home forum contact
 
  Velkommen
Gæst
Søg
 
SENEST AKTIVE EMNER
Glemt din kode?
Registrer
Dato Forfatter Forum Emne
17 Mar 2024, 23:29 Fadbamsen Skadestuen ryger ud i online spil.
03 Mar 2024, 06:12 DeBuur Skadestuen Kan ikke vælge Liverpo...
23 Feb 2024, 20:56 ydersog Klubsøgnin... Manchester United
23 Feb 2024, 10:12 valverde4ever Pro Cyclin... Cycling Career - Kan d...
23 Feb 2024, 00:14 g00n Blogs Minimalistic 2020
19 Feb 2024, 14:02 rheya Omklædning... Home Grown spillere?
29 Jan 2024, 11:35 Mulle68 Nostalgi Patches CM 4
Antal Registrerede Brugere: 23282
  0 Brugere, 392 Gæster Online.

Indlæg: 1132681 over 31362 Emner
Nyeste Bruger: ArmaghRed92
FORUM
+  FmFreaks Forside
|-+  Forum: FmFreaks.dk
| |-+  Konkurrencer
| | |-+  Blogkonkurrencer
| | | |-+  Kategori: Blogkonkurrencen 2016
| | | | |-+  37| Les Monégasques
0 Brugere og 1 Gæst læser i øjeblikket dette emne.
Sider: 1 [2] 3 4 5 Udprint
Forfatter Emne: 37| Les Monégasques  (Læst 21727 gange)
Møller
Reserveholdsspiller
****

Offline Offline


 
Sv: 6| Les Monégasques
« Svar #15: 05 Apr 2016, 22:12 »

asmonaco.com 08.12.2015 14:13:51
Optakt før europæisk gyser

I morgen tager AS Monaco hjemme i mod giganterne fra Real Madrid. Det spanske mandskab kommer til Frankrig sikre på at vinde gruppe H, mens franskmændende skal have point for at gøre sig forhåbning om videre avancement.

Et kort tilbageblik på Rudi Garcias første sæson i spidsen for AS Monaco, viser at han er en træner der har talent for at skabe resultater. Seksogtyve kampe har den franske træner indtil videre stået i spidsen for sidste sæsons bronzevindere af Ligue 1. Af de er det blevet til femten sejre, seks uafgjorte kampe og fem nederlag.

I den hjemlige Ligue 1 er det blandt andet blevet til sejre over rivaler som Nice, Lille og Lyon. Ser man bort fra den afklapsning holdet fik i Torino mod Juventus, har Monaco i denne sæson blot lukket tyve mål ind i femogtyve kampe. I den hjemlige liga ligger Rudi Garcia og Monaco aktuelt efter sytten kampe som toer kun overgået af et Paris mandskab, som viser skræmmende styrke med fireogfyrre point i sytten kampe.

I Champions League har Monaco, efter at være placeret i dynamo gruppen, stadig ved sidste spillekamp af gruppespillet muligheden for at gå videre til Knockoutfasen. Det kræver formentlig ikke blot point, men også en stor sejr hjemme mod Real Madrid. Tidligere i gruppen har franskmændende spillet 1-1 hjemme mod Juventus, efterfulgt af et 1-1 resultat i Madrid. Så stod Garcia & co. overfor to afgørende kampe, for om Monaco skulle som min. være at finde i Europa League eller ej, da man skulle op i mod Dynamo Kiev. Først blev Kiev besejret med 1-0 på hjemmebane efter mål af Fabinho, mens holdet i Kiev viste stor moral og vandt 2-1 på mål af Love og Dirar. Det resulterede i muligheden for at afgøre videre avancement i Torino, men her blev Monaco sat på plads med en snitter på 1-5.

Nu står Monaco imorgen overfor en hård opgave, når Real Madrid kl. 20:45 kommer på besøg til gruppens sjette og sidste kamp. Ude for franskmændende sidder vigtige spillere som João Moutinho, Fabio Coentrão og Loïc Rémy alle ude med skader. Mens Bernardo Silva fortsat er tvivlsom til opgøret også.

Af spillere som skal levere, for at det skal lykkedes mod Real Madrid, er helt klart sæsonens indtil videre helt store højdepunkter i Ivan Cavaleiro og holdets brasilianske højre back Fabinho. Derudover skal Subasic også stå en brandkamp i det franske mål.

Ligue 1-Champions League-
U - Nice,1-0H - Lyon, 1-0QR3 - Panathinaikos, 8-3Gruppe H:
H - Lille, 2-0U - Stade Reims, 2-1QPO - Leverkusen, 3-2o1. Real Madrid, 12p
U - Toulouse, 1-1H - Angers, 0-1GRH - H - Juventus, 1-12. Juventus, 7p, +4
H - PSG, 0-2U - Bordeaux, 3-1GRH - U - Real Madrid, 0-13. Monaco, 7p, -3
U - G. Ajaccio, 2-1H - Nantes, 1-0GRH - H - Dyn. Kiev, 1-04. Dynamo Kiev, 3p
H - Lorient, 2-0U - Marseille, 3-1GRH - U - Dyn. Kiev, 2-1
U - Montpellier, 0-1H - Caen, 3-1GRH - U - Juventus, 1-5
U - Guingamp, 2-1U - Bastia, 0-0
H - Rennes, 1-1
Logged

Møller
Reserveholdsspiller
****

Offline Offline


 
Sv: 7| Les Monégasques
« Svar #16: 06 Apr 2016, 21:19 »


asmonaco.com
01.01.2016 17:31:12
Transfervinduet åbner

I morgen åbner transfervinduet atter for nationens hold. Det betyder at de franske hold igen må handle spillere ind eller ud. Blandt dette vindues allerstørste rygter lyder det, at Monacos stjernefrø Bernardo Silva kan ende i Premier League.

Den sidste måneds tid har budt på lidt blandede resultater for AS Monaco. Sidste gruppekamp blev spillet hjemme mod Real Madrid. Alt stod på spil for Monaco, en sejr ville give dem muligheden for at avancere til knockout fasen, såfremt Juventus tabte point i Kiev. Det så længe ud til italienerne skulle tabe i Kiev. Dermed var det resultat, 0-0, Monaco holdte hjemme mod Real Madrid nok til at gå i knockoutfasen. Men en flot slutspurt gav Juventus en 1-2 sejr i Kiev, og dermed gik de videre fra Gruppe H sammen med de spanske giganter. Alt taget i betragtning er det godkendt at Monaco "kun" skal spille Europa League knockout kampe i det nye år.

I de hjemlige turneringer har Monaco spillet to Ligue 1 kampe, som er endt med et 0-0 resultat i Troyes, mens man mere vigtigt slog Saint-Étienne 3-2 på hjemmebane i år 2015s sidste kamp. Monaco er også trådt ind i Coupe de la Ligue, hvor de i fjerde runde slog Rennes ud på hjemmebane.

I fremtiden venter der nu først et spændende transfervindue, ryger Silva eller ej? Samt er nogle på vej ind? I januar måned skal Garcias mandskab også stå overfor blandt andre Paris SG på udebane i Coupe de la Ligue kvartfinalerne. I Europa League 1. knockout runde kan det nævnes at franskemændende skal op mod israelske M. Tel-Aviv. Første kamp er i Israel d. 18 februar 2016, mens der er retur opgør d. 25 februar.

« Seneste Redigering: 06 Apr 2016, 21:24 af Møller » Logged

Møller
Reserveholdsspiller
****

Offline Offline


 
Sv: 8| Les Monégasques
« Svar #17: 11 Apr 2016, 18:41 »


asmonaco.com
02.02.2016 07:15:37
Bernardo bliver!

I nat fransk tid lukkede vinterens transfervindue for alle franske klubber. Et vindue som havde sit eneste formål; at holde på Bernardo Silva. Det kan vi love er lykkedes.

Men hvad er der så ellers sket i dette transfervindue, Rudi Garcias andet i klubben? Faktisk er der sket markant mindre i dette transfervindue, end der gjorde i sommers. Blot er enkelte spillere blevet udlejet, én talentspejder er kommet på lønningslisten, samt et ungt fransk stjerneskud er også hentet ind.

Derudover har Rudi Garcia og resten af staben lykkedes med at skrive kontrakter med interessante navne, dog træder kontrakterne først i kraft til sommer. Disse navne vil her blive præsenteret:

HATEM BEN ARFA
28 år gammel fransk offensiv midtbanespiller

- Hatem er en rigtig interessant spiller, ekstremt hurtig og snu med bolden. Han kan drible selv den bedste forsvarsspiller i ligaen. Derudover har Hatem i denne sæson vist fantastisk form for sit nuværende hold Nice. Yderligere rummer han en hvis rutine, efter han igennem sin fjorten år lange karriere bl.a. har har været syv sæsoner i England. Før dette befandt han sig i de bedste klubber i den franske liga. Vi får med Hatem et friskt pust til vores i forvejen rigtig dygtige offensiv. Hvad han kan medbringe af erfaring til vores unge talenter, kan ikke værdisættes. Hatem Ben Arfa har fået én tre-årig kontrakt i klubben. Udtalte Rudi Garcia om sit nyindkøb.

TOM CARROLL
23 år gammel engelsk central midtbanespiller

- I Tom får vi til sommer et kæmpe midtbanetalent. Jeg er utrolig glad og stolt over at klubben har kunnet lykkedes med at hente et af den engelske ligas største midtbanetalenter til klubben. At kunne hente Tom på en fri transfer er uden tvivl for godt et tilbud at gå forbi. Tom har siden 2010 været kontraktligt bundet hos Tottenham, siden da har han bl.a. andet været udlejet til flere engelske klubber. I seneste sæson spillede han tretten kampe på Swanseas Premier League hold, mens han i denne sæson har været med inde omkring Tottenhams Premier League hold. I Tom Carroll får vi en spiller, som vi kan bygge holdet op omkring i fremtiden. Vi får en spiller der kan skabe balance og på samme tid ligge de målgivende afleveringer. Tom minder mig på mange måder om en yngre João Moutinho. Jeg håber vi kan få det samme ud af Tom, som vi har fået ud af João indtil videre. Udtalte Rudi Garcia sig om sit kommende engelske stjerneskud.

GERÓNIMO RULLI
23 år gammel argentinsk målmand

- I målet har vi udover vores to aktuelle første- og andet valg set tynde ud. Danijel har stået fantastisk indtil videre, og unge Paul skal nok vise sit værd når hans tid kommer. Det der mangler i enhver storklub er konkurrence om den vigtigste position i truppen. Gerónimo kommer til klubben fra en tilværelse som sikkert førstevalg i Real Sociedad. Han har i denne sæson stået sublimt og vist virkelig gode takter. Det er mig en stor glæde at kunne præsentere et så spændende målmandsnavn til klubben, jeg er sikker på Gerónimo sammen med Paul Nardi vil kunne tage over for Danijel, når han om et par sæsoner naturligt vil få andre, endnu vigtigere, roller i klubben. Udtalte Rudi Garcia om "vinterens" sidste indkøb.

Derudover er som tidligere nævnt også blevet ansat en talentspejder i Alain Pascalou fra Toulouse. Mens også blot 17-årige Bryan Lasme er blevet tilknyttet, hentet i Sochaux.
« Seneste Redigering: 11 Apr 2016, 18:43 af Møller » Logged

Møller
Reserveholdsspiller
****

Offline Offline


 
Sv: 9| Les Monégasques
« Svar #18: 11 Apr 2016, 20:59 »


asmonaco.com
14.03.2016 13:10:00
Formstærke Monaco

I aftes besejrede AS Monaco på hjemmebane ubesværet Stade Reims i Ligue 1. Sejren, som blev på 4-0, var niende kamp ud af holdets senest ti kampe, som er endt med Monaco sejr. Nu ligger sæsonens to vigtigste kampe forude, kan Monaco fortsætte den fantastiske stime?

Tilbage i januar måned så det ud til at være vendepunktet for Monaco på en flot sæson. Et alt for tidligt exit fra Coupe de France til upåagtede Niort fra Ligue 2, startede den nedadgående kurve i årets første måned. Det blev efterfulgt af flotte sejre i ligaen over Gazelec Ajaccio og Lorient, sammen med en 3-2 sejr i Paris over PSG i Coupe de Ligue kvartfinalerne. Derefter fulgte to nederlag til hhv. Toulouse og Angers på 0-2 og 0-3, mens holdet også spillede sig i finalen i Coupe de Ligue efter 5-0 over FC Metz.

Alt i alt en måned som på papiret var OK, men alligevel havde Lyon hentet point ind på stortsatsende Monaco. Forspringet var inden indgangen til februar måned nede på blot tre point, mens PSGs forspring på femten point. Februar måned bød på næsten lutter sejre, blot et 1-1 resultat ude mod Nantes brød sejrsstimen efter seks sejre i streg til Monaco. Disse var faldet mod Bastia, Nice, Saint-Etienne og Troyes i den hjemlige Ligue 1. Derudover var holdet også videre i Europa League Knockout fasen efter 3-1 i Israel og senere 3-0 hjemme mod Monaco.

Her midt i marts er Monaco igang med endnu en sejrsstime efter man har slået Caen 3-0, Schalke 1-0 i Europa League 2. Knockoutrunde og altså i aftes 4-0 over Stade Reims. De sidste to kampe i marts 2016 byder på to af sæsonens allervigtigste kampe. Først spiller Rudi Garcias mandskab returopgør i Europa League, når Monaco på torsdag rejser til Gelsenkirchen for at møde Schalke 04 på VELTINS-Arena. Derefter møder Monaco den kommende weekend Paris SG igen, denne gang igen i Paris og det er sæsonens tredje møde mellem de to franske storhold. En sæson hvor der pt. står ét - ét i kampe. Udover den rivalisering der findes mellem Monaco og Paris, samt det indbyrdes regnskab for denne sæson er også vigtigere ting på spil i kampen i Paris. Det betegnes og tydeliggøres også at være den sidste chance for Monaco, hvis de vil forfølge det spinkle mesterskabshåb, som fortsat trodsalt lever.

En af de spillere, som træner Rudi Garcia specielt vil fremhæve er unge Thomas Lemar: "Thomas har gjort det helt fantastisk, siden vi i oktober og november fik skader på den centrale og offensive midtbane. Uden Bernardo og João manglede vi endnu mere de unge til at tage over. Der har Thomas helt klart været iøjnefaldende, og det bliver svært for hvem som helst at slå ham af holdet igen."
 
I slutningen af april kan fans af AS Monaco se frem til endnu et lokalopgør mod Nice, når Monaco og Nice mødes i Coupe de Ligue Finalen, som spilles lørdag d. 23 april kl. 20:45 på Stade de France.

Logged

Møller
Reserveholdsspiller
****

Offline Offline


 
Sv: 10| Les Monégasques
« Svar #19: 11 Apr 2016, 22:16 »

Optakt til Årets Kamp
Ligue 1 > Match Previews
20/03/2016


Holdene til aftenens topopgør i Ligue 1 kommer ind til kampen med vidt forskellige europæiske resultater i bagagen. Paris kommer ind til aftenens kamp med sæsonens største skuffelse i nærmeste erindring. Blanc & co. har nemlig i midtugen spillet returopgør i Champions League 1. Knockoutrunde, hvor holdet efter 2-2 i Tjekkiet ugen forinden, tabte Paris hjemme på Parc de Princes 0-1 i tirsdags. Det betyder exit fra tredje turnering ud af fire for pariserne, som nu kun har Ligue 1 at gå efter.

Modsat skulle Monaco forsøge at holde fast i deres føring på 1-0 efter hjemmeopgøret i Europa League 2. Knockoutrunde mod Schalke 04. Det må siges at være gået noget bedre for Garcias mandskab, som overlegent sejrede med hele 1-3 i Tyskland. Dermed jagter Rudi Garcia og Monaco fortsat sæsonens første titel, hvor holdet fortsat er med i tre ud af fire turneringer.

Skader:
Paris SG: Zlatan Ibrahimovic, David Luiz, Thiago Silva, Ángel di María, Kevin Trapp, Andreu Fontás
AS Monaco: Ivan Cavaleiro

Karantæner:
Paris SG: Maxwell
AS Monaco: Ingen

Forventede startopstillinger:
Paris SG: Sirigu, Janmaat, Marquinhos, Motta, Kurzawa, Verrati, Rabiot, Matuidi, Pastore, Moura, Cavani
AS Monaco: Subasic, Fabinho, Jemerson, Carvalho, Coentrão, Moutinho, Pasalic, Lemar, Silva, Costa, Rémy

Aftenens opgør mellem de to rivaler Paris SG og AS Monaco er sæsonens tredje møde mellem de to. Første opgør, og det modsatte opgør i Ligue 1, endte med en 2-0 sejr til PSG efter en stensikker indsat af holdet fra hovedstaden. Den gang slog Zlatan Ibrahimovic og Ángel di María til. Det kan de ikke i aften, da begge er ude med skader. I sæsonens andet møde fik Monaco revanche i Coupe de la Ligue Kvartfinalen. Her mødtes de to, hvor de også skal mødes i aften, på Parc des Princes. Efter to comeback i kampen endte Monaco i forlænget spilletid med at trække det længste strå med en 2-3 sejr.

Kampen bliver ekstremt tæt, der står rigtig meget på spil for begge mandskaber. Paris SG har kun den hjemlige Ligue 1 at gå efter nu. Forspringet er i øjeblikket på tolv point fra PSG ned til AS Monaco. Opgøret i aften på Parc des Princes er absolut sidste chance for Rudi Garcias mandskab.

Indbyrdes statistik:
Paris SG: 8
Uafgjort: 15
AS Monaco: 13 

ligue1.com
« Seneste Redigering: 11 Apr 2016, 23:07 af Møller » Logged

Møller
Reserveholdsspiller
****

Offline Offline


 
Sv: 11| Les Monégasques
« Svar #20: 11 Apr 2016, 23:06 »


Monaco viser tænder I Paris

Ligue 1 > Match Reports
20/03/2016


Aftenens topopgør var fyldt med spænding og forventninger op til mødet. Et møde mellem de eneste tilbageværende titelkandidater i den franske Ligue 1. Inden opgøret lå titlen lige til Paris SGs højre ben, men formåede Laurent Blanc og hans afbudsramte tophold at holde stand hjemme mod formstærke AS Monaco?


   

Lidt overraskende var forårets profil for AS Monaco, Thomas Lemar, ikke at finde i startopstillingen. Istedet var tre mere defensivt orientede midtbanespillere taget i brug. Rudi Garcia havde til opgøret givet genvalg til samtlige elleve mand, som i midtugen slog Schalke 04 på fornemste vis ud 1-3 i Gelsenkirchen. Paris SG stillede op med et skadesplaget mandskab, uden hverken Zlatan eller di María var offensiven klart svækket, mens også Blanc måtte undværre Luiz og Silva i midterforsvaret.

I kampens første halvleg svingede spillet frem og tilbage. Monaco var mest spilstyrende og tættest på at komme foran med 1-0. Efter 37 minutters spil kommer udeholdet for første gang alvorligt tæt på, Fabinho slår den indover fra højre baglinje, inde i feltet forsøgte Rémy sig med et akrobatisk saksespark, som desværre for franskmanden tog overliggeren. Angrebet efter får Paris tilkæmpet sig et hjørnespark i højre side. Hjørnesparket blev taget af italienske Marco Verratti, inde i feltet dukker Thiago Motta op, og forsvarsvikaren kunne let og umarkeret heade PSG foran 1-0.

I pausen forsøgte Rudi Garcia sig med en offensiv indskiftning, da Pasalic forlod banen til fordel for Thomas Lemar. Det gjorde Monaco mere offensive. Da holdet fortsatte med at være boldbesiddende, gjorde det pludselig kampen meget mere åben. Så åben at efter bare ti minutter af anden halvleg, var samarbejdet mellem Fabinho og Rémy bedre end i første halvleg. Denne gang headede Rémy bolden i nettet og udlignede Paris' føring til 1-1.

Hjemmeholdet kunne nu for alvor mærke Monaco puste dem i nakken, de røde var her, der og alle veje. Specielt indskiftede Thomas Lemar var en konstant trussel. Efter 73 minutters spil finder den brasilianske højre back Fabinho, så den 20-årige franskmand i højre side, efter et enkelt træk kunne unge Lemar sikker placere bolden forbi Sirigu til stillingen 1-2.

Paris SG formåede aldrig at skabe det nødvendige pres til sidst i kampen, dermed løb AS Monaco med sæsonens anden sejr ud af tre mulige over PSG. Begge hentet hjem fra hovedstaden!

PARIS SG vs AS MONACO
T. Motta - L. Rémy, T. Lemar
1 - 2


Man of the Match
Fabinho, 9,0
Logged

Gungner
Gæst
 
Sv: 12| Les Monégasques
« Svar #21: 12 Apr 2016, 02:04 »

Jeg har ikke kommenteret endnu, så her kommer det:
Fantastisk dejlig blog. Lige til at gå til, hvor man får den information man føler man vil have. En af de bedre blogs i konkurrencen, og helt igennem fantastisk grafik fra din hånd. To tommelfingre op.

PS: Hvad måtte du slippe for Ben Arfa?
Logged

Møller
Reserveholdsspiller
****

Offline Offline


 
Sv: 12| Les Monégasques
« Svar #22: 12 Apr 2016, 16:57 »

Jeg har ikke kommenteret endnu, så her kommer det:
Fantastisk dejlig blog. Lige til at gå til, hvor man får den information man føler man vil have. En af de bedre blogs i konkurrencen, og helt igennem fantastisk grafik fra din hånd. To tommelfingre op.

PS: Hvad måtte du slippe for Ben Arfa?

Hej Gungner,

Tak for ordene! De tre indkøb jeg har foretaget mig er alle hentet gratis efter kontraktudløb. Budgettet er i øjeblikket ikke til indkøb med overgangssummer. Men det kommer forhåbentlig til sæson 2.
Logged

Møller
Reserveholdsspiller
****

Offline Offline


 
Sv: 12| Les Monégasques
« Svar #23: 13 Apr 2016, 18:04 »


30.03.2016 12:37:43
Garcia tilfreds med ny kontrakt

Rudi Garcia
Født: 20.02.1964
Kampe for ASM: 49
Vundne kampe for ASM: 32
Seneste klub: AS Roma
Midt i AS Monacos jagt på Paris SG og det franske mesterskab i denne sæson, kunne klubben i dag præsentere en god nyhed. Det er således lykkedes de aktuelle toere i den franske Ligue 1, at forlænge aftalen med holdets succestræner, Rudi Garcia. Den 52-årige franskmand er blevet udstyret med en ny aftale gældende frem til sommeren 2019.

ESPN fik på dagens pressemøde en kort, men præcis kommentar fra den tidligere Roma træner: "Jeg er glad for, at formanden har givet mig muligheden for at fortsætte det arbejde, jeg er i gang med her." udtalte Rudi Garcia til dagens pressemøde.


Det er i denne sæson Garcias første i spidsen for nyrige AS Monaco. Der er meget store forventninger til holdet, blandt klubbens tilhængere. I denne sæson har Rudi Garcia og hans mandskab, indtil videre gjort det ganske glimrende. I den hjemlige liga ligger holdet aktuelt på andenpladsen, kun overgået af Paris. Derudover skal Monaco spille finale i Coupe de Ligue mod Nice og så er der fortsat håb for triumf i Europa League, hvor franskmændende i Kvartfinalen møder spanske Atletico Madrid.

AS Monaco skal igen i aktion i den kommende weekend, hvor holdet hjemme på Stade Louis II møder Bordeaux i Ligue 1.
« Seneste Redigering: 13 Apr 2016, 18:33 af Møller » Logged

Møller
Reserveholdsspiller
****

Offline Offline


 
Sv: 13| Les Monégasques
« Svar #24: 13 Apr 2016, 19:05 »


asmonaco.com
14.04.2016 23:03:10
Atlético sat på plads i Monaco

Man skulle ikke tro, at Rudi Garcia kunne skabe mere succes i Monaco i sin første sæson, men ikke desto mindre er det her til aften sket. Efter et sikkert 2-0 nederlag i Madrid i sidste uge, så returopgøret her til aften i mod Atlético Madrid svær ud for det franske mandskab.

I den hjemlige liga viser Paris SG selv, hvem der aktuelt er det bedste mandskab i Frankrig. I mens Paris mandskabet taber flere og flere point, vinder AS Monaco samtlige af deres kampe. Faktisk har de franske guldkandidater vundet deres seneste
fem kampe i den franske liga. Med Paris' nedadgående formkurve, samt dårlige resultater, er forspringet nu mindsket til blot fire point med fem kampe igen.

I Europa League skulle Rudi Garcia og hans mandskab i den forgange uge et smut til Madrid. Her ventede de spanske guldkandidater Atlético de Madrid. Det franske mandskab kom til kampen med en defensiv "game-plan". Monaco lignede i store perioder af kampen tilfredse med  et uafgjort resultat eller et lille nederlag. Da kampen var færdig og spanierne havde sejret med 2-0, på mål af Vietto og Griezmann, var det en mere trykket Rudi Garcia der udtalte sig efter kampen: "Det bliver svært i næste uge, men vi ved alt er muligt for dem som tror på det!"

Efter flere af profilerne havde fået en velfortjent pause i weekendens Ligue 1 kamp mod Bordeaux, var AS Monaco tilbage i vanlige opstilling til returopgøret på Stade Louis II.

Ét returopgør, som startede rigtig godt for hjemmeholdet. Fantastiske opspil med efterfølgende muligheder blev desværre ikke forvandlet til mål i begyndelsen af kampen. Først efter en halv times spil kunne Loïc Rémy efter flotte træk i Madrids felt gøre det til 1-0, et mål som fik hjemmepublikum til at sætte mere kog på kedlerne, samt sætte udeholdet under et endnu større pres, end deres egne fans i forvejen gjorde det. Da brasilianske Fabinho i dommerens tillægstid til første halvleg tilmed udlignede førringen fra første kamp, med et flot langskudsmål, så gik stadion ganske enkelt basark.

Fantastisk første halvleg af hjemmeholdet, som styrede dagens begivenheder. De røde var her, der og alle veje på banen, og de, i dag, sortklædte madrilenere kunne slet ikke følge med i Monacos tempo. I pausen blev Koke udskiftet til Yannick Carrasco, dermed ønskede spaniernes argentinske træner Diego Simeone at få mere hurtighed over kanterne. Men den tidligere Monaco spiller fik aldrig spillet til at flyde.

Der skulle ikke gå mere end et kvarter af anden halvleg, før Monaco atter var på spil. Denne gang var det igen Löic Rémy der, efter et flot opspil og en genial aflevering fra unge Thomas Lemar, sendte franskmændende i front sammenlagt med 3-2, og 3-0 i aftenens kamp. Det fejrede Gabi med en dum tackling efter 65 minutter, som gav den spanske kaptajn sin anden advarsel i kampen, og derved rødt.

AS Monaco endte med at holde førringen og kan i næste runde se frem til at møde tyske Dortmund i to kampe, om hvem der skal i årets Europa League finale.

AS MONACO vs ATLÉTICO
(0-2, 3-0)

3-2


Man of the Match
Fabinho, 9,0
« Seneste Redigering: 13 Apr 2016, 19:15 af Møller » Logged

Møller
Reserveholdsspiller
****

Offline Offline


 
Sv: 14| Les Monégasques
« Svar #25: 13 Apr 2016, 20:16 »


asmonaco.com
05.05.2016 22:11:34
Hvem fik billetterne til Basel?

Her til aften skulle begge semifinaler af årets Europe League afgøres i hhv. Dortmund og Valencia. Førstnævnte skulle efter et fornemt tysk 0-0 resultat i Frankrig forsøge at bygge videre på dette i hjemmekampen mod Monaco. I Spanien skulle Valencia forsøge at komme tilbage efter deres 2-1 nederlag i Leverkusen i sidste uge. Spændingen var enorm; Hvem skulle booke billetterne til Schweiz, Basel og St. Jakob-Park?

I første opgør af kampen mellem offensivt stærke Dortmund og nyrige AS Monaco, fik franskmændende aldrig hul på bylden. Trods flere muligheder og gennemgående spilovertag, trak Dortmund sig ud af opgøret med, på papiret, det bedste resultat. En for franskmændende kedelig 0-0, mens den neutrale- samt tyskernes tilhængere formentlig følte sig fint underholdt og tilfredse.

I returopgøret havde Rudi Garcia atter, som han gjorde det i Atlético i Kvartfinalerne, sat en mere defensiv tilgang til kampen, end holdet normalt spiller. Begge hold stillede op med stærkeste mandskaber. Dermed var der flere interessante dueller i kampen, blandt andre angriberduellen mellem Pierre-Emerick Aubameyang, med sine tredive mål i tooghalvtreds kampe i denne sæson, og Loïc Rémy, med sine tyve mål i toogtredive kampe. Ingen af dem fandt som sagt vej til netmaskerne i første opgør, ja eller det passer ikke helt, for Gabon angriberen fra Dortmund scorede, men var i offside position og målet blev korrekt annulleret.

Kampen var knapt fløjtet igang, før vi fik det som første kamp manglede. João Moutinho kommer alene igennem i venstre side af banen, den centrale midtbane kunne let placere hjemmeholdets målmand Roman Bürki og score sit første sæsonmål, hvilket tidspunkt for det! Der skulle dog blot gå tyve minutter før hjemmeholdets tilhængere kunne juble. Marco Reus scorede et af hans flotte mål, da han fra sin højre kant trak ind i banen og lagde bolden i nærmeste hjørne til 1-1.

Dortmund havde fortsat flest chancer, men AS Monaco var hele tiden farlige på kontraer. Franskmændende ville ikke satse for meget, i det de på tidspunktet var videre til finalen på reglen om udebanemål. Men det var ikke nok for Garcias mandskab. Efter 52 minutters spil opsnappede Bernardo Silva bolden i feltet, efter Cavaleiros afslutning blev blokeret, det portugisiske stortalent kunne let sparke bolden i nettet til det overraskende slutresultat 1-2.

Samlet sejrede Monaco med 1-2, mens Valencia på samme tid sejrede 2-0 hjemme på Mestalla. Derved havde vi de to finalister. AS Monaco møder d. 18. maj Valencia på St. Jakob-Park i Basel.

DORTMUND vs AS MONACO
(0-0, 1-2)

1-2


Man of the Match
João Moutinho, 8,5
Logged

Møller
Reserveholdsspiller
****

Offline Offline


 
Sv: 15| Les Monégasques
« Svar #26: 13 Apr 2016, 21:49 »


asmonaco.com
14.05.2016 21:46:53
Kæmpe triumf på Stade Louis II

I aften skulle det afgøres. Den franske Ligue 1s otteogtredivende runde skulle spilles. Specielt fokus var rettet mod hhv. Stade Louis II i Monaco og Parc des Princes i Paris. Her skulle mesterskabet afgøres, alt imens alle nedrykkerne var fundet inden opgøret.

SIDSTE 8 LIGUE 1 KAMPE:
-PARIS SG:-AS MONACO:
hvs. AS Monaco - 1-2avs. PSG - 2-1
hvs. Nice - 1-1hvs. Bordeux -3-2
avs. Guingamp - 0-3avs. Lille -2-0
hvs. Caen - 2-1hvs. Marseille -1-0
avs. Bordeaux - 1-2hvs. Guingamp -2-0
hvs. Rennes - 0-0avs. Lyon -2-1
avs. G. Ajaccio - 1-1avs. Rennes 1-1
hvs. Nantes - 3-1hvs. Montpellier - 1-0

Sidst AS Monaco vandt det franske mesterskab, Ligue 1, var tilbage i sommeren 2000. Dengang var det med spillere som Fabien Barthez, John Arne Riise, Ludovic Giuly og David Trezeguet. Tilbage i 2011 skete der der ikke måtte ske for den historiske franske klub, Monaco endte under nedrykningsstregen og røg ned i Ligue 2. I 2013, for tre år siden, kunne Monaco atter kalde sig Ligue 1 hold efter man sluttede sikkert som vinder af Ligue 2 sæsonen 12/13. Her blot tre år efter tilbagekomsten står klubben så med sit ottende franske mesterskab, et mesterskab som virkelig kommer efter hårdt arbejde og et fantastisk comeback!

Da Paris og Monaco mødtes 20. marts 2016 i Paris var det med et PSG forspring på markante ni point ned til AS Monaco. Laurent Blancs mandskab var mildest talt stukket af, og med de forsvarende mestres exit i alle andre turneringer, kunne pariserne fokusere 100% på den hjemlige Ligue. AS Monaco tværtimod har både haft Europa League og den franske Coupe de Ligue finale at se til.

Alligevel har Paris SG med katastrofalt spil og pointtab på pointtab sendt guldet til Monaco og Rudi Garcia. Siden deres møde og nederlag til AS Monaco i slutningen af marts har Paris spillet totalt syv kampe. Af disse er det blevet til blot to sejre, tre uafgjorte og to nederlag. I samme tidsrum har Monaco spillet totalt tolv kampe, heraf syv Ligue 1 kampe. Af de syv kampe er seks blevet vundet og blot én kamp endt uafgjort efter en sen Rennes scoring i næstsidste kamp.

Det hele skulle afgøres i dag, på sidste spilledag, hvor længe siden er det lige i fransk fodbold? Fantastisk underholdning, kanont spændende og ikke mindst vildt overraskende. Paris SG har som sagt lagt til dette mesterskab hele sæsonen, men uheldige skader har resulteret i katastrofalt spil og hvad der må beskrives som "gode gammeldags gummiben". Det skulle man ikke tro kunne ske for et mandskab under Laurent Blancs styre. Inden aftenens kampe var der blot ét point mellem de to store franske klubber, og det med Rudi Garcia og Monaco som førerhold inden opgørernes start.

Ved pausen i aftenens kampe var Nantes kommet foran 0-1 i Paris over PSG, mens Monaco, trods et annulleret mål af Rémy, fortsat stod 0-0 hjemme mod Montpellier. I anden halvleg kom Paris tilbage med tre hurtige mål indenfor 10 minutter. Men da João Moutinho med atten minutter igen af opgøret i Monaco sparkede et fremragens langskud i mål til 1-0, var der ikke mere at gøre for Paris SG. I aftenens kamp mod Nantes havde de gjort hvad de kunne, og kan efterfølgende kun se tilbage med rædsel på de sidste to måneders fodbold.

Tillykke til Monaco, tillykke til Rudi Garcia og held og lykke i Europa League finalen, som kan fuldende en eminent første sæson for den fransk/spanske træner. Med en sejr kan Monaco hente en treble triumf i deres blot tredje sæson efter comebacket til Ligue 1.

« Seneste Redigering: 13 Apr 2016, 22:03 af Møller » Logged

Møller
Reserveholdsspiller
****

Offline Offline


 
Sv: 16| Les Monégasques
« Svar #27: 13 Apr 2016, 22:56 »



#RUDIEFFEKTEN

I Monaco kan man i disse dage ikke få armene ned. Knapt havde fans af klubben sovet rusen ud efter Ligue 1 triumfen i lørdags, før Europa League finalen i aftes skulle spilles i Basel. Er det muligt at vinde tre titler på én sæson, svaret er ja. Er det muligt at vinde tre titler i sin debutsæson for et hold, svaret er måske. Spørgsmålet er nu; kunne Rudi Garcia levere det historiske resultat, og slå Valencia i den europæiske Europa League finale i aftes? Det svar får I i denne opdatering.

Spillerne var bandlyst at fejre ligatitlen i lørdags. Vel er det vemodigt af træneren, men også et meget klogt træk af Rudi Garcia. Sæsonen var ikke færdig endnu, der var stadig én kamp tilbage og dette måske den allervigtigste. Vel er det vigtigt at vinde den hjemlige liga, men at fuldende et så historisk resultat som tredje titel på samme sæson, er helt igennem eminent og måske endnu vigtigere.

Startopstillingen til opgøret var den samme som i lørdags slog Montpellier på hjemmebane, og derved også sikrede den franske ligatitel. I aftes mødte franskmændende et noget bedre hold end Montpellier. Valencia endte Liga BBVA på 7. pladsen, hvilket har gjort at Gary Nevilles mandskab har kunne holde fuld fokus på Europa League mod afslutningen af sæsonen. På deres vej til finalen har Valencia overvundet blandt andre Liverpool, Gladbach, Ajax, Shakhtar og i semifinalerne slog de Leverkusen samlet 3-2. Monaco kom fra gruppespillet i Champions League, hvor de endte efter Real Madrid og Juventus. Derefter har Garcias mandskab slået M. Tel-Aviv, Schalke, Atlético og senest Dortmund ud af turneringen. Finalen kunne altså blive anden gang de franske mestre slog et spansk hold ud af turneringen.

Igennem hele kampen virkede Monaco som det hold der ville det klart mest, de virker ydermere som det hold der havde mest energi tilbage efter en lang sæson. Thomas Lemar, Bernardo Silva og Fabinho var store oplevelser gennem hele kampen. Det skulle vise sig at ende med fransk succes, efter en sejr der aldrig rigtig var i fare. Efter 35 minutter scorede Bernardo Silva sit tolvte sæson mål efter en flot solopræstation afsluttet af et skud tæt op af nærmeste stolpe. I anden halvleg udbyggede Loïc Rémy førringen efter 78 minutters spil. Siqueira reducerede for Valencia og bragte kort lidt spænding i opgøret igen. Blot for at se veteranen og anføren Jérémy Toulalan afgøre begivenhederne til 3-1 efter 89 minutters spil.

Fantastisk første sæson for Rudi Garcia og AS Monaco. Endelig kan vi i Frankrig sige velkommen til en af nationens mest historiske klubber. Nu venter der forventeligt et travlt sommertransfer vindue for både Paris SG og AS Monaco, dog med forskellige opgaver der skal udføres.

AS MONACO vs. VALENCIA
(Silva, Rémy, Toulalan - Siqueira)

3-1


Man of the Match
Fabinho, 8,7

Logged

Møller
Reserveholdsspiller
****

Offline Offline


 
Sv: 17| Les Monégasques
« Svar #28: 13 Apr 2016, 22:57 »

Det var sidste opdatering for i aften, beklager det utallige artikler der er at læse igennem nu Smiley Men når først det svinger, er det svært at stoppe igen. Nu er første sæson rundet af og jeg ser frem til et langt og hårdt transfervindue, hvor flere af mine spillere naturligt nok er eftertragtede.

God læselyst.
Logged

Marchang
Landsholdsspiller
******

Offline Offline


 
Sv: 17| Les Monégasques
« Svar #29: 14 Apr 2016, 13:35 »

Shit det er godt! Jeg havde helt glemt, hvor meget jeg savnede dine blogs her på siden! Opstemt
Logged

Maradona good; Pelé better; George Best

Green and Gold..

Sider: 1 [2] 3 4 5 Udprint 
 



This site is not endorsed by Sports Interactive or SEGA and is intended for entertainment purposes only. « More Info »
©2005-2018, FmFreaks.dk
                                         Forum Powered by SMF 1.0.5 · SMF ©2001-2010