home forum contact
 
  Velkommen
Gæst
Søg
 
SENEST AKTIVE EMNER
Glemt din kode?
Registrer
Dato Forfatter Forum Emne
18 Dec 2024, 11:47 hoeven Træningsbanen En Libero taktik - Dis...
17 Dec 2024, 12:58 Broen13 Omklædning... Underlige ting
15 Dec 2024, 10:51 Broen13 Blogs The American Dream
11 Dec 2024, 19:07 andersnomanni Blogs SAF Challenge
02 Dec 2024, 19:48 andersnomanni Træningsbanen Taktikker FM24
29 Nov 2024, 16:21 Brodtgaard Challenges The real SAF Challenge
20 Nov 2024, 11:53 ydersog Klubsøgnin... Brighton & Hove Albion
Antal Registrerede Brugere: 23470
  0 Brugere, 1384 Gæster Online.

Indlæg: 1132956 over 31384 Emner
Nyeste Bruger: MarekaDype6559
FORUM
+  FmFreaks Forside
|-+  Forum: Football Manager 2015
| |-+  Kategori: Blogs
| | |-+  Hopp Schwiiz (#15)
0 Brugere og 3 Gæster læser i øjeblikket dette emne.
Sider: 1 [2] Udprint
Forfatter Emne: Hopp Schwiiz (#15)  (Læst 12340 gange)
Batigol
Manager
********

Offline Offline


 
Sv: Hopp Schwiiz
« Svar #15: 08 Apr 2015, 15:55 »


SEPTEMBER 2015


EM KVALIFIKATION – 05.09.2015
Slovenien 0 – 5 Schweiz
Startopstilling: Y Sommer; S Widmer, T Klose, F Schär, R Rodríguez; F Lustenberger, F Frei, V Behrami; X Shaqiri, A Mehmedi, J Drmic
Udskiftninger: F Lustenberger, P Kasami (57); A Mehmedi, V Stocker (73); J Drmic, H Seferovic (73)
Mål: J Drmic (2); J Drmic (3); A Mehmedi (14); X Shaqiri (50); X Shaqiri (58)
Gule kort: V Behrami (70)
Bedste spiller: X Shaqiri (9,4)
Opsummering: EM kvalifikationen er hermed i hus! Efter en fremragende opvisning ude mod Slovenien, er vi nu klar til EM i Frankrig i 2016. Vi kom forrygende fra start for allerede efter 2 minutter fulgte Drmic op på et flot Rodríguez frispark, som målmand Samir Handanovic ikke kunne holde. Bolden dumpede således lige ud for fødderne af Drmic, der sikkert sendte den ind. Og allerede minuttet efter var vores topscorer på spil igen, da han blev sendt i dybden af Timm Klose og sikkert sparkede bolden ind med sin første berøring. Derefter kom Mehmedi også på måltavlen, da han kom højest på et indlæg fra Silvan Widmer, der vikarierede for Stephan Lichtsteiner der havde raget for mange gule kort til sig. I anden halvleg lukkede Shaqiri kampen med to fine mål på oplæg af Fabian Schär og Fabian Frei og vi er altså klar til EM til næste sommer, selvom der resterer tre kampe af kvalifikationsturne ringen.




EM KVALIFIKATION – 08.09.2015
Litauen 1 – 0 Schweiz
Startopstilling: R Bürki; S Lichtsteiner, J Djourou, F Schär, L Benito; G Xhaka, P Kasami, P Schwegler; M Schönbächler, V Stocker, H Seferovic
Udskiftninger: P Kasami, G Inler (59); M Schönbächler, X Shaqiri (59); H Seferovic, J Drmic (59)
Mål: Ingen
Gule kort: J Djourou (2); S Lichtsteiner (72); L Benito (90)
Bedste spiller: J Djourou (7,1)
Opsummering: Med tanke på at kvalifikationen allerede var i hus, valgte jeg at give en ordentlig røvfuld reserver chancen for at vise hvad de duede til. Problemet var bare at de ikke duer til en hujende skid. Mage til elendighed skal man lede længe efter. Jeg troede at kampen skulle nydes ovenpå en stærk kvalifikationsturne ring, der allerede nu har sendt os til EM, men i stedet fik jeg lov at overvære 90 minutters elendighed, præsenteret af en række spillere jeg i hvert fald er helt sikre på, ikke er en del af min stærkeste startopstilling i Frankrig næste sommer. Vi tabte til Litauen. Litauen. Jeg var ikke skuffet over reservernes indsats. Jeg var decideret rødglødende af raseri. Seferovic kommer til at kigge rigtig, rigtig, rigtig langt efter spilletid til slutrunden til sommer. Min tålmodighed med ham er ganske enkelt er opbrugt. Det samme gør sig gældende for Roman Bürki. Yann Sommer har efterhånden lagt konkurrencen om målmandsposten fuldstændig i graven. Så må Bürki jo sidde på bænken, og tænke tilbage på dengang han var på banen og tabte til Litauen. Litauen. 




Topscorer: Josip Drmic – 9 mål
Assistkonge: Ricardo Rodríguez – 5 assists
Kampe: 11 spillet – 7 vundet, 2 uafgjort, 2 nederlag (64 % vundet)

Logged

Åh Anders Kuuure, du er mit livs kærlighed.
Åh Anders Kuuure, du gør min kæreste gravid.

Dioh Williams = Samme niveau som George Weah.

Lars Pleidrup fan klub for livet.

Batigol
Manager
********

Offline Offline


 
Sv: Hopp Schwiiz
« Svar #16: 08 Apr 2015, 21:47 »


OKTOBER 2015


EM KVALIFIKATION – 10.10.2015
Schweiz 7 – 0 San Marino
Startopstilling: Y Sommer; S Widmer, T Klose, F Schär, R Rodríguez; V Behrami, F Frei, G Inler; X Shaqiri, A Mehmedi, J Drmic
Udskiftninger: V Behrami, F Lustenberger (67); G Inler, G Xhaka (67); A Mehmedi, V Stocker (67)
Mål: A Mehmedi (19); A Mehmedi (39); A Mehmedi (str 45); J Drmic (str 50); J Drmic (54); A Della Valle (selvmål 62); J Drmic (str 86)
Gule kort: Ingen
Bedste spiller: A Mehmedi (9,6)
Opsummering: En let sejr hjemme mod gruppens klart svageste hold. Jeg ville gerne opbygge en eller anden form for momentum frem mod kvalifikationens sidste kamp mod England, hvorfor jeg valgte at stille med næsten stærkeste opstilling. Kun Lichtsteiner sad over, hvor Widmer til gengæld kom ind og spillede en kanon flot kamp. Mehmedi scorede et stærkt hattrick i løbet af første halvleg, mens Josip Drmic gjorde ham kunsten efter i anden halvleg, hvor han scorede to gange på straffespark og et tredje efter et flot indlæg af Silvan Widmer. Inden Drmic scorede sit tredje mål kort før dommerens slutfløjt, havde Della Valle dog også scoret et uheldigt selvmål, hvorfor kampens resultat altså blev 7-0 til os.




EM KVALIFIKATION – 13.10.2015
England 1 – 3 Schweiz
Startopstilling: Y Sommer; S Lichtsteiner, T Klose, F Schär, R Rodríguez; V Behrami, F Frei, G Inler; X Shaqiri, A Mehmedi, J Drmic
Udskiftninger: F Frei, G Xhaka (68); J Drmic, V Stocker (68); V Behrami, P Kasami (80)
Mål: A Mehmedi (15); G Inler (20); G Inler (55)
Gule kort: V Behrami (38); R Rodríguez (71); V Stocker (90)
Bedste spiller: G Inler (9,1)
Opsummering: Kampen om førstepladsen skulle spilles på Wembley, hvor 90,000 tilskuere var mødt op for at overvære englændernes kamp mod os. Der var kun en enkelt ændring i forhold til kampen mod San Marino. Lichtsteiner var således med igen på højrebacken i stedet for Widmer. For at stjæle førstepladsen fra englænderne skulle vi vinde med minimum 2 mål, således at vi ville være bedre indbyrdes. Vi kom kanon godt fra start, for allerede efter et kvarter headede Admir Mehmedi os foran, efter et fantastisk indlæg fra Stephan Lichtsteiner, som Mehmedi altså kom højest på og stangede bolden ind bag Joe Hart. Blot fem minutter senere så det endnu bedre ud, da Gökhan Inler kunne sparke bolden i nettet efter et hjørnespark, som englænderne ikke fik ordentligt clearet. Efter en halv times spil fik hjemmeholdet reduceret, da Raheem Sterling tog en flot tur på venstrekanten og spillede Wayne Rooney fri. Rooneys afslutning blev pareret af Yann Sommer, men Sterling var klar på riposten og sparkede den i kassen. Ti minutter inde i anden halvleg brød Stephan Lichtsteiner igennem på højrekanten. I stedet for at slå et højt indlæg ind i boksen, lagde han dog bolden skråt bagud, hvor Gökhan Inler ventede på kanten af feltet. Inler tog bolden til sig med en god berøring og knaldede bolden ind bag Hart med sin næste berøring. Det blev kampens sidste scoring, og det lykkedes os dermed at stjæle førstepladsen i puljen for næsen af englænderne. En fantastisk sød hævn for os, taget resultatet i den omvendte kamp i betragtning. Vi er endda også i gruppe med englænderne i den kommende VM kvalifikation. Hurra for det.  




Topscorer: Josip Drmic – 12 mål
Assistkonge: Ricardo Rodríguez, Stephan Lichtsteiner – 5 assists
Kampe: 13 spillet – 9 vundet, 2 uafgjort, 2 nederlag (69 % vundet)

Logged

Åh Anders Kuuure, du er mit livs kærlighed.
Åh Anders Kuuure, du gør min kæreste gravid.

Dioh Williams = Samme niveau som George Weah.

Lars Pleidrup fan klub for livet.

AudereEstFacere
Reserveholdsspiller
****

Offline Offline


 
Sv: Hopp Schwiiz (#8)
« Svar #17: 08 Apr 2015, 21:59 »

Imponerende Resultater! Fed blog.. Simpelt og ganske lige til, men god spænding alligevel. Thumps Up!
Logged

SPURS - BARCA - NORDSJÆLLAND

Batigol
Manager
********

Offline Offline


 
Sv: Hopp Schwiiz (#8)
« Svar #18: 08 Apr 2015, 23:34 »

Imponerende Resultater! Fed blog.. Simpelt og ganske lige til, men god spænding alligevel. Thumps Up!

Tak for de pæne ord. Ja, udover svipseren mod Litauen har det været nogle rigtig tilfredsstillende resultater indtil videre. Wink
Logged

Åh Anders Kuuure, du er mit livs kærlighed.
Åh Anders Kuuure, du gør min kæreste gravid.

Dioh Williams = Samme niveau som George Weah.

Lars Pleidrup fan klub for livet.

Batigol
Manager
********

Offline Offline


 
Sv: Hopp Schwiiz
« Svar #19: 09 Apr 2015, 11:29 »


NOVEMBER 2015


VENSKABSKAMP – 11.11.2015
Schweiz 1 – 1 Algeriet
Startopstilling: M Hitz; S Widmer, T Klose, F Schär, L Benito; F Lustenberger, P Kasami, G Inler; F Frei, V Stocker, A Mehmedi
Udskiftninger: S Widmer, S Lichtsteiner (56); F Schär, J Djourou (56); P Kasami, G Xhaka (56); V Stocker, H Seferovic (56)
Mål: A Mehmedi (36)
Gule kort: J Djourou (59); H Seferovic (67)
Bedste spiller: A Mehmedi (8,3)
Opsummering: Jeg håber ikke at vi ender i pulje med et nordafrikansk hold, hvis vi en dag kvalificerer os til VM. For dem har vi åbenbart problemer med. Jeg valgte dog langt fra den stærkeste startopstilling frem mod denne kamp, og der var debut til Marwin Hitz i buret. Vi kom dog ganske fint fra land, for cirka ti minutter inden pausen bragte Admir Mehmedi os foran, hvorfor han altså fortsætter sin glimrende form på landsholdet. I anden halvleg slap vi dog taget om kampen – hvorfor ved jeg ikke helt – med det resultat at Nabil Ghilas kunne udligne med cirka fem minutter tilbage af kampen, således at vi endnu engang måtte tage til takke med et uafgjort resultat i en venskabskamp. Om to dage venter Portugal i endnu en venskabskamp, men Portugal er en stærk modstander, så jeg forventer at vi opper niveauet og giver portugiserne kamp til stregen.




VENSKABSKAMP – 13.11.2015
Portugal 3 – 1 Schweiz
Startopstilling: R Bürki; S Lichtsteiner, J Djourou, F Schär, R Rodríguez; G Xhaka, P Kasami, V Behrami; X Shaqiri, V Stocker, J Drmic
Udskiftninger: J Djourou, T Klose (66); G Xhaka, F Frei (66); P Kasami, G Inler (66); V Stocker, M Schönbächler (66); S Lichtsteiner, S Widmer (90)
Mål: J Drmic (65)
Gule kort: S Lichtsteiner (1); J Djourou (49)
Bedste spiller: X Shaqiri (7,3)
Opsummering: Dårligt. Vi spiller ganske enkelt en rigtig ringe kamp, hvor Roman Bürki endnu engang står rigtig skidt mellem stængerne. Xherdan Shaqiri var kampens eneste lyspunkt for os. Han udfordrede rigtig fint og skabte godt med chancer, men Drmic misbrugte desværre et hav af chancer, selvom han fik reduceret efter lidt mere end en times spil. Det er dog i det store hele en kamp, der hurtigt skal glemmes for det var skidt over hele linjen.   




Topscorer: Josip Drmic – 13 mål
Assistkonge: Ricardo Rodríguez, Stephan Lichtsteiner – 5 assists
Kampe: 15 spillet – 9 vundet, 3 uafgjort, 3 nederlag (60 % vundet)

Logged

Åh Anders Kuuure, du er mit livs kærlighed.
Åh Anders Kuuure, du gør min kæreste gravid.

Dioh Williams = Samme niveau som George Weah.

Lars Pleidrup fan klub for livet.

Batigol
Manager
********

Offline Offline


 
Sv: Hopp Schwiiz
« Svar #20: 09 Apr 2015, 16:37 »


DECEMBER 2015


Lodtrækning til EM slutrunden 2016
Vi var placeret i andet seedningslag, sammen med Danmark, England, Italien, Kroatien og Rusland. Fra første seedningslag kunne vi altså trække Frankrig, Holland, Belgien, Tyskland, Østrig og Spanien. Vi havnede i gruppe B, sammen med Holland. Fra tredje seedningslag trak vi Rumænien, hvor alternativerne bestod i Bosnien, Grækenland, Portugal, Sverige og Tyrkiet. Det var absolut en ønskemodstander fra det tredje seedningslag vi fik os her. Fra det sidste seedningslag hed mulighederne Polen, Cypern, Irland, Slovakiet, Slovenien og Ukraine. Her trak vi Slovakiet, der i kvalifikationen var gået videre som nummer to i sin pulje, der udover Slovakiet bestod af Spanien, Ukraine, Makedonien, Hviderusland og Luxembourg. Ikke den foretrukne modstander fra det ringeste seedningslag, men absolut et land som vi burde slå. Gruppe B består dermed af Holland, Rumænien, Schweiz og Slovakiet. En gruppe der ikke er helt lige til, men trods alt en gruppe som vi burde gå videre fra.

Grupperne til mesterskaberne ser altså således ud:


Gruppe A
Bosnien
Frankrig
Polen
Rusland


Gruppe B
Holland
Rumænien
Schweiz
Slovakiet


Gruppe C
Belgien
Cypern
England
Grækenland

Gruppe D
Danmark
Slovenien
Sverige
Tyskland


Gruppe E
Kroatien
Tyrkiet
Ukraine
Østrig


Gruppe F
Irland
Italien
Portugal
Spanien


Logged

Åh Anders Kuuure, du er mit livs kærlighed.
Åh Anders Kuuure, du gør min kæreste gravid.

Dioh Williams = Samme niveau som George Weah.

Lars Pleidrup fan klub for livet.

Batigol
Manager
********

Offline Offline


 
Sv: Hopp Schwiiz
« Svar #21: 09 Apr 2015, 21:48 »


MARTS 2016


VENSKABSKAMP – 25.03.2016
Schweiz 4 – 1 Israel
Startopstilling: R Bürki; S Widmer, B Djimsiti, F Schär, F Daprelà; P Schwegler, P Kasami, G Inler; X Shaqiri, V Stocker, A Mehmedi
Udskiftninger: S Widmer, S Lichtsteiner (45); P Schwegler, V Behrami (45); V Stocker, J Drmic (45)
Mål: X Shaqiri (35); G Inler (47); J Drmic (64); A Mehmedi (83)
Gule kort: A Mehmedi (51); B Djimsiti (52)
Bedste spiller: G Inler (9,0)
Opsummering: En fin sejr mod en ganske middelmådig modstander. Berat Djimsiti fik lov at gøre skaden god igen, efter en miserabel debut mod Tunesien, mens der også var fundet plads til både Silvan Widmer og Fabio Daprelà i forsvaret. Helt fremme fik Drmic lov at hvile sig på bænken fra start, mens Stocker tog Mehmedis plads på venstrekanten, hvorpå Mehmedi blev flyttet op forrest. Vi kom dog halvskidt fra start – faktisk hel-skidt – da Tomer Hemed bragte udeholdet i front efter ganske få minutter, i kølvandet på en dårlig clearing fra Roman Bürki. Inden pausen havde vi dog udlignet da Shaqiri spillede en hurtig et-to kombination på kanten af feltet med Mehmedi, og til slut bankede bolden ind bag Yuval Jan i israelernes bur. I pausen foretog jeg mig nogle udskiftninger, og allerede to minutter i anden halvleg kom vi foran, da Gökhan Inler kom først på et fladt indlæg fra Daprelà og dirigerede bolden i nettet. I pausen var Stephan Lichtsteiner kommet ind, og efter lidt mere end en times spil, tog han en flot tur ned langs højrekanten, hvorpå han smækkede bolden ind i panden på Josip Drmic. Med lidt mindre end ti minutter tilbage af kampen gentog Lichtsteiner så dette kunststykke, dog med den ene ændring at bolden endte i panden af Admir Mehmedi denne gang. Et fremragende indhop af Stephan Lichtsteiner, der ser ud til at være i glimrende form frem mod EM.




Topscorer: Josip Drmic – 14 mål
Assistkonge: Stephan Lichtsteiner – 7 assists
Kampe: 16 spillet – 10 vundet, 3 uafgjort, 3 nederlag (63 % vundet)

Logged

Åh Anders Kuuure, du er mit livs kærlighed.
Åh Anders Kuuure, du gør min kæreste gravid.

Dioh Williams = Samme niveau som George Weah.

Lars Pleidrup fan klub for livet.

Batigol
Manager
********

Offline Offline


 
Sv: Hopp Schwiiz
« Svar #22: 13 Apr 2015, 21:59 »


TRUPPEN TIL EM 2016


MÅLMÆND
Yann Sommer – 27 år – Borussia Mönchengladbach – 14 landskampe
Roman Bürki – 25 år – Freiburg – 7 landskampe
Marwin Hitz – 28 år – Augsburg – 1 landskamp

∙ I buret har Yann Sommer efterhånden konsolideret sin position som førstevalg. Roman Bürki spiller godt i sin klub, men har adskillige gange skuffet i landsholdstrøjen, mens Sommer præsterer på et højt og solidt niveau. Marwin Hitz udgør en dygtig tredjekeeper, der fuldender en særdeles stærk trio af målmænd.

FORSVARET
Stephan Lichtsteiner – 32 år – Juventus – 79 landskampe
Johan Djourou – 29 år – Hamburg – 53 landskampe
Ricardo Rodríguez – 23 år – Real Madrid – 35 landskampe
Timm Klose – 28 år – Wolfsburg – 21 landskampe
Fabian Schär – 24 år – Olympiakos – 17 landskampe
Fabian Lustenberger – 28 år – Basel – 8 landskampe
Silvan Widmer – 23 år – Udinese – 8 landskampe
Loris Benito – 24 år – Basel – 3 landskampe

∙ På backpladserne er der ikke et eneste sekunds tvivl om hvem der spiller. Stephan Lichtsteiner og Ricardo Rodríguez er to af de allerstørste stjerner på holdet og er de to første navne på holdkortet. Silvan Widmer og Loris Benito er dog stærke backups, men skal kun forvente spilletid ved slutrunden i tilfælde af skader, træthed eller karantæne. I midterforsvaret er det anderledes åbent, selvom Fabian Schär og Timm Klose efterhånden ligner de stærkeste bud. De har udgjort en god duo ved adskillige lejligheder og virker som en god kombination mellem råstyrke, i form af Klose, og tekniske færdigheder, i form af Schär. Lustenberger og Djourou er dog også gode muligheder, selvom førstnævnte mere og mere er blevet benyttet på den defensive midtbane, hvor han fylder utroligt godt.

MIDTBANEN
Gökhan Inler – 31 år – Napoli – 88 landskampe
Valon Behrami – 31 år – Hamburg – 62 landskampe
Xherdan Shaqiri – 24 år – Inter – 49 landskampe
Granit Xhaka – 23 år – Borussia Mönchengladbach – 37 landskampe
Valentin Stocker – 27 år – Swansea – 36 landskampe
Pirmin Schwegler – 29 år – Hoffenheim – 25 landskampe
Fabian Frei – 27 år – Basel – 15 landskampe
Pajtim Kasami – 23 år – Olympiakos – 14 landskampe
Renato Steffen – 24 år – Basel – 0 landskampe

∙ Hvem der skal tage sig af midtbanepladserne, er noget mere åbent end hvem der sidder på pladserne i forsvaret. Som bekendt er Lustenberger dog ofte blevet benyttet på den defensive midtbane på det sidste, men udover ham har jeg Schwegler, Xhaka og Behrami der alle udfylder rollen godt. Schwegler og Xhaka er boldfaste og teknisk dygtige spillere, mens Behrami er utrolig nærkampsstærk og har et ufatteligt stort løbepensum. Gökhan Inler er sikker på sin plads på den centrale midtbane. Den målfarlige midtbane er vores mest erfarne spiller, og bringer en god kombination af offensive og defensive kvaliteter. Derudover har jeg både Fabian Frei og Pajtim Kasami at byde ind med, der begge er offensivt dygtige spillere, der er ganske dygtige på bolden. På højrekanten er Xherdan Shaqiri fast. Han er vores absolut største offensive stjerne. Derudover har jeg Valentin Stocker at byde ind med, mens jeg har valgt at udtage Renato Steffen i stedet for Marco Schönbächler, da Steffen har præsteret langt bedre end Schönbächler i den netop forgangne sæson.

ANGREBET
Admir Mehmedi – 25 år – Newcastle – 39 landskampe
Haris Seferovic – 24 år – Frankfurt – 25 landskampe
Josip Drmic – 23 år – Bayer Leverkusen – 24 landskampe

∙ Helt i front kan jeg vælge mellem tre super stærke angribere. Drmic og Mehmedi har bombet mål ind på landsholdet, mens Seferovic har haft en skidt periode efter en ellers fin start. Mehmedi kommer dog formentlig til at spille på venstrekanten, hvilket giver plads til Drmic helt på toppen. Uanset hvem af de tre der får spilletid, forventer jeg dog scoringer.

Logged

Åh Anders Kuuure, du er mit livs kærlighed.
Åh Anders Kuuure, du gør min kæreste gravid.

Dioh Williams = Samme niveau som George Weah.

Lars Pleidrup fan klub for livet.

Batigol
Manager
********

Offline Offline


 
Sv: Hopp Schwiiz
« Svar #23: 15 Apr 2015, 22:42 »


EM 2016 - OPTAKT


VENSKABSKAMP – 01.06.2016
Schweiz 3 – 1 Bosnien
Startopstilling: Y Sommer; S Lichtsteiner, T Klose, F Schär, L Benito; F Lustenberger, F Frei, G Inler; X Shaqiri, A Mehmedi, J Drmic
Udskiftninger: F Schär, V Behrami (45); L Benito, R Rodríguez (45); J Drmic, R Steffen (45); F Frei, P Kasami (67)
Mål: A Mehmedi (39); F Schär (43); A Mehmedi (90)
Gule kort: F Schär (4); L Benito (17); V Behrami (75); F Lustenberger (83)
Bedste spiller: S Lichtsteiner (9,0)
Opsummering: En flot spillet kamp mod en dygtig og stærk modstander. Vi kom ellers bagud efter cirka et kvarters spil, da en afslutning fra distancen ramte overliggeren og sprang ud og ramte Yann Sommer i ryggen, hvorefter bolden trillede stille ind over stregen. Uheldigt for os og Sommer. Inden pausen fik vi dog vendt tingene med to hurtige scoringer. Først var det Admir Mehmedi der – efter selv at have sat angrebet i gang, med et par gode berøringer og en god aflevering ud på kanten – kom øverst på et Lichtsteiner indlæg og stangede bolden i nettet. Dernæst var det Fabian Schär der kom forrest på et frispark på venstrekanten, som Xherdan Shaqiri sparkede ind mod forreste stolpe. Schär var hurtigst fremme ved indlægget og sparkede bolden ind med en fin førstegangs-flugtning. I anden halvleg tog vi tempoet ud af kampen og sørgede for at holde bolden i egne rækker, inden vi kom med dødsstødet kort før dommerens slutfløjt. Endnu engang var det Stephan Lichtsteiner med et fantastisk flot indlæg, som Admir Mehmedi ligeså flot søgte og kom højest på. Mehmedi og Lichtsteiner ser ud til at have sig et fremragende samarbejde, og begge er i flyvende form med kort tid tilbage før EM slutrunden sparkes i gang.




VENSKABSKAMP – 04.06.2016
Italien 0 – 1 Schweiz
Startopstilling: Y Sommer; S Lichtsteiner, T Klose, F Schär, R Rodríguez; V Behrami, P Kasami, G Inler; X Shaqiri, A Mehmedi, J Drmic
Udskiftninger: V Behrami, F Lustenberger (45); P Kasami, F Frei (45); J Drmic, V Stocker (79)
Mål: F Schär (78)
Gule kort: V Behrami (35); R Rodríguez (59)
Bedste spiller: R Rodríguez (8,7)
Opsummering: Denne kamp var den sidste prøve inden EM slutrunden fløjtes i gang. Derfor kom vi i absolut stærkeste startopstilling, for nu gælder det og nu skal mine foretrukne 11 være klar. Det er nærmest det mest spændende jeg kan skrive om kampen. For det var nemlig en umådeligt ringe spillet kamp. Italien spillede ringe og det gjorde vi også. Kampen blev afgjort tolv minutter før tid, da Fabian Schär sparkede et skidt sparket hjørnespark ind, efter italienernes keeper Salvatore Sirigu, fuldstændig havde misset sit indgreb. Der er ikke engang nogle store chancer at skrive om. Men vi vandt, selvom vi spillede ringe, og det er absolut ikke noget dårligt tegn frem mod slutrunden.   




Topscorer: Admir Mehmedi – 15 mål
Assistkonge: Stephan Lichtsteiner – 9 assists
Kampe: 18 spillet – 12 vundet, 3 uafgjort, 3 nederlag (67 % vundet)

Logged

Åh Anders Kuuure, du er mit livs kærlighed.
Åh Anders Kuuure, du gør min kæreste gravid.

Dioh Williams = Samme niveau som George Weah.

Lars Pleidrup fan klub for livet.

Batigol
Manager
********

Offline Offline


 
Sv: Hopp Schwiiz
« Svar #24: 16 Apr 2015, 20:24 »


EM 2016 - GRUPPESPIL


EM 2016 – Gruppespil – 11.06.2016
Schweiz 3 – 0 Slovakiet
Startopstilling: Y Sommer; S Lichtsteiner, T Klose, F Schär, R Rodríguez; F Lustenberger, F Frei, G Inler; X Shaqiri, A Mehmedi, J Drmic
Udskiftninger: F Frei, P Kasami (55); J Drmic, R Steffen (55); A Mehmedi, H Seferovic (76)
Mål: X Shaqiri (56); A Mehmedi (65); M Kozacik (selvmål 71)
Gule kort: R Rodríguez (42)
Bedste spiller: S Lichtsteiner (9,0)
Opsummering: Vi fik en solid og god start på slutrunden i en kamp hvor Stephan Lichtsteiner var i forrygende spilhumør. Vi mødte et solidt og godt fodboldhold, der havde profilerne Skrtel, Hamsik, Weiss og Kucka i startopstillingen, men vi havde ingen problemer med at tage initiativet og sætte os på kampen. Vi vandt hurtigt slaget om midtbanen, med en godt spillende Fabian Lustenberger der samlede rigtig mange bolde op. Vi kunne dog ikke omsætte overtaget til scoringer i løbet af første halvleg, men efter blot ti minutter af anden halvleg kom der hul på bylden, da Lustenberger lagde en bold ud til Shaqiri, der hurtigt trak ind i banen og med et kort aftræk sparkede bolden ind ved nærmeste stolpe. Blot ti minutter efter blev føringen udbygget, da Lichtsteiner tog et overlap og slog et indlæg over mod nærmeste stolpe, hvor Mehmedi kom højest og sendte bolden i nettet. Kort tid efter blev kampen lukket, da Lichtsteiner slog endnu et flot indlæg, som målmand Kozacik fik rettet ind i eget net. En stærk kamp af højrebacken, der var involveret i langt det meste af vores offensive spil.




EM 2016 – Gruppespil – 14.06.2016
Holland 2 – 3 Schweiz
Startopstilling: Y Sommer; S Lichtsteiner, T Klose, F Schär, R Rodríguez; F Lustenberger, P Kasami, G Inler; X Shaqiri, V Stocker, A Mehmedi
Udskiftninger: F Lustenberger, V Behrami (45); T Klose, J Djourou (79); V Stocker, R Steffen (79)
Mål: A Mehmedi (8); R Rodríguez (str 55); F Schär (78)
Gule kort: S Lichtsteiner (48); F Schär (72)
Bedste spiller: R Rodríguez (8,5)
Opsummering: Jeg måtte foretage et par småjusteringer i forhold til kampen mod Slovakiet. Drmic var træt og havde brug for et hvil, mens Fabian Frei var blevet en anelse syg og var nødt til at sidde over. Derfor blev Mehmedi skubbet frem som spydspids, mens Valentin Stocker kom ind på venstrekanten. Kasami tog over på midtbanen i stedet for Frei. Efter blot 8 minutter kom vi foran, da Stocker kom til baglinjen og slog et fladt indlæg skråt tilbage i feltet, hvor Mehmedi stod klar til at ekspedere bolden ind over stregen, uden nogen chance for Tim Krul i hollændernes mål. Efter 36 minutter fik hollænderne dog udlignet, da Martins Indi snittede et hjørnespark ved forreste stolpe. Martins Indis hovedstød gik dog ikke ind, men strøg helt til bageste stolpe, hvor van Persie stod umarkeret og headede bolden ind. Kort inde i anden halvleg kom Holland så foran, da Memphis Depay fandt Marco van Ginkel et par meter foran feltet, hvorefter van Ginkel knaldede bolden op i fjerneste hjørne. Men der gik dog ikke mere en fem minutter, før end Kasami fremtvang et straffespark som Rodríguez sikkert eksekverede. Cirka ti minutter før slutfløjtet faldt kampens afgørelse så, da Xherdan Shaqiri slog et flot indlæg til forreste stolpe. Her kom Schär først på bolden og headede den ind ved forreste stolpe. Schärs tredje scoring i juni 2016 sikrede os dermed en utrolig vigtig sejr, over gruppens stærkeste modstander.




EM 2016 – Gruppespil – 20.06.2016
Rumænien 2 – 1 Schweiz
Startopstilling: Y Sommer; S Lichtsteiner, T Klose, F Lustenberger, R Rodríguez; V Behrami, F Frei, G Inler; R Steffen, X Shaqiri, A Mehmedi
Udskiftninger: V Behrami, F Schär (45); R Steffen, J Drmic (45); G Inler, P Kasami (77)
Mål: X Shaqiri (16)
Gule kort: G Inler (57); R Rodríguez (70)
Bedste spiller: X Shaqiri (8,0)
Opsummering: En forfærdelig kamp, hvor vi dog også må give rumænerne kredit. Jeg synes ikke umiddelbart at jeg undervurderede rumænerne, hvilket min startopstilling afspejler, men jeg valgte dog alligevel at give Renato Steffen chancen fra start, da han havde imponeret mig i de kampe jeg havde skiftet ham ind. Derudover var Behrami tilbage i startopstillingen, mens Lustenberger var at finde i midterforsvaret. Det var måske en fejl, for vi tabte simpelthen slaget om midtbanen i første halvleg. Efter blot 12 minutter kom vi bagud, da netop Behrami begik et straffespark som Dragos Grigore sikkert omsatte. Kort tid efter spillede Shaqiri og Mehmedi dog et-to på kanten af feltet, hvilket efterlod Shaqiri helt fri overfor Silvio Lung Jr. Shaqiri svigtede ikke og udlignede. I anden halvleg fik jeg Lustenberger op på midtbanen igen, hvorfor vi fik nogenlunde kontrol over kampen, men to minutter inde i overtiden fik rumænerne et hjørnespark som Alexandru Chipciu kom højest på og scorede. Dermed smed vi på forfærdelig vis førstepladsen væk, hvilket betyder at vi skal møde Italien i anden runde af EM slutrunden. Havde vi vundet vores gruppe, skulle vi møde Grækenland i stedet for. Dertil fik Rodríguez raget et gult kort til sig, hvilket betyder at han har karantæne i kampen mod Italien. Vi slog dog italienerne for kort tid siden, så jeg tror stadig på at vi har en chance mod de stærke italienere.




Topscorer: Admir Mehmedi – 17 mål
Assistkonge: Stephan Lichtsteiner – 11 assists
Kampe: 21 spillet – 14 vundet, 3 uafgjort, 4 nederlag (66 % vundet)

Logged

Åh Anders Kuuure, du er mit livs kærlighed.
Åh Anders Kuuure, du gør min kæreste gravid.

Dioh Williams = Samme niveau som George Weah.

Lars Pleidrup fan klub for livet.

Batigol
Manager
********

Offline Offline


 
Sv: Hopp Schwiiz
« Svar #25: 18 Apr 2015, 15:58 »


EM 2016 - OTTENDEDELSFINALEN


EM 2016 – Ottendedelsfinale – 20.06.2016
Schweiz 4 – 2 Italien
Startopstilling: Y Sommer; S Lichtsteiner, T Klose, F Schär, L Benito; F Lustenberger, F Frei, G Inler; X Shaqiri, A Mehmedi, J Drmic
Udskiftninger: A Mehmedi, V Stocker (75)
Mål: A Mehmedi (38); A Mehmedi (53); J Drmic (55); V Stocker (79)
Gule kort: Ingen
Røde kort: T Klose (11)
Bedste spiller: [i]X Shaqiri (9,0)

Opsummering: En fuldstændig utrolig og uforglemmelig kamp. Vores absolut største stjerne, Ricardo Rodríguez, var ude med karantæne, hvorfor Loris Benito var med fra start. Lustenberger var tilbage på midtbanen, mens Drmic igen var helt på toppen. Vi fik en forfærdelig start. Efter blot 11 minutters spil væltede Timm Klose nemlig Gabbiadini i feltet, hvorfor dommer Pedro Proença fløjtede for straffespark, og noget hårdt valgte at præsentere Klose for et direkte rødt kort. Balotelli omsatte sikkert straffesparket, og dermed havde vi udsigt til at skulle spille 80 minutter med en mand i undertal og vi var allerede bagud.

Efter 38 minutters spil kom vi dog tilbage i kampen med et brag. Shaqiri slog en lang bold i dybden, som Angelo Ogbonna forsøgte at heade væk, men italieneren missede bolden fuldstændig, hvorfor Mehmedi havde frit løb mod mål. Han vandt den direkte duel med Salvatore Sirigu, og udlignede dermed kort før pausen. Desværre gik der ikke mere end tre minutter, før end Gabbiadini blev spillet fri af Verratti og den stærke angriber bragte sikkert italienerne tilbage i spidsen.

Vi kom dog ud til anden halvleg som lyn og torden. Der gik ikke ti minutter før end Gökhan Inler trykkede af fra en position tæt på feltet. Sirigu kunne ikke holde bolden og skubbede den til siden. Mehmedi havde læst situationen perfekt og undgået at stå offside, så bolden havnede lige for fødderne af vores topscorer, der sikkert sendte bolden i nettet og udlignede på ny. Denne gang gik der dog kun to minutter før end vi kom på tavlen igen. Shaqiri tog en fantastisk tur på højrekanten og efter at have snydt 3 italienske spillere, skubbede han uselvisk bolden ind til en helt fri Josip Drmic, der bankede bolden ind bag Sirigu. Pludselig var vi foran.

Efter 75 minutters spil gik Daniele De Rossi hårdt ind i en nærkamp med Admir Mehmedi. Mehmedi slog sin ankel så meget at han ikke kunne fortsætte, hvorfor Valentin Stocker blev sendt ind på venstrekanten. Det var en ganske god beslutning, for der gik blot fem minutter og så havde Stocker bragt os foran med 4-2. Vi holdt italienerne fra yderligere chancer i de sidste ti minutter, hvorfor vi altså er videre til kvartfinalen efter en helt fænomenalt flot kamp.

Kvartfinalen bliver dog umådeligt svær. Vi møder værterne fra Frankrig og er sandsynligvis uden Timm Klose, selvom hans karantæne nu er blevet appelleret. Derudover har Admir Mehmedi desværre forstuvet anklen, hvorfor han er ude i fire uger. Dermed bliver kvartfinalen altså uden vores varmeste spiller og topscorer, hvilket må siges at være et særdeles hårdt slag.




Topscorer: Admir Mehmedi – 19 mål
Assistkonge: Stephan Lichtsteiner – 11 assists
Kampe: 22 spillet – 15 vundet, 3 uafgjort, 4 nederlag (68 % vundet)

Logged

Åh Anders Kuuure, du er mit livs kærlighed.
Åh Anders Kuuure, du gør min kæreste gravid.

Dioh Williams = Samme niveau som George Weah.

Lars Pleidrup fan klub for livet.

Sider: 1 [2] Udprint 
 



This site is not endorsed by Sports Interactive or SEGA and is intended for entertainment purposes only. « More Info »
©2005-2018, FmFreaks.dk
                                         Forum Powered by SMF 1.0.5 · SMF ©2001-2010