31 › Skide Kommunister

 

[Hawkins]

Det er netop en røv-svær balance, som nogle formår med både held og dygtighed at ramme (her kan f.eks. Jakobs og Gemmas blog nævnes) mens andre kræver mere øvelse. Der er selvfølgelig også nogen som holder sig til den 'gamle' stil hvor man brugte 90% FM men forsøgte at inddrage en smule 'virkelighed' i blogsene, mens nogle få (som Wester) inddrager sit privatliv i bloggene, og andre igen kører 100% FM (utallige eksempler på dette). Det handler egentlig blot om at finde din egen stil og holde dig til det. Så skal du nok komme frem hvor det er allersjovest, om ikke nu, så måske til næste år . Den stil som du valgte i år er også utrolig ambitiøs for en 14 årig knægt til sin første blog-konkurrence, det skal du have

[Roche]

Det er netop en røv-svær balance, som nogle formår med både held og dygtighed at ramme (her kan f.eks. Jakobs og Gemmas blog nævnes) mens andre kræver mere øvelse. Der er selvfølgelig også nogen som holder sig til den 'gamle' stil hvor man brugte 90% FM men forsøgte at inddrage en smule 'virkelighed' i blogsene, mens nogle få (som Wester) inddrager sit privatliv i bloggene, og andre igen kører 100% FM (utallige eksempler på dette). Det handler egentlig blot om at finde din egen stil og holde dig til det. Så skal du nok komme frem hvor det er allersjovest, om ikke nu, så måske til næste år

Jeg forsøger også at suge til mig fra de erfarne bloggere, så jeg kan være med i toppen næste år

Men mange tak for de fyldige kommentarer. Det betyder meget! 

[Magn]

Det er lang tid siden, jeg har smidt en kommentar, men du gør det forsat rigtig flot. Layoutet synes jeg ligeledes er rigtig godt.

Denne blog har faktisk givet mig lyst til, at starte et save med et ukrainsk hold, men det bliver dog først lidt senere, da jeg p.t har gang i et Swansea save, som jeg er bidt af.

Jeg læser forsat med

[Roche]

Det er lang tid siden, jeg har smidt en kommentar, men du gør det forsat rigtig flot. Layoutet synes jeg ligeledes er rigtig godt.

Denne blog har faktisk givet mig lyst til, at starte et save med et ukrainsk hold, men det bliver dog først lidt senere, da jeg p.t har gang i et Swansea save, som jeg er bidt af.

Jeg læser forsat med

Jeg takker mange gange Magn

Godt at kunne inspirere dig! Der er mange spændende klubber i landet pga. de mange brasilianere

Dejligt at du læser med

[Roche]

#

_{SKIDE KOMMUNISTER
update21 - mesterskabet i hus}


Det var en stor dag for klubben. Vi havde vundet vores første mesterskab. Nogensinde. Alligevel var jubelen begrænset. Det var underligt. Det var som om... som om at sejren var forventet. Vi havde haft et solidt forspring til forfølgerne fra Shakhtar hele sæsonen igennem. 2. pladsen var aldrig i nærheden. Mesterskabet var den eneste mulighed.

Sådan tænkte vi. Vi havde vænnet os til favoritrollen. På blot en enkelt sæson. Måske var vi et rigtigt tophold, som bare havde ligget på spring. Vi led ingen større formdyk, og forspringet til Shakhtar blev derfor aldrig mindre end to point.

Mesterskabet kom i hus i næstsidste spillerunde, da vi besejrede Chornomorets med 2-1. Stadion var fyldt. Alle fodboldinteressered e i Kharkiv ville opleve denne historiske aften. Alle blev på deres pladser lang tid efter slutfløjtet. De hyldede os. Også mig. Kritikerne af mig var nu på min side. Ingen var i tvivl. Jeg var en fantastisk manager.

Vores succes i pokalturneringen blev desværre ikke ligeså stor i år. Semfinalen blev endestationen efter en højdramatisk kamp mod Shakhtar. Holdet fra Donetsk var foran 0-2 ved pausen, men to kasser fra Cristaldo efter pausen, bragte kampen i forlænget spilletid.

Fedotov fuldendte et vanvittig comeback med sin 3-2 scoring i det 102. minut, men så gik spillerne pludeslig i stå. Luiz Adriano og Douglas Costa bragte Shakhtar i front med 4-3 på mindre end tre minutter. Det var en uheldig måde at ryge ud på, men samtidig havde vi leveret en fremragende fighterindsats.

Slutningen af sæsonen betyder samtidig ferie. Jeg har mange planer. For nu skal det være. Nu begynder missionen. Nu skal jeg ændre Nordkorea. Nu skal jeg ændre regeringsformen. Nu skal Kim Jong-un af magten. Den skide kommunist.

Premier League - Stilling

[Risom]

Jeg læste lidt med i starten og har også lige læst de seneste par updates. Jeg synes desværre bare ikke om de i mine øjne meget korte sætninger, du anvender. For mig gør det læsningen irriteret, men det er måske bare mig...

Det er bare ekstra ærgerligt, da jeg bestemt synes, at du ellers klarer det godt. Opsætningen er flot, historien er udmærket og holdet er også spændende, så det er lidt noget hø. 

[nicolajtmadsen]

Læser fortsat med her, må dog tilslutte mig Risom angående de korte sætninger. Det har en vis chance i et kort omfang, men i længden bliver det små trættende. Ellers kan jeg lide hvad jeg ser, derudover så tillykke med mesterskabet.

[Roche]

Jeg læste lidt med i starten og har også lige læst de seneste par updates. Jeg synes desværre bare ikke om de i mine øjne meget korte sætninger, du anvender. For mig gør det læsningen irriteret, men det er måske bare mig...

Det er bare ekstra ærgerligt, da jeg bestemt synes, at du ellers klarer det godt. Opsætningen er flot, historien er udmærket og holdet er også spændende, så det er lidt noget hø. 

Fair nok! Hvis de andre også har det sådan, skal jeg nok ændre det

Ellers tak for kommentaren og de flotte ord

[Roche]

Læser fortsat med her, må dog tilslutte mig Risom angående de korte sætninger. Det har en vis chance i et kort omfang, men i længden bliver det små trættende. Ellers kan jeg lide hvad jeg ser, derudover så tillykke med mesterskabet.

Okay, jeg skal nok gøre det anderledes fremover! Men takker for det nicolajtmadsen

[Roche]

#

_{SKIDE KOMMUNISTER
update22 - det første skridt}


Afskeden med min mor var ikke glemt. Hendes ord sad stadig plantet i hukommelsen på mig. Klarere end noget andet. Vores fantastiske sæson var forbi, og sommerferien var nu begyndt. Det var et fantastisk tidspunkt at begynde missionen. Nu skulle min mor gøres stolt.

Det var en stor opgave at ordne selv. Jeg tog kontakt til min bror i England. Han havde nogle kontakter, der kunne være interesserede i at hjælpe. Jeg var hurtigt inde på Aerosvit Airlines hjemmeside. Flybilletten skulle bookes. Jeg fløj til Heathrow, hvor min bror ventede mig.

De første dage overnattede jeg i hans lejlighed. Den var ekstrem lille, men han var okay med det. Jeg var alligevel væk det meste af dagen. Jeg besøgte for det meste en mand ved navn Jean Piperre. Han var flyttet til London fra en lille flække i Frankrig. Piperre havde startet en organisation mod kommunisterne verden over. Den var ikke blevet til noget endnu. Måske kunne jeg hjælpe den med at vokse.

At fjerne alt kommunisme var en kæmpe opgave. Piperre virkede som en velvidende mand, men her havde han ramt forkert. At fjerne kommunismen i Nordkorea ville være en tand lettere. Også selvom det var det største kommunistiske styre i verden. Jeg argumenterede for mit forslag. Forsøgte at få ham på bedre tanker. Han så skeptisk ud, men til slut accepterede han at overveje tilbuddet.

Han ville have nogle dages tænketid, så jeg tog kontakt til den britiske regering. Jeg snakkede kort med David Camerons pressechef. Min sag var ikke god nok, fortalte han mig. Jeg skulle have folkelig opbakning, før de ville tage mig alvorligt. 

Det var en ærgelig besked at få. Min sommerferie varede ikke evigt. Tingene skulle gå stærkt. Jeg tog hjem til min bror, og sammen udtænkte vi en plan. Den krævede hårdt arbejde, så han tilbød sin hjælp. Han tog orlov fra sit arbejde, og arbejdede i stedet fuld tid på mit projekt. Det var stort af ham.

[Roche]

#

_{SKIDE KOMMUNISTER
update23 - ideén tager form}


Jeg mødtes igen med Piperre. Jeg fortalte ham om min telefonsamtale med David Camerons pressechef. Han kiggede tavst ned i skrivebordet. Stilheden bredte sig. "Okay, jeg vil gerne hjælpe dig," sagde han så. Jeg kunne ånde lettet op. Nu var vi tre.

Vi fløj til Avignon, og med en lejet Citroen, kørte vi videre til Piperres hjemby, Puymeras. Den idylliske by havde beliggenhed i Provence regionen og knap 150 kilometer til Marseille og Middehavskysten. Det var et smukt område og en lille hyggelig by.

I byen havde Piperre nogle barndomsvenner, han havde holdt kontakten med. Vi mødtes med dem på en lille restaurant, som den ene bestyrede. Vi fik noget lækkert fransk mad og en tilhørende Cotes du Rhone vin, som var blevet fremstillet i nærhden.

Formålet med besøget var dog ikke at smage den fantastiske rødvin. Vi ville have dem med på vores side. Piperre kendte ingen af dem som modstandere af kommunismen. Hvorfor vi så skulle henvende os til netop dem, forstod jeg ikke. Faktisk blev jeg godt og grundigt sur på Piperre, da de to franskmænd takkede nej til tilbuddet. Tiden blev spildt. Der var ikke plads til flere fejltagelser.

Men vi fortsatte vores rundture i alverdens lande. Vi besøgte de smukkeste byer, de mest interessante mennesker. Vi besøgte de mest ulækre steder, hvor affaldet lå i metervis. Hvor stanken nærmest brændte vores næser. Vi oplevede hundredvis af kulturer. Vi fik bid på krogen langt de fleste steder.

Vi oprettede organisationen ATC, Against the Commnunism. Vi indsamlede folks mailadresser og telefonnumre. Vi fik etableret en stor organisation. Interessen og entusiasmen fra medlemmerne var stor. Det her kunne virkelig blive til noget, tænkte jeg. Vi fortalte om fremgangen til min bror, der på døgndrift var i kontakt med politikerne.

I midten af juli indkaldte vi til møde i London. Vi havde lejet nogle lokaler til anledningen. Alle medlemmer kunne møde op. Alle kunne få indflydelse på vores videre færd.

[impervious]

Rigtig fin blog, for mig ligger den helt sikkert i den gode ende af bloggende i konkurrencen 

[Roche]

Rigtig fin blog, for mig ligger den helt sikkert i den gode ende af bloggende i konkurrencen 

Takker mange gange impervious

Der er mange om buddet i år, en stor portion af blogsne har vinderchancer! Men dejligt at du synes, min er i toppen

[Roche]

#

_{SKIDE KOMMUNISTER
update24 - hvad skal der ske?}


Et imponerende antal mennesker var mødt op i vores lokaler i centrum af London. Det var stort at se, hvordan en lille ide kunne blive til et kæmpe projekt. Jeg havde slet ikke tal på de fremmødte, men mange var der. Det var glædeligt at se.

Piperre, min bror og jeg startede på talerstolen. Vi bød velkommen, takkede alle fremmødte og gik så til sagen. Alle vidste, hvad vi var kommet for, men ingen vidste, hvordan vi skulle føre idéen ud i livet. Der kom mange bud. Nogle ville demonstrere, andre ville få landenes politikere til at samarbejde. Vi nåede ikke til enighed blot ved snak, så vi opsatte en afstemning. Resultatet blev en blanding mellem en masse forslag.

Til slut på mødet blev der delt opgaver ud til alle. Man kunne melde sig på de forskellige ting. Piperre tog sig af demonstrationerne og min bror tog sig af politikersnakken. Jeg holdte mig selv lidt i baggrunden. Fodboldsæsonen var på vej.

Imens demostrationerne var i fuld gang og sagen tog til i medierne, var jeg tilbage på træningsbanen i Kharkiv. Spillerne vidste intet. Det var heller ikke nødvendigt. De fortsatte i sædvanlig stil. Knoklede på til hver eneste træning. Modsat mig. Jeg havde kun en ting i hovedet.

Jeg informerede bestyrelsen om situationen. Jeg havde håbet på forståelse fra deres side, men det eneste jeg fik var en skideballe. Jeg kunne under ingen omstændigheder få ekstra ferie. I stedet skyndte jeg mig hjem fra træning for at høre seneste nyt. Der havde været demostrationer foran Houses of Parliament i London og foran triumbuen på Champs Elysees i Paris, og min bror var endelig kommet i kontakt med David Cameron. Vi var virkelig nået langt på en sommer.

[Roche]

#

_{SKIDE KOMMUNISTER
update25 - demonstrationen}


Indtil nu havde jeg holdt mig lidt i braggrunden. Mit job var selvfølgelig også krævende. Hver aften hørte jeg seneste nyt fra Piperre og min bror. Alt kørte på skinner. Mailsne strømmede ind fra støttere. Vi fik flere og flere medlemmer af ATC, og opbakningen var virkelig enorm.

Efter en træningskamp mod USBCO lørdag formiddag fløj jeg direkte til London. Næste dag skulle spillerne hvile, så jeg havde en slags weeekend. Det meste af søndagen skulle vi igen demonstrere foran Houses of Parliament. Jeg havde endnu ikke oplevet vores demonstrationer på tætteste hold. Jeg var spændt.

Starten var planlagt ved Leicester Sqaure. Herfra skulle vi igennem gaderne og til sidst ende foran parlamentet. Piperre, min bror og jeg ankom sammen ved ti-tiden. Her var allerede tusindvis af mennesker. Det var en multikulturel samling. Der var mørke, hvide, kinesere. Nogle havde bannere med, andre havde megafoner. På bannerne stod f.eks. "Against the Communism," "Shitty Communists" og "Destroy Kim." Der var mange skældsord mod kommunismen og Kim Jong-un især.

Vi gik langsomt gennem gaderne foran nogle måbende indbyggere. Alle kastede et blik på os. TV-stationerne ankom og filmede vores demonstration. Politiet kom også. Jeg holdte mig i midten af flokken. Det måtte ikke få konsekvenser for mit job i Metalist.

Nogle timer efter starten ankom vi ved Houses of Parliament. Langt størstedelen råbte og skreg, hoppede med deres bannere, gjorde alt for at gøre opmærksom på dem selv. Politifolkene blev flere og flere minut for minut, og måtte holde de mest hardcore demonstranter væk. Nogle forsøgte at bryde ind til politikerne. Det var jeg ikke ligefrem klar til.