home forum contact
 
  Velkommen
Gæst
Søg
 
SENEST AKTIVE EMNER
Glemt din kode?
Registrer
Dato Forfatter Forum Emne
I går kl. 22:25:50 Wester Jr. Træningsbanen En Libero taktik - Dis...
17 Dec 2024, 12:58 Broen13 Omklædning... Underlige ting
15 Dec 2024, 10:51 Broen13 Blogs The American Dream
11 Dec 2024, 19:07 andersnomanni Blogs SAF Challenge
02 Dec 2024, 19:48 andersnomanni Træningsbanen Taktikker FM24
29 Nov 2024, 16:21 Brodtgaard Challenges The real SAF Challenge
20 Nov 2024, 11:53 ydersog Klubsøgnin... Brighton & Hove Albion
Antal Registrerede Brugere: 23472
  0 Brugere, 1161 Gæster Online.

Indlæg: 1132957 over 31384 Emner
Nyeste Bruger: aarvi123
FORUM
+  FmFreaks Forside
|-+  Forum: Football Manager 2014
| |-+  Kategori: Blogs
| | |-+  El Submarino Amarillo | Blog
0 Brugere og 3 Gæster læser i øjeblikket dette emne.
Sider: [1] Udprint
Forfatter Emne: El Submarino Amarillo | Blog  (Læst 2919 gange)
Robinho4ever
Reserveholdsspiller
****

Offline Offline


 
El Submarino Amarillo | Blog
« : 02 Aug 2014, 09:12 »



1# - Velkommen

Hvorfor ikke begå en blog, som sidste FM-projekt i denne omgang? Det er lidt kedeligt at tilfredsstille sit eget ego uden et egentlig formål. Derfor denne blog. Spansk fodbold er min niche, og Real Madrid er min altoverskyggende kærlighed. Denne blog kommer dog ikke til at omhandle hovedstadsklubben. Nej, dette spiller tager undertegnende en tur længere øst på, til den lille, men beundringsværdige by, Vila-Real.

I ved sikkert allerede, hvilken klub der er tale om. Mere om det senere.     

Min mission med dette save er at genskabe Pellegrini-æraen. Der skal spilles poleret angrebsfodbold, og der skal handles med omtanke på transfermarkedet - økonomien er frem for alt vigtigst. Derfor disse dogmer:

Citat
1. Der skal så vidt muligt implementeres minimum én ungdomsspiller i førsteholdstruppen pr. år.
2. Der skal hentes spillere på fri transfer pga. klubbens økonomiske udfordringer.
3. Der må gerne lejes spillere, hvis løn betales af modparten.

Kort - meget kort - om klubben

Villarreal er en lille spansk klub med næsten 100 år på bagen - blev stiftet i 1923. Klubben fristede i lang tid en tilværelse i Spaniens lavere fodboldrækker. I 1998 lykkedes det klubben at spille sig op i Primera Division (La Liga, red.), hvor man debuterede mod mægtige Real Madrid. Det blev et kort visit i Spaniens fineste fodboldrække i klubbens første forsøg - man rykkede ned. Siden da har Villarreal mere eller mindre været en fast og respekteret aktør i La Liga.


Villarreals bedste placering i La Liga tæller to andenpladser i henholdsvis 2005 og 2008, hvor Pellegrini var Ubådens styremand. Klubben har aldrig vundet et betydningsfuldt trofæ, men pokalskabet gemmer trods alt på én pokal; klubben vandt den spanske 3. division gruppe 5 i 1970.

Villarreals klart største rival er CD Castellón - begge er fra Castellón-provinsen. Desuden er Valencia ditto en skarp konkurrent. Klubben spiller deres hjemmekampe på El Madrigal - en skræmmende intim hjemmebane, der flere gange har budt på store oplevelser.

Trods klubbens anstrengte økonomi, har Villarreal alligevel formået at have prominente spillere til at bære den gule trikot. Således har eksempelvis Juan Róman Riquelme, Marcos Senna og Diego Forlan alle repræsenteret klubben - listen er lang.
Logged

No sólo soy perfecto, soy Madridista también.

Robinho4ever
Reserveholdsspiller
****

Offline Offline


 
Sv: El Submarino Amarillo | Blog
« Svar #1: 02 Aug 2014, 09:21 »


2# Den gæve chilener - referencen

Pellegrini er, mildt sagt, et geni. Han mestre fodboldens taktiske aspekt bedre end nogen anden – ja, han er måske den bedste. Den taktik Pellegrini overvejende benyttede i sin tid, som Villarreal-manager var en 4-2-2-2. Andre sydamerikanske trænere har forsøgt tilsvarende, eksempelvis Luxemburgo i sin korte tid i Real Madrid, men ingen, udover Pellegrini har altså haft succes med denne.

Nøglerollerne i Pellegrinis ukarakteristiske system er de såkaldte interiores – spillerne bag angriberne. Disse skal skabe det offensive flow. Idéen er, at holdets to backs skal skabe bredden, medens de to defensive midtbanespillere lukker af bag til. Omvendt er det er værd at bemærke, at det i en mere defensiv tilgang, er op til de to interiores at skabe bredden, således de to backs er fri for at skubbe op. Tilpasning er dermed den primære hovedingrediens i Pellegrinis taktik.

Citat
Tactics aren't just about theory, but about the intelligence you show on the pitch.

Den gæve chilener gik dog også i enkelte tilfælde på kompromis med sin 4-2-2-2, oftest mod mere boldbesiddende modstandere end Villarreal selv, som eksempelvis Barcelona. Her yndede Pellegrini at spille en mere traditionel 4-2-3-1, hvor han overlod et stort ansvar til midtbanespillerne, da han mente, at dette system krævede en helt masse af holdets central spillere, som skulle tage flere løb ind på modstanderens banehalvdel for at servicere den ene angriber.


Der er slet ingen tvivl om, at det nuværende Villarreal-hold overhovedet ikke tåler sammenligning med Pellegrinis ditto. Chileren havde et hav af klassespillere til at varetage rollerne i dennes system. Nutidens hold er trods alt lige rykket op i La Liga på ny.

Jeg er dog fortrøstningsfuld. Med spillere som Bruno, Moi Gómez, Giovanni dos Santos og pure unge Nahuel Leiva er der nemlig en masse talent at bygge truppen op omkring.

Så det skal blive interessant at se, om det er muligt at implementere Pellegrinis succestaktik fra sin tid i Villarreal over til FM. Jeg vil i næste opdatering give mit besyv på, hvordan det kan se ud i praksis.
Logged

No sólo soy perfecto, soy Madridista también.

Crazy-Poul
Freelance Projekt
******

Offline Offline

 
Sv: El Submarino Amarillo | Blog
« Svar #2: 02 Aug 2014, 10:46 »

Ser spændende ud. Jeg følger med Smiley
Logged

Nyeste projekt fra min hånd

Din Vej 2019

Mit bidrag til årets blogkonkurrece
San Marino og de 12 supertalenter

Robinho4ever
Reserveholdsspiller
****

Offline Offline


 
Sv: El Submarino Amarillo | Blog
« Svar #3: 02 Aug 2014, 14:41 »


3# Taktikken med interiores



























Pellegrinis vision offensivt er at skabe et naturligt flow mellem kæderne, ligesom meningen med dette sydamerikanske indgreb i europæisk fodbold er at skabe en form for elegance - finesse om man vil. Derfor har rollen været tildelt spillere med stor flair i deres spil, som eksempelvis Riquelme, Isco og Carzola. Som illustreret ovenfor, så er de to interiores fineste rolle at støtte angriberne og skabe rum til holdets wingbacks.

Villarreal har heldigvis en en hel hær af spillere, der kan løfte denne arv og dermed videreføre 4-2-2-2-systemet: Giovanni dos Santos, Manu Trigueros, Cani, Javier Aquino og Moi Gómez er alle spillere, der har de tekniske kvaliteter til at udføre en interiores opgave.

Systemet kræver naturligvis også et par løbevillige wingbacks, som er OK i det offensive spil, da disse ofte kommer til at deltage i trekanterne dette system former. Villarreal vælter ikke i gode wingbacks eller backs i al almindelighed, hvorfor det på sigt kræver forstærkninger, hvis dette element skal fungere optimalt. Mario er truppens eneste reelle højreback, og han da også stærk nok til at varetage rollen. Han er heldigvis også ung og har potentiale. På venstreback huserer to ganske middelmådige skikkelser i form af Juame Costa og Bojan Jokic.

Billedet ovenfor til venstre fortæller en historie om, at det er vigtigt, at holdet har to midtbanespillere, der kan begå sig godt defensivt, enten som tovejsspiller eller en slags ankermand. De skal kunne lukke af defensivt, når holdet er i offensiv fremdrift. Derfor er store tekniske kvaliteter heller ikke nødvendighed. Óliver er selv sagt et kæmpetalent, men han kommer lidt til kort i dette uvante - for ham - system. Jeg overvejer til at omskole ham til angriber, så han kan fungere, som holdets trequartista. Derudover har holdet Tómas Pina og klubmanden, Bruno.

De tre områder, de to midtbanespillere, de to interiores og de to wingbacks, er dér, hvor holdet kræver absolut størst kvalitet, om end der naturligvis også skal være forsvarsspillere til at nedbryde angreb og angrebsspillere til at score mål af en vis kvalitet.

Med lidt inspiration andetsteds fra, har jeg valgt at kaste min kærlighed over nedenstående formation og respektive positionsindstillin ger - det er det nærmeste man kommer Pellegrinis 4-2-2-2 i FM, i min optik. Med de rette indstillinger er jeg da også sikker på, at den fremskudte playmaker, med udgangspunkt på kanten, vil fungere som en interiores.

Logged

No sólo soy perfecto, soy Madridista también.

Grün
Landsholdsspiller
******

Offline Offline


 
Sv: El Submarino Amarillo | Blog
« Svar #4: 02 Aug 2014, 14:56 »

Ganske veludarbejdet blog om en ekstremt interessant klub, er dog skuffet over at den ikke hedder "The Yellow Submarine" :p
Logged

Nibali
Landsholdsspiller
******

Offline Offline


 
Sv: El Submarino Amarillo | Blog
« Svar #5: 02 Aug 2014, 15:57 »

Ganske veludarbejdet blog om en ekstremt interessant klub, er dog skuffet over at den ikke hedder "The Yellow Submarine" :p

Whut?
Logged

DYDERNE
- MIN FORTÆLLING OM HSV's KAMP MOD TOPPEN

Zrave
Ynglingespiller
***

Offline Offline


 
Sv: El Submarino Amarillo | Blog
« Svar #6: 02 Aug 2014, 21:41 »

Super fed blog med en meget interessant klub. Jeg følger helt klart med
« Seneste Redigering: 02 Aug 2014, 22:52 af Zrave » Logged


Robinho4ever
Reserveholdsspiller
****

Offline Offline


 
Sv: El Submarino Amarillo | Blog
« Svar #7: 04 Aug 2014, 21:03 »


4# Træningskampe – fingerpeg eller omsonst?

Den almene FM-nørd overlader med statsgaranti sommerens hurlumhej med træningskampe i hænderne på en kyndig assistent. Okay, det var måske en voldsom generalisering ud fra min egen ageren. Jeg finder træningskampene meget omsonste, om end disse naturligvis indikerer holdets forståelse for ens taktiske udspil.
 
Mit save med Villarreal er ingen undtagelse. Jeg smed uden tøven ansvaret over på skuldrene af min assistent. Mildt sagt: Han magtede ikke opgaven. Spillerne havde måske ikke den fornødne tiltro til hans kvaliteter. Faktum er bare, at han resultaterne var tvivlsomme, specielt modstanden taget i betragtning. Jeg kunne derfor ikke lade være med at tænke tanken: Er taktikken korrekt?


Sporting – manddomsprøven

Det svar ønskede jeg svar på, og derfor overlod jeg intet til tilfældighederne, da portugisiske Sporting gæstede El Madrigal i sommerens andensidste træningskamp – manddomsprøven. I skal ikke kedes med et fyldigt referat, tusind opspilsbilleder osv., men jeg vil alligevel tillade mig at vise, hvad denne interiores-taktik blandt andet kan. 

Det der ikke ses på første billede er, at Giovanni dos Santos står i en fri position pga. et flot solo-skærende løb ind i banen, hvor efter han spiller et-to med Uche, der bringer ham i denne gunstige position.

Interiores-effekten ses klart ved, at Mario allerede er fremme ved kanten af modstanderens kriminelle felt. Herefter er det jo egentlig bare en formsag for Santos at sende bolden forsigtig ud i fødderne på Mario, som med et ekstra træk ind i feltet (se billede to) sætter sig i en position, hvor han har overblik over sine to fremadstormende angriber - i dette tilfælde smækker han bolden ind i fødderne på Uche, som stensikkert bringer os foran 1-0. 

Nuvel, det er vel sagtens et opspil alle garvede FM-nørder måske har set, men det er for mig et vidnesbyrd om, at et eller andet fungerer. Holdets opspil til 2-0 var i øvrigt en tro kopi af første mål, bare spejlvendt - Jokic til Pereira.


Det blev i øvrigt til en stensikker 3-0-sejr. Jeg synes også I fortjener at se Ólivers mesterlige aflevering til Aquino, som uden problemer løber fra Sportings venstreback og serverer bolden på et sølvfad til Santos, som med største lethed scorer kampens sidste mål. Det er værd at bemærke, at Óliver, da han blev skiftet ind, også gjorde sig som interiores, hvorfor dette også kan vise sig at være en effekt ved taktikken - gutterne havde lige brudt Sporting.
   
Jeg har fået lidt svar, som var nødvendige: Wingbacksene viser tænder, holdets interiores fungerer og angriberne scorer mål. Det er præcis disse takter, som giver visse forhåbninger om, at disse spillere, i denne taktik, udelukkende vil blive bedre og bedre. Det lover alligevel godt. Måske. Sporting er trods alt en anden størrelse end Barcelona, Real Madrid, Valencia, Sevilla etc.

Klubmand vender hjem

Jeg var lidt inde på holdets lidt smalle bredde på højreback-positionen sidst I læste med, og siden har jeg sat kløerne i en levende Villarreal-legende. Jeg var heldig at opsnuse Javi Venta på det frie marked. Han afviste alle andre bejlere. Ja, der var faktisk andre end mig, der ville have backens enorme rutine i truppen. Han er overhovedet ikke udset som en fast brik i startopstillingen, men mere en aflastningsperson for Mario.
Logged

No sólo soy perfecto, soy Madridista también.

RasmusDosSantos
Ynglingespiller
***

Offline Offline


 
Sv: El Submarino Amarillo | Blog
« Svar #8: 05 Aug 2014, 12:40 »

Lækker og inspirerende blog! Kunne det være en mulighed at du ville dele taktik-filen, så man også fik de personlige spillerinstrukser med?
Logged

Sider: [1] Udprint 
 



This site is not endorsed by Sports Interactive or SEGA and is intended for entertainment purposes only. « More Info »
©2005-2018, FmFreaks.dk
                                         Forum Powered by SMF 1.0.5 · SMF ©2001-2010