Nuancer af håb |1|

 

[Huzic]

Hvis der var nogle der tyve år forinden havde sagt til ham, at han ville fejre sin 40-års fødselsdag i Miranda de Ebro, havde han højst sandsynligt smilet overbærende til personen. Hvis personen ydermere havde påstået at han ville sidde her sammen med Antonio, havde han nok overvejet om personen gjorde grin med ham. Men nu sad gode gamle Antonio Fernandez smilende foran ham med en cigaret i den ene hånd og et øl-grus i den anden, mens han lænede sig op ad væggen på deres gamle stamkro, Bar Maran, og strakte benene langt frem foran sig. ”Ka’ du huske dengang der var røg, fest og glade tider her - dengang vi var unge?” Han huskede ikke ret meget fra dengang, men det skyldtes nok det de havde røget..

De havde oprindeligt været tre og Antonio var så blevet den fjerde. De havde ikke regnet med, at der skulle have været en til med i deres gruppe - de forskellige kliker og grupper havde dannet sig for længst, og alle var begyndt at drømme om deres flugt fra skolen og ud i livet. Til at starte med, havde Antonio været en høj og mager dreng, som ikke tiltrak meget opmærksomhed fra dem han mødte- de fleste registrerede blot hans tilstedeværelse og fortsatte så med deres gøremål. Men han charmerede sig langsomt ind på folk og som en langsomt-virkende gift begyndte man at holde af de fjogede grin og bedrevidende kommentarer.

"Skal vi tage et spil?" spurgte Antonio og nikkede i retningen af det gamle dartspil, som hang hvor det altid havde gjort. Midt i ligegyldigheden, lidt til venstre for den gamle valgplakat for El Partido Comunista de España. Han rejste sig og rakte ud efter pilene og studsede et kort øjeblik, da han så den orangerøde som engang havde været hans - dengang i en anden tid. Så kastede han den første pil. Tænkte på tiden hvor han havde troet på en fremtid og havde været videbegærlig, anarkistisk og ikke mindst socialist. Nu var alle kapitalister, hvis de da ikke havde opgivet at forstå verden. Han fokuserede på dartpladen og kastede - han var tydeligvis ikke blevet bedre.

"Jeg troede ikke I lavede andet, end at spille dart derinde i storbyen", lød Antonios drillende stemme. Han havde ikke ændret sig og lød stadig som den stille, eftertænksomme men flabede dreng han altid havde været. Han var blevet en del af deres gruppe uden at indrømme, at han var interesseret i det. Det var han måske heller ikke, han skiftede i hvert fald ikke sine meninger ud for at passe ind, snarere tvært imod - det var ham, der havde trukket dem med over på denne side af floden. ’Aquende’ - den gamle bydel. Eller som Antonio plejede at sige; ’det arbejdende folks side’. Han smilede til Antonio og klappede ham på skulderen. ”Selv den bedste, kan ikke slå dig”.

Antonio var som skabt til noget større - han havde været deres håb, det de havde troet på. Personliggørelsen af deres drømme for det samfund, som de havde været en del af. Alle havde været enige; Antonio ville blive til noget - noget stort. Han ville i hvert fald ikke leve i dette hul af en by. Måske havde det været en illusion, en utopisk drøm - men han kunne ikke lade være med at være skuffet over, at hans gamle ven ikke havde rejst sig og kæmpet sig tilbage. Men som Antonio selv udtrykte det; ’Hasta el justo se equivoca’ - selv den klogeste, tager fejl.

***

Sommetider kan jeg undres. Tænke over hvorfor virkeligheden der reelt burde opfattes ens, kan tolkes og forstås så forskelligt. I virkeligheden er det ret enkelt. For mig og for dig. Hvis bare folk forstod realiteterne her i livet - forstod at spille spillet, ville alle få succes. Det handler blot om at lære reglerne at kende. Problemet er blot at alle ikke kan få succes samtidig. Så et eller andet sted, er det måske godt nok at folk ikke har fanget det endnu - altså livets realiteter. Det er jo blot et spil om de samme personlige mål. Et spil som vi oplever forskelligt, men som deles af os alle sammen. Et eller andet sted har vi alle nuancer af håb, det gælder bare om at realisere dem.

Velkommen til nogle historier om livet,
som det bliver opfattet af enkelte individer.
Velkommen til Nuancer af håb.

[Huzic]

Sommetider kan jeg undres. Tænke over hvorfor virkeligheden der reelt burde opfattes ens, kan tolkes og forstås så forskelligt. I virkeligheden er det ret enkelt. For mig og for dig. Hvis bare folk forstod realiteterne her i livet - forstod at spille spillet, ville alle få succes. Det handler blot om at lære reglerne at kende. Problemet er blot at alle ikke kan få succes samtidig. Så et eller andet sted, er det måske godt nok at folk ikke har fanget det endnu - altså livets realiteter. Det er jo blot et spil om de samme personlige mål. Et spil som vi oplever forskelligt, men som deles af os alle sammen. Et eller andet sted har vi alle nuancer af håb, det gælder bare om at realisere dem.

Velkommen til nogle historier om livet,
som det bliver opfattet af enkelte individer.
Velkommen til Nuancer af håb.

Information omkring bloggen
Hej og velkommen til mit biddrag til blogkonkurrencen 2013!

Bloggen vil blive skrevet i en blanding af forskellige synsvinkler, i et forsøg på at gøre det varieret og ikke for monotont. Et gennemgående træk ved bloggen, er at der kommer til at være mere tekst end billeder og flere historier end statistiker - så hvis man på forhånd ved, at man er til meget minimalistiske blogs er dette nok ikke bloggen. Men for alle dem der har mod på at komme med på en rejse, hvor vi forhåbentlig lærer noget eller i det mindste finder meningen med bloggen - ønsker jeg jer god fornøjelse.

På grund af de forskellige synsvinkler, kan det være svært at finde hoved og hale i de forskellige personer - derfor vil der her, når vi er kommet lidt ind i bloggen, dukke lidt informationer op omkring de forskellige personer, men da det vil afsløre for meget i starten, vil det dukke op drypvist - så hvis du er interesseret i at få lidt informationer om hovedpersonerne og baggrunden for historien, er det en fordel at kigge forbi her med jævne mellemrum.

***

Hvis folk er i tvivl, så vil jeg lige informere om at denne blog er fiktion og alle personerne, og deres holdninger, er dermed også fiktive og derfor ikke udtryk for mine eller andres holdninger.

Updates
Prolog: Antonio

[Hawkins]

Du skriver faktisk rigtig godt, hvilket man ikke ser alt for tit i debuterende blogs i disse konkurrencer. Men tilgengæld mister historien en hel masse af seriøsiteten ved den store skrift... Mindre skrift og evt. også en anden font, tak

[jskovc]

Glimrende skriftligt arbejde, det må man sige, faktisk så glimrende at jeg synes det bliver lidt for langt, men det kan jo bare være introen. Jeg følger helt sikkert

[Grün]

Jeg endte med at skimme de sidste to paragraffer, ingen tvivl om at du mestre de skriftlige, men det bliver som sagt for langt!
Held og lykke herfa!

[Daniel Nordentoft]

Jeg anede ikke, at du stillede op i år, Krile. Men det er da en rigtig glædelig nyhed. Du er fantastisk dygtig. Historien virker også spændende, selvom det er en rimelig lang prolog. Jeg ville klart foretrække den alm. font her på siden. Men du er en af de dygtigste på siden, og jeg glæder mig til at følge din færd i konkurrencen. God vind til dig!

[JimmyGP]

Lækker start.. jeg er med

[Huzic]

Chokbølger overrumpler lokalsamfund
Miranda de Ebro oplevede to chokbølger, da to pressemeddelelser med to timers mellemrum tiggede ind på de lokale nyhedsredaktioner. Først offentliggjorde ATTSU deres halvårsregnskab, og i den forbindelse kom nyheden ud at firmaet fyrer knapt 200 ansatte. 73 minutter senere offentliggjorde C.D. Mirandés at cheftræner Carlos Pouso har sagt op.
Andrés Navarro|22.6.2012
Mange havde knap nok pakket fodboldtrøjen væk, efter det succesfulde fodboldår i Miranda de Ebro, hvor fodboldholdet C.D. Mirandés formåede at spille sig i semifinalen af pokalturneringen og rykke op i den næstbedste fodboldrække, førend de i dag fik sig et chok. Manden bag det succesfulde år, Carlos Puso, har nemlig, til stor overraskelse valgt at sige sin stilling op i C.D Mirandés. Hvorfor vides ikke endnu, men i fodboldverden går der rygter om at han inden længe bliver præsenteret Atletic Bilbao. Eftersigende fordi de kunne lokke med større sportslige udfordringer og ikke mindst en bedre løn.   

Endnu engang må byen med de små 40.000 indbyggere se sig slået af de store nabobyer - og som om det ikke skulle være nok, så meldte ATTSU i forbindelse med præsentationen af deres halvårsregnskab ud, at virksomheden har valgt at fyre de 193 mennesker i firmaets fabrik i Miranda de Ebro for, ironisk nok, at samle firmaets produktion i Bilbao. Dermed ser fremtiden umådelig trist ud i den lille by, der igennem tiderne primært at fungeret pga. handel på floden Ebro og transport fra byens fabrikker til de større nabobyer - ikke ligefrem to ting, som er i vækst efter at ATTSU som den sidste store virksomhed nu har valgt at flytte. Officielt på grund af finanskrisen.

Finanskrisen kan også mærkes i C.D. Mirandés, der knap nok kan fylde stadionet op og den slunkne klubkasse, får mere end svært ved at investere i nye spillere til den nye sæson, hvor man for første gang nogensinde skal spille i den næstbedste spanske række - der venter derfor den kommende manager en stor opgave. Men klubpræsident, Ramiro Revuelta, tror stadig på, at den lille klub kan overleve i den næstbedste række, selvom man har mistet sidste sæsons allerstørste profil - Carlos Pouso.

”I en mere og mere moderniseret fodboldverden, og verden for den sags skyld, tror jeg stadig på at det er muligt at drive en virksomhed, som en fodboldklub jo er, baseret på unge spillere der ikke skal have mange millioner kroner i løn. Jeg tror på, at det er muligt at skabe en kultur omkring C.D Mirandés, der gør at klubben kan overleve både økonomisk og sportsligt - og jeg tror på at vi kan finde den rette mand til at lede dette job”

[nicolajtmadsen]

Er du gået helt død, Huzic?
Det ville ihvertfald være en trist afslutning, på en aldeles fremrangende, og lovende start. Håber der kommer mere - for jeg følger ihvertfald med!