L'héritage de mon grand-père

 

[Nodiem]

L'héritage de mon grand-père

Det stod aldrig i stjernerne at det skulle blive mig som fulgt i hans fodspor - alene det at bære hans navn er en stor ære.

Bogstavelig talt var jeg aldrig interesseret i fodbold, som barn var jeg engang i mellem tvunget med ind og se ham dirigere fra sidelinjen. Jeg husker at hade at sidde der og fryse bagdelen af, mens alle andre var meget betagede af hans bedrifter.

Alligevel er jeg gennem de seneste ti år blevet mærket af historierne, bedrifterne og af at høre hans fortællinger om og om igen. På en eller anden måde har jeg følt at der lå et pres på mig, for at føre navnet videre til større bedrifter, omend jeg ikke aner hvordan eller hvor...

Selvfølgelig har jeg ham at gå til for råd, men hvor starter man?, hvor slutter man? og hvordan gør man sig gældende i en verden hvor de stærkeste lever og de svageste blot forsøger at overleve.

[r19r]

Den start! Wow. Følger med, kan ik venter på at høre mere historie

[Broen13]

PÅ!!

[Dehli]

Jeg er med, men please skift skrifttypen.. Det hjælper ikke lige frem på læse venligheden.
Indholdet  er dog super!

[MaximTsigalko]

Enig mht skrifttypen.. Det gjorde lidt ondt.. Ellers spændene! :=)

[Broen13]

Jeg synes til gengæld det er ærgerligt, da det gav en god følelse af at det var "håndskrevet".

[Nodiem]

Jeg synes til gengæld det er ærgerligt, da det gav en god følelse af at det var "håndskrevet".

Det var lidt tanken bag, men hvis det er en hæmsko for læseren må det jo ofres


Er i øvrigt glade for i alle er med ! 

[AudereEstFacere]

Det handler jo om personlige præferencer.. Jeg var personligt kæmpe fan af skrifttypen, og synes det var super godt..

Btw. godt at se dig med en blog igen! Glæder mig til at følge med...

[Herlev]

Skriften var hård at læse, men synes det gav bloggen noget som var langt vigtigere !

Jeg er med

[Nodiem]

L'héritage de mon grand-père

Vi bevæger os gennem de gamle smalle gade, de små caféborde stor hist og her og stemningen i de sene franske aftentimer er høj. Rødvinen flyder endeløst fra støvede flasker og latterens ekko rammer som bølger ned igennem de smalle korridorer.

Det skal vise sig at i aften skal udvikle sig i en uventet retning - Én aften, tre personer, én samtale, en stribe af ord i den rigtige rækkefælge.

Vi dumper ind på en værtshus som lugten indikere har ligget her et par hundrede år, det skulle have været en stille aften kun os, uden interesserede blikke - et forsøg på at være lidt normale. Det lykkedes i cirka en halv flaske Bourgogne Côtes d'Auxerre før en lille mand forsigtigt kommer over. Han er en nydelig mand, omkring de 40-50 år, af statur er han spinkel som en bønnestage og på overlæben hygger en ensom slank regnorm sig.

Han præsentere sig selv som Mr. Perron og ønsker blot en autograf og lov til at byde på et glas.
Det er her min historie for alvor tager sin begyndelse - for som aftenen skrider frem, viser det sig at Mr. Perron har muligheden for at få mig ind i denne lukkede verden, men som han siger, bliver det ikke en dans på roser. Vi aftaler alle tre at mødes om to uger, på hans kontor.

Da Mr. Perron har forladt beværtningen smiler vi til hinanden, han siger "Maximillian, husk du kan altid komme til mig med spørgsmål, men en træner skal finde sin egen stil for at for alvor at slå sit navn fast i historiebøgerne".
Jeg tømmer flasken og vi bevæger os ud på gaden, og lader natten passere.

[Herlev]

Paris og Maximillian , er vi ude i noget med Zlantan ?

[22]

Red Star med Guy Roux' barnebarn i spidsen?

[Guldbrand]

Flot skrevet blog. Du er god til at skabe en god stemning i din tekst, hvilket er super fedt... Dog skal du virkelig overveje den skrifttype endnu engang. Den gør det bestemt ikke læsevenligt og hvis man hele tiden føler sig "forstyrret" i læsningen, så vil det have en negativ indvirkning på ens opfattelse af din blog..

Hvis jeg var dig, så vil jeg benytte den skrifttype i små afsnit - f.eks. hvis du inddrager et håndskrevet brev i din blog. Men som den generelle tekst, så skal du overveje at finde en tekst der er langt mere brugervenlig. Jeg forstår din begrundelsen bag skrifttypen, men det virker desværre bare ikke i praksis.   

[Nodiem]

L'héritage de mon grand-père

Da morgengryet kom og solen begyndte at sprede sin varme og vække resten af verden, var jeg for længst på farten. Godt 9 timer, havde jeg med tog fra Bourgogne til Bretagne, min bedstefar skulle efter planen havde været med, men sygdom forhindrede desværre hans rejse.
Jeg var egentlig klar til at aflyse turen, min bedstefar har været min styrke i de sidste to uger, og har lært mig meget omkring fodboldens verden. Alligevel fik han mig overtalt til selv at klare samtalen med Mr. Perron.

I de 9 timer i toget, så jeg mere af Frankrig end jeg nogensinde havde set før, selv Paris fik jeg for en kort stund æren af at se, da jeg skulle skifte tog og havde 2 timers ventetid - Det var lige præcis nok tid til at se det prægtige Stade de France, desværre til min store frustration kun udefra.

Da jeg endelig ankommer ved min destination, ser jeg Mr. Perron stå på perronen, klæde nydeligt, som en gangster fra en Al Capone film. Han letter på hatten og byder mig velkommen, og spørger om min bedstefar ikke er med - Jeg beklager, og forklarer ham situationen. Mr. Perron smiler kort lidt lurvet og udbryder så "Det var en skam, men på den anden side er det jo ikke ham der mangler jobbet".

Da vi kommer op fra banegården kigger jeg med det samme efter den bil som skal fragte os til klubbens lokaler - til min forbavselse går Mr. Perron tværs over gaden og hen til to parkerede cykler. Uden tøven følger jeg halsende efter over vejen, for at få fingrende i den anden cykel. Mr. Perron fortæller at han har frokostpause så det passede fint med at han kunne samle mig op, derudover ligger hovedkontoret blot 700 meter fra banegården.

Oppe på kontoret minder det mest af alt om Noir film fra 1970, ældre møbler fra krigens tid og et mahogni skrivebord som bestemt ikke er født til rummet det står i - på kaminsatsen står et pendul-ur som tilsyneladende går 7 minutter foran. Det er som en tidslomme, hvor intet har ændret sig i mange år - Mr. Perron har dog også siddet i sin nuværende stilling siden 1993.

Samtalen går og vi snakker løst og fast om klubben, mål, drømme og min bedstefars meriter - efter en times tid trækker Mr. Perron en seddel frem, og siger at hvis jeg ønsker at være manager i klubben, så er jobbet mit.
På trods af jeg vidste hvilken klub jeg ansøgte i, var jeg ikke klar over at lønnen ville være... ingenting... og at mine rettigheder som træner var lig nul.

Jeg bad Mr. Perron om to timer så jeg kunne konferere med min bedstefar, hvilket han indvilligede i - da jeg var ved at lukke døren bag mig, sagde Mr. Perron bestemt "Jeg håber du tager dette job - Maximillian Guy Roux, dit navn vil blive sunget fra tribunerne"

[Veststar]

Fed Blog indtil videre. Jeg glæder mig til at hører mere.