#Prologue - Redemption

 

[Grün]

PROLOGUEPART1

Da jeg satte mig ind i stuen og åbnede min øl, var jeg egentligt bare klar på at tænde min computer og lade mig selv glide ind i min egen lille verden. Jeg kiggede mig om i min meget beskedne stue, på væggene hang der en masse billeder af mig selv, hvis man ikke vidste bedre ville man nok tro, at man var trådt ind i hovedet på en af verdens mest narcissistiske personer, som ikke kunne få hovedet ud af røven på sig selv, og jeg ville nok sige at det argument sagtens kunne fremstilles som værende tilfældet. På trods af min relativt korte karriere vil nogen folk mene at jeg nåede at være med blandt de bedste, men virkeligheden var en anden. Når jeg gik igennem byens gader var der ingen der genkendte mig, jeg var et spøgelse, jeg boede i en lille forfalden lejlighed, hvor der ikke var ret meget andet end min stue som var dekoreret på sådan en facon, at jeg aldrig skulle glemme at hade mig selv for at have ødelagt mit liv og taget alle mine muligheder fra mig. Den slags sløseri er ikke acceptabelt og jeg skulle være den første til at slå mig selv ned, hvis jeg i et kort øjebliks søgen efter medlidenhed skulle prøve at skubbe skylden hen på andre end den elendige person som jeg var.

[Grün]

PROLOGUEPART2


”Tak for i dag” lød det fra den selvfede idiot som de havde sat på dagens time, ”glem ikke at det her var sidste time inden jeres eksamen”. Den forbande eksamen, jeg så vitterligt ikke frem til den. Jeg ved ikke i hvilken fordrukken drøm jeg fik tilmeldt mig det her forbandede trænerkursus, som jeg egentligt ikke kunne bruge til en skid, eller jeg havde i hvert fald ikke nogen planer om det, for hvor fanden skulle jeg finde et job, hvor en trænerlicens skulle være brugbar. Jeg havde i hvert fald aldrig nogensinde set mig selv som værende noget pragteksempel for andre mennesker, skulle jeg stå og råbe af små ivrige lorteunger og fortælle dem at der er langt sikrere jobs i verdenen end at være professionel fodbold, skulle jeg invitere dem hjem til frokost i mit lille elendige frimærke af en have og vise dem bagsiden af medaljen, når man bliver glemt og forladt fordi det næste unge talent i rækken er større, stærkere og flottere forsidemateriale end du selv er? Svaret på det yderst interessante spørgsmål havde jeg ikke, og mere lagde jeg egentligt ikke i det mens jeg skred ned af den ekstremt upersonlige gade, som kun var oplyst af en skraldet gadelampe, som lagde lys på min skrammelkasse af en bil. Jeg tænkte ofte over hvorfor at jeg ikke har en købt en ny en for længst, pengene havde jeg jo som sådan. Der var noget specielt over den, den skilte sig ikke ud af mængden på en positiv måde, det var den type bil som de forbandede hipsterfotografer synes var med til at holde liv i den gamle ånd som de unge nu til dags beskrev som at noget var retro, i min optik kunne retro ligeså godt betyde at noget var elendigt. 

[Grün]

PROLOGUEPART3

Jeg bestod prøven og stod nu med en den højeste trænerlicens indenfor fodboldverden. Hvad jeg skulle bruge den til vidste jeg ikke helt. Alt jeg vidste var, at jeg i hvert fald ikke skulle træne på noget andet det absolut højeste niveau, hvis jeg endte med at sætte mig i et trænersæde. Efter jeg var færdig med mit kursus i juni, var der ikke andet for end at vente og se hvad der ville dukke op af muligheder. Nogen aftenener ville jeg bare sidde derhjemme i min sofa og kigge diverse jobmuligheder igennem, men der var ikke rigtigt noget som jeg synes var godt nok til mig, jeg var jo tidligere topspiller, jeg skulle fandme ikke rende rundt i en eller gudsforladt klub i Sverige eller et sted i Østeuropa.  Bare vent et par måneder og så skal tilbuddet nok komme, de store europæiske klubber er jo ikke engang gået i gang med sæsonen endnu, så jeg tog et smut på ferie i et par måneder og ventede på at den rigtige mulighed ville dukke op på markedet. Der var dukket nogen muligheder op i England men de var begge i The Championship, et par uger efter skete der dog noget spændende et sted på den franske sydkyst.

[Grün]

PROLOGUEPART4

Jeg gik stille ned gennem en meget intetsigende gade. Gaden var forladt og havde ingen reel signatur, det her var ikke en af de der fancy cafégader eller en gade fyldt med modeforretninger som prøvede på at tvinge nyt tøj ned i kæften på dig og mens de tømmer din pung. På trods af at vi efterhånden var trådt ind i november måned var denne aften ikke en hvor man frøs ihjel. Jeg kunne sagtens vænne mig til det her, tænkte jeg mens jeg fortsatte ned ad gaden. Efter et par minutters målrettet gang fandt jeg endelig frem til mit mål som var et lejlighedsbyggeri, hvori klubben havde stillet en midlertidig lejlighed til rådighed indtil jeg fandt noget bedre at bo i. Da jeg kom ind ad døren og satte mig ned i noget der allermest mindede om den billigste sofa i IKEA’s katalog, slog det mig, hvor hurtigt det egentligt var gået med alt det her. For et par uger siden gik jeg bare rundt og hyggede mig i det kolde England som jeg emigreret til i en ganske ung alder fra Danmark. I England fik jeg mig en ganske fin karriere, og nåede toogtyve landskampe før en grusom skade satte en stopper for min karriere, en skade jeg kunne have undgået hvis jeg passede bedre på mig selv. Nu var tiden kommet til at jeg som en latterlig form for fugl Fønix skulle genopstå fra ilden, jeg skulle redde Olympique Marseille fra det totale kollaps.

[Bubbles]

God læsning indtil videre 

En gammel stor klub er altid interessant 

[Grün]

Takker Bubbles! Næste update skulle meget gerne indeholde noget FM.

[LucasLeiva]

Spændende... Og tror faktisk at jeg har gættet hvilken manager du bruger

[Grün]

Manageren er rent faktisk bare baseret på den profil jeg har lavet inde i spillet. Men jeg vil da med glæde høre dit bud.

[LucasLeiva]

Manageren er rent faktisk bare baseret på den profil jeg har lavet inde i spillet. Men jeg vil da med glæde høre dit bud.

Haha nå.. Det passede ellers sådan ok med Peter Løvenkrands med 22 landskampe, og at han havde boet i England!

[Grün]

Impornerende fundet frem til alligevel, også selvom det ikke var sagen