home forum contact
 
  Velkommen
Gæst
Søg
 
SENEST AKTIVE EMNER
Glemt din kode?
Registrer
Dato Forfatter Forum Emne
17 Mar 2024, 23:29 Fadbamsen Skadestuen ryger ud i online spil.
03 Mar 2024, 06:12 DeBuur Skadestuen Kan ikke vælge Liverpo...
23 Feb 2024, 20:56 ydersog Klubsøgnin... Manchester United
23 Feb 2024, 10:12 valverde4ever Pro Cyclin... Cycling Career - Kan d...
23 Feb 2024, 00:14 g00n Blogs Minimalistic 2020
19 Feb 2024, 14:02 rheya Omklædning... Home Grown spillere?
29 Jan 2024, 11:35 Mulle68 Nostalgi Patches CM 4
Antal Registrerede Brugere: 23282
  0 Brugere, 429 Gæster Online.

Indlæg: 1132681 over 31362 Emner
Nyeste Bruger: ArmaghRed92
FORUM
+  FmFreaks Forside
|-+  Forum: FmFreaks.dk
| |-+  Konkurrencer
| | |-+  Blogkonkurrencer
| | | |-+  Kategori: Blogkonkurrencen 2016
| | | | |-+  37| Les Monégasques
0 Brugere og 1 Gæst læser i øjeblikket dette emne.
Sider: 1 2 [3] 4 5 Udprint
Forfatter Emne: 37| Les Monégasques  (Læst 21722 gange)
QuesT
Reserveholdsspiller
****

Offline Offline

 
Sv: 17| Les Monégasques
« Svar #30: 14 Apr 2016, 13:59 »

Shit det er godt! Jeg havde helt glemt, hvor meget jeg savnede dine blogs her på siden! Opstemt

Jeg kan kun støtte op om det du siger.

Det er dejligt godt skrevet.

Kan godt lide det Smiley
Logged

Møller
Reserveholdsspiller
****

Offline Offline


 
Sv: 17| Les Monégasques
« Svar #31: 14 Apr 2016, 17:06 »

Shit det er godt! Jeg havde helt glemt, hvor meget jeg savnede dine blogs her på siden! Opstemt

Jeg kan kun støtte op om det du siger.

Det er dejligt godt skrevet.

Kan godt lide det Smiley

Hej begge,

Fedt med lidt respons også :-) Og når den er så god som tilfældet er det blot endnu bedre. Tusind tak!
Logged

Møller
Reserveholdsspiller
****

Offline Offline


 
Sv: 17| Les Monégasques
« Svar #32: 14 Apr 2016, 18:42 »



asmonaco.com 26.07.16 14:12:33
Pressemøde i Monaco

Der var indkaldt til pressemøde på Stade Louis II. AS Monaco ville for første gang i dette transfervindue åbne op for nyheder fra klubben. Rygterne omkring spillersalg havde været enorme siden vinduet startede. Nu er der blot fire dage til sæsonen starter i Tropée de Champs mod Marseille.

Forberedelserne til den nye sæson er i fuld gang i samtlige klubber i hele Europa i øjeblikket. Der er store handler over alt blandt de store klubber, lidt overraskende har vi indtil i dag ikke hørt eller set meget til de franske mestre AS Monaco. Da der så endelig i går blev indkaldt til pressemøde, ventede den franske presse i spænding på hvad der var los hos Garcia og Monaco.

Rygterne gik hurtigt omkring både salg og indkøb af nye spillere. Blandt andet er stjernerne Lemar, Silva og Cavaleiro alle rygtet til alverdens store europæiske klubber, indtil videre har Monaco afværget stormen. Dagens pressemøde handlede heller ikke om salg af disse tre spillere, det kan vi allerede nu godt afsløre, dog havde alle tre en hvis del af mødets handling.

Sportsdirektør Vadim Vasilyev, Rudi Garcia og de tre stortalenter var alle at finde på pressemødet. Dette skabte så absolut stor forvirring og interesse for den velmødte presse. Det som Vasilyev og Garcia stolte kunne afsløre var dog ikke salg af nogle af spillerne. Istedet har alle tre skrevet under med AS Monaco på nye kontrakter. Fuld fortjent og måske også lidt overraskende, at det ligner at Monaco kan holde alle tre i stalden.

Derudover kunne Vasilyev også annoncere to salg. Begge indlysende og forventelige, i og med spilletiden ikke var blevet til nok i den forgangne sæson. Guido Carrillo rykker efter blot én sæson i Monaco atter teltpælene op og er rykket til de engelske oprykkere fra QPR, mens også Vágner Love er rykket videre, han dog til ligakonkurrenterne fra Rennes. Begge angribere var i sidste sæson blevet overhalet af Loïc Rémy og med hjemkomsten af Falcao var chancerne for spilletid blevet endnu lavere.

Det sidste emne på pressemødet var, endelig, præsentation af ny spiller. En spiller som i sidste sæson spillede for spanske Atlético Madrid. Hos de spanske sølvvindere scorede han i sidste sæson 14 mål i 34 kampe, dette var ikke nok til at en ny kontrakt kom på tale. Fernando Torres blev for godt en måned siden fritstillet af Atlético Madrid. Nu kan den spanske topangriber altså endelig komme på græs igen, og den 32-årige stjerne er glad for at komme til Frankrig: "Monaco beviste i den forgangne sæson, at der er en plan med projektet. Jeg var personligt vildt imponeret over den måde holdet rolig og elegant hentede både Ligue 1 og Europa League titlerne til klubben. Jeg ser frem til at komme på græs igen, og så ser jeg endnu mere frem til igen at spille Champions League. Jeg vil gøre alt for at gøre Monacos tilhængere glade og stolte over min tid i klubben." sagde Torres til pressemødet.

Hvad der nu skal ske i AS Monaco er uvis. Klubben står nu med tre klasseangribere til blot én angriberplads. Flere medier rapporterer allerede om en mulig Falcao exit, da klubben eftersigende ikke ønsker at betale den columbianske spillers ekstreme løn.
Logged

Møller
Reserveholdsspiller
****

Offline Offline


 
Sv: 18| Les Monégasques
« Svar #33: 14 Apr 2016, 22:52 »


asmonaco.com 30.07.16 21:56:57
Mestrene fortsætter og vinder sæsonens første titel

Den nye sæson er over os. Her til aften mødtes pokalvinderne fra Marseille og de forsvarende franske Ligue 1 mestre fra AS Monaco på MMArena i Le Mans. Monaco havde blandt andre Falcao tilbage i truppen, mens der også var potentiel debut til spanske Fernando Torres.

Dagens startopstilling fra Rudi Garcia og Monaco var meget ramt af de landskampe der spilles i øjeblikket. Både nytilkomne Rulli var med det argentinske landshold, sidste sæsons store oplevelser Fabinho, Silva og Cavaleiro var også med hhv. de brasilianske og portugisiske landshold. Det gav en del udfordringer for Garcia, men han fik strikket følgende startellever sammen:

Subasic - Raggi, Jemerson, Diallo, Echiejile - Toulalan, Moutinho, Ben Arfa, Lemar, Mbappé - Falcao. Bænk: Tropeano, N'Doram, Dirar, Rémy, Beneddine, Traoré, Torres.

Dagens kamp kunne potentielt give Rudi Garcia sin fjerde titel ud af fem mulige i sin korte tid i AS Monaco. Det var også hans mandskab der kom bedst fra start. Efter blot syv minutters spil ender en klump bold i feltet hos den columbianske stjerneangriber Falcao, som ikke tøver og scorede sit første mål for Monaco siden han er kommet tilbage fra to lejeophold i England, blot syv minutter i sin comeback kamp skulle han bruge.

Monacos defensiv er fortsat hårdt ramt efter dette transfervindue. Ud er gået de to portugisere, Ricardo Carvalho, hvis kontrakt ikke blev forlænget, samt Coentrão, hvis lejeaftale udløb efter sidste sæson. Det samt landskampe gjorde, at de forsvarende mestre i dag stillede med en næsten helt ny konstellation. Efter bare tre minutter i front kunne netop dette tydeligt ses, da Marseille let udlignede til 1-1 ved Alessandrini, efter Monacos venstre side var åben som en motorvej.

Kort før pausen var den unge debutant Mbappé tæt på at bringe Monaco i front igen, da Falcao flot fandt den unge kantspiller i en gunstig position i feltet. Desværre for Monaco og Mbappé klarede Mandanda afslutningen og gav et hjørnespark. Bare 30 sekunder inde i anden halvleg var det så Marseilles chance til at komme foran, helt igennem fantastisk målmandspil fra Subasic var det eneste der holdte Marseille fra at komme i front. En triple chance brændt af Marseilles offensiv.

En sløj anden halvleg fik endelig lidt liv igen, efter 79 minutters spil blev Mbappé fældet i venstre side, frispark til mestrene fra Monaco. Thomas Lemar tog sig af dette, og med et flot placeret indlæg fandt han bag forsvarslinjen veteran Andrea Raggi. Dagens vikar på højrebacken gjorde det flot og sikkert til 2-1 for Monaco.

Det blev aldrig til en Fernando Torres debut, han blev sparret i dagens opgør og må vente til et senere tidspunkt for sin debut. Monaco holder føringen til slut og vinder sæsonens første trofæ, samt Garcias fjerde!
« Seneste Redigering: 15 Apr 2016, 22:47 af Møller » Logged

Gungner
Gæst
 
Sv: 19| Les Monégasques
« Svar #34: 14 Apr 2016, 23:13 »

Stadig en rigtig flot blog.
Du springer dog lidt mellem nutid og datid i dine updates, hvilket du måske bør kigge lidt på.
Ellers er det en fantastisk dejlig blog. Keep it up Smiley
Logged

Møller
Reserveholdsspiller
****

Offline Offline


 
Sv: 19| Les Monégasques
« Svar #35: 14 Apr 2016, 23:55 »


asmonaco.com 09.08.16 22:03:14
Gigantisk overraskelse i Trondheim

Det var Lerkendal og Trondheim i Norge, som dannede rammerne om årets europæiske Super Cup finale. En kamp mellem de tyske mestre fra FC Bayern og de franske mestre fra AS Monaco. Et opgør, som på papiret lignede en sikker tysk sejr.

Rudi Garcia måtte stadig til aftenens kamp se bort fra Fabinho, Cavaleiro, Silva og Rulli, som alle var landsholdsaktuelle for deres respektive lande. Derudover pådrog holdets anden keeper Danijel Subasic sig en forstrakt lysken i ugen op til aftenens opgør. Modsat måtte FC Bayern også undvære Højbjerg, Müller, Kimmich og Barbosa, som også var landsholdsaktuelle, mens Arjen Robben fortsat var ude med sin skadede akillessene.

Med disse undtagelser så startopstillingerne således ud:

AS MONACO: Mifsud - Raggi, Jemerson, Diallo, Echiejile - Toulalan, Moutinho, Ben Arfa, Lemar, Mbappé - Falcao. Bænk: Tropeano, Bakayoko, Carroll, Traoré, Torres, Rémy, Beneddine.

FC BAYERN: Neuer - Benatia, Alonso, Boateng, Bernat - Lahm, Thiago, Vidal, Götze, Berardi - Lewandowski. Bænk: Alaba, Didavi, Coman, Dragowski, Rafael, Costa, Badstuber.

Den bare atten årige debutant i det franske mål, Emmanuel Mifsud, fik en hård velkomst fra Bayern. Utallige muligheder gik lige forbi mål eller blev blokeret inden den unge målmand. Heldigvis for ham og Monaco var det franskmændene der kom først foran efter blot 21 minutters spil. En anden ung franskmand, Kylian Mbappé, sparkede flot bolden ind fra distancen til en overraskende føring til Monaco.

Blot 8 minutter senere kom Bayern atter igennem, denne gang gik den ikke længere for Monaco, og Arturo Vidal kunne let placere Mifsud, som desværre ikke så alt for godt ud i Monaco målet. Anden halvleg bølgede frem og tilbage, men endte målløst. Monaco var tættest på med bare 3 minutter igen, hvor indskiftede Rémy og Falcao kom igennem. Columbianerens afslutning blev dog på fantastisk vis parreret til hjørne af Manuel Neuer.

Med 1-1 resultatet skulle årets Super Cup ud i forlænget spilletid. Første halvleg af den forlængede spilletid stod Bayern helt og aldeles på. Ganske fortjent kom tyskerne også foran efter 105+1 minutters spil. Robert Lewandowski dukkede pludselig op i feltet, efter en kikset afslutning fra Didavi. Polakken opsnappede elegant bolden og placerede en chanceløs Mifsud. Det satte gang i det taktiske arbejde på den franske bænk. Ind kom Fernando Torres til sin debut, og de franske mestre gik over til at spille med to angribere. Efter 114 minutters spil bar et tungt fransk pres endelig frugt, da netop Torres slog bolden ind i feltet fra en dyb position, Falcao dukkede op blandt et utal af Bayern spillere - intet kunne de gøre ved columbianeren, som sendte Monacos fans i den syvende himmel med det udlignende 2-2 mål.

I straffesparkskonkur rencen kan det meget vel være at Falcao også scorede det afgørende mål. Men én herre bør få kredit for sin indsats i en så nervepirrende og vigtig straffesparkskonkur rence. Unge Emmanuel Mifsud reddede både Alonso og Lewandowskis straffesparks forsøg, og satte fundamentet for den senere triumf. Med dette grundlag kunne de udvalgte skytter med deres fire ud af fem fuldtræffere sende det europæiske Super Cup trofæ til Monaco og Frankrig. Fantastisk comeback, fantastisk indsats og lignende fantastiske ord om dette resultat!

« Seneste Redigering: 15 Apr 2016, 22:44 af Møller » Logged

Møller
Reserveholdsspiller
****

Offline Offline


 
Sv: 19| Les Monégasques
« Svar #36: 15 Apr 2016, 21:06 »

Stadig en rigtig flot blog.
Du springer dog lidt mellem nutid og datid i dine updates, hvilket du måske bør kigge lidt på.
Ellers er det en fantastisk dejlig blog. Keep it up Smiley

Tak for det Gungner, det vil jeg tage et kig på. Det kan snildt være jeg har været lidt for hurtig..
Logged

Møller
Reserveholdsspiller
****

Offline Offline


 
Sv: 20| Les Monégasques
« Svar #37: 16 Apr 2016, 13:51 »


asmonaco.com 07.09.16 13:07:24
Engelsk modstand i Champions League for Monaco

Endelige går igen blandt mange fodboldfans i øjeblikket. Europas største turneringer er atter igang. Den franske Ligue 1 er ingen undtagelse, derudover er også puljerne til Champions League udtrukket.

Alt i mens der arbejdes på livet løs hos sportsdirektør Vasilyev, er forberedelserne til den nye sæson afsluttet, og sæsonen er atter igang i Frankrig. AS Monacos fans kæmper i øjeblikket med, at få armene ned over den effekt Rudi Garcia har medført klubben og holdet siden sin ankomst sidste sommer. På lige over tretten måneder har den franske træner hentet klubben hele fem pokaler, taget i betragtning, at inden han kom til, var det femten år siden klubben sidst havde vundet den franske Ligue 1, så må man formode pokalerne falder på et tørt sted.

Nok snak om fortiden, Monaco er kommet igang med den nye sæson af Ligue 1. Transfervinduet er lukket og så er klubben også blevet trukket i denne sæsons Champions League Gruppespilsfase.

I den hjemlige liga har Monaco lagt fra land med syv point på tre kampe. Bestemt godkendt resultatmæssigt, når eneste pointtab faldt ude mod sidste sæsons bronzevindere fra Lyon. Ellers er det spillemæssige stadig haltende og de sidste seks point er hentet på to 1-0 sejre over hhv. Lorient og nyoprykkede Metz - begge på Stade Louis II. Det er godkendt at hente to hjemmesejre, men måden de er blevet hentet hjem på er langt fra betryggende som Monaco fan.

Derudover er transfervinduet nu officielt lukket i Frankrig. Det betyder at Monaco atter går ud af vinduet blandt Frankrigs mest inaktive hold. Blot er det blevet til fire indkøb i Hatem Ben Arfa, Tom Carroll, Gerónimo Rulli og sidst Fernando Torres. Det forlydes at Monaco mislykkedes i at hente flere prominente navne, blandt andet grundet manglende støtte fra rigmanden bag klubben, Rybolovlev. Modsat har Rudi Garcia og Monaco sagt farvel til Ricardo Carvalho, Guido Carrillo, Vágner Love, Delvin Ndinga og yderligere reservespillere, som aldrig har været aktuel i Rudi Garcias planer for fremtiden.

Til sidst kan det også berettes, at de franske mestre i år går til Champions League Gruppespillet med en større tro på videre avancement, end tilfældet var i fjor. For det første var Monaco at finde i første seedningslag, det er to lag højere end i fjor. Derudover ser gruppen også langt mere overkommelig ud:

Fra andet seedningslag blev de engelske sølvvindere fra Manchester City trukket i Monacos Gruppe E.
Tredje seedningslag bød på schweizisk modstand i de forsvarende mestre FC Basel.
Fra fjerde og sidste seedningslag skal Monaco op i mod de kroatiske mestre fra Dinamo.

Med det må man sige at der er noget bedre avancements muligheder i år, end der var i den forgangne sæson. Her endte det også med en tredje plads, som senere viste sig at bringe et Europa League trofæ i skabet. Mon de franske mestre kan give det selskab af pokalen med de lange ører i år?
Logged

Møller
Reserveholdsspiller
****

Offline Offline


 
Sv: 21| Les Monégasques
« Svar #38: 16 Apr 2016, 14:17 »

Andet indlæg i bloggen er nu opdateret med truppen til den kommende sæson. Nogle vil måske rynke på næsen over manglende indkøb af et hold som netop har vundet tre trofæer, inklusiv Ligue 1. Ja det gør jeg sgu også selv, men der er ganske enkelt ikke råd til noget i Monaco. Den russiske mafialeder giver ikke ved dørene, og Falcaos løn smadrer alle muligheder for noget luft i lønbudgettet. Desværre kunne jeg ikke lykkedes med at skyde ham afsted.

Derudover kan jeg egentlig meget godt lide at give mine talenter chancen på første holdet. I sidste sæson greb specielt Lemar og Traoré chancen på midtbanen. I år håber jeg på at se den samme effekt på de forsvarstalenter jeg har været nødsaget til at rykke op, måske nogle lidt før tid.

Nu er jeg i hvertfald klar til at gå i krig med anden sæson i Monaco. Håber stadig folk læser med.
Logged

Gungner
Gæst
 
Sv: 21| Les Monégasques
« Svar #39: 16 Apr 2016, 22:32 »

Det er lidt underligt du ikke har råd til noget, eftersom mange andre jeg har set screenshots fra, får omkring 800 millioner til transfers i anden sæson.
Logged

Møller
Reserveholdsspiller
****

Offline Offline


 
Sv: 21| Les Monégasques
« Svar #40: 18 Apr 2016, 10:13 »

Det er lidt underligt du ikke har råd til noget, eftersom mange andre jeg har set screenshots fra, får omkring 800 millioner til transfers i anden sæson.

Det er meget underligt, jeg har læst det samme. Ikke destro mindre kunne der kun falde ca. 150 mio. af til mig. De blev mere eller mindre brugt da Falcao kom retur med sin monster løn... 😔
Logged

Marchang
Landsholdsspiller
******

Offline Offline


 
Sv: 21| Les Monégasques
« Svar #41: 18 Apr 2016, 13:28 »

Jeg følger stadig med, og er helt klart blevet inspireret til at prøve et save med Monaco.  Thumbs Up
Logged

Maradona good; Pelé better; George Best

Green and Gold..

Møller
Reserveholdsspiller
****

Offline Offline


 
Sv: 21| Les Monégasques
« Svar #42: 18 Apr 2016, 17:43 »

Jeg følger stadig med, og er helt klart blevet inspireret til at prøve et save med Monaco.  Thumbs Up

Det er jeg glad for! Smiley Og super fedt du bliver inspireret, det må vel være et kompliment til mit eget save Opstemt
Logged

Møller
Reserveholdsspiller
****

Offline Offline


 
Sv: 21| Les Monégasques
« Svar #43: 18 Apr 2016, 20:18 »


asmonaco.com 24.01.17 22:14:37
Endnu en finale for Garcias Monaco

Alt i mens man i den hjemlige Ligue 1 halter lidt efter både Paris SG og Marseille, har Rudi Garcia og AS Monaco for andet år i streg spillet sig i Cope de la Ligue finalen.

Monaco har i denne sæson haft problemer med at holde deres føringer. Det har specielt i Ligue 1 resulteret i en masse uafgjorte kampe. Med hele 9 uafgjorte kampe i de første 20 kampe, er de forsvarende franske mestre aktuelt placeret under både PSG, Marseille og sågar også denne sæsons overraskelse i Guingamp.

Specielt nederlaget i Marseille på foruroligende 5-0 sved blandt samtlige Monaco fans. Eneste undskyldning for det store nederlag var, at holdet efter blot 17 minutters spil fik smidt Jemerson ud. Udover de fem mål der blev scoret mod dem i Marseille, har Monaco kun lukket 11 mål ind i de første 20 kampe. Det gør dem til det hold med ligaens tredje bedste defensiv. Dette på trods af manglende erstatningsindkøb for Carvalho og Coentrão inden sæsonstart. Istedet har specielt Jemerson og Diallo trådt til og spille forrygende, mens også Echiejille har grebet chancen, som nødløsning på venstre backen.

Med en fjerde plads i ligaen i mente, ser det meget bedre ud for Monaco i Europa. Her spillede Garcias mandskab sig hurtigt videre i Gruppespillet af Champions League, efter uafgjort i Manchester mod Manchester City og fire sikre sejre over Basel og Dinamo. Et nederlag i sidste gruppekamp hjemme mod Manchester City kostedet dog franskmændende førstepladsen i gruppen. Derfor står Monaco overfor endnu et Manchester hold, når man i første knockoutrunde skal et smut forbi Old Trafford og Manchester United.

Spændende bliver det, om det bliver med eller uden Bernardo Silva og Joao Moutinho, som begge heftigt rygtes væk fra Monaco. Både Manchester United, Manchester City og Paris SG er interesserede i unge Silva, mens italienske Juventus har meldt sin interesse i Monacos erfarende playmaker, Moutinho.

I Coupe de la Ligue har Monaco slået Bordeaux, Toulouse og sidst rivalerne fra Paris SG i deres vej til finalen. I finalen mødes Lyon og Monaco d. 1 april.

Logged

Møller
Reserveholdsspiller
****

Offline Offline


 
Sv: 22| Les Monégasques
« Svar #44: 18 Apr 2016, 22:03 »


asmonaco.com 07.03.16 21:31:10
Falcao skaber overraskelsen på drømmenes teater

I weekenden blev der set undrende på Rudi Garcia efter hans reservespækkede Monaco hold spillede 1-1 mod bundholdet fra Nantes. Her til aften er der atter begejstring i Frankrig efter Falcao fuldendte en overraskende samlet sejr i Champions League.

For en uge siden spillede Monaco en flot hjemmekamp mod Manchester United. Boldbesiddelsen var i Monacos favør, mens de fleste chancer tilfaldt englænderne. Mod kampens afslutning endte columbianske Falcao som matchvinder, da han efter 71 minutters spil scorede kampens eneste scoring og gav franskmændende et lovende udgangspunkt inden aftenens returopgør på Old Trafford.

I Manchester gik Rudi Garcias mandskab atter ind til opgaven med professionalisme og gå på mod. En flot første halvleg endte målløst, hvilket gjorde Rudi Garcia i pausen ændrede taktik og gik mere defensivt ind til de sidste 45 minutter af de to klubbers samlede 180 minutters møde. Efter 57 minutters spil sendte de franske mestres stjerneangriber Falcao atter de medrejste tilskuere i den syvende himmel, da han opsnapper bolden bag Manchester Uniteds bagkæde, den tidligere United angriber satte et stort søm i Mourinhos United-kiste. På trods af Abdou Diallo efter 76 minutters spil ved en fejl udlignede for United, fik englænderne ikke mere ud af det, og derved havde Monaco skabt overraskelsen.

Som optakt til kampen i Manchester, havde Rudi Garcias mandskab også spillet sig tilbage i den franske Ligue 1. Samlet havde Monaco holdet vundet ni kampe i streg inden man i Nantes spillede 1-1. Med det uafgjorte resultat på Old Trafford er AS Monaco ubesejret i de seneste 21 kampe. I Ligue 1 ligger klubben nu nr. 2, med 4 point op til PSG og 11 kampe tilbage at spille. Derudover skal man spille Coupe de la Ligue finale og skal møde enten Nice eller PSG i Coupe de France semifinalen. Sidst men bestemt ikke mindst er Monaco nu også kvalificeret til kvartfinalerne i Champions League. Det ser med andre ord ufatteligt lovende ud, igen i år, for Rudi Garcia og Monaco.
« Seneste Redigering: 22 Apr 2016, 18:17 af Møller » Logged

Sider: 1 2 [3] 4 5 Udprint 
 



This site is not endorsed by Sports Interactive or SEGA and is intended for entertainment purposes only. « More Info »
©2005-2018, FmFreaks.dk
                                         Forum Powered by SMF 1.0.5 · SMF ©2001-2010