#12 | Who says money can't buy success

 

[Zone 43]

Jep, så prøver vi igen med en blog. Spillet er som altid 08-versionen, hvorfor start året er (sommeren) 2007.

Destinationen hedder London, England. Helt præcist Loftus Road, hvor QPR huserer. Klubben er netop overtaget af de to F1-bosser, Bernie Ecclestone og Flavio Briatore, hvorfor der ligger mange penge i kassen, penge der skal finansierer mit ambitiøse mål: at nå til tops i England med et relativt ungt britisk hold, der kan holde i mange år. I første omgang er målet dog at ryge op i Premier League og blive stabiliseret der.

Der skal også undervejs bygges trænings- og ungdomsfaciliteter op undervejs, således at holdet selv kan producerer egne, kommende stjerner fremfor at skulle handle ind i tide og utide. Dette er også en af årsagerne til at den første handling, var at skifte hele staben ud (well, lige pånær en enkelt scout, der ville koste for meget ifl. bestyrelsen), således at det første skridt er taget i den rigtige retning.

Jeg er i øjeblikket godt i gang med den tredje sæson, hvorfor de kommende updates vil indeholde hvad der sket i de to foregående sæsoner, kort og præcist. Jeg har dog ikke taget nogle SS undervejs, andet end af slutstillingerne, samt af den startende trup og truppen fra sæson 2 af. Der vil naturligvis forekomme flere SS fra sæson 3 af.

Topbanneret er venligst leveret af RCD (Tavares om i vil). Navnet på bloggen ligeså, da jeg ikke selv kunne finde på et fancy navn - endnu?

[Zone 43]

Resultater opnået:

 - Sæson 2007/08:
Championsship: 3. plads, oprykning via play-off
Carling Cup: 2. Runde
FA Cup: 4. Runde

 - Sæson 2008/09:
Premier League: 13. plads
Carling Cup: 2. Runde
FA Cup: 3. Runde

 - Sæson 2009/10:
Premier League: 9. plads
Carling Cup: Kvartfinalen
FA Cup: 4. Runde

 - Sæson 2010/11:
Premier League:
Carling Cup: 3. Runde
FA Cup:
Intertoto Cup: 3. Runde, videre adgang til UEFA Cup
UEFA Cup: Gruppespil

Updates:
Intro
Efteråret 2007
Foråret 2008
Efteråret 2008
Foråret 2009
Sæsonstart 2009/10
Bedst i London?
Højt at flyve, dybt at falde
På vej mod nye tider?
EUROPA!
Trup, transfers og europa kvalifikation
UEFA Cup gruppespil
Efteråret i PL

[Tavares]

Jeg er her, og jeg følger med, ja. Er ret tosset med, at du spiller 08, og ikke de nye forfærdelgie spil. Ps. Flot topbanner. <3

[Zone 43]

Efteråret 2007.

>> Trup og transfers.
Som det kan ses på ss’et er det ikke just nogen fantatisk trup, som man starter ud med, både hvad angår kvalitet og bredde. Tilmed skal siges at Peter Ramage og Rowan Vine kun er at finde der for at få lidt bredde i truppen, Lee Cook og Gareth Ainsworth er begge skadede i et par måneder. Daniel Parejos lejeaftale gælder for to sæsoner.

Med Gavin Mahon udset til en plads på den centrale midtbane, er der virkelig mangel på forsvarsspillere i truppen, så da der skulle ledes med lys og lygte, var det naturligvis der skulle hentes ind først og fremmest. Og tre af de fire første indkøb var også til forsvaret. Lewin Nyatanga (Derby), Jonathan Hellström (Gefle) og Shaleum Logan (Man City) blev alle købt, og senere hen kom også Damien Johnson (Birmingham) til. Ched Evans (Man City), Andy Carroll (Newcastle) og Daryl Murphy (Sunderland) blev alle lejede for at styrke offensiven.
Den anden vej røg der ikke alverden. Matt O’Brien og Courtney Springer fik begge deres kontrakter ophævet, Aaron Goode røg til Wrexham på en fri transfer, mens Millwall kom med et tilbud jeg ikke kunne modstå på Angelo Balanta.

>> Pokal turneringerne.
Hverken Carling Cuppen eller FA Cuppen var noget der skulle tages seriøst, for der skulle kun lægges fokus på en ting – det ambitiøse mål om oprykning i første forsøg.

I Carling Cuppens første runde rendte vi ind i Dag & Red, i en kamp der lå placeret mellem de to første kampe i The Championship. Men selv med mange reserver fra start var der ingen tvivl om udfaldet. En sikker og solid 1-4 sejr blev det nemlig til på scoringer af Damion Stewart, Daryl Murphy og Dexter Blackstock (2). I næste runde ventede en modstander af anden karakter, i form af PL-klubben, Wigan. Og trods en hård fight, så blev det endestationen ovenpå et 2-0 nederlag.

I FA Cuppen trådte vi ind i den tredje runde, hvor modstanderen var ligakonkurrenten fra Swansea. Her så Rowan Vine længe ud til at matchvinder i et jævnbyrdigt opgør, men så fik gæsterne udlignet kort før tid. Rowan Vine blev dog matchvinder alligevel med sin scoring til 2-1 i overtiden. I den næste ventede ingen ringere end Manchester United – og ja, for at gøre kort, så slap vi nådigt med et 0-4 nederlag.

>> The Championsship.
De personer der har stået bag kampprogrammet ville det således, at de to første opgør for vores vedkommende skulle foregå i Wales, først mod Swansea og siden mod Cardiff. Og vi kom godt fra land i form af fire point ud af seks mulige i det walisiske, først blev Swansea spillet baglæns ud af eget græs med et 0-2 nederlag, og det blev fulgt op af en vanvidskamp – 4-4 endte kampen i Cardiff, hvor Ched Evans scorede hattrick, men hvor Cardiff keeperen Tom Heaton efter en times tid bragte Cardiff foran med 3-2.

Og generelt kom vi fint fra land, navnligt i hjemmekampene, hvor vi fik scoret masser af mål. 4 mod Coventry, 6 mod Watford, 4 mod Norwich, 2 mod Preston og 3 mod både Plymouth og Sheffield United. Og selvom det naturligvis er fantatisk, så giver det nogle grå hår, når man samtidig indkasserer hhv. 2, 2, 2, 2, 1 og 0. Og på udebane er det ikke meget bedre, bl.a. demonstreret ved 4-4 kampen mod Cardiff, men også 6-4 nederlaget til Birmingham, 5-2 nederlaget til Wolves og 3-4 sejren mod Barnsley.

Mod slutningen af efterårssæsonen blev der da også rettet lidt op på denne defensive katastrofe, da vi i de sidste seks kampe havde en målscorer på 14-6, et clean sheet og ikke mindst fem sejre.
Gennem hele efteråret har vi været placeret i toppen af ligaen, mellem 2. og 7. pladsen. Ved nytår ligger vi nr. 3.

[Zone 43]

Foråret 2008

>> Transfers.
Da vinduet åbnede havde jeg på forhånd sikret mig de tre nyindkøb, som skulle forstærke holdet i foråret. Ryan Bertrand (Chelsea), David Jones (Wolves) og den måske mest overraskende tilgang af dem alle, Francisco Lima, en 37-årig brasilianer, der er hentet i den lavere rangerende klub, San José.
Jeg havde ham til prøvetræning igennem en periode i efteråret, hvor han spillede kampe på reserveholdet og gjorde det godt. Han har fået en kontrakt der gælder sæsonen ud, og er udelukkende tiltænkt en rolle som breddespiller. Jones er hentet ind som et profil-indkøb, og jeg har store forventninger til ham, mens Bertrand skal roterer lidt med Damien Delaney på venstrebacken, så Jonathan Hellström kan udnytte sine offensive kvaliteter på kanten.

En enkelt afgang blev det også til, i form af Kaspars Gorks, der røg til Norwich.

>> The Championsship.
Al begyndelse er svær, og det kunne også ses lidt på de første par præsentationer, hvor man ude startede med at tabe med 0-2 til både Watford og Norwich, mens man hjemme vandt med 3-2 over Swansea og Charlton, i nogle noget tvivlsomme optrædener. Men det blev langsomt men sikkert bedre og bedre, og i kampene mellem februar og april måned kunne man kun se tilbage på masser af flotte indsatser og ikke mindst pointhøst. Kun en enkelt gang faldt man hinanden i defensiven, og det var i 1-3 nederlaget til Plymouth.

Men trods det fine defensive spil, der i den nævnte periode bød på hele fem clean sheets (kontra fire gennem hele efteråret), så skulle der også være en bagside af medaljen. Om det skulle skyldes en form for mental usikkerhed skal jeg lade være usagt, men i marts måned formodede man kun at score i to af de seks kampe. Det kastede ganske vidst syv mål af sig, bl.a. en 5-0 sejr over Wolves.

Det havde dog desværre den medvirken, at man siden den nævnte 5-0 sejr, i den 10. sidste spillerundte, rent faktisk ikke vandt en eneste kamp! Nok havde vi ligget solidt i toppen gennem hele sæsonen, men det havde også den betydning, at Reading og Southampton i rigtig god tid kunne kalde sig oprykkere, mens vi måtte tage os til takke med en 3. plads, og dermed en play-off duel.
Slutstilling.

>> Play-off.
Her skulle vi op imod Coventry, som havde hjemmebane fordel i det første opgør. Og bedømt på spil og chancer var det et ualmindeligt jævnt opgør – 12-12 i afslutninger, 50% til hver i boldbesiddelse. Til vores held havde vi allieret os med de højere magter, for vi kunne tage hjem med en 0-1 sejr, efter Fitz Hall headede et hjørnespark i mål. Michael Mifsud tillod sig endda at brænde et straffe, og det skulle blive vitalt.
I returopgøret lagde Coventry et vildt pres, men det defensiven udgangspunkt vi havde lagt fra start, så længe ud til at redde vores røv. Men med et kvarter igen fik de så hul på bylden. Det kastede en offensiv udskiftning af sig, Dexter Blackstock kom ind på toppen, hvor han lå sammen med Ched Evans og Daryl Murphy. Og det skulle vise sig at være en god indskiftning, da Blackstock i det 114. minut fik lagt et frispark fra Akos Buzsaky til rette for Daryl Murphys venstrefod i feltet – 2-1, og finaleklar!

Her ventede et andet London mandskab i form af Charlton. Knap 90.000 var på plads på Wembley, i en kamp der viste sig typisk for vores sæson i al almindelighed.
Daryl Murphy, der skifter lejeaftalen ud med en permanent aftale efter sæsonen, viste sig endnu en gang fra sin bedste side, da han først bragte os foran i kampens indledning, og kort før pause øgede føringen. Hameur Bouazza ville dog også lege med, så 2-0 føringen blev reduceret inden pausen, og godt ti minutter efter udlignede han også.
Med et kvarter igen slog de to helt store profiler i sæsonen så til, først Ched Evans, der med et kvarter igen scorede sit 33. sæsonmål. Ti minutter senere fulgte Fitz Hall op med sit 15. af slagsen, og så var Izale McLeods scoring lidt ligemeget for Charltons vedkommende. De forsøgte med liv og sjæl at få scoret til 4-4 i kampens dødende minutter, men de voldte ikke Radek Cerny nogle store problemer.

4-3 på Wembley. Premier League venter.

[Dida]

Vil helt sikkert følge med Zone

[Zone 43]

Lyder godt, Præludium.

@RCD: 08 er det eneste rigtige!

Der skulle gerne falde en update i løbet af aftenen.

[Zone 43]

Efteråret 2008

>> Trup og transfers.

Overordnet set er jeg fint tilfreds med truppen, og min primære fokus på transfermarkedet lå i offensiven, da lejeaftalerne med Daryl Murphy, Ched Evans og Andy Carroll udløb. De to første vil dog fortsat være at finde hos os. Daryl Murphy blev købt i løbet af foråret, mens lejeaftalen med Ched Evans blev forlænget med endnu et år. Andy Carroll skuffede mig meget, og scorede også kun tre gange, hvorfor jeg holder fingrene fra ham i denne omgang, han er dog fortsat på min ønskeliste.

Men de to var ikke de eneste der kom til denne sommer, for der blev også handlet ind i Sheffield, hos både United og Wednesday. Helt præcist er der tale om Billy Sharp, der skal overtage Andy Carrolls plads i truppen, mens Mark Beevers er udset en rolle til fremtiden. Han vil således ikke indgå i mine førsteholdsplaner her og nu, og han røg også videre til Stoke på en lejeaftale kort tid efter.
Der udover blev Giles Barnes hentet til, ham forsøgte jeg at hente fra start af, men ved den lejlighed valgte han Ipswich. Mod vinduets lukning kom Damien Duff til på en lejeaftale, da han var ude i kulden i Newcastle, mens Didier Digard kom til for at styrke midtbanen.

Mark Beevers var ikke den eneste der forlod klubben, for de fire reserver, Peter Ramage (Derby), Mikele Leigertwood (Hull), Hogan Ephaim (Brighton) og Rowan Vine (Watford) blev alle solgt, mens Francisco Limas kontrakt ikke blev forlænget.
Kort tid efter vinduets lukning faldt en aftale med AFC Wimbledon på plads, hvorfor de hurtigt fik forstærket deres hold med Reece Crowther, Gareth Ainsworth og Stefan Bailey. Jonathan Hellström røg ved samme lejlighed til Sheffield Wednesday på en 3 måneders lejeaftale.

>> Pokal turneringerne.
Endnu en gang kan det gøres kort – der var så absolut ingen interesse i de pokalturneringer igen i år, for der er kun ét mål: overlevelse i PL!
Af samme grund irriterede det mig heller ikke alverden, at det i begge turneringer hed en kamp og færdig. Men med det sagt, så var det alligevel lidt irriterende at tabe med 3-0 til Oldham (CC) og 5-2 til Doncaster (FA). Det gavnede ikke ligefrem de mange reserver, at være så elendige i de kampe.

>> Premier League.
Programmet så på forhånd fornuftigt ud, da vi i de første par kampe skulle op imod de to øvrige oprykkere fra Reading og Southampton, samt Sunderland, Newcastle og Blackburn.  Sådan skulle det godt bare ikke gå helt. I den første kamp på St. Marys var vi i det meste af kampen et skridt efter Southampton, men vi så længe ud til at kunne tage et enkelt point med hjem via 1-1. I overtiden scorede Grzegorz Rasiak så til 2-1, efter at han modtog bolden i en offside position. Uheldigt og ærgeligt, men op på hesten igen.

Generelt var det overordnede billede sådan, meget jævnbyrdigt såvel i resultater som spil, og det var meget afgørende om vi var hjemme eller ude, hvis vi skulle have point. For både Reading og Newcastle blev slået med en et-målssejr, mens vi fik et et-målsnederlag til de øvrige nævnte hold. Den mest vanvittige kamp var dog imod Blackburn, hvor vi starter ud med en scoring efter en 20 sekunders tid – en halv time senere er vi bagud 5-1! Vi får dog fightet os fint tilbage i kampen, men vi må tage os til takke med et 5-4 nederlag til Ewood Park.

Her efter ventede der et noget sværere program, hvor topholdene Man City, Tottenham, Chelsea og Everton, som i øvrigt lå og kæmpede om guld det meste af sæsonen. Men til trods for et flot, men så absolut ufortjent, point mod Man City, så var de tre øvrige hold ikke ligefrem i gavehumør, hvorfor vi måtte tage os til takke med det ene point mod Man City, samt de to vigtige sejre over West Bromwich og West Ham.
Men det var som om at luften var gået lidt af ballonen for der skulle gå godt halvandet måned, siden sejren over West Ham, at man kunne kalde sig sejrsherre. Det gik udover Aston Villa, og det blev startskuddet på en flot afslutning på efterårssæsonen, hvor man gik hen og var ubesejret i de sidste fire kampe. Foruden Aston Villa blev også Fulham slået, mens man spillede 0-0 mod Liverpool og Southampton.

Det skal dog for god ordens skyld også nævnes, at Radek Cerny midtvejs i november måned – heldigvis midt i en landskampspause – pådrog sig en skade, hvorfor Jerzy Dudek blev hentet ind på en kontrakt gældende sæsonen ud.

[OnkelMorfar]

Virkelig flot skrevet blog. Følger helt sikkert med i de nostalgiske løjer.

[Zone 43]

Det glæder mig.
Jeg har en update klar inden alt for længe.

[Zone 43]

Foråret 2009

>> Transfers.
Januar måned var på transfersiden ikke ligefrem en hektisk måned. Tværtimod var det (næsten) dødt. For der var kun en enkelt tilgang, og det var rumænske Cristian Sapunaru, der blev hentet i FC Porto. Og det til en spotpris, 20 mio. kostede han. Han kan gøre sig centralt, men som udgangspunkt skal han styrke højrebacken, hvor Damien Johnson ikke har præsteret hvad man forventede, og ikke givet megen udfordring til Shaleum Logan.

Af afgange er Mark Beevers og Jonathan Hellström udlejet til AFC Wimbledon.

>> Premier League.
Lige så fint som efteråret blev afsluttet, lige så skuffende blev foråret indledt. Tre nederlag i rap, 3-1 til Reading, 1-0 til Sunderland og 2-0 til Newcastle. Og så synes nedrykningsstregen at være tæt på. Men så kom en drejning, som nok de færreste havde turde håbe på ville ske – en stime på 10 kampe i streg uden et eneste nederlag! Og til trods for at man bl.a. var oppe imod nogle af topholdene.

Denne fantastiske stimeblev – ikke overraskende – startet på eget græs. Det skete da Blackburn kom på besøg, og allerede efter fem minutters spil havde gjort det til både 0-1 og 0-2, og allerede her så den kedelige stime ud til at fortsætte. Tyve minutter senere blev det første spark taget mod en positive stime. Billy Sharp blev spillet i dybden, og hans afslutning fejlede intet. Tre minutter senere udlignede Giles Barnes på et frispark. Kampen bølgede meget frem og tilbage, men med tyve minutter igen scorede Damien Delaney lidt tilfældigt på en returbold fra kanten af feltet, efter et hjørnespark. Endnu et comeback mod Blackburn, og denne gang kom der point ud af det.

Efterfølgende ventede Tottenham og Manchester City, og endnu engang var heldet på vores side. For i begge opgør var vi på røven gennem samtlige 90 minutter. Ikke destro mindre fik 2x 1-1 ud af opgørene, begge af vores scoringer faldt til sidst i kampene, først fik Ledley King udlignet David Bentleys føringsmål med et selvmål godt halvandet minut efter denne, og det i kampens slutfase. City kunne heller ikke få lukket kampen trods en føring, og så kunne Damien Delaney udligne få minutter før tid.

Den vel nok største triumf, både i stimen, men så sandelig også under min tid i klubben fandt sted på – ja, hvad ellers, eget græs, hvor Chelsea kom forbi. I det første opgør blev vi banket tilbage med hele 4-1, efter 4 Drogba scoringer. Og selvom han kom på tavlen, bare få sekunder efter pausen, så var det ikke nok for Chelsea. Billy Sharp blev den helt store helt med sine to scoringer, der faldt i starten og mod slutningen af opgøret. 2-1. Et fantastisk resultat, der kom på en fantastisk holdindsats.

Men alt godt har desværre også en ende, således også vores positive stime af gode resultater, der undervejs fik os på en flot 11. plads. Det måtte vi sande med syv runder igen, der dog blev indledt med to uafgjorte resultater – 1-1 ude mod Portsmouth og 3-3 hjemme mod Arsenal, i en kamp hvor Arsenal ellers var en tand bedre, og som bød på to Bendtner mål. Med det resultat havde vi reelt set reddet vores røv, selvom det teknisk set godt kunne lade sig gøre, at vi røg ned.
Det blev dog aldrig tilfældet, selvom vi til sidst gik helt ned med flaget. Således tabte vi fire af de fem sidste opgør, bl.a. 5-2 til Manchester United og 3-1 til Liverpool, der undervejs i sæsonen skiftede Rafa Benitez ud med Frank Rijkaard.

Målet hed overlevelse fra start af. Det blev også tilfældet. En flot 13. plads med hele 14 point ned til nedrykningsstregen, der kan ikke klages over meget i denne sæson.
Slutstilling.

[Zone 43]

Sæsonstart 2009/10

Da de to F1-bosser for godt to år siden overtog magten i QPR, vidste jeg ikke hvordan jeg skulle reagere på dette, skulle jeg være glad, sur. Jeg ventede mere spændt på deres første træk. Og det var virkelig et chok af de store, som de kom med. Iain Dowie blev afløst af den noget uprøvede, irsk fødte svensker, Adam Jones. Da blev jeg skuffet og sur. Hvor var deres ambitioner?

Resultater:
Træningskampe:
5-0 v. Slavia Prag (U)
1-1 v. Sparta Prag (U)
4-0 v. Banik Ostrava (U)

Premier League:
2-0 v. West Brom (U)
1-2 v. Liverpool (H)
1-1 v. Middelsbrough (U)
3-1 v. Crystal Palace (H)
0-1 v. Stoke (U)

Carling Cup:
3-1 v. Oldham (U)

Men i dag må jeg erkende, at de tog det rette træk ved at ansætte ham. Han har lagt en plan som man har arbejdet hårdt efter, og som har kastet nogle flotte resultater af sig undervejs. Jeg har tilmed været en del fascineret af deres indkøbs strategi, som i høj grad været præget af unge briter, krydret med bl.a. nogle rutinerede ikke-briter som Francisco Lima og Jerzy Dudek, der viste sig som fine bredde spillere på den korte bane, mens de noget yngre Cristian Sapunaru og Didier Digard har været med til at løfte niveauet. Digard var en af de bedst præstegerende i sidste sæson.

Jeg var dog også lidt skuffet over QPRs transfers denne sommer, for i alt for lang tid blev der spurgt, hvor briterne blev af. Koen van de Laak (Groningen) og Oliver Deschacht (Bologna) blev i dagene op til transfervinduets åbning hentet til, og kort inde i transfervinduet kom Kevin Mirallas (St. Etienne) og Federico Agliardi (Palermo) også til. Især Mirallas er der store forventninger til, efter den 21-årige belgier i sidste sæson scorede hele 27 mål.
I dagene op til PL-starten kom der dog lidt britisk til, i form af James Wesolowski (Birmingham) og ikke mindst lejesvenden Rhys Murphy (Arsenal), der går fra U18-holdet til at udfylde den ellers populære Ched Evans' plads på holdet.

Det er min erfaring at QPR gerne ville have haft flere briter på holdet, men at man slet og ret ikke kunne få nogle aftaler på plads. Ched Evans ligner ikke en fremtidens mand hos Manchester City, men de er angiveligt kun interesserede i at udleje ham, og ikke sælge, selvom QPR skulle være klar til at betale en pæn sum. Også spillere som Fabrice Muamba og Billy Jones skulle have haft budt på, men intet blev det til. Heller ikke Kyle Lafferty, som man ellers var ret tilfreds med, hvad man så fra hans side da han med i træningslejren i Tjekkiet.

Af afgange har der intet vildt været - for femte vindue i træk. Den engelsk fødte pakistanske landsholdsspiller, Zesh Rehman, er skiftet til Leeds. Samtidig har man sagt farvel til flere reserver og ungdomsspillere, hvis kontrakter udløb. Blandt de mest prominente navne er Jerzy Dudek, Gareth Ainsworth og Damion Stewart. Der udover er den spændende venstreback, Andrew Howell, udlejet til AFC Wimbledon, så han kan få noget spilletid.

Det efterlader QPR i en situation, hvor man har mange spillere til de elleve startpladser. Men der er et par uønskede spillere iblandt, som man ikke har kunne få afsat. Angiveligt fordi de interessede hold mener at vide, at de er dyre ift. deres budget. Der er tale om følgende: Damien Johnson, Gavin Mahon, Martin Rowland, Akos Buszaky, Patrick Agyemang samt Damien Delaney, som dog har fået en rolle som all-round defensiv reserve, da han kan dække flere positioner.
Med mindre der vil opstå noget uventet, vil man sælge før man køber i transfervinduet i januar.

/ James Murphy
Londonnews.com

[Zone 43]

Bedst i London?

QPR har med raketfart indtaget Premier League på flotteste vis. De har bevist at de kan skabe chancer, score mål og holdet har set godt ud i indeværende sæson. Således kunne de indtage en flot 7. plads, da transfervinduet lukkede og sæsonens første landsholds pause fandt sted. Til QPR's held havde de ikke mange udtaget, så de kunne få en fin forberedelse til de kommende kampe.

Og blandt de kampe skulle man op imod to af naboerne i form af Tottenham og Chelsea. QPR har allerede spillet et enkelt London-opgør, da oprykkerne fra Crystal Palace blev sendt retur med et 3-1 nederlag. Nu ventede der lokale modstandere af en anden kvalitet.

Første modstander var Tottenham, som fik en skidt start på kampen, da Daryl Murphy scorede sit første sæsonmål, efter Kevin Mirallas fik sendt et perfekt indlæg ind i panden til den omskolede venstrekant. Kort tid efter måtte QPR lade David Jones udskifte efter et mindre sammen med Jamie O'Hara, istedet kom Adam Bolder ind. Og det skulle vise sig at være held i uheld.
For Adam Bolder var involveret i scoringerne til både 2-0 og 3-0. Ved 2-0 mål var han med til at føre bolden fremad, spille Kevin Mirallas fri, så belgieren kunne slå et indlæg til Billy Sharp. En kopi af det første mål. Det tredje mål kom fra Cristian Sapunaru, der fik headet et hjørnespark i mål. I overtiden lukkede og slukkede Giles Barnes på straffe begået mod ham, efter Chris Gunter skubbede ham omkuld i feltet. 4-0 mod Tottenham, 16-2 i skudstatistik.

I kampen mod Chelsea ventede der straks mere spænding, og det blev ikke mindre spændende af at Chelsea måtte undvære en af deres største profiler i Petr Cech, der op til kampen brækkede sit ben. Istedet stod Rhys Taylor, mens Niclas Heimann måtte hentes op fra reserveholdet og agerer reservekeeper.
Det afholdte dog ikke Chelsea fra at lægge godt fra land, og godt et kvarter inde i kampen kom de også foran ved Frank Lampard. Det var dog en kort føring, da Billy Sharp udlignede minuttet efter. Men alligevel kunne de gå til pause med en føring. Det skete da James Wesolowski ikke fik sparket bolden langt nok væk fra eget felt. Istedet kunne Michael Essien opsnappe den, og sende en sukkerbold ind til Didier Drogba.

Ved anden halvlegs start kom Giles Barnes ind istedet for Daryl Murphy, der fik et mindre slag kort før pause efter en duel med John Terry. Og den 21-årige englænder skulle få en afgørende fod i opgøret. QPR fik lagt en godt pres på Chelsea gennem det meste af anden halvleg, det skal også ses i lyset af at de skiftede John Obi Mikel ind undervejs istedet for Adrian Mutu - det skete dog i aktionen efter at Billy Sharp havde udlignet, efter Kevin Mirallas havde spillet ham i dybden, så han var i en 1 mod 1 mod Rhys Taylor.
Med et kvarter igen fik Billy Sharp sit hattrick. Det skete i en aktion, hvor James Wesolowski fik erobret bolden kort inde på egen halvdel, fik bolden sendt videre til David Jones, der straks en kæmpe blunder i Chelseas forsvarskæde. Og da Rhys Taylor samtidig stod langt ude af sit mål, var det en formsag for målræven Sharp, at score.

I de døende minutter blev Billy Sharp pillet ud til store klapsalver, og afløst af Rhys Murphy, der også ville lege med. For bedst som uret rundede de 90 minutter, fik Giles Barnes en aflevering til sig, og som han fik sat sin modstander af med, med et enkelt træk, og i det næste fik spillet Rhys Murphy. Lejesvenden stod umarkeret mellem to Chelsea spillere, og efter at have lagt bolden til rette, blev den sikkert banket op i nettaget. Det første PL-mål af 18-årige angriber, der før det mål havde scoret tre gange i Carling Cuppen.

3 London derbies, 3 sejre.

[Sir Jeppe]

Rigtig god blog som er lige efter mit hoved! Jeg kan bedst lide blogs med FM som omdreningspunkt, og desuden skriver du flot, og layoutet er ganske pænt også! Bliv endeligt ved

[Zone 43]

Tak for kommentaren og rosen. Skal gøre mit bedste for at fortsætte stilen.