El Jefe #14

 

[Nibali]

Preimera Division
@ Gimnasia 0-1
Vs. Newells 2-1
@ Vélez 1-2
@ Lanús 4-1
Vs. Atl. Rafaela 1-2
Vs. Colón 4-2
@ Tigre 1-0
Vs. San Lorenzo 2-0
@ Racing Club 1-0
Vs. River Plate 0-1

Topscore
Nicolas Blandi (6 mål)

Flest oplæg
Juan Riquelme (3 assists)

Jeg ved dårligt, hvor jeg skal starte. Det var sjældent kønt, men altid spændende. Fra tid til anden, var det ydmygende mens det af og til var lidt som at gå på vandet. Støtten har ikke været til at tage fejl af. Til trods for, at der er plads til næsten 50.000 tilskuere på La Bombonera, er der blevet solgt mere end 98 % af billetterne! Bocas værste rivaler, River Plate, har således kun solgt omkring 2/3 af de stå- og siddepladser de kan tilbyde, så skønt deres stadion er større, tøver jeg ikke med at påstå, intet steder yder bedre støtte til deres helte, end den Riquelme, Blandi og Gago har modtaget fra Los Bosteros.

På resultatlisten er det dog ikke nemt, at aflæse dette har været tilfældet. 3 sejre og 2 uafgjorte er det blevet til i de første fem kampe, hvilket ikke er katastrofalt, men i stedet præcis det samme, som vi har hentet på fremmede græs. Juan Roman Riquelme er mere end nogen anden blevet hyldet af de trofaste Bocas. Den spillende legende har da også betalt pænt tilbage, men præstationerne har været meget svingende. I årets første hjemmekampe, satte anføreren ét af sine i alt tre oplæg på tavlen, da han lagde op til ét Nicolás Blandis to mål. Derefter skulle Los Bocas dog vente helt til ottende og niende spillerunde, før de atter kunne opleve Riquelmes overblik og sparketeknik i fuld udfoldelse. På bare tre dage, lagde Topo Gigio op til to af Blandis tre mål. Alt i alt, har den helt store oplevelse heddet Nicolás Blandi, der har scoret seks mål i otte kampe og netop nu omtales som ét af ligaens varmeste navne.

Sæsonstarten var dog ganske anderledes for både Riquelme og Blandi. Sidstnævnte tilbragte alle 90 minutter mod Gimnasia på bænken, mens Riquelme spillede en dårlig kamp, hvor han var tydeligt påvirket af efterveerne fra en skade, han havde pådraget sig små tre uger tidligere. Mod Newell’s Old Boys i anden runde, hjemme på La Bombonera, forløb det anderledes positivt. Det var her, Juan lagde op til Blandi, der takkede for manager Jorge Veras valg af ham i startopstillingen, med to mål. 2-1 vandt Boca, i en kamp der kunne være faldet begge veje, men blev pustet til Boca Juniors fordel af de fanatiske tilskuere. Mod Vélez var hjemmebanefordelen omvendt deres, og så sejrede de 2-1 på et sent mål. Her var både Blandi og 10’eren usynlige, ligesom de var det ugen efter, da Lanús blev ydmyget i egen hule med hele 1-4. Selvtilliden led et knæk syv dage senere, da sæsonens helt store overraskelse, Atlético de Rafaela, overvandt både Bocas 11 og tilskuerne i en heldig 1-2-sejr, de formentligt vil se tilbage på med glæde længe. Gæsterne havde ingen skud udover de to, de scorede på. Det var lige så mange, som Riquelme, der ganske vidst ikke nettede, men trods alt var kampens oplevelse med 101 succesfulde afleveringer på 117 forsøg. Kreatøren var i anledningen blevet flyttet en kende tilbage, da mange mindre hold har haft succes med, at lukke rummet omkring Juan helt ned qua mange spille.

Som moralske vindere af opgøret, var det bare videre og udnytte det gode spil, der ikke udmønstrede sig i point. Det gjorde kampen mod Colon de Santa Fe omvendt, da et lille spilovertag blev konverteret til en 4-2 sejr. Efterfølgende fik vi bedre styr på forsvaret og spillet, hvilket kastet en 4-0 score og ni point af sig over de næste tre kampe. I 10. spillerunde var vi tilbage på La Bombonera, hvor ærkerivalerne River Plate var gæster. Vi lå á point inden kampen, men de var én runde bagud, og kunne kanonere sig selv helt til tops med en sejr. Modsat forventningerne, blev det en kedelig affære, hvor 11 skud blev affyret, fire skud ramte målet og ét gik ind. Det positiv var, at vi var de eneste der ramte kassen, om end det negative må siges at være vi desværre også ramte vores eget net. Et selvmål i det syvende minut blev kampens eneste, og derfor sejrede River for første og forhåbentligt sidste gange i vores indbyrdes Superclásico-opgør. Dermed er status efter 10 kampe 18 point, 16 mål og ligedele positive og negative oplevelser på banen. Men der er håb forude! Meget af tiden er gået med at sammenspille holdet og oplære dem i formationen og konceptet. Er vi over børneproblemerne, kan vores sjette plads snildt blive byttet til noget mere, inden 19. runde er færdigspillet!

[Nibali]

”Fue solo el primero...!”

Der var lagt op til revanche, da Boca Juniors løb ind på Mario Alberto Kempes-stadionet i Córdoba. Præcis 365 dage var gået, siden Arsenal de Sarandí havde vundet 4-3 på straffespark i Supercopa Argentina, der er en ny turnering, hvor vinderen af Primera División og af Copa Argentina mødes over 90 minutter. Boca Juniors skulle denne gang møde Newells Old Boys, men Los Bocas så formentligt kun de onde ånder, der for et år siden bestjal dem trofæet. Lidt utraditionelt havde Bocas uprøvet træner, Jorge Vera, der med muligheden for at vinde sit første trofæ som træner, valgt en skæv 4-1-3-1-1-formation, hvor teknikeren Franco Cangele spillede som en fremskudt højre fløj. NOB’s manager, Alfredo Berti, havde omvendt valgt at fastholde den 4-1-2-2-1-opstilling, han også gjorde brug af, da Boca Juniors i august vandt i ligaen på eget græs. Dengang scorede Nicolas Blandi begge Bocas mål.

Det var dog tydeligt, at Newells ikke agtede at lade sig blive domineret af Nicolas Blandi, hvorfor de havde trukket flere mand tilbage, for at styre ham. Efter 87 sekunder var netop Blandi dog tæt på at give Boca en flyvende start, da han kun lige missede bolden, efter den havde ramt begge stolper, da Franco Cangeles hovedstød strøg forbi Newells keeper. Chancen forblev dog ved dette, og 0-0 var stadig scoren, da angrebet var overstået. Et sus var dog gået gennem de mere end 46.000 tilskuere på det neutrale stadion, hvor flest bar gule og blå klæder. Igen i det tiende minut, var Blandi ved at overliste forsvaret, da Agüero ikke ramte på sit hovedstød, og kun målmanden skilte Blandi fra målet. På forunderligvis fik Blandi bolden forbi den fremstormende keeper, der dog fik sænket angriberens tempo så meget, at hans skud blev afvist på stregen af en forsvarspiller der returnerede i fuld fart. Kort efter slog NOB kontra, og selvom Boca fik taget farten ud af modstandernes fremstød, endte det med et hjørnespark. Dette sendte Figueroa med næsten Riquelmesk-præcision mod bagstolpen, hvor det dog var Boca-forsvaren Burdisso, der headede bolden på tværs. Ved den modsatte stolpe, mødte læderet Marcos Cáceres’ pande, der let kunne sende bolden den halve meter over stregen. Derved kom Newells Old Boys foran 0-1, stik i mod spil og chancer, og stik imod oddssætternes forventninger.

Et par minutter senere havde NOB endnu et hjørnespark, men da Díaz clearede bolden op til midten, vendte kampen pludseligt. Sánchez Miño fik bolden ude langs venstrekanten, og da han overløb sin direkte modstander, kunne han slå et højt indlæg mod Blandi, der dog ikke nåede bolden, inden Cáceres headede væk fra målet – og lige ud i fødderne på Fernando Gago, der ikke tøvede, men bare flugtede til bolden, der blev til et missil, der efterlod Gabbarini uden én chance i målet. Kort før halvleg var det endnu et hjørnespark der udgjorde fundamentet for et vigtigt øjeblik, da Riquelme servede bolden mod Blandis pande, der ikke selv nåede kuglen, men pressede angriberen Victor Aquino så meget, at han sendte den i eget net. 2-1 ved halvleg, og en gentagelse af anden spillerunde, hvor Boca slog NOB med netop 2-1 var undervejs.

I anden halvleg var begge hold farlige, men da Newells gentagende gange løb panden mod muren, gik pusten af dem. Derfor var Bocas Cangele også hurtigere i tanke og handling, da et indlæg efter 58 minutter dumpede ned for næsen af ham. Med et karakte-ligende spark, sendte han bolden helt op under nettaget, med en sådan fart, at Gabbarini faldt bagover. De lysende tal på scoretavlen skiftede fra 2-1 til 3-1, og kampen blev reelt lukket. Newells Old Boys prøvede meget i den sidste halv time, men luften var gået af dem, og de store chancer blev der længere og længere i mellem. Da Riquelme i det 78. minut kun var centimeter fra at sende et hjørnespark direkte i mål, blev kampen meget fint opsummeret i ét angreb: Der var klasseforskel på de to mandskaber. Ikke nok til det blev pinligt, men nok til, at der aldrig var tvivl om resultatet.

Da dommeren fløjtede af efter 92 minutter, skummede Bocas spillere, trænere og fans over af eufori, og det var en tydeligt stolt Jorge Vera, der fulgte Riquelme op til modtagelsen af trofæet. Riquelme sluttede dagen med 63 succesfulde afleveringer på 79 forsøg, men måtte alligevel træde ét skridt tilbage for Fernando Gago, der helt fortjent blev kåret til Man of the Match. I et interview efter kampen, sagde den 35-årige Jorge Vera de allerede berømte ord ”Fue solo el primero…” – at Supercopa Argentina blot var det første trofæ. I samme interview, kunne Boca-træneren også fortælle, at anføreren Juan Roman Riquelme har forlænget sin kontrakt, således at den nu udløber i 2015 i stedet for 2014.

[Nibali]

Vi startede sæsonen helt nede på 19. pladsen. Da vi havde rundet ti runder, indtog vi en sjetteplads. Da vi havde spillet atten, kunne vi konstatere at kun miralker kunne sende El Torneo Inicial til Boca-bydelen, hvilket også medierne havde opdaget. Kun vores sidste kamp blev ikke TV-transmitteret, hvorved et drama af episke proportioner undgik forevigelse i billede og lydform. Om 50 år vil legender uden tvivl blive fortalt fra små 11.000 der oplevede kampen live, om hvordan de mest dramatiske 90 minutter længe udspillede sig.

I starten af oktober så det dog ikke ud til, det var denne sti vi skulle ende på. River Plate havde slået os bare tre dage forinden vi skulle møde Estudiantes, der med en 38-årig Juan Sebastián Veron som pilot fløj vores drømme i stykker. 2-1 vandt Estudiantes på eget græs, i en kamp, hvor vi stadig havde River Plate-opgøret i benene. Utroligt nok, tabte vi ingen positioner trods de manglende point, og derfor var det nummer 6 mod nummer 7, da Rosario Central gæstede La Bombonera fjorten dage senere. At vi var bedst, var tydeligt kampen igennem, men det var først da Nicolas Blandi i det tredje tillægsminut af anden halvleg, headede bolden i nettet, at resultatslisten gav udtryk for det samme. Sejren var dog det kickstart, vi havde brug for, og da Arsenal de Sarandí besøgte Boca-delen af hovedstaden, oplevede de champagne-fodbold fra nærmeste hold. Riquelme og Gago balancerede perfekt på midten, og målscorerne Blandi, Insúa og Ledesma var ikke sene til at anderkende de rutineret kræfters betydning i sejren. Insúas kontrakt udløber i juni 2014, men den 22-årige forsvarsspiller har fået 14 kampe for Boca indtil nu, og skønt der har været meget polemik omkring ham, forventes det fortsat at han forlænger sin aftale og bliver i sin fødeby.

Efter rygskubbet og de to sejre i streg, var selvtilliden høj inden mødet med Argentinos, der ganske vidst havde sendt Boca Juniors ud af pokalturneringen i Jorge Veras første officielle optræden, men som lå bagefter i tabellen. Hurtigt kom Los Bocas dog ned på jorden, da målmanden Orión blev noteret for et selvmål i det tredje minut. I det 20. minut udlignede Riquelme, da han med stor kølighed sparkede en chance fra kanten af feltet i mål. Blot 31 afleveringer nåede kaptajnen at lave, inden han blev pillet ud i det 52. minut, men inden da, havde han også en fod med i Gagos mål fire minutter efter sit eget. Det var Riquelme der sparkede frisparket, der satte klumpspillet op, og han jublede da også som var det hans eget mål, da Fernando Gago sendte bolden i mål. Ti minutter senere var Riq heller ikke sen til at lykønske Blandi, da han udbyggede føring til 1-3, og satte en tyk streg under Bocas evner. På bare et kvarter havde de vendt kampen. Det var også årsagen til, at Riquelme blev taget ud i starten af anden halvleg. Sejren virkede sikker, og han er en ældre herre, der ikke har luft til 90 minutter to eller tre gange om ugen. Desværre faldt vores angreb sammen uden styrmanden, og da dommeren fløjtede kampen af, havde Argentinos scoret to mål til, så vi endte i et pinagtigt 3-3 resultat. Måske var det dette, der sad i kroppen på spillerne, for mod Belgrano i 15. runde, var de ikke deres normale selv. 1-4 blev vi udraderet, hvilket fik Vera til at skælde og smælde efterfølgende. Spillerne responderede vel, og da Quilmes 14 dage efter kom til Buenos Aires, var Riquelme-Gago-konstellationen her, der og alle steder. Små 150 succesfulde afleveringer delte de i mellem sig, foruden to oplæg og et fantastisk frisparksmål fra Riquelmes fod som kronen på mesterværket. 3-0 endte Boca Juniors med at vinde, i hvad der skulle vise sig at være en forsmag på det offensive festfyrværkeri der ventede ugen efter.

Igen lagde La Bombonera græs til, da Godoy Cruz besøgte. Gæsterne, der har hjemme i den tungere del af La Primera Division, kom bedst fra start med en 0-1 scoring i det 16. minut. Fyrre sekunder efter, besvarede Boca dog ild med ild, da de udlignede, og i gangsatte sæsonens flotteste show. Over de næste 21 minutter, scorede Boca yderligere fire gange, og selv om Godoy Cruz også sneg et mål ind, kunne intet slå skår i glæden fansene følte ved 5-2 føringen, de holdte halvleg på. 10’eren Riquelme spillede sin bedste kamp, da han lagde op til tre mål og styrede midtbanen med sit sublime blik for spillet. Boca endte med at sejre 7-2, og så var førstepladsen pludseligt inden for en armslængde. Da All Boys tvang os i knæ med et uafgjort resultat få dage senere, slukkede lyset dog næsten helt. Kun én ildflue fløj fortsat rundt i Boca-delen af Buenos Aires, for med én kamp tilbage, var status at River Plate og Racing Club skulle spille uafgjort, ligesom Vélez heller ikke måtte vinde, hvis førstepladsen skulle ende hos Jorge Veras tropper. Ganske forståeligt valgte medierne ikke rigtigt at dække vores opgør mod Olimpo, der lå sidst. Dette skulle vise sig at være en fejl!

Som klare favoritter til kampen, var intet andet end en sejr godt nok. Otte skud på målrammen fortæller da også historien om et hold der forsøgte, men først lige før halvleg fik Sánchez Miño hul på bylden, da han afdriblede en stillestående back og sendte kuglen i nettet. Bevidst om miralkerne der var påkrævet, gik Los Bocas til pausen, men hørte formentligt alligevel da stadionspeakeren kunne annoncere at både Vélez’ kamp og River-Racing var uafgjort efter de første 45. Det betød, at Boca indtog en virtuel førsteplads, hvis stillingerne holdt alle 90 minutter. Lidt i vantro over den mulige succes, fortsatte Boca hvor de havde sluppet. Olimpo forsvarede sig godt, men i de dødende minutter opstod en spøjs situation, da et indlæg endte på Riquelmes pandebrask, og han med sit vanlige overblik sendte bolden på tværs til Cangele, der kunne score let. Et oplæg af Riquelme med hovedet, men ikke ét ord om de andre kampe. Miralker hang dog i luften som var det juletid. Da Bocas kamp blev fløjtet af, var facit en 0-2 sejr til gæsterne, mens alle anspændt afventede de andre kampes resultater. ”Quilmes-Vélez: 1-1”, blev der gjaldet ud over stadionet, hvilket fik et lille sus til at gå igennem publikum. Så fortsatte røsten. ”River Plate mod Racing Club… I det sjette minut scorede Racing, i det 18. udlignede River. Ved halvleg var stillingen 1-1. I det 77. minut, fik River tildelt et straffespark…” Både spillere og tilskuere holdt vejret, mens sekundet blev trukket ud i det uendelige. ”… Dette udnyttede Mora ikke. Kampen endte 1-1”. Endnu et sus gik igennem tribunerne, inden de medrejste Boca fans kunne hylde deres helte, der dermed erobrede 1. pladsen på sidste spilledag. Et slutspiller mangler endnu, men alle i hvide og gule trøjer jublede som var det titlen der var blevet hjemført – hvilket det på sin vis også var.

[Dehli]

sindsyg top 4, tror ikke jeg har set lign. i min FM tid

[Nibali]

sindsyg top 4, tror ikke jeg har set lign. i min FM tid

Nej, det er helt latterligt! Der var godt nok også nerver på, da den sidste kamp blev spillet - selv om der nu venter et slutspil.

[Nibali]

EFTER OMSPIL: SEJREN ER TILBAGE
At både Boca Juniors, River Plate, Racing Club og Vélez endte på 35 point for 19 kampe, grænsede til det bizarre. Med en målscore på +16, sneg vi os lige akkurat foran Rivers +13 og de andre tos +12. Men lige lidt betød det. Om det var fordi vi sluttede på samme pointantal, eller om det bare er sådan, at top 4 altid skal i et slutspil, ved jeg ærligt talt ikke. Jeg har ikke kunne finde nogen forklaring på det. Men faktum er, at vi i hvert fald fik tilføjet tre kampe til kalenderen og forkortet vores sommerferie med to uger. Racing, River og Vélez skulle pludseligt overkommes, hvis vi ville kaldes os vindere af ”Torneo Inicial” og modtage alle de beføjelser der medfølger.

Efter vores fremragende slutspurt, hvor vi hentede 10 point i de sidste fire kampe og havde scoret ti mål flere, end vi lukkede ind, var jeg selvsagt fortrøstningsfuld, selv om det var de andre tophold vi skulle imod. Kampen mod Racing Club blev præcis lige så lige som man kunne havde forventet, men da Racing-keeperen Saja forærede Gigliotti et nemt mål, kunne jeg dufte succes. Racing var mere eller mindre blevet lukket ned, og der resterede kun 25 minutter. Men til ingen verdens nytte. Dybt inde i overtiden, kanonerede Rodrigo De Paul et frispark fra kanten af feltet i mål, så lystavlen skiftede til 1-1 og humøret i Boca fandt adskillige grader.

Tre dage senere, var der dømt Superclásico på ny, da River Plate igen gæstede La Bombonera. Sidst vandt River 0-1, men det var stik imod spil og chancer, og målet blev sat ind af en Boca-spiller. Dét sammen med det faktum, at River er ærkerivalerne og mindet om Racings sene mål, var nok til at motivere spillerne, der aldrig gav River en chance. 3-0 besejrede vi rivalerne, der havde bolden 56 % af tiden, men ingenlunde formåede at udnytte spilovertaget. Da sejren var en realitet kort før klokken 22 torsdag aften, var der dog ingen tid til at fejre, for knap 44 timer senere skulle spille mod Vélez, der havde tabt til River kort inden vi spillede imod dem, men nu havde haft seks hviledage mod vores to. Særligt den dobbelte målskytte fra River-afklapsningen, Fernando Gago, led under det tætte program, men den aldrende Juan Roman Riquelme så ud til at stortrives i kampen md Vélez. Med to hjørnespark, der endte i scoringer, og et storslået frisparksmål, var Riquelme afgørende ved alle vores tre mål i den afgørende kamp, og tog i den grad hævn for et ellers lidt stille slutspil. Selv når de bedre hold formåede at lukke ham ned som playmaker, afgjorde han kampe qua sin gode sparketeknik. 35 år er (åbenbart) ingen alder, når det er dødbolde der skal sparkes! 3-1 slog vi Vélez.

Sejren betyder, at hverken Racing (2 kampe, 2 point) eller Vélez (2 kampe, 0 point) kan indhente vores 7 point, når de to hold mødes i den sidste kamp. Dermed er det der skulle have været en realitet for fjorten dage siden nu sandheden – Torneo Inicial er havnet på La Bombonera, sparket hjem af Riquelme. Selv om det holdt hårdt til tider, var vi det bedste hold i denne semi-sæson. Det betyder dog ikke, at der ikke er taktiske overvejelser at gøre sig eller andre ting der skal arbejdes med, for dét er der i allerhøjeste grad. Riquelme sluttede med ti oplæg i 18 ligakampe, hvilket er flest i ligaen, men ofte faldt han også ud af kampen. I gennemsnit løb han næsten 12.5 km/kamp, hvilket nok er mere end den aldrende 10’s fysik er til. Desuden oplevede jeg, at han kom i problemer, når et hold mandsopdækkede ham. Uden rum og tid, havde Riquelme det svært, og det har fået mig til at indse, at hvis 10’eren skal udfylde sin rette plads, kræver det nogle grundlæggende fysiske egenskaber, der er nødvendige, for at spilleren har plads omkring sig. Det var for nemt for modstanderne, at dedikere én mand til at rende i haserne af Riquelme og så bare spurte forbi ham, når bolden blev sendt i hans fødder. Dén problemstilling kan meget vel blive aktuel i Torneo Final og Copa Libertadores, når vi skal deltage heri henover det sydamerikanske efterår.

LOS CAMPEONES DE TORNEO INICIAL: BOCA JUNIORS

[Boerre]

Fed blog. Er selv lige startet med Boca. Følger med.

[Nibali]

Fed blog. Er selv lige startet med Boca. Følger med.

Mange tak. Godt at se andre også tager turen til Sydamerika!

[Nibali]

UNA TERRA NUEVA
Den nervepirrende afslutning på Torneo Inicial til trods, var der ikke planer om store handler i transfervinduet, der åbnede den 16. december og lukker den 1. februar. Dels foreskriver reglerne for La Primera Division, at makimalt to spillere må tilføjes til truppen, dels svømmer hverken Boca eller nogen anden argentinsk klub i penge og dels havde vi netop sikret os mesterskabet, en ustabil start til trods. Derfor kan jeg også allerede nu fortælle, at ingen nye spillere er blevet købt eller lejet. I de skjulte og mørke lokaler under La Bombonera bliver der endnu arbejdet på højtryk for at sikre os en fordel inden Torneo Final begynder, men det er nok tvivlsomt at noget af betydning sker. Den mest bemærkelsesværdige der har været under opsejling, er 32-årige Nicolás Burdisso, der har været uønsket i Rom, hvor hans klub Roma har været villig til at skippe ham afsted – bare ikke til de småmønter vi kunne tilbyde. Selvom om han var klar til at halvere den gage han får i Roma for vores skyld, var vi end ikke i nærheden af hinanden. Nicolás er storebror til Guillermo, der har spillet fast i midterforsvaret. Modsat Guillermo, som kom til Boca for halvandet år siden, fik Nicolás sin fodboldopdragelse på La Bombonera, inden han i 2004 blev solgt til Inter fra Italien.

Nicolás Burdisso illustrerer ganske fint hele problematikken Sydamerika kæmper med. Niveauet på ligaen er fornuftigt højt, fordi der produceres så mange gode spillere, men når spillere først har vænnet sig til lønnen i Europa, kan vi ingenlunde konkurrere. Der blev kigget på spillere, der har kontraktudløb fra europæiske klubber til sommer, men det var lidt forgæves, da enhver der var god nok til Boca krævede det 3- eller firedobbelte af hvad der kunne tilbydes. Derfor har vi vendt næsen mod talenter i Sydamerika, da de er til at betale modsat deres europæiske modstykker. At vi i fremtiden ser afrikanske eller asiatiske spillere i Boca Juniors kan heller ikke afvises, men at der står en englænder, en franskmand eller en tysker på spring er nok ret usandsynligt. Vi er dog ikke de eneste der har opdaget, at man kan gøre et kup på disse bredde- og længdegrader. I starten af januar dukkede der pludseligt et Real Madrid-logo op i indbakken, sammen med en mail om, at de godt kunne tænke sig Leandro Paredes. Den blot 19-årige kreatør havde kun fået tre kampe i den overstået Torneo Inicial, men det var alligevel nok til at tiltrække opmærksomhed fra én af verdens største klubber. De spanske giganter bød omkring £3 millioner og 30 % af et eventuelt videresalg, hvilket blev forsøgt at handle op til det dobbelte, hvorved madridlenerne trak følehornene til sig. Overraskende nok håndterede Paredes hele sagen meget professionelt og gav hverken udtryk for ønske om det ene eller andet. Henvendelsen gjorde dog at Paredes steg lidt i graderne, og pludselig virkede det som en god idé, at Riquelme tog ham under sine vinger. Med sine bare 19 år er han 1. holdets yngste, men bestemt ikke klubbens eneste talentfulde.

Uden ligakampe konstant, har der været lidt ro til at kigge på talenterne, hvilket var en ualmindeligt uoverskuelig opgave. Næsten 75 spillere fordelt på vores tre hold – førsteholdet, reserveholdet og U20-truppen – bliver vurderet til 3½ stjerne eller mere i ”potentiale”. Det er helt absurd. Men det viser også meget godt i hvilken retning holdet skal føres. Halvdelen af førsteholdstruppen er 27 eller ældre, og langt de fleste er 29 eller ældre. Vi kan ikke købe spillere på toppen af deres karriere – her kan europæerne udbyde os – men talentmassen er enestående. Nu skal vi blot have fundet en måde at sortere, optimere og få styr på alle de unge. At Leandro Paredes går en stor fremtid i møde virker sikkert, men allerede til næste sæson kan det være, at han er flankeret af jævnaldrende på mange positioner. Den unge kreatør er stadig langt fra Riquelmes niveau, men forhåbentligt har vi alligevel fundet efterfølgeren til 10’eren.

De mange unge talenter betyder dog også, at der skal tyndes lidt ud – og allerede er blevet gjort det i en lidt light-udgave. I alt ni er blevet lejet ud siden 16. december, og sammen med de 12 vi lejede ud inden sæsonen startede, er der da blevet lidt bedre plads på træningsbanen. Forsvarsspilleren Claudio Pérez er den eneste vi har solgt. I 2012 kom han til Buenos Aires fra Belgrano, men efter ni kampe i Torneo Inicial valgte vi at sige tak for denne gang. Knap £1.600.000 modtog vi for Pérez, der er 28 og dels blev solgt af økonomiske interesser og dels for at gøre plads til yngre kræfter. Til at dække de to-tre pladser i midterforsvaret vi agere med, har vi stadig Guillermo Burdisso, Daniel Díaz og Matías Caruzzo, og skulle skader opstå eller form udeblive, har vi en talentfuld trio på reserveholdet, der tripper efter spilletid og efter at bevise deres værd.

LEANDRO PAREDES

PAREDES VS RIQUELME

[Risom]

Har først lige opdaget denne blog nu, og som altid fra din side, Nibali, er det fremragende læsning!

KIU

[Nibali]

Har først lige opdaget denne blog nu, og som altid fra din side, Nibali, er det fremragende læsning!

KIU

Mange tak, Risom!

[Nibali]

EL PRIMERO DIEZ… DE NUEVO
Efter succesen i El Torneo Inicial, var noget af presset selv sagt forduftet fra vores skuldre, da anden halvdel af sæsonen tog sin start. Efter det imponerende slutspil, hvor vi slog River og Vélez med samlet set 6-1, fulgte en horribel pause, hvor en lynchstemning bredte sig over Boca-bydelen af Buenos Aires. Med reserverne på banen, tabte vi tre kampe i streg, og havde derfor bange anelser da vi tog imod Gimnasia på La Bombonera den 2. februar. Hurtigt blev disse anelser dog gjort til skamme, og i stedet erstattet af et festfyrværkeri orkesteret af Riquelme og Juan Manuel Martínez, der er blevet en vigtig del af vores offensiv. 4-1 blev gæsterne slagtet på et hattrick af Martínez og et Riquelme-mål, der var kulminationen på flot sammenspil. Efterfølgende slog vi også Newells, om end det var mere besværet. Igen satte Riquelme en scoring på tavlen, og har på nuværende tidspunkt syv scoringer og 11 oplæg til sit navn, hvilket betyder at han har været blandt ligaens bedste spillere.

Da vi i 3. runde tabte til Vélez på et sent mål, faldt Riq dog ud af kampen, ganske som de øvrige spillere også gjorde det. Vélez fik hævn for vores sejr i slutspillet, men nogen køn kamp var det bestemt ikke, selv om det var to af topholdene der udkæmpede slaget. Foruden det ærgerlige nederlag, har ingen været i stand til at slå os. Racing Club, der ligger næstsidst, modstod i niende runde vores pres, og hev en 0-0-kamp i land, ligesom Lanús ikke gav efter vores overtag til trods, og derfor høstede et 1-1-resultat. De øvrige fem kampe har dog været lutter sejre, med 1-2 sejren på River Plates ”Monumental” som den største. I alt er det derfor blevet til 23 point i de første ti kampe, hvilket også Vélez har hentet, mens Belgrano og Lanús har brugt 11 runder på at opnå det samme pointantal. Status er derfor, at vi atter ligger fire hold side om side. I modsætning til vores rivaler, har vi dog lurkeret i høj grad på et godt forsvar, der kun har lukket syv mål ind. Det er 20 færre end Rosario Central, der har det værste forsvar, og tre mål færre end Lanús, der har det næstbedste forsvar. Ikke overraskende har det dog kostet i den modsatte ende, hvor vi med 16 mål kun er placeret midt i den tabel, der er sorteret efter antal mål scoret. Vores målforskel på 9 er blandt de bedste, og udover Belgrano, der venter i 14. spillerunde, har vi ikke ét eneste hold fra den nuværende top syv forude i kampprogrammet.

Hemmeligheden bag det solide forsvar, har været en omlægning af vores spiltempo. Hvor vi før forsøgte at spille bolden hurtigt i fødderne på Riquelme og så hurtigt videre derfra, spiller vi med langt større tålmodighed, hvilket er bedst illustreret i 1-0 sejren over Estudiantes i 10. runde. Her havde vi bolden 68 % af tiden, og skønt Riquelme kun fik 58 middelmådige minutter på banen alligevel nåede at fuldende 62 afleveringer på 76 forsøg. Ofte har dette været historien om Riquelme, der har spillet til et gennemsnit på 7,23, hvilket er Bocas bedste og 10. bedst i ligaen. Han falder stadig helt ud af kampene til tider, særligt han er under konstant pres, men man kan bestemt ikke påstå at denne 10’er-taktik er fejlslagen af den årsag. Resten af sæsonen vil Juan Roman Riquelme fortsætte som Bocas ubestridte stjerne, mens han formentligt skal dele lidt af spilletiden med sin lærling, Leandro Paredes, hvis han vender tilbage i næste sæson. I Copa Libertadores, som der nok skal blive fulgt mere op på, spillede unge Paredes en stor kamp mod Olimpia fra Paraguay, da vi slagtede dem med 5-0. Foruden Real Madrid, som bød på ”Den Nye Riquelme”, har også Barcelona, AC Milan og et hav af andre mellemstore europæiske klubber udvist interesse i den 19-årige komet, hvis kontrakt netop er blevet forlænget så den gælder til 2018.

[Nibali]

BIENVIENDO A SURAMÉRICA
25. APRIL 2014
Fire gange siden 2000 har Boca Juniors løftet trofæet for Copa Libertadores, og kunne kalde sig Sydamerikas bedste mandskab. Siden 2007 har La Bombonera dog været tørlagt for det eftertragtede trofæ, om end det i 2012 var tæt på. Kun to mål i anden halvleg af returkampen fra Corinthians-angriberen Émersons fod, væltede Boca af sejrsskamlen. Da turneringen blev skudt i gang i februar, var det derfor forståeligt nok med massere af opmærksomhed omkring Boca Juniors, der var endt i gruppe F sammen med Alianza Lima, Olimpia og Pachuca, der i 2006 vandt Copa Sudamericana. Som en af en håndfuld spidskandidater til at vinde turneringen, var presset fra start stort på Boca, der dog startede svagt ud.

Anført af Riquelme havde Boca bolden næsten 2/3-del af tiden i Jorge Veras internationale debut mod peruvianske Alianza i Lima, om end det sjældent blev andet end boldflytteri. I det 37. minut afdriblede angriberen Juan Manuel Martínez hjemmeholdets Alvarado, der ikke fik meget hjælp. Med et hårdt skud nær overliggeren, satte hans kampens eneste mål ind. Dermed fik Boca den planmæssige start alle forventede, om end de bestemt ikke vadede i chancer. Det gjorde de dog 14 dage senere, da mexicanske Pachuca gæstede Buenos Aires. Foran et næsten udsolgt stadion, bragte gæsternes Edno sit hold foran, inden Riquelme gjorde det til 1-1, som var stillingen ved halvleg. Få minutter inden i anden halvleg, bragte Edno dog atter sit hold foran, og denne gang uden at Boca kunne besvare ilden. 22 skud – 11 på mål – til trods, tabte Boca Juniors 1-2 i årets første Copa Libertadores kamp på eget græs. Nederlaget faldt bestemt ikke i god jord, men med kun otte dage til næste internationale kamp, var der ikke tid til at hænge med hovedet. Riquelme fik en mindre pause i det tætpakket program, og i hans sted blomstrede den bare 19-årige Leandro Paredes, der fik 90 minutter og blev kåret til kampens spiller. Foruden hans eget mål, lagde han også op til to i 5-0-sejren mod Olimpia, der spillede bedre end resultattavlen fortalte.

Med seks point i de første tre kampe, så det lovende ud inden returkampene. I starten af april sikrede Boca sig næsten videre avancement fra gruppen, da man tog til Paraguay og slog Olimpia 0-3. Her spillede den tilbagevendte Riquelme en brandkamp, uden han dog selv kom på tavlen. I stedet lagde han op til Burdissos ene mål, og havde udsyn til et par af turneringens mere kuriøse øjeblikke, da to Olimpia forsvarsspillere med bare otte minutters mellemrum lavede to selvmål. 0-3 endte kampen derfor, selv om kun Burdisso blev noteret som målscore for Boca Juniors. Dermed opnåede man ni point for fire kampe, og man var snublende nær anden runde. Inden da, ventede dog en chance for at hæve det pinlige nederlag Pachuca havde tildelt holdet tidligere. Igen var Riquelme flyvende, og igen uden at han selv fik et mål ud af det. Den rutinerede kreatør leverede dog et vitalt oplæg i 2-3-revanchen. Dermed nåede holdet 12 point for 5 kampe, og en vished omkring den fortsatte skæbne. Måske derfor blev det endnu en gang til en omgang kønsløst boldflytteri, da Alianza Lima gæstede La Bombonera. De tre point blev hevet hjem på mål af Pablo Ledesma og Juan Manuel Martínez, og selv om det ikke var en højeffektiv angrebsmaskine, var der aldrig tvivl om slutresultatet, 2-1. Derfor sluttede Boca på 15 point for de seks kampe, med 15 mål scoret og kun 5 lukket ind. Målforskellen på +10 overgik kun São Paulo i gruppe A, mens lokalrivalerne fra River Plate i gruppe B var tæt på at fejle. 2 sejre, 3 uafgjorte, ni point og kun ét point fra at ryge ud af turneringen, var status var River ved afslutningen af gruppespillet. +2 hed Rivers målforskel, og derfor udråbes Boca Juniors også allerede til favoritter, når de to Buenos Aires-klubber skal ud i to Superclásico-opgør, for at afgøre hvem der går videre til Copa Libertadores’ kvartfinaler. Kampene mellem River og Boca finder sted den 29. april og 6. maj.

[Nibali]

SUPERCLÁSICO EN LA COPA
6. MAJ 2014

Efter en imponerende indsats af Jorge Veras Boca Juniors mandskab i Copa Libertadores gruppe F, var favoritværdigheden blevet spillet over på hans hold inden mødet med ærkerivalerne, River Plate. Den nuværende ligatabel var kun med til at udbygge dette, da Boca Juniors er med i topduellen, mens River Plate roder nede midt i det hele med ligeså mange nederlag som sejre. Både Vera og Rivers Ramón Díaz understregede dog, at i disse opgør mellem rivaler kan alt ske. Derfor var oddssætterne også mere forsigtige med at afskrive River end de normalt ville være. Da de to hold løb ind foran det total udsolgte Monumental, der er Rivers hjemmebane, var det med luften tyk af forventninger og uvished.

Tidligt var det dog tydeligt, at spillerne led lidt under dette uafgjorte magtforhold. Begge hold gik på æggeskaller, og da Caruzzo efter små 20 minutter lavede en fejl i forsvaret, havde det kostet et mål, hvis ikke også Rivers angriber havde ladet presset stige sig til hovedet. Afbrænderen betød at holdene gik målløse til halvleg. I alt blev 28 skud affyret – de 19 fra River – men kun 7 udfordrede de to målmænd. River havde bolden klart mest, men det var først på et kontrahyg i det 82. minut, at overtaget blev byttet til mål, da Lucas Pugh sendte et indlæg i kassen fra nært hold. Bocakeeperen Orión så mildest talt ikke ret godt ud ved scoringen, da han mistimede sit opspring og derfor gjorde det let for Pugh at sende bolden ind. Ufortjent var sejren bestemt ikke, men efter de 90 minutter lagde ingen Bocaspillere skjul på, at det var noget af en våd klud at få klasket i panden.

Syv dage senere var muligheden for hævn der dog, da River krydsede Buenos Aires og besøgte La Bombonera. At der var en flok opsatte Bosteros, hjemmeholdet fik at opleve, sprang i øjnene allerede efter 1 minut og 10 sekunder, da River Plates målmand måtte ud i en fingerspids-redning, for at afværge Riquelmes flugter fra kanten af feltet. Syv minutter efter var det River, der vendte forsvar til angreb lynhurtigt, men endte med at sparke bolden tæt forbi målmand Orións kasse. Efter en halvtime var det igen Bocas 10’er der var i centrum, da han spillede Nicolas Blandi helt fri på kanten af feltet, uden at skarpskytten dog kunne udnytte den store chance. Det efterfølgende hjørnespark blev endnu et ligeved-og-næsten-tilfælde for Boca, der derfor måtte gå til pause målløse. 0-0 var igen stillingen ved halvleg, og mens det hårde program så ud til at tære mest på hjemmeholdet, var det dog også Boca der spillede bedst. Anden halvleg ville blive én lang kamp med tiden. Faldt målet inden kræfterne løb ud for de blå og gule-klædte?

Fra starten af de sidste 45 minutter pakkede River Plate sig mere ned. De var farlige på kontrachancer, men Boca fik lov at sidde på kampen. Kort før der var spillet en time, resulterede dette i en kæmpe mulighed, da Insua sendte et indlæg ind i panden på Paredes, der havde erstattet Riquelme kort forinden. Det purunge es headede bolden i fødderne af Martínez, der holdt to forsvarsspillere på afstand og kunne skyde fra kanten af det lille felt. Den rutinerede angriber bankede bolden mod den modsatte sig i hoftehøjde, og troede formentligt at han skulle fejre en scoring, indtil Barovero nåede skuddet på umulig vis. Den misbrugte chance tog dog ikke gnisten fra Boca, der indledte en offensiv ikke set siden Tet i Vietnam. Over de næste ti minutter kom de blåklædte Bocadrenge frem til adskille chancer, hvor Blandis hovedstød fra nært hold, der kun lige sneg sig over målet, var den største. Men lige lidt betalte det sig. Da kampen gik ind i sit sidste kvarter var trætheden tydelig at spore hos hjemmeholdet, ligesom desperationen var det. En farlig kombinationen, der betød at River Plate langsomt kunne overtage kampen og bare spille bolden rundt. I dommerens tillægstid, blev dette for meget for Emanuel Insua, der begik et klodset frispark og fik raget sit andet gule kort i kampen til sig. Udvisningen var meget sigende for de to opgør, hvor Boca prøvede og prøvede, men River Plate havde heldet på sin side. Da kampen blev fløjtet af, lød massive pibekoncerter mod River Plate, der altså sendte Boca Juniors ud af årets Copa Libertadores. 0-0 endte returkampen, og dermed vinder River Plate samlet set 1-0 over ærkerivalerne. 

[AndEli]

Super fed blog - Bliver dog simpelthen nød til at rette din geografi. Argentina ligger mod syd.

"Argentina er et land i den nordøstlige del af Sydamerika med omkring 40.000.000 indbyggere, der snakker spansk. Det er cirka lige så mange som der er i Polen, og kun 1/5-del af antallet, der er bosat i landet mod syd, Brasilien, der også er de evige rivaler"