For dem af jer, der kan lide et økonomisk og realistisk præget spil i FM, er her et bud på en challenge som forhåbentlig falder i jeres smag. En challenge der kræver stor omhyggelighed med økonomien, samt ens evner til at forhandle kontrakter, samt scoute og hente billige spillere.
Challengen går i alt sin simpelhed ud på at vinde det danske mesterskab med en af nedenstående jyske provinsklubber:
- Silkeborg IF
- SønderjyskE
- Vejle Kolding Boldklub
- Viborg FF
Men for at en challenge skal være en rigtig challenge, er der selvfølgelig nogle regler der skal overholdes. Først og fremmest må ens
lønbudget ikke overstige mere end 15 millioner kr. årligt, og ligeledes har jeg valgt i realismens tegn, at man
maksimalt må byde 6 millioner kr. i samlet købstilbud for en spiller.Er man en virkelig hardcore spiller der ønsker endnu mere udfordring, kan man tilvælge at ethvert bud der tilsvarer 125% af ens spillers værdi
SKAL accepteres. Men dette er op til den enkelte bruger.
Lige for at putte lidt historie ind bag challengen, så har en jysk provinsklub ikke vundet det danske mesterskab siden 1994, hvor Silkeborg dengang kunne krone sig som danske mestre.
- Tråden her kan benyttes til at dele jeres erfaringer, og gerne med Screenshots til at underbygge jeres bedrifter. Selv er jeg ikke startet på challengen endnu, men jeg vil uden tvivl begive mig ud på det som mit næste eventyr.
Hvis det er helt umuligt at finde inspiration i en af de valgte klubber, men forsat ønsker at spille ud fra samme regler, så er det tilladt at vælge en anden klub og stadig dele ud af sine erfaringer og bedrifter her i tråden.
Ellers er der ikke andet at sige, end god spillelyst og held & lykke.