
Gæst
Søg
 
SENEST AKTIVE EMNER
Glemt din kode?
Registrer
Dato Forfatter Forum Emne
17 Mar 2024, 23:29 Fadbamsen Skadestuen ryger ud i online spil.
03 Mar 2024, 06:12 DeBuur Skadestuen Kan ikke vælge Liverpo...
23 Feb 2024, 20:56 ydersog Klubsøgnin... Manchester United
23 Feb 2024, 10:12 valverde4ever Pro Cyclin... Cycling Career - Kan d...
23 Feb 2024, 00:14 g00n Blogs Minimalistic 2020
19 Feb 2024, 14:02 rheya Omklædning... Home Grown spillere?
29 Jan 2024, 11:35 Mulle68 Nostalgi Patches CM 4
Antal Registrerede Brugere: 23281
  0 Brugere, 259 Gæster Online.

Indlæg: 1132681 over 31362 Emner
Nyeste Bruger: TindraTindra
FORUM
+  FmFreaks Forside
|-+  Forum: Football Manager 2018
| |-+  Kategori: Blogs
| | |-+  Flyt jer, PSG!
0 Brugere og 1 Gæst læser i øjeblikket dette emne.
Sider: [1] Udprint
Forfatter Emne: Flyt jer, PSG!  (Læst 10975 gange)
Erzael
Manager
********

Offline Offline


 
Flyt jer, PSG!
« : 09 Dec 2017, 15:21 »



Jeg har ikke spillet mange af de nyere versioner af FM i løbet af de sidste par år. Med 675 timer klokket i FM13, 247 timer i FM14, intet køb af FM15 og FM16 samt sølle 62 timer i FM17, er jeg ikke lige frem med på moden, når det kommer til FM.

Jeg har brugt ufatteligt mange timer i tidligere generationer dog. I løbet af de sidste par år har det dog bare mest været FM10 og så FM13. Jeg begyndte at falde af på den efter FM14, og har bare ikke kunne få mig selv ordentligt i gang med de nye versioner.

Efter at have læst Nodiems tråd om interessante challenges, fik jeg helt lyst til at starte på en frisk med FM18. Nærmere betegnet med Guy Roux udfordringen, som du kan læse mere om i Nodiems tråd.



Kort fortalt skal man tage et amatør/semi-prof fransk hold fra den tredjebedste række til et Ligue 1 mesterskab inden for 22 år. Og gerne være i klubben i 44 år, som Guy Roux var det i AJ Auxerre.

Så den udfordring har jeg taget op.

Min stil kommer til at være rundt regnet en enkelt opdatering pr. sæson. Der er nogle, der kan skrive en opdatering for hver måned - eller sågar for hver kamp. Men skal jeg det, går jeg død i det, og så når jeg ingen vegne. Så altså - en opdatering pr. sæson, hvor de vigtigste highlights bliver rundet. Det kan være eventuelle wonderkids, fede transfers og iøjefaldende resultater.

For at give mig selv en form for historie, har jeg valgt at spille som Patrice Evra. Efter den kedelige episode i Marseilles, der resulterede i en fyreseddel fra klubben, har jeg valgt at lade ham pensionere for at gå i Guy Roux' fodspor.



Jeg har valgt den klub i den franske Nationale, som har det ringeste omdømme fra starten af. Der var to, der konkurrerede om pladsen, og valget stod mellem Rodez eller Entente SSG. Jeg valgte sidstenævnte grundet deres lidt mærkværdige historie, og så fordi, at Rodez før har været oppe og vende i Ligue 2. Målet for mig er at få et hold til tops, som aldrig havde været oppe i Ligue 2 og Ligue 1 før.

Egentlig sikrede Entente SSG sig en oprykning til Ligue 2 på et tidspunkt, men den blev aldrig en realitet på grund af en administrativ fejl af det franske fodboldforbund. De fik senere en økonomisk erstatning, men en oprykning blev aldrig en realitet. Og i 2011 blev de tvangsnedrykket fra Nationale (den tredjebedste franske række) da klubben gik konkurs.



Derfor kunne Entente SSG, eller Sannois SG, som de hedder i spillet, præsentere den 36-årige tidligere Manchester United back Patrice Evra som manager i juni 2017.

Og igen - målet var klart.

Vind Ligue 1 inden for de næste 22 år. Altså senest i år 2039.

Game on.
Logged


Erzael
Manager
********

Offline Offline


 
Sv: Flyt jer, PSG!
« Svar #1: 09 Dec 2017, 15:33 »



Sæson 2017/2018


Så er første sæson færdig. Det var noget af en rutschetur, som heldigvis endte positivt. Eller i hvert fald langt bedre, end den startede.

Jeg skal godt nok vænne mig til FM18, eller generelt bare de nyere versioner. Jeg har i de sidste par år været stor fan af plug-and-play FM, da jeg aldrig rigtig har haft succes med at lave mine egne taktikker osv. Og nu er der bare så mange småjusteringer og knapper, man kan skrue på, så det ikke rigtig kan kaldes plug-and-play mere.

Men jeg er så småt ved at vænne mig til det.

Værst er det, at alle spillerne bliver rasende hele tiden. Selv elendige tredjevalg, som bliver rasende over ikke at være fast mand på holdet. Det er irriterende at skulle besvare sure spillere dag ud og dag ind, men efter to-tre måneder af sæsonen gad jeg ikke tillægge dem så meget vægt mere, så jeg begyndte at sælge ud af dem, der brokkede sig mest. Det gav lidt mere arbejdsro.

Vi startede ud med et brag i venskabskampene, hvor det blev til fem sejre ud af fem mulige. Endda med en 3-2 sejr over Ligue 1 mandskabet SM Caen i sidste kamp. Perfekt optakt til min første sæson i FM18, og den første sæson for Patrice Evra i sin nye klub.



Og hvilken start. 7 kampe - 3 point. Jeg var så godt som fyret tænkte jeg. Heldigvis har Evra en god status som tidligere international spiller, så klubbens fans havde ikke travlt med at smide mig på porten. Men det hjalp ikke på interne problemer med spillerne.

Det blev så småt bedre, da jeg hentede en tilfældig taktik online (en offensiv 5-3-2'er). Det satte bl.a. gang i William Sea, der hurtigt blev vores topscorer. Men han var løntung (over 8.000 kroner om ugen) og jeg var allerede 3.000 over mit budget grundet diverse nye kontrakter.

Så da det blev januar, blev han sendt af sted til Ligue 2 for 285.000 kroner. Vi havde rigeligt med omkring lige så gode angribere, så jeg regnede med, at vi nok skulle få gang i nogle af de øvrige spydspidser i klubben.

Det lettede i lønbudgettet, og ingen nye spillere blev hentet ind.

To lejesvende fra hhv. PSG og FC Metz, Samuel Essende og Moustapha Kaboré, tog over og scorede hver 15 mål i løbet af sæsonen og lavede hhv. 11 og 10 assists. Så det gik jo alligevel.

I 2018 blev det straks bedre. Vi kom direkte ind i den stime, der skulle sikre os overlevelsen i Nationale. I årets første 11 kampe formåede vi at vinde 7, spille 3 uafgjort (de tre eneste uafgjorte i sæsonen) og tabte kun en enkelt.

På et tidspunkt var vi kun 2-3 point fra oprykningspladserne .

Men det spolerede en rigtig dårlig slutspurt, hvor vi tabte de sidste fire kampe.

Så ud af de 17 hold i Nationale, formåede jeg at hive en 11. plads i land med 10 point ned til nedrykning og kun 7 point op til play-off samt 8 point til direkte oprykning. Så med en bedre slutspurt kunne den allerede have stået på Ligue 2 i næste sæson.



Men havde vi rykket op, var vi blevet sendt direkte ned igen med det materiale og den økonomi, der er til rådighed. Så nok meget godt, at jeg lige får lært spillet at kende i Nationale, hvor vi trods alt kun var spået en 15. plads.

Klubben har et underskud på små 6 millioner kroner på balancen lige nu (maj 2018), så der skal nok lægges lidt fokus på pengene i den næste sæson, hvis vi skal have råd til at have mig ansat.






21 år tilbage til at vinde Ligue 1
Logged


Nodiem
Blogmester
********

Offline Offline

 
Sv: Flyt jer, PSG!
« Svar #2: 09 Dec 2017, 16:02 »

Er glad for du kunne bruge et af mine forslag, og flot 1. sæson !

Følger med ! Opstemt
Logged

Stolt indehaver af Månedens Blog November 2014
Nuværende blog : Balkan Dreaming

Vinder af FMFreaks Ligaen 14/15.
Vinder af FMF udfordre dig 2015
Vinder af BLOG konkurrencen 2018

Erzael
Manager
********

Offline Offline


 
Sv: Flyt jer, PSG!
« Svar #3: 11 Dec 2017, 07:54 »



Sæson 2018/2019


Så er endnu en sæson blevet spillet. Og først og fremmest må jeg sige, at jeg er utroligt overrasket over, hvor flydende spillet kører på min snart gamle maskine. Jeg syntes ellers, at FM blev langsommere og langsommere, i takt med at de nye versioner kom, fordi de var tungere og krævede mere. Men i denne omgang er det gået den anden vej.

Tempoet er højt, og jeg får spillet en del kampe relativt hurtigt, bl.a. fordi jeg har kampene på kommentatorspor udelukkende, og har takket nej tak til langsomme gengivelser. Så tager det ikke mange minutter at spille en kamp.



Jep. Allerede i anden sæson i klubben formåede vi at hive en oprykning i hus. Og ikke bare via play-off. Nej, vi snuppede førstepladsen - og det endda i ret sikker stil.

Jeg var lidt skeptisk forud for sæsonen, hvor målsætningen også var en midterplacering. Desuden var den tidligere Ligue 1 klub Havre AC rykket ned til os fra Ligue 2, så jeg forventede at de ville smaske al modstand og tage førstepladsen. Men de formåede ikke engang at få en play-off plads.

De tabte ikke en eneste ligakamp i efteråret, hvor de hev 44 point i 18 kampe. Men i 2019 vandt de kun sølle to kampe, spillede seks uafgjorte og tabte hele 7 kampe. Det banede vejen for os, og i de sidste 13 kampe tabte vi kun en gang, spillede 3 uafgjorte og sejrede med tre point i hele 9.

Vores succes skyldes blandt andet to spillere, Stanislas Bouabdellah og Brice Tutu - begge to vores egne - der lavede hhv. 32 og 23 sæsonmål. Derudover spillede vores lejesvende også op til deres bedste, og selvom vi kun havde det 13. bedste forsvar i rækken, scorede vi bare det mere i den anden ende med hele 22 mål mere end det næstbedst scorende mandskab.



I forhold til økonomien, så formåede jeg at skære lønbudgettet med over 50%. Vi mistede stadig penge hver måned, men grundet vores slutplacering står vi nu med en balance på minus 3.271.861 kroner. Næste tre millioner bedre end samme tid sidste år.



I stedet for have spillere med 20-30.000 kroners løn om måneden, fandt jeg erstatninger, der ville gå ind på holdet for 5-10.000 kroner, og som havde fin kvalitet til den tredjebedste franske række.

Og så lunede de 4,5 millioner kroner også godt i kassen, som vi fik for at vinde rækken.










20 år tilbage til at vinde Ligue 1
Logged


Erzael
Manager
********

Offline Offline


 
Sv: Flyt jer, PSG!
« Svar #4: 11 Dec 2017, 07:55 »

Er glad for du kunne bruge et af mine forslag, og flot 1. sæson !

Følger med ! Opstemt

Fedt!  Wink
Logged


Erzael
Manager
********

Offline Offline


 
Sv: Flyt jer, PSG!
« Svar #5: 12 Dec 2017, 15:13 »



Sæson 2019/2020


Ved ikke, om jeg kan tillade mig at være bitter lige nu. For vi spiller en ret fantastisk sæson - her den første gang, vi er oppe at bide skeer med Ligue 2.

Vi er spået til at blive direkte nedrykkere, men alligevel ligger vi og kæmper med om de sidste play-off pladser inden den sidste runde. Her kæmper vi med to øvrige klubber om den sidste billet, og da de to klubber også smed point i sidste runde, kunne vi altså med en sejr have sikret os en play-off billet.



Det er ikke sikkert, at den play-off billet ville have kastet en oprykning af sig, men det kunne have været sjovt.

Vi ender på en 8. plads i ligaen, i en sæson hvor vi også formåede at komme helt til kvartfinalen i Liga Cuppen, hvor Lyon ekspederede os ud.

Selvom det er bittert ikke at nå play-off pladserne, når vi var så tæt på, er det alligevel en helt forrygende sæson, vi har haft.

Med et utroligt skrabet lønbudget, formåede vi alligevel at ende 26 point fra nedrykningsstregen. Blandt andet takket være vores yderst effektive offensiv, der var 2. bedst i hele ligaen. Samuel Essende, lejesvend fra PSG, blev topscorer i rækken med 26 kasser. Ham fik vi lige sikret gratis, da hans kontrakt udløb, så forhåbentlig kan han gøre kunsten efter i næste sæson.

At vi ikke endte i toppen, kan vi nok klandre vores defensiv for. Det bedste angreb i rækken, Montpellier, der smadrede alt og alle og sikrede sig førstepladsen, lukkede kun 28 mål ind undervejs. Vi havde rækkens næstbedste angreb, men lukkede 72 kasser ind. 4 mål fra at være ligaens værste defensiv.



Det tyder altså på, at vi skal have oprustet defensiven til næste sæson, hvor der også bliver lidt flere penge at gøre godt med.

For selvom jeg kom til at bruge små 30.000 kroner over lønbudgettet, var det ingen hindring for, at vores pengekasse blev forstærket markant i løbet af sæsonen. Primært på grund af de mange dejlige tv-millioner, der triller ind i Ligue 2.

Hele 28 millioner kroner røg i kassen på den konto. Derudover sikrede vi os 6,3 millioner kroner i præmiepenge. 5,6 millioner kroner kom i entréindtægter, og yderligere 4,5 millioner kom i kassen, da vi blev overtaget og fik ny ejer.



Selvom det kunne være sjovt at rykke hurtigt op i Ligue 1, så har jeg egentlig ikke noget imod lige at spille et par sæsoner yderligere i Ligue 2, så vi kan få økonomien banket på plads. Vores budget ville på ingen måde kunne holde til en tur i Ligue 1 nu, men kan vi i løbet af 2-3 sæsoner sikre os måske små 100 millioner på kontoen, vil vi nok være bedre stillet ved en oprykning.



Af transfers blev unge Paulo Rosa sendt til Nice for 1,9 millioner kroner. Det var en god sjat penge, og med en klausul om 50% af næste transfersum, håber jeg bare på, at Nice får udviklet ham godt og sendt ham af sted for mange penge. Han var en god, ung og lovende spiller, men de 1,9 millioner var også tiltrængte.

Derudover røg vores reservekeeper for 245.000 kroner samt et par yderligere reserver for 0 kroner for at formindske lønudgifterne.

Jeg har aldrig være særlig god til talentarbejde og det med at udvikle egne talenter. Men jeg fik i foråret skrevet med en masse unge 15-17-årige, som forhåbentlig kan finde plads i startopstillingen eller blive solgt videre som Paulo Rosa inden for en kommende årrække.




19 år tilbage til at vinde Ligue 1


Logged


Erzael
Manager
********

Offline Offline


 
Sv: Flyt jer, PSG!
« Svar #6: 14 Dec 2017, 21:21 »



Sæson 2020/2021


Okay, hvis sidste sæsonafslutning var bitter, så er denne her mildest talt ond.

Vi lå til play-off inden sidste runde. Et point foran forfølgerne, SM Caen, som lå lige uden for de gyldne pladser med et enkelt point op til os. Derfor kunne vi selv afgøre vores skæbne.

Vi skulle dog møde en rigtig hård modstander i form af Ligue 1 nedrykkerne FC Sochaux-Montbéliard. Heldigvis på hjemmebane, og i første opgør i sæsonen havde vi spillet 2-2 mod dem på udebane, så jeg regnede med minimum et enkelt point her også.

Samtidig skulle SM Caen på besøg hos Havre AC, som lå og kæmpede med om den direkte oprykningsplads. Derfor regnede jeg stærkt med, at Havre AC ville lukke den og køre 2. pladsen i hus. Men de dummede sig og lod SM Caen vinde hele 3-0.

Og fra at have vundet de seneste fire kampe i streg, valgte vi at smide hele lortet til sidst og tabe 1-3 til Sochaux. Altså lige uden for de gyldne pladser igen i år. Bittert. Heldigvis er der stadig 18 år igen, og vi har efterhånden etableret os som et godt midterhold i Ligue 2, så forhåbentlig kan vi ende i top 5 inden for de næste 1-2 år.



Stanislas Bouabdellah blev igen vores topscorer, mens lejesvenden fra FCK, Anders Svendsen, havde det bedste snit over sæsonen. Samuel Essende stod for flest assists. Essende gjorde vi i øvrigt permanent efter et par år som lejesvend. Og det på en fri transfer - perfekt.



Vi har et par kontrakter, der udløber her til sommer. Det er dog kun reservespillere, så har valgt ikke at forlænge dem. Og målet for næste transfervindue må være at ruste endnu mere op for at forbedre vores chancer for en top 5 placering.

Vi har også haft et par rigtig gode lejesvende i år, som vi også skal finde erstatninger for, med mindre vi kan få forlænget deres lån endnu en sæson.

Vi forbedrede også vores statistik i denne sæson. Vi var rækkens næstbedste offensiv, mens vi kun havde det 11. dårligste forsvar, mens vi sidste år havde rækkens 19. dårligste. De 64 point vi fik i år ville også have givet en play-off plads i sidste sæson, mens det i år ikke engang var nok til top 5. Så det går da fremad.

Derudover har jeg to-tre klausuler på unge spillere, jeg har solgt, som kan sælges for små 1-1,5 millioner kroner pr. stk. Men jeg håber, at spillerne bliver tilpas gode og solgt videre for et par millioner, hvor jeg sikret 50% af salget. Tror jeg får mere ud af det ved at spillerne sælges, end at indløse klausul-kuponen.




18 år tilbage til at vinde Ligue 1
Logged


Nephilim
Reserveholdsspiller
****

Offline Offline


 
Sv: Flyt jer, PSG!
« Svar #7: 14 Dec 2017, 21:53 »

Generelt er jeg ikke fan af blogs hvor man skriver om én sæson i én post... Så mener jeg at de hører hjemme under klubtråden eller i en "Blog-Light" sub-forum. Når det så er sagt, har jeg læst fra starten, og synes det er imponerende hvad du har opnået Smiley Det sutter self max at smide det hele i sidste runde, men c'est la vie og alt det der Wink
Logged

Hodie Mecum Eris In Paradiso

Erzael
Manager
********

Offline Offline


 
Sv: Flyt jer, PSG!
« Svar #8: 15 Dec 2017, 09:59 »

Fair, men sådan er vi jo så forskellige :-) Men tak Smiley
Logged


b0nb0n
Landsholdsspiller
******

Offline Offline


 
Sv: Flyt jer, PSG!
« Svar #9: 19 Dec 2017, 10:58 »

Spændende blog Smiley Og jeg følger gerne med Smiley Keep em coming!
Logged

Wolverhampton - Klubben i England Smiley

Erzael
Manager
********

Offline Offline


 
Sv: Flyt jer, PSG!
« Svar #10: 21 Dec 2017, 12:53 »



Sæson 2021/2022


Play-off! Vi nåede den.

Og vi nåede faktisk også hele vejen til finalen. Og selvom vi ret surt røg ud på straffespark i finalen, og dermed havde alle muligheder for at rykke op til Ligue 1, er jeg bare glad for, at vi endelig nåede den skide play-off plads.

Vi lagde ud med at tabe 5 af de første 9 kampe i sæsonen, og her begyndte jeg lidt at frygte, at vi skulle gå den anden vej og blot kæmpe for at overleve. Men vi fik hurtigt vendt heldet og begyndte at hive point i hus.

Så mange point, at vi endte som nummer fire i rækken, kun tre point fra 2. pladsen, som kunne have givet direkte oprykning.



En af grundene til, at vi kunne sætte klubrekord med den bedste placering nogensinde i klubbens historie, var blandt andet vores voldsomt onde offensiv. Vores tre angribere satte sig på de tre øverste pladser på topscorerlisten. Så er det svært at være utilfreds.

To af de tre angribere har vi allerede rundet tidligere i bloggen. Det er Samuel Essende og Stanislas Bouabdellah, der nettede hhv. 27 og 26 gange i ligaen.

Heldigvis har kunne tilføje endnu en farlig mand til truppen, nemlig Gwenn Foulon. En 23-årig komet, der satte hele 29 bolde i kassen i ligaen. I alt scorede han 35 gange og lagde op til 18 mål, så han bliver forhåbentlig en guldfugl.

Han kom til klubben på en fri transfer, og har nu en markedsværdi på 10 millioner kroner, værende en af de mest værdifulde spillere i min trup. Mon ikke Valenciennes FC ærgrer sig over, at de ikke fik forlænget med ham?



Og apropos guldfugl, så satte vi transferrekord i denne sæson. I sidste sæson havde vi en ung australier til at vogte buret. Han var dog så talentfuld, at en klub som bl.a. PSG fik øjnene op for ham. Og på sidste dag i sommervinduet smed de et bud på 45 millioner kroner + 40% af næste transfersum.

Vores største salg til dato var sket i samme vindue, blot et par uger før, da vi havde sendt Thomas Rosay til Dijon FCO for 10 millioner kroner.

Så den rekord toppede PSG lige, og så håber jeg ellers bare på, at australieren, Brodie Holmes, bliver sendt videre til Real Madrid eller lignende for et par hundrede millioner kroner. Det ville ikke være dårligt at få 40% af sådan en handel.

Disse handler har heller ikke været dårlige for vores økonomi.



Hvis jeg skal pege på en spiller, jeg glæder mig til at følge i næste sæson, er det Nelson De Araujo, som kom i vinterpausen. Han fik lidt spilletid i løbet af foråret, men der var ikke rigtig plads til at give ham mere, de de øvrige tre skarprettere smaskede bolde i nettet på samlebånd.

Han nåede at score 2 mål i 6 startere, så med lidt mere spilletid i næste sæson kan han forhåbentlig også blive en rigtig fornuftig handel, i takt med at jeg kun skulle slippe 1,9 millioner kroner for ham.




17 år tilbage til at vinde Ligue 1
Logged


Erzael
Manager
********

Offline Offline


 
Sv: Flyt jer, PSG!
« Svar #11: 27 Dec 2017, 22:24 »



Sæson 2022/2023


Den fjerde sæson i Ligue 2 skulle blive lykkens gang. Og det endda i overlegen stil. Vi endte nemlig med at vinde hele skidtet og dermed rykke op direkte via en førsteplads i rækken.

Dermed har Sannois SG haft sin bedste sæson nogensinde, og Patrice Evra er en af de største ikoner i klubben nogensinde. Det er jo ikke helt dårligt, når det nu er en Guy Roux challenge, som om nogen fik indflydelse i Auxerre.



Med en runde tilbage kunne vi sikre os den øverste plads i rækken, da FC Lorient dummede sig og ikke kunne hente os med kun en enkelt spillerunde tilbage. De lå i lang tid med om kampen om de to øverste pladser, og længe lå de da også nummer et. Men til sidst smed de det hele og lod endda også andenpladsen glide ud af deres hænder. De kan dog sikre sig oprykningen via play-off, hvilket de har gode chancer for.

Vores angribere nettede ikke nær så mange gange i denne sæson, som de gjorde i sidste. Dog endte Gwenn Foulon som nummer to på topscorerlisten, mens Nelson De Araujo, det unge håb jeg havde glædet mig til at se udvikle sig i denne sæson, nappede en 5. plads på topscorerlisten. Ikke dårligt for sin første sæson i Ligue 2.

Desuden blev Nelson De Araujo hentet til klubben for sølle 1,9 millioner kroner, og han står lige nu med en markedsværdi på 17 millioner kroner. I alle turneringer nettede han 28 gange og lagde op til 14 mål, mens Foulon scorede 32 gange og assisterede 15 gange. Foulon blev i sidste sæson hentet på en fri transfer og har lige nu en værdi på 25 millioner kroner. Truppens mest værdifulde spiller, i udgangen af maj måned 2023.



I forhold til transfers, så købte vi ind for 0 kroner (4 frie transfers og 3 lejeaftaler), og solgte for 27 millioner kroner. Ikke dårligt for en mindre klub som Sannois SG.

Af de bedre salg kan Marco Antonio og Madih Talal nævnes. Marco Antonio var ungdomsspiller i klubben, men han udviklede sig aldrig rigtig til mere end en nogenlunde reserve i Ligue 2, og derfor blev han solgt for 12 millioner kroner + 50% af næste transfersum til Havre AC. Altså minimum 12 millioner kroners profit som ungdomsspiller i klubben.

Madid Talal blev hentet ind på en fri transfer i sommers og solgt i vinterpausen. Han havde fine stats, men skulle have en rigtig høj løn. Han var mest af alt et panikkøb, da jeg mente, at vi var tyndt besat på midtbanen. Med få kampe i benene i vinterpausen, valgte jeg at sælge ham fra og modtog 9 millioner kroner for ham + nogle mindre klausuler, igen fra Havre AC.



Sidst, men ikke mindst, så var der også et andet højdepunkt i sæsonen - nemlig en finale i den franske pokalturnering. Den kom i hus efter at have slået blandt andre AS Monaco i semi-finalen. Det endda med hele 1-3 på udebane. Her snakker vi altså om et hold med kun fire spillere med en værdi på under 200 millioner kroner.

Fik jeg sagt, at Foulon var min mest værdifulde med sine 25 millioner kroner?

Desværre blev det ikke til den helt store triumf, da vi ikke kunne nakke Bordeaux i finalen, som vi tabte med samme cifre - nemlig 1-3. Dog var det fedt at komme så langt, og heldigvis har den ikke større betydning for mig og min challenge. Dog fine præmiepenge for en klub som vores.







Jeg ved ikke, om jeg skal sælge ud af spillerne og score nogle fine summer, eller om jeg skal gå videre med den nuværende trup og se, om de kan holde sig oppe i Ligue 1.

Det eneste, der er sikkert, er, at der er 16 år til at vinde Ligue 1. Og det vil være betydeligt nemmere, hvis vi ikke skal kæmpe om overlevelse mere end højst nødvendigt.






16 år tilbage til at vinde Ligue 1
Logged


Nees
Førsteholdsspiller
*****

Offline Offline


 
Sv: Flyt jer, PSG!
« Svar #12: 27 Dec 2017, 23:23 »

Ganske fin læsning fortsæt endeligt på den måde Smiley
Logged

Erzael
Manager
********

Offline Offline


 
Sv: Flyt jer, PSG!
« Svar #13: 30 Dec 2017, 17:47 »



Sæson 2023/2024


Så er vi færdige med vores første sæson i Ligue 1 - nogensinde.

Og det blev en rigtig fin en af slagsen, hvor vi overlevede i sikker stil. Vi kunne dog være endt bedre, end vi gjorde, i og med vi tabte 7 ud af de sidste 12 kampe, samtidig med at yderligere to kampe blev spillet uafgjort. Det sendte os uden for top 10, som ellers kunne have været en rigtig fin præstation.



Offensivt gjorde vi rigtig flot figur i ligaen. Vi scorede nemlig hele 90 kasser, hvilket var lige så mange som mestrene, PSG, bankede ind i løbet af sæsonen. Omvendt slog vi også rekord for flest indkasserede mål med hele 106 kasser imod, hvor PSG trods alt kun lukkede 29 ind.

Dermed kan vi vel konkludere, at vi er lige så langt fremme som PSG på den offensive front, hvor Foulan, Araujo og Essende hamler fint op med Neymar, Dolberg og Mbappé  Cool

Så skal vi også bare lige have den defensive del med.



På transferfronten skete der ikke så vanvittigt meget. Vi solgte to spillere for en samlet sum på 52 millioner kroner. Det var Alexandr Kudryashov til OM for 17 millioner kroner + 50% af næste sum. Hans position er OMC, som jeg ikke anvender i min taktik, så derfor blev han solgt fra.

Desuden røg Hamza Jebali til A.C. Milan. En ung angriber, jeg havde god fidus til, og som jeg havde hentet til klubben inden sidste sæson for svimlende 8,75 millioner kroner. Mange penge for klubben tilbage i Ligue 2. Han var udlånt i hele sidste sæson til Roux' Auxerre, hvor han nettede 17 gange i Ligue 2. Derfor så jeg frem til at skulle bruge ham i Ligue 1 i denne sæson. Men Milan var lune på ham, Jebali ville gerne skifte til så stor en klub, og dermed takkede jeg ja tak til 35 millioner kroner + 50% af næste sum.



Med de mange nye tv-penge og større sponsorater er kassen oppe på 142 millioner kroner efter denne sæson.

Og dermed indleder vi nu 15 års intensiv jagt på at vinde Frankrigs største trofæ og vippe PSG af pinden.




15 år tilbage til at vinde Ligue 1
Logged


hoyen
Lilleputspiller
*

Offline Offline


 
Sv: Flyt jer, PSG!
« Svar #14: 02 Jan 2018, 14:24 »

Det er spændende at følge med i din blog. Jeg kan godt leve med din sæsonopsamling, omend jeg personlig er fan af kvartals eller måneds updates. 

Jeg savner lidt info omkring faciliteterne i klubben og dine visioner for disse. Jeg kan læse mig frem til at der er plads til 8000 tilskuere på Stade Michel-Hidalgo, men jeg går ud fra at der skal gøres noget ved det ? Hvor mange tilskuere har du til dine kampe ? Umiddelbart bor der i følge wiki 21.000 i byen, men denne er en forstad til Paris så der burde være muligheder for at trække yderligere tilskuere til på lidt længere sigt. Er det noget du har lagt en plan for og har været i dialog med bestyrelsen omkring ?

Auxurre har bla. været kendt for deres talentarbejde. Er der også en langsigtet plan om at implementere et sådant opsæt i Entente Sannois Saint-Gratien ? Har du bygget videre på faciliteterne i samarbejde med bestyrelsen ?

Jeg ser frem til næste update, og håber at du også skriver lidt om ovenstående :-) 
Logged

Sider: [1] Udprint 
 



This site is not endorsed by Sports Interactive or SEGA and is intended for entertainment purposes only. « More Info »
©2005-2018, FmFreaks.dk
                                         Forum Powered by SMF 1.0.5 · SMF ©2001-2010