home forum contact
 
  Velkommen
Gæst
Søg
 
SENEST AKTIVE EMNER
Glemt din kode?
Registrer
Dato Forfatter Forum Emne
I dag kl. 14:53:35 andersnomanni Klubsøgnin... Inspiration
17 Mar 2024, 23:29 Fadbamsen Skadestuen ryger ud i online spil.
03 Mar 2024, 06:12 DeBuur Skadestuen Kan ikke vælge Liverpo...
23 Feb 2024, 20:56 ydersog Klubsøgnin... Manchester United
23 Feb 2024, 10:12 valverde4ever Pro Cyclin... Cycling Career - Kan d...
23 Feb 2024, 00:14 g00n Blogs Minimalistic 2020
19 Feb 2024, 14:02 rheya Omklædning... Home Grown spillere?
Antal Registrerede Brugere: 23289
  1 Bruger, 392 Gæster Online.

Indlæg: 1132682 over 31363 Emner
Nyeste Bruger: hennry176
FORUM
+  FmFreaks Forside
|-+  Forum: Andre Managerspil
| |-+  Nostalgi
| | |-+  FM2013
| | | |-+  Kategori: Månedens anbefaling
| | | | |-+  Besiktas - juli
0 Brugere og 1 Gæst læser i øjeblikket dette emne.
Sider: [1] Udprint
Forfatter Emne: Besiktas - juli  (Læst 3366 gange)
Sulo
Landsholdsspiller
******

Offline Offline


 
Besiktas - juli
« : 17 Jul 2013, 00:56 »



Besiktas Jimanistic Kulübü


Besiktas JK står i min optik lidt i skyggen af de to andre storhold i Tyrkiet, Galatasaray og Fenerbache. Det skyldes nok, at de to andre klubber har flere kendte spillere for holdet, der kommer fra større ligaer i Europa. Det er netop incitamentet til at fortælle om Besiktas, der hører hjemme i Istanbul. Et kendetegn for klubben er deres fans, som virkeligt kan skabe atmosfære på deres hjemmebane, og det indebærer ofte fyrværkeri, hvilket du utvivlsomt kan finde mere om på Youtube! Ellers er Besiktas faktisk ikke en ret populær klub at spille med her på siden, og det er illustreret ved, at klubben ikke engang har sin egen tråd i 'klubsøgning- og erfaring'.

Klubben i virkeligheden
Selvom de færreste på FmF kan tyrkisk, tror jeg, mange kan gætte sig til, at Besiktas Jimanistic Kulübü står for 'Gymnastik forening' som f.eks. AGF også har i navnet. Besiktas JK blev stiftet i 1903 af en gruppe unge tyrkere, og de var dermed folkene bag Tyrkiets første fodboldklub. Andre sportgrene hører også under klubben, så det er ikke kun en fodboldklub. Siden gik det støt frem for den tyrkiske klub, der vandt en del pokaler i turneringer i fortrinsvis Istanbul. Først i 1959 kom den første professionelle liga i Tyrkiet, og det er herfra, man tæller antal mesterskaber. Her er Besiktas oppe på 13 styks, hvor det seneste kom i 08/09-sæsonen. Klubbens bedste europæiske resultat er en mere beskedent med en kvartfinale i Champions League tilbage i 1987.

Som jeg skrev i indledningen, er et af Besiktas' varemærker deres fans. De er kendt for at være yderst inkarnerede, og det har resulteret i drabelige opgør mod ærkerivalerne, Fenerbache og Galatasaray. Et utroligt højt støjniveau plejer at ramme spillerne i disse kampe, men det har også udviklet sig til regulere sammenstød mellem fangrupperne, hvor flere er blevet slået ihjel. Nogle husker måske 'Carsi', som var en fanklub af Besiktas. Udover at være sammen om fodbold, var gruppen også politisk aktiv i Tyrkiet. Gruppen blev dog opløst i 2008, men genopstod for en stund for nyligt i protesterne mod præsidenten i Tyrkiet, Erdogan. I disse demonstrationer samledes fans fra de tre rivaliserende klubber og protesterede sammen.

Besiktas blev som nævnt sidst mestre i 2009, men siden er det gået lidt ned af bakke. I min optik skyldes det, at konkurrenterne har forstærket sig mere end Besiktas. Se bare på Galatasaray og Fenerbache, der har hentet flere klassespillerne indenfor den seneste årrække. Det kom også til udtryk her i sæson 12/13, hvor Besiktas endte på 3. pladsen netop bag disse to hold. Holdet har derudover deltaget i CL-gruppespillet er par gange få år tilbage. Sidste gang var i 2010, men der har holdet ikke leveret nævneværdige præstationer sammenlagt.

En kedelig sag har til gengæld også ramt Besiktas. Klubben er nemlig blevet udelukket af UEFA fra deltagelse i europæiske turneringer i det kommende år pga. match fixing. Den straf kommer dog ikke til at påvirke FM, da spillet jo starter i sommeren '12. I øvrigt kan jeg fortælle, at straffen ikke var lige så hård som Fenerbaches, hvis udelukkelse er i tre år.

Klubben i FM
Så er vi nået til FM-delen af artiklen, og vi kan da passende starte med at tage et kig på medieprognosen, der siger, at Besiktas vil ende som nummer tre i ligaen. Faciliteterne i klubben ganske udmærkede, hvor der er toptræningsfacilite ter, mens ungdomsfaciliterne blot er tilstrækkelige. Det er nok et punkt, der skal forbedres, hvis man vil spille et længere spil med Besiktas. Stadionet i Istanbul, İnönü Stadi, har plads til 32.086 tilskuere. IRL følger Besiktas efter lokalrivalerne og har et nyt stadion klar i 2014. Et kravfra bestyrelsen er desuden, at man skal spille angrebsfodbold, og et er jo som regel seværdigt.

Første øjekast på truppen er ikke just overvældende, men hvis man kigger lidt nærmere er det en habil trup, man har med at gøre. Noget jeg lægger mærke til, er at bare én ud af de ni mest værdifulde spillere på holdet er tyrker. Det beviser, at Besiktas følger udviklingen i andre klubber, selvom navnene her ikke er så store som Sneijder og Drogba. Modsat, hvad jeg havde ventet, er holdets nøglespillere faktisk ikke specielt gamle. Både Manuel Fernanes, Hugo Almeida, Tomas Sivok og Allan McGregor er karrierens bedste alder, så det er kun positivt. Almeida er holdets bedste frontløber, og ham kender de fleste, mens Fernanes er styrmanden på midtbanen. Sivok holder styr på bagkæden, mens skotten McGregor er en sikker sidste skanse. Tilmed vil jeg lige vise et forholdsvist stort talent, nemlig den 19-årige Özyakup, der til gengæld er tyrker. Han bliver vurderet til fire stjerner, så mon ikke han kan blive til noget stort.

Så er det så også slut med de positive ting at fortælle, da vi nu bevæger os over på økonomiske punkt. Sølle 200k DKK får man stillet til rådighed i transferbeløbet, hvis man vælger tilteudfordrer, og samtidigt er lønbudgettet næsten fyldt helt ud. Det er helt klart her, at den store udfordring venter, og det bliver ikke helt problemfrit. Balancen ved spilstart er fin med 59 mio. DKK på bundlinjen, men den projekterede saldo er med røde tal lige under 0 ,-. Desuden får man kun 25 % af beløbet fra salg, så det er heller ikke nemt. Det skyldes hovedsageligt to dyre lån, som klubben har foretaget sig. Ca. 5,1 mio. DKK skal hver måned betales indtil år 2046, og det kan mest mærkes i starten.

Alt i alt venter der i hvert fald en spændende udfordring med Besiktas, der som sagt er fuldstændigt glemt og overset i FM, hvor du skal forsøge at hold trit med konkurenterne i Fenerbache og 'Gala', der har flere stjerner i truppen, mens man selv står med en halvdårlig økonomi. Måske er talentudvikling vejen frem? Har du lyst til at spille i en liga, hvor fansene er inkarnerede så det brager, så få Besiktas' supporteres stolthed i top igen!

Skrevet af Risom
« Seneste Redigering: 12 Mar 2014, 12:44 af Præsidenten » Logged

PuumBaa
Ynglingespiller
***

Offline Offline


 
Sv: Månedens anbefaling - juli
« Svar #1: 17 Jul 2013, 13:06 »

Lyder fedt Smiley hvilket skin er det du bruger?
Logged

Impossible Is Nothing

Svartovich
Gæst
 
Sv: Månedens anbefaling - juli
« Svar #2: 17 Jul 2013, 13:13 »

Interessant hold jeg måske kunne overveje i fremtiden efter mit Lyngbyspil. Ville være en sjov udfordring at overhale Gala og Fener. Smiley
Logged

Risom
Manager
********

Offline Offline


 
Sv: Månedens anbefaling - juli
« Svar #3: 17 Jul 2013, 13:48 »

Lyder fedt Smiley hvilket skin er det du bruger?


Puha, det er jo lang tid siden, jeg har installeret det. Tunge

Jeg mener, at jeg har downloadet det på sortitoutsi og det hedder noget med dark. Smiley
Logged

Inkarneret FM-, fodbold- og cykelfreak!

Sider: [1] Udprint 
 



This site is not endorsed by Sports Interactive or SEGA and is intended for entertainment purposes only. « More Info »
©2005-2018, FmFreaks.dk
                                         Forum Powered by SMF 1.0.5 · SMF ©2001-2010