|5| La perle française

 

[BIG Bauke Mollema]

La perle française
Velkommen til min blog i årets blogkonkurrence. Sidste år deltog jeg for første gang i konkurrencen med italienske Trento. Dengang havde jeg et personligt mål om at udfordre mig selv. Det kommer jeg også til i år, og igen vil min blog bære præg af kultur og historie. Denne gang er er vi hoppet til nabolandet Frankrig og regionen Rhône-Alpes.

Rhône-Alpes er en del af det sydøstlige Frankrig og har fået navn efter Rhône-floden, som løber igennem både Frankrig og Schweiz, og bjergkæden Alperne. Netop Alperne er regionens største varemærke, og det er også her, man finder Europas højeste bjerg Mont Blanc tæt ved skisportsbyen Chamonix. Men Rhône-Alpes byder også på andre ting, og gemt væk i bjergkæden ligger perlen Annecy.

Velkommen til La perle française.

[BIG Bauke Mollema]

En fransk perker? :O

Hvis du oversætter det sådan, så er det helt cool med mig!

Ej haha! Nice indledning, super smooth!

Jeg takker og bukker. Ros til dig for at være god til at kommentere på diverse blogs.

[Grün]

Det jo til vanlig standard Jakob! Ser frem til mere!

[BIG Bauke Mollema]

Det jo til vanlig standard Jakob! Ser frem til mere!

Det tager jeg som et kompliment. Tak for det!

[JG7]

God start, Jakob.

[BIG Bauke Mollema]

La perle française
”Det bedste er, når ingen ved hvad der sker”. Sådan stod der malet med graffiti på en rød mur i Konstanz. En skamplet for byen nær Bodensøen som naturmæssigt var unik. Muren var grim, gammel og malplaceret i forhold til søen, byen og de termiske kilder, som var til stor glæde for turisterne. Alligevel var teksten rammende.

Man var tæt på det multikulturelle Schweiz, og det passede ham fint efter livets seneste tilføjelser. Ikke at han ikke havde været her før, men nu var det anderledes. Han havde fået indblik i livets glæde.

De skulle snart videre. Videre til noget der kun kunne skuffe. Alle de oplevelser ville ikke kunne gentages. Han ville egentlig helst tilbage til den trivielle hverdag med de faste rutiner. Han gik en tur. En tur til Kreuzlingen og Schweiz.

[BIG Bauke Mollema]

God start, Jakob.

Mange tak.

Fuck en grim mur!

Vildt godt det her, hvad mon det her ender med! Dennis Nordentoft kunne godt lære noget af denne blog

Haha, du er sgu en spøjs fyr, men det er godt ment. Stor tak til dig også.

[Gemma]

Jeg tror, at det her godt kunne blive spændende. Der er gode takter og sidste år viste du, at du var en glimrende historiefortæller.

[BIG Bauke Mollema]

Jeg tror, at det her godt kunne blive spændende. Der er gode takter og sidste år viste du, at du var en glimrende historiefortæller.

Mange tak. Jeg er glad for, at du kigger med og husker min blog fra i fjord. Jeg regner med at smide en update eller to ud i dag.

[BIG Bauke Mollema]

La perle française
Han var nu undervejs. Omringet af Frankrig på alle sider. Men det var skønt. Landet havde givet ham en fantastisk oplevelse. Det måtte han aldrig glemme, og det ville han heller ikke. Han havde følt sig noget værd. Familien havde altid værdsat ham, men nu havde han følt en anden glæde. En glæde han ville savne.

Det havde altid været svært for ham. Han kom fra et isoleret sted, men i sporten havde han fundet trøst. Græsplænen var hans bedste ven. Han stod og sparkede lidt op af en mur. Det havde han gjort hver dag, siden han var 7 år. Ingen vidste, hvor god han var. Ingen. Ikke engang ham selv.

Det havde været en lang tur. Men nu var forhåndshøjdepunkte t  kommet. Hans mor havde lovet ham det, fordi hun ville til byen, som hun kaldte den smukkeste i Europa. Men han var nedtrykt. Turens højdepunkt var blevet bagatelliseret. Men der lå det. Stade de Genéve.

[BIG Bauke Mollema]

La perle française
Klokken var kun lidt i syv, men alligevel havde han allerede udsat vækkeuret to gange. Men nu gik den ikke længere. Hans mor pressede på, og op skulle han. Han satte sig på sengekanten, sundede sig lidt, og trak så i tøjet. Morgenmaden var klar, og det meste var pakket.

Han spiste intet. Det var umuligt at få ned. Han gik hen på et af pladsens toiletter for at gå i bad og børste tænder. Stille og roligt begyndte han at græde. En gråd af glæde, men mest af alt tårer over at noget var forbi. Noget han havde oplevet for første gang. Noget som ikke kunne komme tilbage. Han ville ikke væk.

Kort før afgang mødtes han med Hector. Han var også ked af det, men ikke så meget som ham selv. For Hector havde det ikke været specielt. Det var bare en gang ud af så mange. Afskeden var ubeskrivelig, men han huskede Hectors sidste ord. ”Jeg ved godt, at det ikke har været nemt for dig, men fra nu af vil det være anderledes”. Det var sidste gang, han så Hector. Hans bedste ven.

[Sarl]

Det er godt og jeg følger med. Du skal dog passe på at det ikke bliver lidt for meget "men, men, men". Det kan hurtigt blive lidt for ensformigt.

[BIG Bauke Mollema]

Det er godt og jeg følger med. Du skal dog passe på at det ikke bliver lidt for meget "men, men, men". Det kan hurtigt blive lidt for ensformigt.

Tusink tak for kommentaren. Jeg har lige læst min seneste update, og jeg kan sagtens forstå, hvad du mener. Det er ret godt fanget af dig og dejlig konstruktivt. Jeg vil forsøge at forbedre mig og udfordre mig selv endnu mere. Det er det vigtigste for mig i den her konkurrence.

Skide god blog Jakob! Daniel Nodentoft kan lære noget!

Tak for rosen. Jeg ved ikke, hvad der er med dig, og at Daniel kan lære noget af mig, men jeg tager det da som en ros.

[BIG Bauke Mollema]

La perle française
”Har du hygget dig”? Alexandre så på ham som om, at han spurgte med en form for empati. ”Bestemt, det har været sjovt”, svarede han. ”Jeg håber, at du slutter godt af. Du er en god spiller, og jeg tror på, at du kan få succes derhjemme”. Han så op og smilede. Han var ellevild.

Samy spillede fænomenalt til træning. Han blev stort set ikke passeret i den lange skudsession på en times tid, som dagen bød på. Han kunne godt lide Samy. En rigtig spasmager som var god mod alle. Det mest imponerende ved ham var, at han var den, der var i bedst form. Han blev aldrig træt under træning, men han var ydmyg.

I vandpausen tænkte han på morgendagen. Det her var sidste gang. I morgen ville han sidde i en bil og aldrig se de her mennesker igen. Det var trist. Tankerne forsvandt, da Malo sagde et eller andet sjovt. Han forstod det ikke, dog bragte det alligevel et smil på læben. Nu ville han nyde den sidste stund.

• Alexandre Marinkov

• Malo Chollet

• Samy Campagnolo

[Est-1892]

Så fik jeg læst din blog igennem også det er lige med at nå dem allesammen.

Ser frem til mere