home forum contact
 
  Velkommen
Gæst
Søg
 
SENEST AKTIVE EMNER
Glemt din kode?
Registrer
Dato Forfatter Forum Emne
17 Mar 2024, 23:29 Fadbamsen Skadestuen ryger ud i online spil.
03 Mar 2024, 06:12 DeBuur Skadestuen Kan ikke vælge Liverpo...
23 Feb 2024, 20:56 ydersog Klubsøgnin... Manchester United
23 Feb 2024, 10:12 valverde4ever Pro Cyclin... Cycling Career - Kan d...
23 Feb 2024, 00:14 g00n Blogs Minimalistic 2020
19 Feb 2024, 14:02 rheya Omklædning... Home Grown spillere?
29 Jan 2024, 11:35 Mulle68 Nostalgi Patches CM 4
Antal Registrerede Brugere: 23282
  0 Brugere, 368 Gæster Online.

Indlæg: 1132681 over 31362 Emner
Nyeste Bruger: ArmaghRed92
FORUM
+  FmFreaks Forside
|-+  Forum: FmFreaks.dk
| |-+  Konkurrencer
| | |-+  Blogkonkurrencer
| | | |-+  Kategori: Blogkonkurrencen 2016
| | | | |-+  #61 - El Requexón
0 Brugere og 2 Gæster læser i øjeblikket dette emne.
Sider: 1 ... 11 12 [13] 14 Udprint
Forfatter Emne: #61 - El Requexón  (Læst 45788 gange)
MBJ
Landsholdsspiller
******

Offline Offline

 
Sv: #56 - El Requexón
« Svar #180: 27 Apr 2016, 11:58 »

Kunne man lokke din taktik ud af dig? Det er vildt imponerende.
Logged

QuesT
Reserveholdsspiller
****

Offline Offline

 
Sv: #56 - El Requexón
« Svar #181: 27 Apr 2016, 12:33 »

Det er så også helt i orden LS.

Kunne nu bare have været fedt Smiley

Men glæder mig til at følge det sidste af denne fantastiske blog.
Logged

Vashtar
Ynglingespiller
***

Offline Offline

 
Sv: #56 - El Requexón
« Svar #182: 27 Apr 2016, 13:21 »

En helt fantastisk blog - uden tvivl min favorit!

Jeg er blevet så fandens inspireret af dette projekt. Har du et hold/flere hold som du kan anbefale jeg kan gennemføre lignende projekt med?
Logged

Le Sygnok
Blogmester
********

Offline Offline

 
Sv: #56 - El Requexón
« Svar #183: 27 Apr 2016, 15:54 »

Kunne man lokke din taktik ud af dig? Det er vildt imponerende.
Min taktik kan ses på denne side i indlæg#12, hvor holdinstrukser fremgår i bunden. Er rollerne ikke helt til at se på billedet er det følgende:

Målmand 'forsvar'

Central forsvar 'forsvar' x2

Fullback 'support' x2

Dybdeliggende playmaker 'forsvar'
Central midtbane 'support' -> Jeg er skiftet over til en Fremskudt playmaker 'support' som jeg bruger nu.

Kantspiller 'support' x2 -> bruger nu én kantspiller og en IA 'support'
Skyggeangriber 'angreb'

Dybdeliggende playmaker 'support' -> Bruger nu Falsk 9'er 'support'

Men glæder mig til at følge det sidste af denne fantastiske blog.
Mange tak. Altid hyggeligt at have dig med ombord.

En helt fantastisk blog - uden tvivl min favorit!
Mange, mange tak! Det er altid dejligt at høre.

Jeg er blevet så fandens inspireret af dette projekt. Har du et hold/flere hold som du kan anbefale jeg kan gennemføre lignende projekt med?
Fedt! Altid sjovt at kunne inspirere andre til ligende saves.
Puha. Altså det kræver jo bare et hold, som har nogle ok faciliteter fra start, for at man kan starte projektet op, så der er jo lidt at vælge imellem.

Har du gjort op med dig selv, om du vil starte op fra bunden og du vil kæmpe dig op gennem rækkerne?
For hvis du gerne vil starte på toppen, så kan du jo prøve i nogen af de nemmere ligaer fx Holland/Portugal og tage noget Ajax, Porto, Sporting Lissabon, Benfica agtigt og herfra gøre truppen til egen avl, hvor du kun køre med akademi spillere.

Hvis du gerne vil kæmpe dig lidt op gennem rækkerne, så tænker jeg ligaer som Frankrig, Italien, Spanien og Tyskland kunne være oplagt. England tror jeg er ekstremt hård, da der som det første er yderst mange ligaer at spille sig op igennem, og dertil er det nok også noget sværere at etablere sig i Premier League.

Ellers kan du kigge på denne liste: http://www.passion4fm.com/football-manager-2016-clubs-with-best-training-facilities/

Herinde fremgår klubberne i FM med de bedste faciliteter i de respektive lande. Det er dog nærmest kun de absolut bedste som fremgår, og du kan altså sagtens finde klubber med gode nok faciliteter til et lignende save som jeg har gang i, som ikke fremgår på denne liste.
Et interessant hold faldt jeg dog over. Der er et hold fra Portugal, som ikke er i landets bedste række, der fremgår som 'Real'. Ved ærligt ikke hvem der er tale om, men deres faciliteter ser ret solide ud. Og det kan ikke være alt for svært at etablere sig i den bedste række i Portugal.

Der er også nogle gode bud fra den franske Ligue 2 kan jeg se, og Le Havre fremgår ikke, men dem tænker jeg også kunne være oplagt.
Du må endelig skrive, hvis du hælder mere til noget af det ene fremfor det andet, så vil jeg gerne prøve at hjælpe med at finde frem til det rigtige hold.
Logged

Vashtar
Ynglingespiller
***

Offline Offline

 
Sv: #56 - El Requexón
« Svar #184: 27 Apr 2016, 17:21 »

Tak for det meget kvalificerede svar!

Sjovt jeg læste også det link igennem, inden jeg traf mit valg - som er blevet netop Havre. Det store fokus på deres talentudvikling, som har fostret Mahrez, Payet, Mandanda, Pogba osv. kunne jeg ikke stå for.
Logged

Le Sygnok
Blogmester
********

Offline Offline

 
Sv: #56 - El Requexón
« Svar #185: 27 Apr 2016, 18:56 »

Tak for det meget kvalificerede svar!

Sjovt jeg læste også det link igennem, inden jeg traf mit valg - som er blevet netop Havre. Det store fokus på deres talentudvikling, som har fostret Mahrez, Payet, Mandanda, Pogba osv. kunne jeg ikke stå for.
Præcis. De har virkelig bidraget med nogle nydelige fodboldspillere. Men virkelig fedt at dit valg er faldet på dem. Kommer du godt i gang med savet kunne det være sjovt med en lille Le Havre tråd, så man kunne følge dit projekt. Jeg ville i hvert fald rigtig gerne kigge med.
Logged

Le Sygnok
Blogmester
********

Offline Offline

 
Sv: #56 - El Requexón
« Svar #186: 27 Apr 2016, 19:11 »


#57 - Youth Intake 2022

Datoen hedder nu 25 marts 2022 og dette er dagen, hvor jeg har modtaget mit sjette YI gennem savet - faktisk mit ottende i alt, hvis man også tæller de to YI med, som der kom imens jeg forberedte savet.

Det er jo ganske normalt at disse updates kun omhandler mine 16 nye spillere, men lige en enkelt lille kamp, som netop er overstået vil jeg dog gerne lige vise frem.
Vi havde nemlig selveste Barcelona på besøg, og trods det om noget ikke var fortjent, så løb vi afsted med en 3-2 sejr og dermed har vi slået både Real Madrid og Barcelona gennem denne sæson. Og det ser altså umådeligt lovende ud for at vi kan slutte i top 4.

Årets YI er bestemt ikke min favorit af de otte vi har gennemgået, og med de faciliteter som vi efterhånden råder over, så ville jeg jo lyve, hvis jeg sagde, jeg ikke var skuffet. Der er dog alligevel kommet noget der bestemt er brugbart.


Spillere med maks 2-stjernet PA
Historien er som altid den samme med disse spillere. De får næppe deres gennembrud på førsteholdet, men med de få penge den enkelte spiller koster at have på kontrakt, så er der ingen grund til ikke at skrive med dem.
I år er der otte spillere, der falder ind under denne PA vurdering - altså halvdelen af mit YI.

Aitor Muñoz
Alfredo León
Francisco Javier
Iago Ferreiroa
Manuel Jesús González
Noel Sáez
Paco Echeverría
Rubén Alonso


Spillere med maks 3-stjernet PA
Første spiller vi finder her er endnu en midterforsvar til samlingen. Her er der tale om Samuel Prieto. Der er lidt vigtige mangler her og der, men bestemt ikke den værste midterforsvar jeg har modtaget. Dog har vi så mange gode talenter til midterforsvaret, så næppe en der får sit gennembrud her i klubben.

Den anden spiller er noget mere interessant, trods der kun er snak om en spiller med en vurdering på 3-stjerner. Adrián Domínguez ser jo ikke ud af noget specielt, men ved et nærmere kig, så er stort alle hans mentale egenskaber lige under 10 og kan han sætte en nogenlunde udvikling i gang, så kunne han faktisk ende ud som en rigtig fin breddespiller til min defensivt orienterede rolle på den centrale midtbane.


Spillere med 3,5-stjernet PA
Vi bevæger os langsomt op imod spillerne med de sjovere PA vurderinger. Først så kigger vi dog lige nærmere på to spillere vi har modtaget med et PA på 3,5-stjerner.

Først er der snak om et nyt målmandstalent. Enric Puig har virkelig lovende egenskaber fra start. Desværre dog ikke et PA helt i toppen, men alene hvis han bare lever op til hans nuværende PA vurdering, så burde der altså være garanti for en rigtig solid målmand. Vi har dog JJ på førsteholdet nu, så jeg tænker ikke Puig er holdets kommende førstemålmand, men en nydelig backup ville jeg bestemt ikke sige nej til.

Så har vi også fået en angriber med et 3,5-stjernet PA. Rodolfo Velasco må siges at have base for at kunne blive en rigtig nydelig goalgetter, selvom vi selvfølgelig lige nu har nogle mere lovende talenter end ham. Jeg synes dog virkelig han ligner en spiller der godt kunne udvikles til at høvle nogle mål ind, så jeg vil bestemt have et nøje kig på hans udvikling undervejs.


Spillere med 4-stjernet PA
Så vi jo oppe i PA klassen, hvor det begynder at blive yderst interessant. To spillere finder vi her. En CM og en højreback.

Først har vi Gaizka Agirre, der dækker den centrale midt. Ligner lidt Domínguez vi kiggede nærmer på tidligere, der også var central midt. Altså ikke noget specielt iøjenfaldende, men dog heller ingen mangler.
Han er dog beggebenet, hvilket jeg ikke er specielt meget for, da jeg ved det ”koster” en god sjat CA-point og dem havde jeg hellere set brugt andetsted. Han er dog ’professionel’ i hans personlighed, hvilket bestemt glæder mig.

Så er det også blevet til en højreback, hvilket glæder mig rigtig meget, da vi har haft meget svært ved at producere gode talenter til denne position. Det står faktisk så skidt til, at det er en omskolet venstreback vi bruger pt. og kan han først ikke spille, så er det en af mine midterforsvarer der spiller positionen.
Dermed er det yderst glædeligt at Julio Alberto Menéndez er kommet gennem vores YI. Han har dog helt bestemt nogle mangler - især i det mentale, og det havde heller ikke gjort noget, hvis han havde været lidt bedre med bolden.
Jeg er dog pjattet med hans hurtighed, og han minder mig tildels om vores lynhurtige venstreback Alfonso Jimenez.


Spillere med 4,5-stjernet PA
Vi er tilbage med to spillere af dette YI. Den første finder vi her under spillere med et PA på 4,5-stjerner.
Sergio Ramírez dækker lidt af hvert på de offensive positioner. Jeg var dog fra start ikke i tvivl om, hvad han skulle trænes op til. For hans foretrukne position er på OMC positionen. Her bruger vi jo lige nu en ’skyggeangriber’, som for mig er en af de vildeste roller jeg længe har oplevet i FM. På førsteholdet spiller Vazquez rollen i stor stil, trods han ikke engang har sin foretrukne position på OMC’en.
Dermed har jeg en drøm om, at Ramírez skal formes til en yderst solid ’skyggeangriber’.
Der er som så ikke nogen decideret mangler hos ham, selvom der dog er egenskaber han bestemt skal arbejde med, men jeg tror han kan udvikles til noget rigtig fornuftigt.


Spillere med 5-stjernet PA
Endnu engang er det lykkedes at få et spiller med et 5-stjernet PA, og dette glæder mig naturligvis. Når dette er sagt, så er det bestemt ikke den mest interessante 5-stjernet regens vi står med her.
Jeg måtte kigge på Javier Rios relativt længe, før jeg kunne beslutte mig for at gøre med ham.
Oprigtigt er han wingback, men det er ikke noget jeg regner med, at jeg skal til at spille med i den nære fremtid. Dermed virkede det oplagt at træne ham som en normal venstreback, men den rolle kunne han underligt slet ikke. Dertil var hans egenskaber i forsvaret også skræmmende ringe, men i en kort stund overvejede jeg om det kunne være sjovt med en Marcelo lignende spiller på holdet.
Men dertil er Rios også naturlig på venstremidt positionen og dette har jeg valgt at tage udgangspunkt i, da jeg starter ud med at træne ham som en fløjspiller - dog på OMV positionen.


Overblik over YI 2022
Alt i alt et YI, som bestemt ikke er mit foretrukne her efter min sjette sæson i klubben. Vores eneste 5-stjernet talent er lidt en gåde for mig, men jeg satser på der er til en god fløj. Potentialet skulle i hvert fald være der til at forme ham solidt til det.
Ellers tror jeg faktisk at vores højreback Menéndez er den spiller, jeg er gladest for at have modtaget. Dertil virker Ramírez også rigtig interessant, synes jeg.

De 16 spillere fra YI 2022
« Seneste Redigering: 27 Apr 2016, 19:21 af Le Sygnok » Logged

QuesT
Reserveholdsspiller
****

Offline Offline

 
Sv: #57 - El Requexón
« Svar #187: 28 Apr 2016, 09:55 »

Du fik godt nok et shit load af OMV og Angribere i den laveste vurdering Smiley
Logged

Le Sygnok
Blogmester
********

Offline Offline

 
Sv: #57 - El Requexón
« Svar #188: 28 Apr 2016, 14:42 »

Du fik godt nok et shit load af OMV og Angribere i den laveste vurdering Smiley
Haha. Det er sgu godt bemærket. Det lagde jeg ikke engang mærke til selv.
Logged

Le Sygnok
Blogmester
********

Offline Offline

 
Sv: #57 - El Requexón
« Svar #189: 28 Apr 2016, 16:28 »


#58 - Fem runder resterer af La Liga

Siden seneste update, hvor jeg lige fik vist frem, at vi yderst imponeret sejrede over Barcelona, så er der spillet fire kampe yderligere og det bliver uhyggelig tæt her i afslutningen af sæsonen.

For jeg skal da lige love for, at de klassiske gummiben har meldt sig hos vores unge mandskab, hvor vi har indkasseret tre nederlag i ligaens fire seneste runder, og det er sket imod Sporting, Valencia og Deportivo.

Valencia nederlaget er acceptabelt nok, men de to øvrige kampe.. Det er simpelthen så dumme point at smide til ligaens 12- og 17’ende plads.

Sevilla’s høst har dog heller ikke været imponerende gennem de seneste runder, hvorfor vi derfor fortsat indtager 4. pladsen i ligaen.
Men hvor vi tidligere var fire mandskaber, der kæmpede om de resterende tre CL pladser, så står Atletico Madrid nu med 15 point for de seneste fem kampe, og de er dermed i gang med at sætte lidt at en slutspurt ind, hvorfor de også sagtens kan ende med at snuppe den sidste CL plads.

Vores næste fire kampe er på papiret nogle overkommelige nogen, da vi møder følgende hold:

  • Sociedad (U) - 11. plads
  • Granada (U) - 17. plads
  • Recreativo (H) - 19. plads
  • Athletic (U) - 13. plads

Disse kampe skal virkelig kaste en god sjat point af sig, men med vores seneste form, er der alt andet en garanti for at dette bliver tilfældet.

Men fortsætter tabellen med at være så lige tæt som den er lige nu, så er der lagt op til en vaskeægte gyser i 38. Spillerunde, da vi her hjemme på Nuevo Carlos Tartiere tager imod Sevilla, som netop er en af vores konkurrenter til CL pladserne.
Logged

Le Sygnok
Blogmester
********

Offline Offline

 
Sv: #58 - El Requexón
« Svar #190: 29 Apr 2016, 11:30 »


#59 - Spansk gyser i sidste spillerunde

Det er simpelthen ikke til at fatte. Vi har spillet en fuldstændig vanvittig sæson, hvor vi blot står med fem nederlag efter 29 spillerunder, og fandeme om vi ikke formår at fordoble det antal på de efterfølgende otte spillerunder. Hold op hvor er det dårligt.

Heldigvis er det da blevet til tre sejr i de øvrige tre kampe, hvilket gør at vi ikke er spillet ud af top 4 kampen endnu.

Men her i 37 spillerunde, så var ét point nok til at spille os op på siden af Sevilla, hvor vi ville få 4. Pladsen, grundet bedst målscorer, men i stedet vælger vi at spille en forfærdelig første halvleg ude imod Athletic, og vi ender dermed med at tabe 0-2.

I stedet går vi nu ind til sidste spillerunde placeret som 5’er i La Liga, og der skal dermed tre point på bordet, når vi hjemme tager imod Sevilla i sidste spillerunde.

Jeg har dog stadig håbet oppe, trods vi er alt andet end imponerende fortiden. Men ser man på vores hjemmebanestatisik, så er vi ligaens femte bedste mandskab, og vores seneste hjemmebane form hedder fire sejre og ét nederlag.
Anderledes er Sevilla blot ligaens tiende bedste mandskab på udebane og deres seneste form hedder én sejr, tre uafgjorte og ét nederlag. Og det virker altså til, at de skulle være til at snakke med her.

Men der skal altså en sejr i hus. Kommer der dette, så vil det være en realitet, at Real Oviedo har booket sig den sidste Champions League billet.
« Seneste Redigering: 29 Apr 2016, 15:09 af Le Sygnok » Logged

Thorup89
Lilleputspiller
*

Offline Offline

 
Sv: #59 - El Requexón
« Svar #191: 29 Apr 2016, 13:27 »

Ærlig talt, så er det da ufattelig dumt at skrive så kort en opdatering.. Nu er jeg jo nødt til at vente med at få spændingen udløst!

Må forsøge at væbne mig med tålmodighed Wink

Super spændende blog, helt klart min favorit. Specielt fordi der kommer så mange og regelmæssige opdateringer. Velskrevet uden for meget udenoms snak.

Håber virkelig det lykkedes at komme i CL!
Logged

Le Sygnok
Blogmester
********

Offline Offline

 
Sv: #59 - El Requexón
« Svar #192: 29 Apr 2016, 14:55 »

Ærlig talt, så er det da ufattelig dumt at skrive så kort en opdatering.. Nu er jeg jo nødt til at vente med at få spændingen udløst!
Må forsøge at væbne mig med tålmodighed Wink
Haha. Ja, det må jo beklage, at den bliver trukket ud som den gør - selvom det nu er yderst bevist for virkelig at trække spændingen.
Jeg kan dog glæde dig med, at der kommer svarende til 6½ word sider i morgen delt ud på to opdateringer, så der skulle gerne være lidt mere at kaste sig over her.

Super spændende blog, helt klart min favorit. Specielt fordi der kommer så mange og regelmæssige opdateringer. Velskrevet uden for meget udenoms snak.
Mange, mange tak. Det gør mig meget glad at høre. Håber det har været til at følge med ude på den anden side.

Håber virkelig det lykkedes at komme i CL!
Samme her skal jeg hilse at sige. Skuffelsen bliver enorm, hvis det ikke lykkedes.
Logged

Le Sygnok
Blogmester
********

Offline Offline

 
Sv: #59 - El Requexón
« Svar #193: 30 Apr 2016, 12:24 »


#60 - Real Oviedo - Sevilla, Nuevo Carlos Tartiere

Der var lagt op til en vaskeægte gyser i sidste spillerunde af La Liga.
For det var afgjort med de tre første CL billetter - de der ville give direkte adgang til gruppespillet, men hvem der skulle have den sidste billet til den afgørende kval. runde var ikke afgjort efter 37 spillerunder.

I stedet skulle det nu afgøres i sidste spillerunde, hvor der var to mulige kandidater. Først var det Sevilla, som må siges at være favoritterne til den sidste placering i top 4, der ville give CL.
Men det kunne også blive ligaens helt store overraskelse, som var placeret som 5’er efter 37 spillerunder, som kunne overhale Sevilla i sidste spillerunde. Her var der snak om det unge Oviedo mandskab, der havde spillet sig blandt topplaceringer i Spanien kun via spillere fra eget akademi.

Og sørme om det ikke var disse to mandskaber der tog mod hinanden i sidste spillerunde til en kamp om 4. pladsen - en 4. plads der kunne ende ud med at give Champions League og dertil sikre klubben et trecifret millionbeløb.

Efter 37 spillerunder var status at Oviedo var ét point efter Sevilla og dermed var det Oviedo der var tvunget frem af banen, da kun en sejr talte, hvis man ville have mulighed for at spille CL i den kommende sæson.


Kick-off
Lige fra kampen blev sparket i gang var det med nerverne helt ude på tøjet, som det faktisk have været gennem de sidste par runder af ligaen, hvor jeg ganske enkelt ikke kunne holde mig i ro af ren spænding.
Vi stod med fem nederlag i de sidste otte runder og havde været alt andet end imponerende, men håbet var der i den grad eftersom vi havde været rigtig gode hjemme på Nuevo Carlos Tartiere, hvor de seneste fem kampe havde kastet 12 point af sig, og dertil var Sevilla ikke ligefrem skræmmende på udebane.

Men trods en lidt stille start fra begge mandskaber, så skulle der blive sat liv i Nuevo Carlos Tartiere allerede efter 8 minutter.
Acebo driver bolden frem ude på højrekanten. Her kommer Alonso i et overlap, og netop som han modtager bolden bliver der slået et indlæg på bagerste stolpe. Her svigter opdækningen fra Sevilla’s Carmona, og i stedet er Salcedo fri på bagerste stolpe, hvor han header bolden i kassen. 1-0 til Oviedo!

Men det var en kamp, hvor der var rigtig meget på spil og det skulle de næste 25 minutter være et tydeligt bevis på.

For efter 19 minutter, hvilket reelt kun var kampens anden ”mulighed” - og når jeg siger mulighed i gåseøjne, så er det fordi det blev et mål, hvor der ingen fare var på færde, men hvor et forsvarskoks af dimensioner udbyggede vores føring.
Igen er det Alonso der er på spil på højrekanten, hvor han udnytter hans hurtighed til at sætte sig forbi to mand. Bolden bliver lagt ind i feltet, men der er ikke rigtig nogen Oviedo spillere til at heade bolden i mål.
Dette ser Sevilla’s målmand, samt deres to forsvarsspillere Krychowiak og Carmona, der står helt upresset. Carmona vil dog heade bolden tilbage til målmand Sivera. Denne idé er Sivera dog slet ikke med på, og bolden ender i kassen. 2-0 til Oviedo.

Men det var ikke kun hos Sevilla at forsvaret kiksede, også nede i vores forsvar skulle et selvmål melde sig.
Konoplyanka bryder igennem på venstrefløjen og sender bolden mod forreste stolpe. Her er vores midterforsvar Vargas dog først på bolden. Her skal bolden bare sparkes langt væk, og det ser også ud til at være hans intention, men han mistimer totalt sit spark og rammer i stedet bolden på ydersiden af foden, og så ligger bolden pludselig i vores mål.
Som FM-kommentatoren nydeligt beskrev det ”Katastrofe af Vargas!!” - det skal jeg da lige love for. 2-1 og så var nerverne ellers tilbage.


Slut på første 45 minutter
Stillingen holdte dog frem til pausen, hvor Sevilla ellers var kommet til to fine chancer efter 2-1 reduceringen, men som det så ud nu, så var det os der ville få den sidste CL billet, hvilket Sevilla kun havde 45 minutter til at ændre på.

Anden halvleg startede ud ganske som jeg ønskede det. Vi var gode til at trække tiden ud af kampen, og der skete reelt ingen chancer. Tiden gik og vi skulle helt frem til 59 minut, før Sevilla fik deres første afslutning på mål i anden halvleg. Et skud der dog på ingen måde var farligt.

Jeg ved ikke, hvor mange af jer derude, der så Harry Kane’s vidundermål mod Arsenal d. 5 marts i år, men en nærmest tro kopi af det mål skulle finde sted efter 68 minutter på Nuevo Carlos Tartiere.

Vores skyggeangriber Vázquez trækker stor opmærksomhed inde centralt i banen, og netop som hele tre Sevilla spillere går på ham, så bliver bolden spillet videre frem til Arnáiz. Samtidig løber Salcedo i ryggen på Carmona, hvilket Arnáiz ser, og spiller en dyb bolden til ham.
Bolden er ved at løbe fra Salcedo, men han får akkurat lige tæmmet den på kanten af feltet. Carmona kommer tilbage for at pille bolden fra ham, men med et lille træk skråt ind i feltet er Salcedo forbi ham, og så bliver der ellers sendt en tordenkugle afsted mod fjerneste målhjørne. Bolden sejler ind via sidenettet, og hvem der jublede mest af mig eller Harry Kane selv, da han lavede sit vidundermål mod Arsenal ved jeg ikke, men for pokker en forløsning det var.

Målet til 3-1 blev dødsstødet til Sevilla og der kom ikke én eneste afslutning på mål gennem kampens sidste 25 minutter. I stedet blev kampen fløjtet af efter 93 minutter, hvor vores 3-1 sejr over Sevilla havde gjort det til en realitet, at 4. pladsen var hjemme - og dermed også den sidste CL billet.
Logged

Le Sygnok
Blogmester
********

Offline Offline

 
Sv: #60 - El Requexón
« Svar #194: 30 Apr 2016, 18:11 »


#61 - Afslutning på sjette (og sidste) sæson

Hånden på hjertet, så husker jeg ikke hvornår, jeg har oplevet en sæsonafslutning som denne. Efter Barcelona sejren i 29 spillerunde, så følte jeg mig lettere overbevist om, at CL pladserne nok skulle komme i hus uden det helt store besvær - men nej, hvor skulle jeg tage fejl.

Jeg husker ikke hvornår jeg sidst har spillet FM, hvor jeg ganske enkelt ikke har kunne sidde stille under mine kampe. Jeg har taget mig til hovedet i ren frustration over, hvor dårligt mit hold præsteret gennem nogen af ligaens sidste ni runder, men samtidig er der også blevet jublet til den helt store guldmedalje, når først det gik vores vej.

Men med sejren over Sevilla i 38 spillerunde, så blev en helt utrolig 4. plads sikret i min sjette sæson med Real Oviedo - og sikke en forløsning det var efter kampen. Lige nu sidder jeg stadig og kan ærligt ikke selv tro den bedrift, som jeg netop har præsteret.


Et eventyr gennem seks sæsoner med Real Oviedo
For det er altså ikke mere end seks sæsoner siden, at jeg startede ud nede i den spanske 3. Division, hvor hele truppen blev skiftet ud med akademispillere, enkelte spillere fra klubbens B-hold og så den daværende 33 årige klublegende Diego Cervero.

Herfra startede lidt af et eventyr, hvor vi først lavede en mindre bedrift, da vi spillede os yderst sikkert til oprykning, hvor vi i sidste ende leverede årets præstation, da vi i opryknings-semifinalerne smadrede Barcelona's B-hold samlet 9-4. Men præstationen her var intet i forhold til, hvad der var i vente for mit unge Oviedo mandskab.

For i den efterfølgende sæson var det magisk, hvad jeg fik ud af mit purunge hold.
Jeg skal her hilse at sige, at jeg har spillet manager siden CM03/04, og fra FM07 begyndte jeg for første gang at have gang i nogle længere savegames.
Gennem alle disse udgaver er det blevet til +100 sæsoner samlet set, og min anden sæson med klubben er uden tvivl en top 5 præstation, som jeg nogensinde har oplevet i FM.
Vi var seedet til at rykke ned. En vurdering jeg ikke var meget uenig i og i stedet stod vi som ligamestre 10 måneder senere. Jeg er så vanvittig stolt over denne sæson.

Herfra startede vi på at etablere os i La Liga. I første sæson gik det lige med nød og næppe, da vi overlevede med en 17. plads i ligaen, men herfra er det gået stærkt med at kæmpe os længere op som et midterhold.

De to efterfølgende sæsoner i La Liga kastede nemlig en 11. plads og en 12. plads af sig, og efter vores 12. plads i femte sæson, hvor vi blot stod med tre nederlag i de sidste 17 kampe af sæsonen, så forudsagde jeg, at den sjette sæson kunne blive vores år.

Jeg havde dog på ingen måde regnet med, at mit Oviedo hold var klar til en sæson i den klasse, som netop er præsteret. Jeg havde en forhåbning om, at vi lige præcis kunne samle nok point til en EL billet, men i stedet var vi fra starten af ligaen med om CL pladserne.
Det var godt nok virkelig op af bakke for os i sidste ende, da vi tog hele fem nederlag i ligaens sidste ni runder, men med vores sejr i sidste runde over Sevilla, så blev det alligevel en realitet, at jeg her i min sjette sæson med klubben sikrede Oviedo en CL billet - en præstation der er sket kun via akademispillere. Det er seks sæsoner jeg virkelig ser vanvittig stolt tilbage på.


Årets talenter
Normalt når de fire talenter skal kåres her, så er det oftest ret tydeligt for mig, hvem der mest fortjener prisen. I år havde jeg dog som udgangspunkt en tanke om, at der ville være umådelig mange spillere med i mine betragtninger til disse priser. Men helt uvant for mig, så er rigtig mange af vores profiler faktisk begyndt at fylde +21 år, så de dermed ikke kan være med i mine betragtninger.
Alligevel har der dog været en god sjat spillere, der maksimalt er 20 år ved sæsonens afslutning og blandt disse skal vi nu have kåret årets målmand, forsvar, midtbane og angriber, og helt til sidst også årets talent i klubben.


Årets målmand
Lige på målmandspositionen har jeg dog aldrig været i tvivl. For med fem kampe inde i sæsonen, så fik Julián José sin debut for førsteholdet, og nej, hvor han har imponeret fra start.
Han lagde ud med fem cleansheets i hans fem første ligakampe, og gennem hans i alt 33 ligakampe blev det til 15 cleansheets, hvilket var nok til at gøre ham 6’er på listen over målmænd med flest cleansheets.
Hans egenskaber ser også vanvittig lovende ud allerede nu som 18 årig. Jeg har også altid sat pris på at spille med sweeper keeper og med hans fart, så kunne det sagtens være en rolle han kunne mestre. Utrolig lovende fremtid her på denne position.


Årets forsvar
Til denne pris har jeg haft et par stykker med i mine betragtninger. Først og fremmest fortjener José María Sánzhez stor ros for hans første sæson på førsteholdet, hvor han sådan rigtigt har fået spilletid. Det er blevet til 15(10) ligakampe og her er det blevet til et snit på 6,90. Rigtig nydelig start.
Også José María har vundet kampen om venstrebacken over Alfonso Jiménez, hvor han bare spiller mere solidt og dertil har han også langt bedre overall egenskaber. Selvom jeg nu fortsat er kæmpe fan af Jiménez fart der lyder på acceleration=19 og hurtighed=18.

Men de to er bestemt blevet overgået af én spiller, der tidligt i sæsonen var min helt store favorit til denne titel.
Her er der snak om Jordi Álvarez der er blevet holdets helt store forsvars és, og tilbage i december måned stod han med et snit på 7,60 i ligaen og havde spillet et helt sensationelt efterår. Foråret blev noget sværere for den unge Álvarez, men det skal ikke tage fra ham, at han virkelig fortjener prisen som årets forsvarsspiller.


Årets midtbane
Her blev jeg faktisk yderst overrasket over, hvad jeg havde af mulige nominerede. For alle mine profiler på midtbanen (Reyes, Alfaro og Vázquez) havde alle rundet 21 år, og dermed var det mine rotationsspillere den stod i mellem.
Og her var det faktisk kun én spiller, der sådan rigtig havde fået meget spilletid, som jeg gerne vil have mine spillere skal have fået for at være med i mine overvejelser til titlen.

Og denne spiller er Anouar Saidi, der både har spillet DLP, FP og skyggeangriber gennem sæsonen, hvor det er blevet til 5(22) kampe gennem sæsonen.
Hans tekniske egenskaber halter stadig lidt efter, men det ser fornuftigt ud i de vigtige offensive egenskaber, og dertil er hans mentale og fysiske virkelig nydelige. Han kunne dog bestemt godt have været indblandet i flere mål, men et snit på 6,90, når man er blevet skiftet så meget ind som han er, det klager jeg ikke over.


Årets angriber
To spillere stod den mellem her. Først var det Jesús Arnáiz, som jeg denne sæson er gået all-in på. Jeg har tidligere haft en god sjat angriber at skifte imellem, men nu skulle det være at vi fik udviklet en ordentlig goalgetter, og derfor har jeg givet maksimalt spilletid til Arnáiz for at udvikle ham bedst muligt. 37(1) ligakampe er det blevet til. Her har han disket op med 13 mål og 5 assist, hvilket er rigtig pænt. Jeg havde dog gerne set hans snit noget højere end de 7,07 som det er blevet til.

I stedet er årets angriber fortjent gået til en spiller, der har været vores markant bedst præsterende gennem sæsonen, hvis man ser på rating.
Tidligere stod jeg med Salcedo på højrekanten, og havde svært ved at få mine venstrekanter til rigtig at slå igennem. Det fik mig til at sætte Salcedo på venstrekanten som IA, og her fik vi så Fernando Alonso hen på højrekanten, og hold nu op hvor har han imponeret siden forrige vinter.
Med hans snit på 7,60 er hans holdets bedst præstende gennem hele sæsonen, trods Salcedo har dobbelt så mange mål som ham.
Men det er virkelig imponerende, hvordan han præsterer, hvor trods han ikke forlader banen med mål eller assist altid, så imponerer han alligevel gang på gang på banen.


Årets talent
Jeg har virkelig længe været ved at give 'årets talent' til JJ i målet. Ganske enkelt fordi han kom ind og imponerede så meget fra start, trods han ikke havde nogle vanvittige egenskaber, men alligevel har han næsten hevet cleansheet hjem i halvdelen af hans ligakampe. Men jeg kan ikke tage fra en vis spiller, at han fortjener titlen lidt mere en JJ.

For det er altså lidt af en solstrålehistorie med Fernando Alonso. Først kom han gennem vores akademi og blev vurderet til 3,5 PA stjerner.
Jeg beskrev ham her som yderst lovende, men han havde markante mangler i det mentale. Udviklingen siden 2018 må siges at være enestående, og jeg synes det er vanvittig fedt, at en spiller med en lidt mere beskeden rating nu står som årets talent i klubben, og dertil også har titlen på sig som ’vidunderdreng’.
Tænk engang, hvis jeg for halvandet år siden, da han kom til mig også sagde han ville have mere spilletid, trods noget beskedne præstation, at jeg bare havde sagt at det ikke kunne lade sig gøre.
Herfra var han nok blevet umådelig utilfreds, og det er næppe utænkeligt at jeg havde været nødt til at sælge ham. Utroligt så stærkt det kan gå nogle gange.
Fra uønsket i min foretrukne start 11’er til årets talent på 17 måneder. Det er sgu stærkt gået af Alonso.


Afrunding på sjette sæson
Og med datoen der nu hedder 30. april, hvilket altså er blogkonkurrencens sidste dag, så er det sidste også skrevet fra mig her i min blog om mit projekt med Real Oviedo og deres akademi El Requexón - og så alligevel ikke.

For hvis vi kigger tilbage på #update 7, så skrev jeg følgende:

Jeg har en forhåbning om, at dette kan blive mit længste FM save til dato, og det siger ikke helt så lidt endda, da jeg tilbage i FM11 nåede frem til 2044. Et save der altså strakte sig over 33 sæsoner. I savet var jeg også kun i én klub - nemlig Real Oviedo.

Jeg må jo erkende, at der fortsat er umådelig langt til at overgå de 33 sæsoner og jeg tvivler på, at jeg nogensinde når i nærheden af dette, men en ting er sikkert - og det er, at jeg er langt fra færdig med at fortælle om dette save med Real Oviedo.

Alene er der mulighed for at kvalificere os til Champions League i den kommende sæson, hvis vi kan klare os forbi den afgørende kval. runde og dette skal I naturligvis ikke snydes for at høre om.
Derudover har jeg også en anden kæmpe nyhed klar til den kommende sæson, som jeg glæder mig vanvittig meget til at fortælle jer om.

I første omgang skal jeg dog have en mindre pause fra blogskriveriet, men jeg lover at dette ikke bliver det sidste i hører om mit projekt med Real Oviedo og deres ungdomsakademi El Requexón.
Logged

Sider: 1 ... 11 12 [13] 14 Udprint 
 



This site is not endorsed by Sports Interactive or SEGA and is intended for entertainment purposes only. « More Info »
©2005-2018, FmFreaks.dk
                                         Forum Powered by SMF 1.0.5 · SMF ©2001-2010