The Special OneTil dem der sad og håbede jeg ville gennemgå deres taktik mandag aften, der må jeg undskylde. Min stædighed tog simpelthen over. Jeg har i flere dage kæmpe med en taktik, hvor en bruger efterspurgte en Mourinho taktik til sit Chelsea save. Det var en opgave jeg bare ikke kunne knække også selvom jeg har læst en masse teori omkring emnet. Gang på gang løb jeg panden imod muren og havde egentlig givet op.
Jeg var dog rigtig træt af, at jeg måtte melde det ud. Jeg er lidt en ærekær herre. Så der var ikke nogen vej udenom, jeg måtte studerer hans taktik. Det gjorde jeg ved at spille den samme kamp mod Chelsea igen og igen, hvor jeg sad og gennemgik hver enkel spiller kamp fra kamp. Ja det tog omkring 15-20 kampe før jeg kom bare nogenlunde tæt på.
Det første jeg bed mærke i, det var, at Chelsea spillede ufattelig
hurtigt og direkte. Så det var selvfølgelig, det første jeg tog fat i inde i holdinstruktionerne
. Det næste jeg faldt over var, at de lagde et umenneskeligt
højt pres og at deres
defensive linje lå overraskende højt. Derudover blev jeg tacklede ud af banen, de var voldsomt
aggressive i deres nærkampe. Så fortalte teorien mig at Mourinho kører et
stramt og disciplineret system, så det skulle jeg også have med.
Teorien fortalte mig også, at Mourinho ikke som mange tror parkerede bussen foran sit eget mål og derefter slog kontra. I hans bedste sæson i Chelsea hvor de opnåede pointrekorden i Premier League, der sad de tung på kampene og med saft, kraft og fart kørte de modstanderne over. Det fortæller mig, at den
kontrollerede tilgang er vejen frem.
Derefter var det spillerrollerne der skulle tjekkes ud. En af dem vi husker bedst fra Mourinho’s første tur i Chelsea, det er nok den super stærke Didier Drogba. Premier League har vel ikke set en så komplet angriber før og ej heller siden. Det er dog en
target man rolle som jeg har valgt og ikke den komplette angriber. Den komplette angriber bevæger sig for meget ud af position og gør ikke tingene simpelt nok, jeg vil have en som
holder sin position. Jeg vil have han skal modtage bolden, sende den hurtigt videre og komme ind i feltet til indlæg eller tage slåskampen med ryggen mod mål, som Drogba var GENIAL til. Mens jeg fulgte kampen, lagde jeg mærke til, at han falder ned i banen for at gøre plads til kanterne som kommer i løb forbi ham. Det fortæller mig, at han er
support rolle.
Det fortæller mig også, at kanterne har løb fremad og de derfor er i
offensive rolle. Da de var placeret højt, så skulle det være på AMRL positionerne. Deres løb indikerede også, at de var
inside forwards og ikke wings. Jeg lagde også mærke til, at de tit drev bolden fremad på egen hånd, så derfor har de
drible mere med bolden. Overraskende nok
bevæger de sig frit i forhold til resten af holdet, så det skal vi have med. Denne bevægelighed håber jeg også at øge ved at lade dem
skifte position.
I den kamp jeg lavede taktikker over, der havde Chelsea vendt trekanten på midtbanen om. I traditionelt forstand, så tænkes der nok i en DMC og to MC. Hvor Makélélé indtog rollen som ankerman, Essien var jernmanden på midtbanen mens en ung Lampard stormede fremad. I Mourinho anno 2013 spiller de med to MC og en AMC som faldt dybt ned i banen. AMC holdte sin position i ”smørhullet” og lagde flere dybe afleveringer. Det kunne kun være en
fremadrettet playmaker i support rolle. – Grunden til denne omvendte trekant er nok de typer Chelsea råder over nu, for med Mata og Oscar i truppen er det oplagt.
På den ene af MC positioner var der en med flere løb fremad samtidig med han arbejdede stenhårdt rent defensivt. Flere af de erobrede bolde inde centralt kommer via denne spiller og han sætter hurtigt spiller i gang. Han er grundlæggende i de hurtige omstillinger. Spillerne med de mange løb er selvfølgelig den velkendte
felt til felt midtbanespiller, en rolle som Lampard blev verdens kendt på under Mourinho.
Den anden MC stod som sagt meget defensivt placeret. Jeg havde faktisk regnede med en DMC i ankermand rollen, da det var et af Mourinho’s kendetegn og alt teori også omtaler netop denne rolle. Han opførte sig til gengæld som en. Det er en rolle som jeg også gennemgik i United taktikken fra tidligere, så den var til at overskue. Han skal bare spille den
kort, simpelt og uden risiko videre til mere kreative typer. Derudover skal han
ikke presse for meget frem.
På back positionerne lød teorien, at de skulle komme med frem og overlappe kanterne. Dette skal dog ikke ske på bekostning af den solide defensiv, så de er sat til automatisk, så de ikke begge stormer med frem men sker i vekselvirkning. De kommer dog begge frem, hvis man satser offensivt senere i kampen. Kanterne skulle trække ind og backs holde bredden. Det var også det praksis viste mig, så jeg indstillingen med at
løbe bredt i boldbesiddelse var et must. De skal dog ikke stå bredt generelt, da de skal holde den defensive struktur når modstanderen har bolden. Der skal også sendes et hav af indlæg ind i feltet og gerne til vores stærke target man, så
flere indlæg og indlæg til target man blev krydset af.
I midtforsvaret har jeg valgt
en cover samt en stopper og holdt deres indstillinger som de er. Denne konstellation ”opfandt” Mourinho da han havde Carvalho og Terry som makkerpar. Hvor Carvalho indtog rollen som cover, da han var snu, forudseende og havde gode placerings evner. Hvor en ung Terry derimod var aggressiv og kompromisløs og dermed var perfekt som stopperen.
Med alt det på plads, så kom jeg endelig frem til mit bud på en Mourinho taktik. Og i al ydmyghed så syntes jeg, at jeg har ramt den rigtig godt. Altså sådan rigtig rigtig godt. Så jeg vil elske hvis nogen vil prøve den af og helst med Chelsea men Real Madrid ville også være fedt, da deres trup passer perfekt til denne taktik. Jeg har også forsøgt at lave den mere klassiske Mourinho taktik, med den ”defensive” trekant. Denne taktik kan anbefales mod hold som udnytter hullet mellem dit forsvar og midtbane. Til sker dette når de spiller 4-5-1 formationen, hvor deres ”smørhul” står tomt og deres kanter og angriber trækken ind eller falder ned.
Jeg prøvede din 2005 taktik ude mod Cardif i 2. sæson med Chelsea. Jeg vandt kampen 3-1 og taktikken virkede ret stærk defensivt i kampen. Chelsea vadede ikke ligefrem i chancer, men det blev 3 CCC og 11 skud på mål. Jeg havde dog kun 45% af spillet, men det er vel hvad man kan forvente når man spiller på udebane. Cardifs mål var i øvrigt et selvmål af Lukaku, der mistimede en hovedstøds tilbagelægning til målmanden.
