Velkommen
Gæst
SENEST AKTIVE EMNER
Dato
Forfatter
Forum
Emne
20 Nov 2024, 11:53
ydersog
Klubsøgnin...
Brighton & Hove Albion
19 Nov 2024, 11:24
Lars Pedersen
Omklædning...
Ang. Spcs
14 Nov 2024, 20:58
andersnomanni
Blogs
SAF Challenge
03 Nov 2024, 19:31
Brodtgaard
Challenges
The real SAF Challenge
24 Okt 2024, 21:05
Broen13
Blogs
Rejsen gennem Portugal
24 Okt 2024, 17:05
Bubbles
Blogs
#2 - Et sidste save - ...
17 Okt 2024, 23:31
Svartowiz
Omklædning...
Sommer opdatering
Antal Registrerede Brugere:
23453
0 Brugere, 1124 Gæster Online.
Indlæg: 1132947 over 31382 Emner
Nyeste Bruger:
Seraphinang
FORUM
FmFreaks Forside
Forum: Football Manager 2017
Kategori: Blogs
#ABlog
0 Brugere og 8 Gæster læser i øjeblikket dette emne.
Sider:
1
...
3
4
[
5
]
6
7
...
12
Forfatter
Emne: #ABlog (Læst 80208 gange)
Gilly
Førsteholdsspiller
Offline
Sv: #ABlog
«
Svar #60:
01 Sep 2017, 09:12 »
Citat af: Svartovich 30 Aug 2017, 22:50
Fed variation i det sidste indlæg med forum debat. Kiu!
Citat af: b0nb0n 31 Aug 2017, 08:41
Super super 1.sæson i superligaen. Flot resultatat. Bare det at ende nr.7 er flot, men så at vinde Play Off kampene om Europa er rigtig flot.
Og fed måde at dine indlæg variere
Jeg følte det var tid til at prøve noget nyt, så jeg er glad for I kan lide det
Må indrømme jeg var noget bitter over at misse mesterskabsslutspil
let med så lidt, men set i bakspejlet var jeg nok ikke endt i Europa, så det er til at overleve nu
Logged
Gilly
Førsteholdsspiller
Offline
Sv: #ABlog
«
Svar #61:
01 Sep 2017, 09:16 »
AP opruster til Europa League: Præsenterer 4 nye spillere
01/07-2019 13:04 | Superliga | Akademisk Boldklub
Af: Christian Laursen
AB har på den første dag i den nye sæson præsenteret 4 nye spillere i klubben. Stefan Gartenmann skifter en lejeaftale ud med en permanent aftale, ligesom Jonas Gemmer, Walter Viitala og Denis Lidjan.
AB har lovet oprustninger for at blive konkurrencedygtige i Europa League, og har i dag præsenteret hele fire nye spillere i bestræbelserne på at leve op til sidste sæsons store resultater, samtidig med at man viser fanen i Europa League.
Walter Viitala, Stefan Gartenmann og Jonas Gemmer er alle kendt fra sidste års Superliga. Jonas Gemmer havde en beskeden sæson i FC Midtjylland, hvor det blev til en stor håndfuld indskiftninger Mesterskabsslutspil
let, hvor FC Midtjylland led 7 nederlag. Walter Viitala var manden der vogtede buret i nedrykkede Viborg, hvor det blev til 36 kampe og 7 Clean Sheets, mens Stefan Gartenmann sidste sæson var udlejet til netop AB, der nu knytter ham til klubben permanent.
- Vi er utrolig tilfredse med de tre vi kender fra Superligaen. Walter voldte os store problemer sidste år, og med Daniel ude i lang tid endnu, var det naturligt at valget faldt på ham. Han er en stor kapacitet og vi ved hvad vi får; Og vi er rigtig glade for det vi får. Det samme gælder egentlig Stefan, der leverede stærke præstationer sidste år, og vi fandt det naturligt at forlænge aftalen, så vi har en stærk forsvarskæde igen næste år.
- Jonas har længe bevist han har Superliga potentiale, og en aftale med ham var af højeste prioritet, da vi lærte han ikke forlængede sin kontrakt i Jylland. Han er en klasse spiller med dansk pas, og passer perfekt ind på holdet. Han er utrolig boldstærk med et godt blik for spillet. Han er den type spiller vi altid leder efter til klubben.
Sidste tilknytning er den slovenske Denis Lidjan, der kommer fra slovenske Olimpija på fri transfer. Den venstrebenet slovener huserer normalt i midterforsvaret, og det er også her Morten Jensen ser ham styrke holdet.
- Denis er en boldstærk midterforsvar og en vigtig mand at have bag i, til at fastholde bolden. Vi har haft stor succes med Igor og Leo her i klubben, og jeg glæder mig til at arbejde med Denis også. Han passer godt ind på holdet, og jeg er ikke i tvivl om, han bliver en stærk investering.
AB har kun betalt en overgangssum for Walter Viitala, der kostede lidt over 400.000 at få fra Viborg, mens alle andre kommer på fri transfer. Det er forventet at AB stadig mangler 5-6 nye spillere, inden truppen er komplet.
LÆS OGSÅ:
AB trækker Faetano
AB har trukket Faetano fra San Marino
i første runde af Europa League kvalifikationen.
AB er storfavoritter mod amatørerne, mens
enten Vaduz eller Jeunesse Esch venter i 2.
runde.
AB forlænger med profiler
Leo Stulac og Bjørn Meyer har forlænget
deres kontrakter og afviser dermed at
forlade AB denne sommer.
AB opgraderer personalet
AB har skilt sig af med flere talentspejdere,
fysioterapeuter og trænere, og hentet mange
nye ansigter til, for at forstærke holdet frem
mod anden sæson i Superligaen.
3 Kommentarer:
AB'eren
Spændende handler. Ikke Leo Stulac klasse
som vi har snakket om, men stadig spillere
der kan klare sig i Superligaen - Ved ikke lige
med ham Lidjan, men slovener=succes i AB.
RødRaket
Nu har vi i det mindste et hold at sende til
San Marino. Vi skal videre til 2. runde. Så
må vi se hvilken forfatning Vaduz er i, efter
nedrykningen i Schweiz.
Leffe
Kun 5-6 spillere? Nok har vi en start-11, men
ingen reserve målmand i et halvt år. Ingen
reservebacker, kun tre reserver til fire
pladser i midten og ingen reserver til Thomsen
og Meyer. Vi skulle gerne have mange flere nye
(OG GODE, tak!!!) ansigter!
Jonas Gemmer
Walter Viitala
Stefan Gartenmann
Denis Lidjan
Logged
Gilly
Førsteholdsspiller
Offline
Sv: #ABlog
«
Svar #62:
02 Sep 2017, 09:19 »
Bizarre omstændigheder da AB slog Faetano
04/07-2019 17:48 | Europa League | Akademisk Boldklub
Af: Mikkel Poulsen
AB havde kun 12 spillere til rådighed da de efter 19 års fravær var tilbage i Europa. Trods ringe forhold lykkedes det alligevel Morten Jensens tropper at hive en 1-0 sejr i land.
- Det er under al kritik,
var Morten Jensens reaktion på de manglende registreringer til Europa League kvalifikationskampe
n mod Faetano. Reelt set havde danskerne kun 11 mand til rådighed, da Ricky van Haaren stadig sad ude med en læderet akillessene, der også holdt ham ude hele foråret. Trods mange forsøg fra AB's side, lykkedes det ikke at få hverken Jonas Gemmer, Denis Lidjan eller Stefan Gartenmann registreret til kampen.
- Vi bliver straffet som miniput, når vi deltager i denne turnering. Vi har ganske rigtigt ikke mange på kontrakt 1. juli, men transfervinduet er ungt og vi er allerede oppe på 16 spillere i truppen. At vi ikke kan få lov til at registrere nye spillere er til grin,
sagde en tydelig frustreret AB træner.
Trods omstændighederne sad AB tungt på kampen og specielt Tim Juul, Frederik Bay og Leo Stulac boltrede sig mod amatørerne fra San Marino. Desværre for AB manglede de sidste marginaler foran mål, og derfor blev Tim Juul's hovedstødsscoring efter 17 minutter kampens eneste, i en kamp der snildt kunne være endt i tenniscifre for AB.
- Vi spiller godt taget omstændighederne i betragtning. Spillerne lukker problemerne ude, og der er ikke en finger at sætte på præstationen hos de 11 - Måske udover de manglede mål. Men jeg ser det ikke som et problem næste uge, da Faetano virkelig skal komme med et helt andet gear, hvis vi ikke skal avancere.
AB kan - såfremt de vinder næste torsdag - kun registrere yderligere én spiller inden 2. runde kampen, der formegentlig bliver mod Vaduz, der vandt deres første opgør mod Jeunesse Esch i Luxembourg med 2-1.
LÆS OGSÅ:
AB leder efter forstærkninger
AB har virkelig snøren ude efter nye ansigter
til truppen, og det forlyder at københavnerne
lige nu har over 15 følere ude hos spillere
spredt rundt omkring i Europa.
Morten Jensen rygtet til Hobro
Hobro har forsøgt at gøre kur til AB's
succestræner Morten Jensen, efter to
kiksede Playoffkampe til Superligaen.
Morten Jensen har dog afvist jyderne.
Europakampagne blev en succes
AB's Europa League kampagne for at tiltrække
flere tilskuere blev en succes, da ligegodt 3.000
mennesker dukkede op torsdag aften.
2 Kommentarer:
AB'eren
Skuffende at vi ikke vinder større uanset
hvor mange spillere der er til rådighed.
Sandt nok har Faetano ikke et skud i
kampen, men vi skal sku være skarpere
foran mål!
Poul to the F* Hansen
Vi kommer da i hvert fald ikke i Gruppespillet
når man ikke må registrere spillere.. Det gjorde
vi så nok heller ikke alligevel, men stadig
ærgerligt at vi ikke kan se de nye i action. Og
det bliver for alvor krads mod Vaduz og (Vi
krydser dog fingre) i 2. runde.
Logged
Gilly
Førsteholdsspiller
Offline
Sv: #ABlog
«
Svar #63:
03 Sep 2017, 14:56 »
FORUM
Forum -> AB-Forum.dk -> Akademisk Boldklub Gladsaxe -> 2019 -> Europa League og andet godt!
Emne:
Europa League og andet go...
|Første| ... |14|15|16|17|18|
I går; 16:49
AB'eren
Ballon d'or
Oprettet: Okt,2009
Indlæg: 20.917
6 nye spillere:
Der er virkelig gang i svingdøren igen i år. Først var det Gartenmann, Lidjan, Gemmer og Viitala, og nu er der kommet 6 nye spillere igen.
Emmanuel Besea
- Tidligere Bari-talent og har også en god håndfuld kampe fra Serie B. Spændende ung ghaneser der primært huserer centralt på banen. Og også den eneste permanente aftale i denne omgang.
Helaku Schmidt
- Tysker lejet i Basel. Har ikke det store CV, og kender oprigtigt ikke til ham. Igen en mand på den centrale midtbane.
Ibrahima Bah
- Ny angriber på leje fra Standard. Lavede sidste år 9 mål i den bedste belgiske række. Umiddelbart en fin mand til rotation med Thomsen og Meyer.
Jesper Manns
- Erfaren back lejet i AIK eftersigende med købsoption. Han har mange kampe i Allsvenskaen, så fin mand at få ind til at supplere Jesper Nielsen på backen.
Mees Hoedemarkers
- Endnu en midtbane denne gang lejet fra AZ. Han er vist Morten Jensens favorit, da han også var i kiggerten sidste år. Så må vi se om han kan leve op til det.
Mo el Hankouri
- Det endegyldige bevis på, at vi formegentlig kommer til at spille med en slags 10'er næste år. Vi har også en køboption på Mo, som vel primært bliver reserve for Juul.
Hvad siger I? Hvordan ser skidtet ud til næste år?
In other news: Så slog vi jo også Faetano med 6-0 i San Marino og er klar til Vaduz om et par dage.
I dag; 12:38
Nille
U19-spiller
Oprettet: Nov,2011
Indlæg: 6.401
Vi har rigtig mange mand til den centrale midtbane efterhånden. Noget kunne tyde på, at der ryger en mand herfra. Det bliver næppe Stulac og Juul der er selvskrevet i startopstillingen, ligesom Rasmus Nielsen nok heller ikke bliver skippet som anfører. Det efterlader os med Ricky van Haaren der var skadet hele foråret og Christian Rye. Jeg tror mest på Rye, af samme grund som AaB også droppede at satse på ham i 2014. Han har gjort fin figur, men nu er niveauet nok bare blevet for højt.
Reelt set mangler vi kun en back til, samt en angriber for at truppen er komplet. Jeg har svært ved at se hvem det lige skulle være, men jeg kan også accepterer at truppen er stort set komplet allerede inden transfervinduet starter.
I dag; 13:29
Flemming Lykke
Miniput
Oprettet: Jul,2019
Indlæg: 45
Stærkt vi er videre i Europa League. Jeg nåede godt nok at blive bekymret efter den knebne sejr hjemme, men Bay og co. gjorde det færdigt i San Marino. Samtidig bliver det også spændende at se, hvem der bliver registreret, når vi nu har så mange nye spillere. Det bliver nok først afgjort efter træningskampen mod Lyngby, men min personlige holdning på være Gartenmann eller en af de centrale midtbanespillere.
Vaduz ser stærke ud. De har endnu ikke mistet nogen profiler, og det er jo deres chance for at vise sig frem i Europa og komme væk fra den næstbedste række i Schweiz. Det bliver en hård omgang.
I dag; 14:04
TT#10
Debutant
Oprettet: Feb,2013
Indlæg: 2.111
Ingen Lyngby og Viborg spillere i denne omgang, men i stedet et hav af udlændinge; Fair nok. Jeg kender ikke nogen af dem, så de skal da have en chance, inden jeg bedømmer dem. Stulac kom også ud af ingenting, så hvem ved om vi ikke en finder en juvel igen?
Det er også rart at have truppen på plads mere eller mindre. Jeg frygter lidt at vi går over til en mere offensiv taktik, men nu må vi se hvad det bliver til. Jeg ved stadig ikke helt hvad jeg skal forvente af denne sæson andet end at vi selvfølgelig ikke skal rykke ned. Vi har langsomt bevæget os længere og længere væk fra lejeaftaler i startopstillingen, men brugt dem som bredespillere hvilket er den rigtige retning. Måske vi kan være fri om et par år, og så virkelig begynde at satse stort - Hvis de ellers finder en måde at sætte gang i økonomien også.
I dag; 16:29
Pælle
Førsteholdsspiller
Oprettet: Nov,2017
Indlæg: 5.968
Det er svært at vurdere så tidligt, hvorvidt det bliver en succes eller ej. Det er jo ikke folk man har et indgående kendskab til og kan sætte en klar vurdering på. Jeg noterer mig, vi har fået styrket bredden, hvilket er vigtigt. Jeg har heller ikke store armbevægelser som andre herinde, så jeg stiller mig også tilfreds med bare at overleve igen i år. Det er hvad vi har økonomien til (Og det er måske endda løgn), og så er det også hvad vi har materialet til. De to ting hænger sammen.
Og så må jeg lige rette forskellige brugere og medier der ikke har styr på reglerne. Vi kan registrere alle - Både de fire fra sidst og de seks fra forleden dag - af nye spillere til 2. Runde. Så vi får et rigtig godt billede af vores nuværende niveau mod Vaduz!
Logged
b0nb0n
Landsholdsspiller
Offline
Sv: #ABlog
«
Svar #64:
04 Sep 2017, 08:38 »
Træls med registeringen til EL, men godt du har truppen på plads nu, og kan få alt på plads til 2.runde.
Glæder mig til næste update.
Logged
Wolverhampton - Klubben i England
Gilly
Førsteholdsspiller
Offline
Sv: #ABlog
«
Svar #65:
04 Sep 2017, 10:17 »
Citat af: b0nb0n 04 Sep 2017, 08:38
Træls med registeringen til EL, men godt du har truppen på plads nu, og kan få alt på plads til 2.runde.
Glæder mig til næste update.
Mange tak. EL registrering tog mig på sengen, da man skulle registrere inden spillerne kom til på fri transfer ved kontraktudløb. Lidt bittert, men heldigvis fik det ikke den store betydning.
Logged
Gilly
Førsteholdsspiller
Offline
Sv: #ABlog
«
Svar #66:
04 Sep 2017, 10:18 »
AB klar til 3. Kvalifikationsrunde
25/07-2019 22:11 | Europa League | Akademisk Boldklub
Af: Ebbe Larsen
AB er overraskende klar til 3. kvalifikationsrunde efter en 2-0 sejr på hjemmebane over Vaduz. Dermed avancerer AB samlet 3-1 og er klar til næste runde i Europa League kvalifikationen.
Med en skadet Leo Stulac på tribunen og Alberto Masi i Hviderusland for at forhandle kontrakt, var oddsene stærkt forringet for AB og Morten Jensen i kampen om videre avancement. Efter et flot 1-1 i Liechtenstein var det AB der var i førersædet, men med stærke profiler ude skulle andre levere varen.
Det startede også ganske forfærdeligt for de grønne danskere. Efter bare 3 minutter måtte Frederik Bay forlade banen med et forstrakt ledbånd, og han kan nu se frem til en pause på 2-3 måneder, præcis ligesom Leo Stulac. Det pillede dog ikke pynten af AB i første halvleg der kæmpede forbilledligt og trods profilernes fravær spillede ganske god fodbold. Hollandske Mees Hoedemarkers havde halvlegens største chance, da han efter et hjørnespark sparkede på mål, men måtte se Da Costa skubbe bolden forbi den ene opstander.
Anden halvleg var til gengæld kun 10 minutter gammel, da belgieren Ibrahima Bah tog en glimrende solotur fra midten og kraftfuldt afsluttede fra kanten af feltet. Da Costa fik hånden på, men kunne ikke holde kuglen fra at gå i mål, og AB kunne bringe sig i front med 1-0 - Til stor jubel for de mere end 4.500 fremmødte tilskuere.
Efter målet faldt AB i niveau og Vaduz kom for alvor ind i kampen. Først havde Maximilliam Göppel en kæmpe chance, da han fra klods hold sparkede på mål, men afslutningen sad lige på Viitala, der kunne manøvre den ud af farezonen. Og bare syv minutter senere var Dejan Janjatovic på spil, da han efter en solotur sparkede på stolpen. Derfor var det også en smule ufortjent, at AB med 20 minutter igen sparkede sig på 2-0.
Jonas Gemmer modtog bolden 20 meter fra mål og huggede til. Afslutningen blev rettet af og snød fuldstændig Da Costa i målet, der kunne se bolden trille i mål i modsatte side. Senere blev Marco Thaler også noteret for selvmålet, men det gjorde ikke jublen mindre i Gladsaxe. Og da hans centrale kollega i forsvaret Mario Bühler med 10 minutter igen blev præsenteret for hans andet gule kort, lignede det en sikker AB sejr.
Vaduz gjorde dog et sidste forsøg, og AB var tæt på at smide det hele. Jajantovic sparkede på mål fra 35 meter og igen blev afslutningen rettet af - denne gang af Abdul Mumin - og snød målmanden. Til AB's held blev målet dog underkendt, da dommeren mente af Manuel Sutters placering var spilafgørende. En tvivlsom kendelse og AB åndede næsten lidt for meget op, for Moreno Costanzo vandrede igennem forsvaret minuttet efter, men måtte se sin afslutning ramme overliggeren.
- Vi spiller vel 170 gode minutter og falder så lidt i niveau til sidst. Men overall synes jeg vi viser os stærkere end Vaduz og det indikerer resultatet også. At vi en dag som i dag, med så mange fra startopstillingen ude, kan levere så god en indsats viser hvor stærk en gruppe vi har samlet, og jeg har store forhåbninger fremadrettet,
fortalte en glad Morten Jensen efter kampen.
AB skal i næste runde med franske Nantes, der sidste år vandt den franske ligacup. I mellemtiden gæster en lidt mindre modstander, Fremad Amager, Gladsaxe Stadion i Superligaens 2. spillerunde.
LÆS OGSÅ:
Leo Stulac ude i 3 måneder
AB's altoverskyggende profil, Leo Stulac,
måtte udgå af premieren mod FCK med et
overrevet ledbånd. Han kan se frem til
mellem 2-3 måneder udenfor banen.
AB sælger italiener
Forsvarsprofilen Alberto Masi er ikke
med i truppen når AB tager imod
Vaduz. Italieneren er rejst til
Hviderusland, hvor han skal forhandle
kontrakt med mesterholdet BATE.
AB taber knebent i Telia Parken
AB led et snævert 1-0 nederlag i Superliga
Premieren mod FCK i Telia Parken. Pavlovic
blev helten da han scorede midtvejs i 2.
halvleg.
2 Kommentarer:
AB'eren
Så går den nok heller ikke længere. Det
var uden tvivl fedt så længe det varede
men Nantes slår vi sku ikke over to kampe.
Specielt ikke uden Rasmus Nielsen, Frederik
Bay, Leo Stulac og (Formegentlig) Alberto
Masi.
Profeten
Jeg bider mærke i et par ting. Tim Juul havde
svært ved at skabe det offensive spil uden
Stulac, hvilket kan blive kritisk de kommende
måneder, mens Manns gjorde det fint på backen.
Så Stulac bliver - ikke overraskende - klart det
største afsavn.
Til gengæld virker Hoevemarkers utrolig stærk
og Bah kom godt fra start, modsat andre angribere
vi tidligere har lejet. Mit største issue er stadig
at der bliver minimum 10 kampe på 39 dage
indtil landsholdspausen. Det tror jeg ikke vi er
gearet til.
Logged
Gilly
Førsteholdsspiller
Offline
Sv: #ABlog
«
Svar #67:
05 Sep 2017, 11:51 »
Officielt: AB sælger Alberto Masi til BATE Borisov
02/08 2019 14:41 | Superliga | Akademisk Boldklub
Af: Nils Lundby
Efter bare ét år i AB tager italienske Alberto Masi skridtet videre og skifter til de 13 gange forsvarende mestre i Hviderusland, BATE Borisov, for lidt over 4 millioner kroner.
Bare et år skulle Alberto Masi bruge på at sparke karrieren igang igen. Efter et succesfuldt ophold i AB skifter italieneren til de hviderussiske mestre BATE for 4,25 millioner kroner. AB får desuden også del af et fremtidigt salg oplyser klubben til offside.dk.
- Alberto
(Masi.Red)
er en klasse spiller, og det var ikke planen at han skulle forlade klubben allerede nu. Men samtidig vil vi heller ikke stå i vejen, når muligheden for mesterskaber og Champions League banker på døren og Alberto har været en tro væbner i den tid han har været i klubben. Han har knoklet og arbejdet for holdet og vi har sat stor pris på at have en spiller med hans niveau i AB. Så vi er utrolig ærgrelige over at miste ham, men samtidig er vi stolte over han i første omgang valgte AB og at vi har udviklet ham til den spiller han er i dag,
sagde Morten Jensen, om at miste sin forsvarsgeneral. Også direktør Per Rasmussen ærgrede sig.
- Alberto var en god fyr og en fremragende spiller for klubben. Både på og uden for banen. Men samtidig var det en stor mulighed for ham og en god aftale for os, så vi kan ikke forklejne ham i at prøve lykken og spille om medaljer og pokaler.
Alberto Masi efterlader et hul i midterforsvaret, hvor et skadesramt AB nu kun har Denis Lidjan, Stefan Gartenmann og Abdul Mumin til de to centrale pladser. Der spekuleres i, at Morten Jensen vil bruge nogle af pengene fra salget, til at lappe hullet.
LÆS OGSÅ:
AB snupper første sejr
Det var ikke prangende, men AB
lykkedes alligevel at hive en 1-0
sejr i land hjemme på Gladsaxe Stadion
over Fremad Amager. Ibrahima Bah blev
helten med en scoring efter 51 minutter
KÆMPE OVERRASKELSE: AB slår Nantes
AB leverede en kæmpe sensation da
franske Nantes gæstede Gladsaxe Stadion.
Franskmændene virkede hovmodige og AB
straffede kynisk den franske ladhed med
en imponerende 4-0 sejr. Bah X2, Juul og
Schmidt stod for målene.
Christian Rye på vej væk
AB's centrale midtbane ligner fortid i
klubben. Han skulle være kommet i overskud
blandt Morten Jensens udvalgte, og skifter
formegentligt til Fremad Amager i løbet af
August, hvis de to klubber kan blive enige.
4 Kommentarer:
Kloge-Ågge
Lad os lige få nogle tal på det rene.
Transferpris for Masi: 0,-
Løn + Bonusser: Ca 400.000,-
Del af transferpris + hvad vi skylder ham:
Ca. 1.000.000,-
Samlet gevinst: 2.850.000,-
Det er ca. 8.000 kroner vi har tjent om
dagen på at have ham løbende. Det er
eder sparkme en god handel!
AB'eren
Jeg frygtede hvad det ikke ville blive til, når
vi manglede både Stulac, Masi og Bay. Og så
saver vi Nantes over med 4-0. Jeg krydser
virkelig fingre for de fortsætter i Suppen!
Leffe
4-5 millioner er ikke meget når man ser hvad
FCK og andre sælger for.. Vi kunne godt have
presset mere ud af ham, det er jeg sikker på!
Profeten
Du kan sige hvad du vil om prisen, men 4 mil
er stadig over 10% af vores omsætning sidste
år.
Sidste år betalte vi godt 4,6 millioner i lønninger.
I år er den steget til 8,16. Med andre ord, så har
Masi alene betalt hele holdets lønforhøjelse. Så
det er såmænd en ganske god handel!
Ibrahima Bah
Logged
Gilly
Førsteholdsspiller
Offline
Sv: #ABlog
«
Svar #68:
06 Sep 2017, 11:22 »
Eventyret slutter: AB misser Europa League
29/08 2019 22:15 | Europa League | Akademisk Boldklub
Af: Patrick Hansen
AB kæmpede bravt, men måtte se sig slået af de tjekkiske sølvvindere i den afgørende Playoff kamp om en billet til Europa League Gruppespillet. Tjekkerne vandt også hjemme med 2-1 og avancerede med en samlet 4-2 sejr.
Allerede fra start af, stod AB overfor en umulig opgave. Københavnerne skulle lave to mål uden at Sparta Prag scorede, efter at tjekkerne havde sejret 2-1 i Gladsaxe ugen forinden. En opgave der blev svært forringet da svenske Jacob Hjelte måtte forlade banen efter bare fem minutters spil med en skade i venstre fod.
Det stod hurtigt klart, at Sparta Prag var AB overlegne, og efter en relativt lige kamp i Gladsaxe, satte Sparta Prag sig tungt på kampen. Tjekkerne var spilstyrende og udnyttede at AB trods underdog-rollen gik efter 2-0 sejren. Efter 20 minutters dominans steg ghanesiske Eric Ocansey højest på et indlæg og headede Sparta Prag foran, hvilket dog ikke ændrede AB's gameplan, da 2 mål stadig var nok til at presse kampen ud i forlænget spilletid. Kampen blev dog så godt som afgjort kort efter, da den tjekkiske kæmpe Tomas Wagner sparkede Sparta Prag på 2-0, og AB var nu pisket til 3 mål. Deres bedste forsøg kom i slutningen af første halvleg, da Tobias Thomsen kom igennem i højresiden, men hans afslutning sad lige på den tjekkiske landsholdskeeper i målet.
I anden halvleg overlod Sparta Prag tempoet til AB, der trods den hårde første halvleg og 12.000 piftende tjekker, gjorde god figur da spillet blev på deres præmisser. Både Thomsen, Meyer og Juul havde alle gode forsøg, mens hollænderen Ricky van Haaren der var tilbage fra sin lange skade også beviste at han havde international berettigelse. Det lykkedes også AB at få pyntet på resultatet, da Bjørn Meyer med 11 minutter igen afdriblede to mand, og sikkert sendte bolden i nettet. AB jagtede forgæves to yderligere mål, men det blev ikke til mere og en flok skuffet danskere forlod Tjekkiet med et samlet 4-2 nederlag i bagagen.
- Hvis vi ser på vores run her i Europa League, så kan vi være enormt stolte. Vi har slået stærke mandskaber, og at vi falder i dag til det næstbedste hold i Tjekkiet er ingen skam. Vi har ære af kampen - både her og hjemme - og jeg synes helt sikkert vi får vist Danmark og AB flot frem. Vi kan helt sikkert være stolte, og selvom vi er skuffet lige nu, så tager vi hjem til Superligaen med mange oplevelser og erfaringer. Vi kommer kun styrket ud af det her eventyr,
sagde en tilfreds AB-træner, da erkendte at AB var blevet overmatchet over to kampe.
Heller ikke AaB formåede at gå videre til Europa League Gruppespillet, da jyderne tabte 4-1 til Braga, mens FC Nordsjælland som bekendt røg ud i 3. kvalrunde til Young Boys. FCK er derimod kvalificeret til Champions League Gruppespillet, hvor de er endt i Gruppe B sammen med Atletico Madrid, Zenit og Anderlecht
LÆS OGSÅ:
AB fuldbyrder sensationen
AB forsvarede flot deres 4-0 sejr i Frankrig
på trods af, at have været bagud 0-2 og
1-3. Kampen endte 2-3 og AB gik videre
med en samlet score på 6-3.
Svenskere erstatter Masi
Den svenske midtstopper Alexander
Blomqvist er ny mand i midterforsvaret.
Han kommer fra Djurgården med et
prisskilt på 117.000. Også den svenske
angriber Jacob Hjelte er kommet til AB
fra Malmö for 200.000.
AB opgraderer på ungdommen
AB har investeret godt 3 millioner til at
forbedre forholdene for U17 og U19
holdene. AB håber at kunne udvikle
flere spillere til førsteholdet og udlandet.
4 Kommentarer:
Ellemand
Først og fremmest troede jeg aldrig
jeg skulle opleve AB i Europa, men
når det så er sagt, så er jeg glad for,
at ikke gik videre. En 9. plads i Suppen
med 7 point efter 7 kampe er ikke godt
nok. Forhåbentlig kommer der mere
energi til Suppen nu.
AB'eren
VI ER STADIG IKKE ET MIDTERHOLD!!
Hvor svært er det at forstå, at vi ikke skal
ligge med om Top 6 hele tiden? Det er kun
SønderjyskE og Amager vi kan forvente at
slå, resten er teknisk set stærkere end os
og alle andre end netop Amager og har budgetter
langt højere end os.
Ja, vi har imponeret helt vildt i Europa, men
nu er vi tilbage til hverdagen. Og her hedder
det overlevelse. Ikke medaljer!
Poul to the F* Hansen
Den er svær. Det kan godt være, at spillerne
i FCM, FCN, OB og AaB tjener mere og navnene
klinger bedre, men er vi virkelig så langt efter?
AB'eren
Det korte svar er ja. Sidste år overraskede vi
alle, men det kan vi ikke blive ved med. Folk
ved hvad vi kommer med, og det er tydeligt
at se, vi har vanskeligheder, når vi har bolden
for meget og ikke bare kan komme ud over
stepperne. Så jeg synes ikke det er forkert,
at sætte målet som Top 13 i år, bruge pengene
fra Europa til at forbedre truppen og så sætte
baren højere næste år!
Jacob Hjelte
Alexander Blomqvist
Logged
Gilly
Førsteholdsspiller
Offline
Sv: #ABlog
«
Svar #69:
07 Sep 2017, 09:57 »
AB ydmygede FCK
05/10 2019 16:59 | Superliga | Akademisk Boldklub
Af: Henning A. Jacobsen
FCK havde tabt de to seneste Superligaopgør og skulle forsøge at finde tilbage til de sejrsvante tider, men AB mødte op i et spilhumør sjældent set og holdt legestue hjemme i Gladsaxe, da de forsvarende mestre blev sendt tilbage til Parken med en syngende lussing på 7-2.
Morten Jensen havde inden lørdagens opgør aldrig fået point mod løverne. Tættest havde de været på i sæsonens første kamp, da det blev til et 1-0 nederlag i Telia Parken, men det blev der så sandelig lavet om på i eftermiddagens eneste Superligakamp.
AB startede i et rasende tempo, og skulle kun bruge 36 sekunder på at sparke sig i front. Jonas Gemmer og Jacob Hjelte kombinerede sig med lethed igennem et passivt FCK-forsvar, og svenskeren sparkede sikkert AB i front. Hvad der lignede en perfekt start skulle hurtigt udvikle sig til det utopiske, da Bjørn Meyer 2 minutter og 10 sekunder efter tordnede AB på 2-0 fra kanten af feltet og Leo Stulac kort efter udnyttede et uorganiseret FCK-forsvar og helt fri kunne sparke AB på 3-0 efter bare 6 minutter.
Ståle Solbakken forsøgte at piske stemning og håb i FCK fra bænken, men lige lidt hjalp nordmandens ord, og efter 20 minutter fordoblede Stulac sin målscore. Meyer og Gemmer kombinerede fint foran feltet, og så kunne Meyer fikst prikke bolden mellem benene på Okore til en fremadstormende Stulac der bragte AB på 4-0. Det blev også 5-0 kort efter, da Mumin sendte en lang clearing op ad højrekanten. Meyer snød ganske let Erik Johansson, og lagde kuglen til rette for Jacob Hjelte, der fra 5 meter kunne prikke bolden forbi en chanceløs Robin Olsen.
Det blev også 6-0 og 7-0 inden pausen, da Meyer først afsluttede et fint kombinationsspil og kort inden pausen snød en vag offsidefælde af FCK-forsvaret, og let kunne udplacere en chanceløs Robin Olsen, der samtidig skældte al ære ud af FCK forsvaret. Lige godt 2.000 tilskuer kunne jublende se AB gå til pause foran 7-0.
Pausen hjalp ikke overraskende FCK bedst, der med tre udskiftninger fik en smule moral tilbage, samtidig med AB formegentlig allerede havde tømmermænd. Bjørn Meyer sparkede på overliggeren 4 minutter inden i anden halvleg, men ellers kom AB ikke frem til meget, mens FCK to gange fik nettet til at blafre, om end jubelscenerne var svære at få øje på.
AB sparkede sig med den mirakuløse sejr op på Superligaens 6. plads efter 13 kampe - 1 point foran Vejle på 7. pladsen, som også gæster Gladsaxe Stadion om to uger og formegentlig har fået en ting eller to at tænke på.
LÆS OGSÅ:
AB klar til 3. runde i Pokalturneringen
Oure kunne intet stille op imod et reserve-
spækket AB hold, der på tre mål af Ibrahima
Bah sikkert forlod Fyn med en 3-1 sejr i
bagagen.
Danmark på vej mod ekstra Champions League plads
AB og FCK's stærke præstationer
har indtil videre sendt Danmark op på
en 14 plads for næste sæson, hvilket er
tre pladser bedre end nu. Danmark skal
i Top 15 for en ekstra plads i Champions
League og i Top 12 for en billet til Gruppespillet.
Skadestrio på vej tilbage
Leo Stulac og Frederik Bay er begge klar
igen, mens AB reservemålmand, Daniel
Jakobsen også snart meldes klar ovenpå
hans korsbåndskade i starten af året.
3 Kommentarer:
Profeten
I kan sige hvad I vil om, at vi ikke er
et midterhold, men ligeså snart fokus
er på Superligaen, så leverer vi også
stærke præstationer. Når Stulac, Meyer
Hoevemarkers og Mumin er i spilhumør
så er vi sågar næsten et tophold. Om
vi skal i Mesterskabsslutspil ved jeg ikke
men vi skal i hvert fald ikke rykke ned!
AB'eren
Et eller andet sted, bliver jeg vel nød til
at æde mine ord. Selvom det ikke altid
er perfekt, så ender vi med at skrabe
markant flere point sammen end eksempelvis
Silkeborg, SønderjyskE, Amager og Esbjerg.
Jeg mener stadig ikke at vi skal betragte os
som et tophold. Jeg vil hellere blive
undervurdere af os selv og andre, fremfor
at blive skuffet, hvis vi sætter point til mod
hold udenfor Top 6. Men jeg krydser
selvfølgelig fingre for så god en placering
som muligt. Om end en plads i Europa virker
mere sandsynligt fra nedrykningsspillet!
Endnu en hjernedød FCK-fan
USSELT! Hvis ikke Ståle snart få gang i
millionprojektet, så lad os få en anden til. Det
er simpelthen for ringe det her!
Superligaen efter 13 kampe
7-2 sejren over FCK
Truppen Sæson 19/20
Logged
Gilly
Førsteholdsspiller
Offline
Sv: #ABlog
«
Svar #70:
08 Sep 2017, 10:40 »
AB holder juleferie som nummer 9
15/12 2019 18:39 | Superliga | Akademisk Boldklub
Af: Kasper Nielsen
Præcis ligesom sidste år sluttede AB igen en ellers velspillet efterårssæson skidt af, og må overvintre som nummer 9, på trods af at have ligget i Top 5 de seneste 4 uger.
AB havde 13 skud, mens Esbjerg kun testede Viitala 3 gange. Alligevel trak jyderne sig sejrsrigt ud af opgøret i Gladsaxe og kunne gå til vinterpause med en 2-0 sejr og et vigtigt mentalt boost.
For AB blev det derimod kun til 6 point i efterårets sidste 7 kampe, hvilket ikke er godt nok, hvis du spørger Morten Jensen
- Selvfølgelig er det ikke godt nok. Vi er slet ikke kyniske nok og spiller generelt rigtig dårlig fodbold lige for tiden. Vi holder ikke vores aftaler i forsvaret, vi er ikke kyniske nok foran mål, og vi slækker for meget på midten, når vi har bolden. Det er en rigtig dårlig kombination og jeg tror det er godt med en vinterpause til at få de seneste uger lidt på afstand, og så komme tilbage med nyfunden energi.
- Truppen har vist sig stærk nok, da det er de samme spillere der leverede store præstationer i sommeren og starten af efteråret som også er her nu. Så udgangspunktet er ikke de store ændringer i spillermaterialet, men derimod i tilgangen til spillet. Vi havde igen i år en ambition om at overleve i Superligaen, og det gør vi ikke hvis vi fortsætter i samme spor som nu. Selvfølgelig går vi efter Top 6 når vi har sat os i en gunstig position, men ikke mere end vi er opmærksomme på at bevare vores Top 10 placering!
AB overvintre med bare 2 point op til OB på 5. pladsen, mens der er 9 point til netop Esbjerg, der lige nu har 11. pladsen, hvilket betyder nedrykningsplayoff - Efter et eventuelt nedrykningsslutspil først. AB har dog et fornuftigt slutprogram, mod henholdsvis Silkeborg, SønderjyskE, Randers og Vejle.
LÆS OGSÅ:
AB trækker AGF i Pokalturneringen
Reserverne ekspederede sikkert Vanløse ud
med 2-0 og er klar til et opgør mod AGF om
en plads i kvartfinalen.
Bjørn Meyer på vej til Italien
AB's topscorer Bjørn Meyer rygtes til
Crotone i vinterpausen. Det er endnu
uvist om AB vil acceptere en afgang
af det 18-årige stortalent, der er noteret
for 12 mål i denne sæson.
Frederik Bay forlænger
AB's venstreback forlænger aftalen der
stod til at udløbe til sommer. Istedet har
de to parter nu papir på hindanden frem
til sommeren 2022.
2 Kommentarer:
AB'eren
Det ser godt nok sløvt ud for tiden -
ligesom sidste år. Bittert vi skal
sætte så stærkt et efterår overstyrs.
Sidste år formåede vi dog at vende
skuden, så selvfølgelig kan det også
lykkes igen. Men det kræver mere gejst
og vilje end vi ser lige nu!
Leffe
Sidste år havde jeg sagt klart nej til et salg
af Meyer, men synes han virker mere og mere
nonchalant når han spiller, og så gør Hjelte det
altså også aldeles fremragende. Hvis Crotone er
villig til at smide millioner efter ham, så har de
min accept!
Logged
Gilly
Førsteholdsspiller
Offline
Sv: #ABlog
«
Svar #71:
11 Sep 2017, 09:49 »
AB stadig ikke helt ude af krisen
22/03 2020 17:35 | Superliga | Akademisk Boldklub
Af: Mads Skov
Trods tre sejre i streg kan AB stadig ikke sige de er helt ude af slumpen, efter en jammerlig indsats mod Vejle, der sikrede sig 8. pladsen med en 2-0 sejr.
AB havde alle kort på hånden for at få en overraskende mesterskabsslutspil
splads, men tabte fuldstændig pusten til sidst, og må se sig selv ende på 9. pladsen efter 26 kampe. Det er to pladser dårligere en forrig år, ligesom der også i år var hele fem point op til OB på 6. pladsen.
Hele problemet blev meget godt illustreret på udebane mod Vejle, hvor AB kom med to sejre i streg - heraf også videre avancement til kvartfinalen i Pokalturneringen. Trods den gode stime spillede AB usammenhængende og Vejle udstillede flere gange AB spillerne og vandt sikkert 2-0 i en kamp der aldrig rigtig var tæt.
- Vi spiller ikke godt nok for tiden. Spillet mod Silkeborg og AGF var opløftende, men når vi så falder sammen i dag, så er vi lige vidt. Jeg er ikke skuffet over at vi misser Top 6, mest måden hvorpå det sker. Vi var helt selv herre over vores egne chancer, men vi smider dem væk, og det er det jeg er mest skuffet over.
- Nu venter et nedrykningsspil, hvor vi har 10 point til Esbjerg og 13 til SønderjyskE. Jeg ville elske og sige, at vi har et solidt forspring, og det har vi vel også på papiret, men vi har trods alt tabt til alle tre i denne sæson. Vi skal op i et andet gear, men kommer vi det, så tror jeg også på at vi kan få styr på gruppen. Målet er som altid at undgå nedrykning - resten tager vi som det kommer!
AB får mulighed for revanche, da de er i samme gruppe som Vejle. AB skal bruge tre sejre for at sikre sig en plads i Europa League playoff kampene, hvor de sidste år gik hele vejen og vandt.
LÆS OGSÅ:
Stille transfervindue i Gladsaxe
Trods mange skriverier om AB's spillere
så foretog AB ikke en eneste handel i
vinterens transfervindue og truppen er
dermed intakt frem mod forårets strabadser.
Kan AB skifte ejere?
AB ledelsen Steen Kristensen skulle
angiveligt være mere end villig til
at lade AB skifte hænder. Lige nu
meldes ingen interesseret, men det
forventes at klubben skifter ejere i
løbet af 2020.
FCK fyrer Ståle Solbakken
En 4. plads efter 26 kampe var ikke godt
nok og Ståle Solbakken må efter 6 og et
halvt år forlade FCK. Rygter vil vide, at FCK
ser på AB-træner Morten Jensen som afløser,
men også Patrick Viera rygtes til Telia Parken.
3 Kommentarer:
Leffe
Skuffende!
AB'eren
Der er egentlig sagt hvad der skulle siges.
Vi smider selv muligheden væk. Hvis vi ikke
kommer op i gear, frygter jeg også vi skal
til at spille om nedrykning istedet for Europa.
Kloge-Ågge
Midterhold er vel den rette betegnelse på
os selvom mange har forskellige meninger.
Jeg tror på vi nok skal klare frisag, men så
skal vi virkelig til at kigge på, om den her
smalle 4-4-2 er vejen frem. Måske vi skal
ud og have fat i nogle kantspillere?
Superligaen efter 26 Runder
Logged
b0nb0n
Landsholdsspiller
Offline
Sv: #ABlog
«
Svar #72:
11 Sep 2017, 11:51 »
Øv! Sikke noget møg at du ikke kunne holde den efter den flotte start.
Håber du får gang i holdet, så du igen kan komme med i Europa!
Logged
Wolverhampton - Klubben i England
Gilly
Førsteholdsspiller
Offline
Sv: #ABlog
«
Svar #73:
13 Sep 2017, 13:38 »
Citat af: b0nb0n 11 Sep 2017, 11:51
Øv! Sikke noget møg at du ikke kunne holde den efter den flotte start.
Håber du får gang i holdet, så du igen kan komme med i Europa!
Det er desværre efterhånden blevet en normalitet i mine saves, at jeg hen over vinteren begynder at spille dårligt. Ingen skader, karantæner eller noget; Min taktik holder bare op med at virke efter 4-6 måneders tid.
I forhold til at komme i Europa, så var ambitionen egentlig bare at bevise at sidste sæson ikke var en enlig svale. Hvilket jeg synes er lykkedes meget godt, selvom det er ærgerligt "kun" at blive nummer 9, efter så god en start. Men målet er stadig kun at overleve i Superligaen, indtil jeg kan tjene nogle penge
Logged
Gilly
Førsteholdsspiller
Offline
Sv: #ABlog
«
Svar #74:
13 Sep 2017, 13:42 »
AB er klar til pokalfinale efter drama
28/04 2020 21:30 | Pokalturnering | Akademisk Boldklub
Af: Esben Lund
AB er klar til finalen i Pokalturneringen efter en dramatisk 3-2 sejr over Silkeborg. Svenske Jacob Hjelte blev helten, da han med to scoringer bidrog kraftigt til finalebilleten.
Der var lagt op til en gyser semifinale tirsdag d. 28 april, da Silkeborg gæstede Gladsaxe Stadion i pokalturneringens anden semifinale. Begge hold kom ind til semifinalen med 10 point i fire kampe i deres respektive nedrykningsgruppe, og havde begge inden opgøret sikret sig en plads i Playoff-kampene til Europa League. Der var lagt i kakkelovnen til en herrefight.
Spænding lod sig dog vente, idet AB satte sig tungt på 1. halvleg. De grønne havde vendt en dårlig afslutning på Superligaen til stærk fodbold i nedrykningsgruppen og lignede igen et hold der kunne spille med om Danmarks sidste plads i Europa League. Og sjællænderne skulle kun bruge 20 minutters dominans på at bringe sig i front. Jesper Nielsen sendte kuglen op i panden på Bjørn Meyer der headede den flot videre til en fri Jacob Hjelte, som let lagde bolden forbi Jakob Haugaard i Silkeborg-målet.
Samme Hjelte slog til bare halvandet minut efter. Han drev selv bolden frem på midten af banen, inden han via Hoevemarkers lagde bolden bredt til Frederik Bay. Den tidligere FCK-back tog bolden til sig, og lagde i samme bevægelse bolden ind i skoen på en fremadstormende Hjelte, der kanonerede AB på 2-0. Og da Tim Juul sparkede AB på 3-0 direkte på frisspark efter 28 minutters spil, lignede det en afklapsning til jyderne.
Men Thomas Thomasberg ville det anderledes. I pausen foretog han tre udskiftninger og ændrede til en 3-4-3. Og Emil Nielsen skulle bare bruge 9 minutter på at reducere første gang og ni minutter senere fordoblede han sin målscore og reducerede endnu engang. Morten Jensen svarede prompte med en defensiv indskiftning, men Silkeborg havde for alvor fået tag i kampen. Men trods spildominans formåede jyderne ikke at finde den forløsende udligning og AB kunne gå fra banen efter en uskøn 2. halvleg som vinder af Pokalturneringens semifinale.
I finalen venter Vejle, som AB har fået et særdeles godt kendskab til over de seneste måneder, med tre indbyrdes opgør. Vejle knuste i deres semifinale Superligaens nummer 6, OB, med en 3-0 sejr, og dermed venter altså en finale mellem nummer 1 og 2 fra Nedrykningsgruppe B.
LÆS OGSÅ:
Claus Nørgaard overtager i FCK
Den tidligere SønderjyskE træner, der
blev sendt på porten af de nye ejere er
blevet cheftræner for FCK. Nørgaard har
fået en 2-årig kontrakt.
Nedrykningsgruppern
e er afgjort
Trods to spillerunder endnu er
nedrykningsgruppern
e allerede afgjort.
Det bliver Randers, Amager, Esbjerg
og SønderjyskE der skal kæmpe om
ikke at rykke ud.
Kulturbærer med kontraktudløb
Både Tobias Thomsen, Rasmus Nielsen
og Ricky van Haaren har kontraktudløb efter
denne sæson. Det samme har den unge målmand
Daniel Jakobsen der ikke har fundet sit tidligere
niveau efter korsbåndsskaden.
5 Kommentarer:
Leffe
Så skal der spilles om titler! FEDT!
AB'eren
Fucking fedt! Men hold da op en dårlig indsats
i anden halvleg. Men hold da kæft hvor jeg
glæder mig. Vi får nok ikke en bedre mulighed
i mange år for at vinde en medalje, med Vejle
som finalemodstander. Vi kørte dem trods alt
over 3-0 for bare et par uger siden!
Poul to the F* Hansen
Det har jeg godt nok ventet længe på! Så er
det endelig tid til at spille om pokaler igen. Det
er lang tid siden. Og endnu mere overraskende
er vi vel favoritter mod Vejle? Holy Shit!
Vi får næppe en bedre mulighed for titler i
fremtiden, så lad os da slå til og tage en tur
i Europa igen, så Meyer, Hjelte, Stulac og co.
stadig vil blive i klubben!
Næsvis
Det bliver et brag i finalen. Ikke på grund af
størrelsen af holdene, men på grund af betydningen.
Det betyder jo alt for både AB-fans og Vejle-fans.
Kæft en kamp vi bliver vidne til!
Profeten
Det kan lige pludselig blive en ligeså vild
sæson som sidste år. Vi slår Silkeborg,
der velnok er det bedste hold i Gruppe A,
og vi har vist at vi er Gruppe B overlegen.
Om vi kan slå FCK, FCN eller AGF er dog
svært at spå om, alt efter hvem der bliver
3'er!
Logged
Sider:
1
...
3
4
[
5
]
6
7
...
12
Vælg et område:
-----------------------------
Football Manager 2024
-----------------------------
=> Omklædningsrummet
=> Blogs
=> Træningsbanen
=> Skadestuen
=> Klubsøgning og -erfaring
=> Spillersøgning og -erfaring
=> Challenges
-----------------------------
Football Manager 2023
-----------------------------
=> Omklædningsrummet
=> Challenges
=> Træningsbanen
=> Blogs
=> Skadestuen
=> Klubsøgning og -erfaring
=> Spillersøgning og -erfaring
-----------------------------
Football Manager 2022
-----------------------------
=> Omklædningsrummet
=> Blogs
=> Skadestuen
=> Klubsøgning og -erfaring
=> Spillersøgning og -erfaring
=> Træningsbanen
=> Challenges
-----------------------------
Football Manager 2021
-----------------------------
=> Omklædningsrummet
=> Blogs
=> Træningsbanen
=> Skadestuen
=> Klubsøgning og -erfaring
=> Spillersøgning og -erfaring
=> Challenges
=> Idéfabrikken
-----------------------------
Football Manager 2020
-----------------------------
=> Omklædningsrummet
=> Skadestuen
=> Træningsbanen
=> Klubsøgning og -erfaring
=> Spillersøgning og -erfaring
=> Blogs
=> Challenges
-----------------------------
Football Manager 2019
-----------------------------
=> Omklædningsrummet
=> Skadestuen
=> Træningsbanen
=> Klubsøgning og -erfaring
=> Spillersøgning og -erfaring
=> Blogs
=> Challenges
=> Idéfabrikken
-----------------------------
Football Manager 2018
-----------------------------
=> Omklædningrummet
=> Lower League Management
=> Skadestuen
=> Træningsbanen
=> Klubsøgning og -erfaring
=> Spillersøgning og -erfaring
=> Blogs
=> Challenges
===> November challenge
===> December challenge
===> Januar/februar challenge
===> Journey for the money
-----------------------------
Football Manager 2017
-----------------------------
=> Omklædningsrummet
=> Træningsbanen
===> Det taktiske panel
=> Spillersøgning og -erfaring
=> Klubsøgning og -erfaring
=> Skadestuen
=> Blogs
=> Månedens anbefaling
=> Lower League Management
=> Challenges
===> Europæisk Outsider
===> Galiciens helte
===> Genrejsningen af Østtyskland
===> Journey for the money
===> Mine FM17 saves
=> Designerfreaks
=> Idéfabrikken
-----------------------------
Football Manager 2016
-----------------------------
=> Omklædningsrummet
=> Træningsbanen
=> Spillersøgning og -erfaring
=> Klubsøgning og -erfaring
=> Skadestuen
=> Blogs
=> Månedens anbefaling
=> Lav din egen klub
=> Lower League Management
=> Idéfabrikken
=> Designerfreaks
=> Netcaféen
=> Challenges
-----------------------------
Football Manager 2015
-----------------------------
=> Omklædningsrummet
=> Træningsbanen
=> Spillersøgning og -erfaring
=> Klubsøgning og -erfaring
=> Lower League Management
=> TV-Stationen
=> Netcaféen
=> Challenges
=> Skadestuen
=> Blogs
=> Idéfabrikken
=> Designerfreaks
=> Månedens anbefaling
=> FmFreaks anbefaler
-----------------------------
Football Manager 2014
-----------------------------
=> Omklædningsrummet
=> Træningsbanen
=> Spillersøgning og -erfaring
=> Klubsøgning og -erfaring
=> Skadestuen
=> Netcaféen
=> Challenges
=> Lower League Management
=> TV-Stationen
=> Blogs
=> Idéfabrikken
=> Designerfreaks
=> Månedens Anbefaling
-----------------------------
Andre Managerspil
-----------------------------
=> Nostalgi
===> Blogs fra de ældre udgaver
===> FM2013
=====> Omklædningsrummet
=====> Træningsbanen
=====> Spillersøgning og -erfaring
=====> Klubsøgning og -erfaring
=====> Skadestuen
=====> Netcaféen
=====> Challenges
=====> Lower League Management
=====> TV-Stationen
=====> Blogs
=====> Idéfabrikken
=====> DesignerFreaks
=====> Månedens anbefaling
===> FM2012
=====> Omklædningsrummet
=====> Træningsbanen
=====> Spillersøgning og -erfaring
=====> Klubsøgning og -erfaring
=====> TV-stationen
=====> Skadestuen
=====> Lower League Management
=====> DesignerFreaks
=====> Netcaféen
=====> Blogs
=====> Idéfabrikken
=====> Månedens anbefaling
===> FM2011
=====> DesignerFreaks
=====> TV-stationen
=====> Annonceringer
=====> Idéfabrikken
=====> Omklædningsrummet
=====> Træningsbanen
=====> Spillersøgning og -erfaring
=====> Klubsøgning og -erfaring
=====> Skadestuen
=====> Lower League Management
=====> Netcaféen
=====> Blogs
===> FM2010
=====> Blogs FM2010
=====> Netcaféen FM2010
=====> Annonceringer FM2010
=====> Omklædningsrummet FM2010
=====> Træningsbanen FM2010
=====> Spillersøgning og -erfaring FM2010
=====> Klubsøgning og -erfaring FM2010
=====> Skadestuen FM2010
=====> Lower League Management FM2010
=====> Idéfabrikken FM2010
===> FM2009
=====> Idéfabrikken FM2009
=====> Træningsbanen FM2009
=====> Blogs FM2009
=====> Lower League Management FM2009
=====> DesignerFreaks FM2009
=====> Skadestuen FM2009
=====> Netcaféen FM09
=====> Omklædningsrummet FM2009
=====> Spillersøgning og -erfaring FM2009
=====> Klubsøgning og -erfaring FM2009
=> Pro Cycling Manager
=> Football Manager Live
===> Blogs
=> DesignerFreaks
=> Annonceringer FM2012
-----------------------------
Andet
-----------------------------
=> Fodbold
===> VM 2010
===> EM 2012
===> VM 2014
===> EM 2016
=> Baren
===> Cykling
===> Redskabsrummet
=> Børnehaven
-----------------------------
FmFreaks.dk
-----------------------------
=> Introduktionsforum
=> Mødelokalet
===> Måneds awards
=> FmFreaks Blogs Hall of Fame
=> Konkurrencer
===> Premier League Picks
===> Champions Freak
===> Supertipperen
===> FmFreaks Awards 2007
===> Nekrolog Konkurrence 2008
===> Digtkonkurrence
===> VM-Konkurrence
===> Fmfreaks Tour de France konkurrence
===> Nekrologkonkurrencen, 2010
===> Nekrologkonkurrencen, 2011
===> Månedens mål
===> FMF Fantasy League
===> EM Last Man Standing
===> DM i Football Manager 2013
===> Prediction Mastery
===> Blogkonkurrencer
=====> Blogkonkurrencen 2016
=====> Blogkonkurrencen 2015
=====> Blogkonkurrencen, 2014
=====> Blogkonkurrencen, 2013
=====> Blogkonkurrencen, 2012
=====> Blogkonkurrencen, 2009
=====> Blogkonkurrencen, 2011
=====> Blogkonkurrence FM2008
=====> Blogkonkurrencen 2017
=====> Blogkonkurrencen 2018
=====> Blogkonkurrencen 2019
=====> Blogkonkurrencen 2020
=====> Blogkonkurrencen 2021
=====> Blogkonkurrencen 2022
=====> Blogkonkurrencen 2023
=====> Blogkonkurrencen 2024
===> FmF Mesterskabet
===> FmFreaks årsawards 2013
===> VM Last man standing
===> FmFreaks' årsawards 2014
-----------------------------
Administrator forum
-----------------------------
=> test
This site is not endorsed by Sports Interactive or SEGA and is intended for entertainment purposes only.
« More Info »