home forum contact
 
  Velkommen
Gæst
Søg
 
SENEST AKTIVE EMNER
Glemt din kode?
Registrer
Dato Forfatter Forum Emne
17 Mar 2024, 23:29 Fadbamsen Skadestuen ryger ud i online spil.
03 Mar 2024, 06:12 DeBuur Skadestuen Kan ikke vælge Liverpo...
23 Feb 2024, 20:56 ydersog Klubsøgnin... Manchester United
23 Feb 2024, 10:12 valverde4ever Pro Cyclin... Cycling Career - Kan d...
23 Feb 2024, 00:14 g00n Blogs Minimalistic 2020
19 Feb 2024, 14:02 rheya Omklædning... Home Grown spillere?
29 Jan 2024, 11:35 Mulle68 Nostalgi Patches CM 4
Antal Registrerede Brugere: 23282
  0 Brugere, 449 Gæster Online.

Indlæg: 1132681 over 31362 Emner
Nyeste Bruger: ArmaghRed92
FORUM
+  FmFreaks Forside
|-+  Forum: Football Manager 2017
| |-+  Kategori: Træningsbanen
| | |-+  T1 - en tilfældig FM-managers taktik
0 Brugere og 1 Gæst læser i øjeblikket dette emne.
Sider: [1] Udprint
Forfatter Emne: T1 - en tilfældig FM-managers taktik  (Læst 2591 gange)
22
Landsholdsspiller
******

Offline Offline


 
T1 - en tilfældig FM-managers taktik
« : 01 Nov 2016, 16:11 »

I håb om at kunne hjælpe de der måtte have brug for det, og på opfordring, vil jeg her løfte sløret for mine lidet kvalificerede men alligevel succesfulde taktiske dispositioner i FM17.  Peace

Dette er (sandsynligvis) ingen vidundertaktik! Men jeg har spillet næsten udelukkende med den siden et par måneder efter udgivelsen af FM16, og det er der en grund til: Det er den måde jeg synes fodbold skal spilles, og spilles flottest, og så virker det for mig.

T1 står for taktik 1. Det er den første (og eneste) taktik jeg har lavet i FM17.

Jeg kan godt lide højt tempo og effektivitet, og selvom jeg i reglen spiller med 'kontra' mentaliteten, så overlader vi bestemt ikke spillet til modstanderen. Derimod er 'kontra' en glimrende måde at balancere den risiko det unægteligt er at spille med en høj forsvarslinje og et højt pres.

Det sagt, så er det ingen betondefensiv du får med denne taktik, tværtimod så stiller jeg mig ofte (det får spillerne dog ikke at vide hehe) tilfreds når bare vi scorer mere end modstanderen.



Det resterende af tråden vil hovedsageligt være screenshots, og måske et par uddybninger. Jeg vil dog ikke uploade selve filen, da jeg i udgangspunktet tror at det at kopiere sætter flere tanker i gang hos de der måtte have lyst til at give den et skud, end hvis man bare downloader. Desuden er du nød til at læse det meste af hvad jeg har skrevet for at få det til at fungere muahaha  Djævel




Opstilling og instrukser:

Jeg stiller op i en 4-2-3-1-opstilling, og den afviger jeg sjældent fra. I svære kampe hvor rummet mellem forsvar og midtbane vurderes som et område der skal passes ekstra på, fx mod bedre hold der spiller gennem midten, kan den boldvindende midtbanespiller rykkes ned mellem netop forsvar og midtbane. Ideelt set i venstre side, mens DLP'en holdes i højre.



Instrukserne er mange, men frygt ej! Den fungere som minimum på niveauet i den næstbedste franske liga. Det svarer vel til den nedre halvdel af Championship. På lavere niveau kan 'spil op fra forsvar' og 'arbejd bolden ind i feltet' fjernes.

Jeg spiller bredt ('ret bred') fordi det giver mening at gøre banen så stor som muligt når vi samtidig prøver at søge huller med dybe bolde. Forsvarslinjen skubbes lidt op da det fordrer et højt pres, og samtidig gør hullet mellem forsvar og midtbane mindre - en nødvendighed når man ikke placerer en spiller i det rum har jeg erfaret. Igen for at øge presset og mindske modstanderens tid til at tænke, prøver vi at afskærme målmandens mulighed for at spille kort. Det samme gælder 'marker tættere'.

Jeg har set mange der også spiller med 'spil aggressivt' i taktikker med et højt pres, men jeg synes slet ikke det er risikoen værd for den smule ekstra pres på modstanderen det måtte bringe: Dels giver det flere kort, og dels sælger det holdet fuldstændig hvis man misser sin glidende tackling. Det tager åbenlyst længere tid at fortsætte sit pres hvis man først skal rejse sig op inden man fortsætter det. Derudover så er det helt centralt for balancen på holdet at midtbane og forsvar IKKE presser for meget. Det samme gør sig gældende her - hvem husker ikke youtubevideoen med 2 forsvarsspillere der simultant går i glidende og bliver snydt af en skudfinte... Puha...

Eftersom vi ikke spiller 'kick and rush', men meget gerne ser hurtige dybdeløb, og flest muligt rushes, så har jeg valgt kombinationen af 'spil op fra forsvar', 'aflever i dybden' og 'kortere afleveringer'.

'Spil op fra forsvar' sikrer at det ikke sker helt hovedløst. Hurtige afleveringer frem i banen til en mulighed for et dybdeløb opstår. Korte afleveringer igen for at undgå kick and rush - og lange afleveringer kræver desuden også en vis teknisk kunnen. Det gør korte afleveringer i et højt tempo i øvrigt også.

Ingen grund til at varme bolden. Den skal bare i nettet. Og heller ikke grund til at give spillerne kreativ frihed, de skulle gerne gøre som der bliver sagt uden så meget pjat. Men det sagt så skal de heller ikke begrænses, for individuelle præstationer kan bestemt være afgørende. Derudover har jeg valgt at arbejde bolden ind i felten, igen netop for at undgå for meget kick and rush og tilfældige skud og indlæg.

Engang troede jeg at det ville sænke tempoet at vælge 'udfordr forsvarsspillere', men tværtimod så fordrer det også direkte spil mod modstanderens mål, og fløje er åbenbart super OP, mine afdribler i hvert fald det meste.


Individuelle spillerinstrukser, spillerroller og spillertyper:

Individuelle spillerinstrukser er der få af, men der er til gengæld helt afgørende. Jeg sætter de forreste 4 til 'pres mere' og 'skyd mindre', og den dybdeliggende playmaker sættes også til 'pres mere'. Det er ikke muligt at sætte flere spillere til denne instruks da de resterende spillere ville sælge holdets organisation med en fejlslagen tackling. 'Skyd mindre' igen fordi bolden skal hurtigt, men alligevel kontrolleret i nettet. Vi spiller ikke kick and rush!!!!!!  ticked off


Spillerrollerne kan ses ovenfor eller på følgende link: https://gyazo.com/d23718d3b9208b91c12be6838e170cd1

I modsætning til FM16 har jeg helt undladt at ændre på forsvaret. Eventuelt kan backen i samme side som den invendige angriber sættes til support, og den nærmeste CB til 'opbakker', så han kan gøre lidt op for offensive raids fra backen. Hvis du sætter backen til support, så husk at sætte ham til 'skyd mindre' så han ikke laller for meget og tror han er noget.

Den boldvindende midtbanespiller er din bedste ven. Han har praktisk talt samme funktion som en defensiv midtbanespiller, men med mulighed for et bidrag i det opbyggende spil i ny og næ. Derudover muliggør rollen også at spille med 'DLP', da de ikke spiller i de samme rum. DLP'en er også en dejlig fætter: Hans opgave er at finde hullerne for hans offensive medspillere, mens han samtidig har defensiven for øje, og ikke kommer for langt frem. Det muliggør igen at have endnu en kreatør liggende længere fremme.

Den fremskudte playmaker skal selvfølgelig også finde rum for medspillere, men med angrebspligt, tager han også selv initiativ og søger mod mål. Det sammen med den indvendige på kanten gør også at den enlige angriber på toppen ikke bliver alt for enlig. Holdinstruksen 'ret bred' hjælper også til at den indvendige ikke søger alt for meget ind i banen.

Højrefløjen spiller 'wing' med støttepligt, dels for at skabe lidt forskellighed i vores måde at angribe, men mest af alt fordi der ikke er plads til endnu en spiller midt i banen, så han er nød til at holde sig på kanten.

Af spillertyper er der nogle vigtige og mindre vigtige egenskaber. Hurtighed er klart den vigtigste egenskab for at kunne udnytte taktikken, men det må ikke sætte den tekniske kunnen over styr. Dennis Rommedahl v2 er ikke velkommen.
Derudover er den fremskudte playmaker faktisk ikke specielt vigtig for holdet, så ingen grund til at sprænge banken for ham: En angriber der er hurtig og kan spille FA, og et par gode centrale midtbanespillere er derimod helt centralt.


Andet:

Det kan anbefales at lave en taktik der er en nøjagtig kopi, udover følgende ændringer:

Mentalitet: Defensiv
Holdstruktur: Frit
Defensiv linje: Normal
 - og BEM trukket ned på den defensive

Jeg spiller aldrig med dem som udgangspunkt, men det er de ændringer jeg bruger mest i løbet af kampene.



Ligastilling: https://gyazo.com/80ba7c8683befa9ca641f523858ce1d7

Kampe: https://gyazo.com/121bc436b8e9253f1d84346535ae24ea

Det var hvad jeg orkede lige nu... Mere følger måske!
« Seneste Redigering: 01 Nov 2016, 16:27 af 22 » Logged

Svart Svane
Gæst
 
Sv: T1 - en tilfældig FM-managers taktik
« Svar #1: 01 Nov 2016, 16:32 »

Dejlig gennemført med den medfølgende tekst. Jeg gør ikke selv brug af andres taktikker, men altid rart at høre en andens tilgang for at få noget inspiration.
Logged

22
Landsholdsspiller
******

Offline Offline


 
Sv: T1 - en tilfældig FM-managers taktik
« Svar #2: 01 Nov 2016, 17:52 »

Takker, jeg er glad for at kunne inspirere!

Retfærdigvis skal det dog lige tilføjes at vi lige er blevet udklasseret totalt på udebane mod PSG. 4-0, og ikke et ben til jorden, men det er sgu også lidt op ad bakke med 3 kampe på 6 dage!! -_-
Logged

Fresse94
Landsholdsspiller
******

Offline Offline


 
Sv: T1 - en tilfældig FM-managers taktik
« Svar #3: 01 Nov 2016, 19:21 »

Fungerer din FP(A) godt? Specielt med mål? Synes aldrig rigtigt at jeg kan få min offensive midt til at score nok mål, hvorfor jeg stort set altid falder tilbage til enten 4-4-2 eller 4-1-2-3 DM Bred.
Logged

22
Landsholdsspiller
******

Offline Offline


 
Sv: T1 - en tilfældig FM-managers taktik
« Svar #4: 01 Nov 2016, 19:49 »

Han fungerer godt på den måde at alle andre gør det godt, men det er sjældent ham der løber med overskrifterne! Jeg er dog overbevist om at der er en kausalitet mellem dét og at det ofte er den offensive position jeg er dårligst besat på.

Jeg er dog alligevel tilbøjelig til at sige at han fungerer meget godt. Forstået på den måde at jeg ikke kan få det til at fungere hvis jeg rykker rundt på ham eller skifter rollen, og jeg har rimelig med succes på trods af at have svært ved at få gode bedømmelser på positionen Peace

Det er dog erfaringer hovedsageligt fra FM16. I FM17 har jeg kun spillet med Angers, og der er OM min klart dårligst besatte position, så det er svært at udlede noget endnu Cool

Har både forsøgt at rykke ham i angrebet - der synes jeg han bliver fanget for langt fremme for ofte - og ved at vende trekanten om, men jeg har ikke kunne få en defensiv midt til IKKE at bremse mit spil. Det ender ofte noget nær den hetz William Kvist var udsat for i en periode...
Logged

Fresse94
Landsholdsspiller
******

Offline Offline


 
Sv: T1 - en tilfældig FM-managers taktik
« Svar #5: 01 Nov 2016, 20:17 »

Det er bare når man som United har en som Mata, og bare overhovedet ikke kan få ham til at levere assist og kasser, så bliver man frustreret. Når man så starter op med et andet hold, og så ser ham spille som den offensive midt, hvor han både bomber og leverer assist så bliver man endnu mere frustreret.
Logged

22
Landsholdsspiller
******

Offline Offline


 
Sv: T1 - en tilfældig FM-managers taktik
« Svar #6: 01 Nov 2016, 20:28 »

Hvordan instruerer du spillerne omkring ham? - Og hvilke roller har de? Jeg antager at du har spillet Mata selv som FP(A)
Logged

Sider: [1] Udprint 
 



This site is not endorsed by Sports Interactive or SEGA and is intended for entertainment purposes only. « More Info »
©2005-2018, FmFreaks.dk
                                         Forum Powered by SMF 1.0.5 · SMF ©2001-2010