Skole

 

[Skovby]

Er der en herinde fra som er god til fysik, som har lyst og tid til at hjælpe en som har ikke så godt styr på fysik?

[Know112233]

Hej Alle!
Jeg har en Dansk Historie opgave for, som jeg er i gang med at lave. Overemnet er Industrialisering (1850-1914) og jeg har valgt at fokusere på arbejderklassens arbejdsforhold. Jeg vil gerne skrive lidt om arbejdsforholdenes udvikling, men har lidt svært ved at finde noget relevant! Er der eventuel en skarp hjerne, der enten kender en hjemmeside (eller flere) eller måske ved lidt om det, der kunne fortælle mig det?
Det ville være klasse!

[Ramlak]

Hej Alle!
Jeg har en Dansk Historie opgave for, som jeg er i gang med at lave. Overemnet er Industrialisering (1850-1914) og jeg har valgt at fokusere på arbejderklassens arbejdsforhold. Jeg vil gerne skrive lidt om arbejdsforholdenes udvikling, men har lidt svært ved at finde noget relevant! Er der eventuel en skarp hjerne, der enten kender en hjemmeside (eller flere) eller måske ved lidt om det, der kunne fortælle mig det?
Det ville være klasse!

Fandt denne tråd på google. Håber det kan hjælpe dig i din søgen.
Der er en masse titler, så se at komme på biblioteket
http://biblioteksvagten.dk/single_question.asp?quid=150024:e5bea402-428e-2ed4-65e6-fd932c8a1ca1

[Fresse94]

Har problemer med en opgave omkring statistik.
7. Gør rede for hvad formålet er med en chi-i-anden-test, og brug talmaterialet i bilaget til at vise hvordan man gennemfører en chi-i-anden test.

[Altid FCK]

Har problemer med en opgave omkring statistik.
7. Gør rede for hvad formålet er med en chi-i-anden-test, og brug talmaterialet i bilaget til at vise hvordan man gennemfører en chi-i-anden test.

Formålet er vel at se, om der er sammenhæng mellem data.

[Fresse94]

Kan du skrive lidt mere til? - Har lavet opgaven.

[Altid FCK]

Når p-værdien er fundet, sammenlignes den med signifikansniveauet . Er p-værdien under fem procent, forkastes nulhypotesen, og der er dermed sammenhæng mellem variablerne. Er p-værdien over fem procent bekræftes nulhypotesen, og variablerne er dermed uafhængige af hinanden .

Skrev ovenstående i min SRO, hvor jeg brugte chi-i-anden test. Formålet er netop og se, om der er sammehæng mellem to variabler. Det kan være køn og stemmeafgivelse, uddannelse og indkomst etc.

Derudover kan chi-i-anden test også bruges til at beregne, om en undersøgelse stemmer overens med de forventede værdier.

Håber det hjalp

[Fresse94]

Tak for hjælpen.

[Altid FCK]

Velbekomme

[FMHelper]

Hej drenge. Kunne godt bruge hjælp til mit tysk. Er helt væk!

Det skal skrives i perfektum:

Har:

Ich habe noch ein Mal gesuche. Ich habe Perfektum noch nicht gestehen. Die Schüler haben es sehr schweerig gefinden. Ich habe es wieder gekläre. Verstehst du es? (Kan ikke finde ud af den). Findest ud es schwierig (samme).

Viele Schüler haben froh gesind. Sie ist gute noten gekommen. Die Lehrerin gibt ihnen viele Aufgaben (helt væk). Die schüler haben um mehr Aufgaben gebitten. Sie habe mere aufgaben gekommen.

[FMHelper]

Nogen som er gode og kan hjælpe?

[Fitzpatrick]

Hej drenge. Kunne godt bruge hjælp til mit tysk. Er helt væk!

Det skal skrives i perfektum:

Har:

Ich habe noch ein Mal gesuche. Ich habe Perfektum noch nicht gestehen. Die Schüler haben es sehr schweerig gefinden. Ich habe es wieder gekläre. Verstehst du es? (Kan ikke finde ud af den). Findest ud es schwierig (samme).

Viele Schüler haben froh gesind. Sie ist gute noten gekommen. Die Lehrerin gibt ihnen viele Aufgaben (helt væk). Die schüler haben um mehr Aufgaben gebitten. Sie habe mere aufgaben gekommen.

Det er temmelig vidt ved siden af, ja. Faktisk så langt ved siden af, at det er svært at fatte meningen.

Den første sætning giver ingen mening. Jeg tror du mener: Ich habe noch ein Mal versucht (Altså at du har prøvet igen)
Den anden sætning giver heller ingen mening. Måske du mener: Ich habe Perfektum nocht nicht verstanden (Altså at du endnu ikke har fattet Perfektum).
Den tredje giver nogenlunde mening, men du skal nok erstatte gefinden med gefunden. Gefinden er i hvert fald ved siden af. Og så staves det schwierig.
Den fjerde sætning har jeg opgivet. Hvad mener du med gekläre? (som ikke er et ord).
Versteht du es er godt nok. Det samme med findest du es schwierig.

Jeg er ikke skide god til at danne perfektum, men jeg kan i hvert fald hjælpe dig med at gøre sætningerne mere korrekte i anden del:
Den første sætning er igen helt ved siden af. Gesind eksisterer ikke som ord. Det tætteste jeg nok kommer på perfektum, er nok: Viele Schüler sind froh gewessen. Det er i hvert fald en korrekt sætning.
Den anden sætning er igen helt ved siden af: Sie haben gute Noten bekommen (gekommen betyder noget helt andet end sådan du bruger det).
Den tredje sætning er faktisk nogenlunde i orden. Der er i hvert fald ikke opdigtede ord.
Den fjerde sætning er også rimelig i orden, selvom det hedder gebeten og ikke gebitten.
Den femte sætning: Igen er det ikke gekommen, men bekommen. Desuden er det haben og ikke habe og så selvfølgelig mehr som du har brugt i sætningen før.

[FMHelper]

Er det ikke tit man putter ge foran ordene, og tusind tak Fitz!

[CasperAkaCalle]

Hejsa allesammen.

Jeg er i gang med en opgave i Geografi, hvor jeg skal lave en undersøgelse af et land. Jeg har valgt Kina.
Jeg er nu kommet til det punkt, hvor jeg skal til at skrive om Kinas råstoffer. Problemet er at jeg ikke kan finde ud af hvilke råstoffer Kina har, hvordan de udnyttes og hvilken rolle det spiller på deres økonomi. Så det er det jeg gerne vil ha' jer til at hjælpe mig med

På forhånd tak!

[Ramlak]

Hejsa allesammen.

Jeg er i gang med en opgave i Geografi, hvor jeg skal lave en undersøgelse af et land. Jeg har valgt Kina.
Jeg er nu kommet til det punkt, hvor jeg skal til at skrive om Kinas råstoffer. Problemet er at jeg ikke kan finde ud af hvilke råstoffer Kina har, hvordan de udnyttes og hvilken rolle det spiller på deres økonomi. Så det er det jeg gerne vil ha' jer til at hjælpe mig med

På forhånd tak!

http://www.denstoredanske.dk/Geografi_og_historie/Kina_og_Mongoliet/Kina_generelt/Kina_(Geografi)