home forum contact
 
  Velkommen
Gæst
Søg
 
SENEST AKTIVE EMNER
Glemt din kode?
Registrer
Dato Forfatter Forum Emne
I dag kl. 09:13:12 Sagelucy Baren For MadSeasonShow the...
I dag kl. 09:10:59 Sagelucy Baren There are two primary ...
I dag kl. 09:04:56 Sagelucy Baren Brandon Clarke was on...
I går kl. 19:50:52 kie8891 Fodbold Er Messi den mest over...
I går kl. 18:53:57 Arberg Fodbold VM
21 Nov 2022, 11:10 b0nb0n Blogs #5 F.C. Vaduz og Liech...
20 Nov 2022, 20:17 PaulyLong Baren VM Qatar
Antal Registrerede Brugere: 22370
  2 Brugere, 279 Gæster Online.

Indlæg: 1131745 over 31308 Emner
Nyeste Bruger: Sagelucy
FORUM
+  FmFreaks Forside
|-+  Forum: Andre Managerspil
| |-+  Nostalgi
| | |-+  Kategori: Blogs fra de ældre udgaver
| | | |-+  FM 2007 | Nostalgiens ubarmhjertighed
0 Brugere og 1 Gæst læser i øjeblikket dette emne.
Sider: [1] Udprint
Forfatter Emne: FM 2007 | Nostalgiens ubarmhjertighed  (Læst 2262 gange)
Robinho4ever
Reserveholdsspiller
****

Offline Offline


 
FM 2007 | Nostalgiens ubarmhjertighed
« : 06 Jul 2013, 23:25 »


Forord

Dagens egentlige hovedformål var at rydde lidt op i skufferne, men den almene FM-entusiast ved, at dette kombineret med en tilbagevenden sult efter Football Managers op- og nedture, kan være en farlig cocktail; FM 2007 dirrede øjensynligt efter at komme ud og få pudset det værste støv af coveret – min barmhjertighed blev nostalgiens ubarmhjertighed. Jeg skal nu være opslugt af FM igen; min bedre halvdel vrisser allerede.

Mine minder omkring FM 2007 er episke; jeg opdagede Christian Benaventes uforløste potentiale, ligesom min erindring også husker en vis Duarte fra brasilianske, Grêmio. Disse er de eneste spillere i FM-sammenhæng, hvis potentiale jeg selv har opdaget – dette var langt inden min debut på FM-scenen!

Real Madrid er naturligvis holdet, hvor minderne fastgroet, men dette nostalgiske øjeblik ønsker jeg faktisk ikke at starte et nyt spil op med mit favorithold; har nogle andre hold på tapet, og I skal være med til at vælge, hvilket et af disse jeg skal være og formidle i denne lille hyggeblog.

Kommentar

Jeg har valgt at indskrænke feltet af kandidater til tre mulige klubber; landende England, Spanien og Italien er i spil. 

Swansea er et hold, som jeg umiddelbart ikke kan forbigå, hvilket åbenlyst skyldes deres nuværende succes i Englands bedste række irl. I FM 2007 frister holdet en beskeden tilværelse i landets tredje bedste række – den engelske 2. division. Klubben har spillere, som den dag i dag ligeledes repræsenterer svanernes hvide farver, personificeret i makkerparret i midterforsvaret, Tate og Monk, ligesom midtbanegeneralen Britton også er at finde på klubbens ambitiøse holdkort. Slutteligt er klubben også i besiddelse af det unge midtbanetalent, Joe Allen. Swansea er et hold med en hel del potentiale, hvor mulighederne for snarlig oprykning ikke blot er periferisk drøm, men et realistisk mål; spørgsmålet er bare om de i FM-sammenhæng har potentiale nok til at tage hele vejen op i Premier League(?).

Valencia har i FM 2007 i sandhed et mesterligt, hvor erfaring kombineret med ungdommelighed, former et hold, som med lethed kan spille sig i top-3 allerede i første sæson; nogle vil endda hævde, at man med spillere som Ayala, Albiol, Albelda, Joaquín, Silva, Vicente og Villa har et hold der allerede kandiderer til La Liga-titlen i første sæson. Quique Flores formåede aldrig at forvalte denne trups potentiale til fulde, hvorfor spørgsmålet vel sagtens er, om undertegnede, har formlen til at drive dette velovervejede mandskab til stor hæder(?).

Lecce er at finde i Italiens næstbedste række, hvor Juventus formentlig bliver rækkens værste konkurrent – Torino-mandskabet blev jo tvangsnedrykket i sin tid. Lecce er seedet etter i rækken og holdet har da også en interessant blanding af spillere, hvor forsvarstalent Schiavi er en af klubbens bedste spillere, og en spiller, som holdet skal bygges op omkring fremadrettet. Stortalent Vucinic er desværre lejet ud til Roma i første sæson, men med oprykning til den bedste række uden denne, har man allerede sit første nyindkøb til anden sæson, og sparer i denne henseende en masse penge på en eventuel ny spydspids. Spørgsmålet er bare om jeg så har redskaber til at rykke dette mandskab op i den bedste række og opretholde gnisten ved spillet(?).

Afrunding


Jeg håber I kan være behjælpelige med at vælge mit næste FM-eventyr i nostalgiens navn og hylde et af tre ovenstående mandskaber med denne blog. Valget er i Jeres varetægt og afstemningen kan nu begynde. Jeg lader afstemningen stå til i morgen og herefter skulle der gerne være en enstemmig holdning omkring, hvilket hold jeg skal være. 

Robinho4ever
Logged

No sólo soy perfecto, soy Madridista también.

-.Hej1234.-
Gæst
 
Sv: FM 2007 | Nostalgiens ubarmhjertighed
« Svar #1: 23 Jul 2013, 12:51 »

Swansea kunne være fede at starte med, IMO. Jeg spiller selv 05'eren, dog ikke med Swansea, selvom jeg spiller samme række(3. Division). Skal helt klart følge med om det så er succes i PL, La Liga eller Serie A.  Thumbs Up
Logged

22
Landsholdsspiller
******

Offline Offline


 
Sv: FM 2007 | Nostalgiens ubarmhjertighed
« Svar #2: 23 Jul 2013, 14:31 »

Tror du vil have nemmest ved at opretholde spilleglæden, i Swansea - men Valencia anno 2007 lyder også meget tiltalende!
Går personligt altid død hurtigt, når jeg spiller i Italien, så kan ikke anbefale Lecce - selvom det også lyder spændene. Grin
Logged

Sider: [1] Udprint 
 



This site is not endorsed by Sports Interactive or SEGA and is intended for entertainment purposes only. « More Info »
©2005-2018, FmFreaks.dk
                                         Forum Powered by SMF 1.0.5 · SMF ©2001-2010