(10) Et Liv Med... Parkinson

 

[Risom]

Det ser jo meget fint ud - og updatesne kommer der indtil videre mange af.

[jskovc]

(4) hvor fanden er Brian?, 01-06-12 09:34 pm, Madjeski Stadium, Reading

"Det er med aller største fornøjelse at vi i dag, allerede på 6. dagen efter Brian Mcdermotts pludselige fratræden, kan præsentere jeg for den nye mand i managerstolen. Da vi i direktionen mødtes den samme dag, havde et møde om situationen, var der bred enighed om at den nye mand til posten ikke skulle være hvem som helst. Vi ville have en mand med hjerte for klubben, en der kan stå i spidsen for klubben uanset hvor svære perioder vi kommer ud i, og en som er klar til at gøre hvad som helst uanset på hvilket tidspunkt af dagen det kræves. Den mand har vi fundet nu, i form af Philip Parkinson. Et klubikon som vi håber bliver modtaget godt af både fans og spillere, har har i hvert fald bestyrelsens ultimative opbakning. Og hermed skal i være velkomne til at stille spørgsmål til både jeg selv og Philip."

20 minutter senere...

Og her sidder jeg så... For 20 minutter siden gav min øverste chef John Madjeski ordet til pressen, så de kunne stille mig de sædvanlige obligatoriske spørgsmål, om hvordan jeg ser klubben osv, osv. Men jeg tror ikke at han på daværende tidspunkt havde regnet med, at jeg efter de 20 uendeligt lange minutter kun var blevet stillet et eneste sølle spørgsmål, som dårligt nok var et spørgsmål, men nærmere en gratulation. I stedet har pressen benyttet muligheden til at udspørge den højtinnede ældre herre, om alle mulige spørgsmål ang. Brian Mcdermott. Hvorfor dit og hvorfor dat? Men nu jeg tænker mig om, er det da også en underlig situation, at sige farvel til sin manager kort tid efter en oprykning, og ikke nok med det, ikke at komme med en forklaring på hvad grunden er hertil. Men til trods for mine tanker om det, har det eneste svar fra klubbens ejer indtil videre været forskellige variationer af, "Det har jeg ikke nogen kommentar til."

Dog må jeg også siges at være ret så ligeglad med, hvorfor han ikke er i klubben længere. For det første har det smidt vand på min mølle, i forhold til et kæmpe karrierespring på 4 ligaer. For det andet skal jeg i gang med at pille alt det fra hinanden, som Brian har bygget op gennem sine 4 fire år i klubben. Selvom man ikke vil se det ske hen over natten, skal det være slut med at pakke sig ned. Vi skal ikke være dem der står 11 mand bag bolden, og bare hygger os med et enkelt point. Vi skal til at spille fodbold, og det skal ske med spillere der elsker alt ved denne klub. Mine spillere skal være klar til at træne røven ud af bukserne om så de ikke fik løn for det. Jeg har oplevet alt for meget slendrian og ligegyldighed i min tid i Bradford, nu skal det være slut! Koste hvad det vil.

[jskovc]

Det ser jo meget fint ud - og updatesne kommer der indtil videre mange af.

Mange tak

[LasseSJ]

Du fortsætter den gode stil, glimrende indtil videre!

[impervious]

jeg følger også med her

[Magn]

Du er startet rigtig godt.

Gode updates indtil videre.

Jeg følger ihvertfald.

[jskovc]

jeg følger også med her

Du er startet rigtig godt.

Gode updates indtil videre.

Jeg følger ihvertfald.

Du fortsætter den gode stil, glimrende indtil videre!

Jeg siger tusind tak, det luner sgu

[jskovc]

(5) Sønnemænd af lyst og nød, 03-06-12 09:34 pm, Madjeski Stadium, Reading

Julian som lille

Endeligt var dagen oprindt, hvor jeg kunne møde spillerne for første gang. Eller det vil sige, hvor jeg kunne møde nogle af spillerne for første gang. Mange af dem havde forlængst planlagt ferie her midt i juni, og var enten rejst, eller skulle lige til det. Men de 12 spillere der var tilbage i Reading havde jeg fået lokket med, til en omgang let træning her midt i sommervarmen. Med mig "under armene" havde jeg mine to knægte. Men det var nu med splittet sjæl, at jeg havde sagt ja til at tage dem med. Først og fremmest fordi min holdning til børn til træningen er som den er, men også på grund af det forhold jeg har til dem, eller den ene af dem i hvert fald. For det andet fordi jeg måske ikke ligefrem er hvad man kan kalde begejstret, for begge mine unger. Men Catherine insisterede, og så var der ikke så meget at stille op fra min side.

Christian som lille

Som sagt så er der to af slagsen. Christian på 8 og Julian på 16. Julian er den søn jeg altid havde drømt om at få, en 16 årig knægt med de helt rigtige interesser. Allerede da han var tre, trådte han sin første fodboldstøvle til sammen med mig ude i baghaven i det gamle hus. og året efter begyndte han til pode-bold her i Reading. Han var et rigtigt lille kærlighedsbarn, fra dengang hvor familien var et og alt for mig. Jeg tog med ham til træning, lærte ham alt hvad jeg vidste, og gjorde ham stolt af at spille for Reading. Selvom han er blevet kastet rundt i tilværelsen, har vi stadigt en stor ting til fælles, og det er kærligheden til den klub hvis spillere vi netop er på vej ind for at møde. Med Christian er det pludseligt en helt anden snak. Selvom der skal to til at danse tango, har han 99% af tiden været Catherines projekt. Hun drømte om en lille efternøler, og selvom det var meget mod min vilje, fik hun det som hun ville have det. Jeg har altid kun drømt om at få et enkelt barn, men dog et barn med samme passion og entusiasme for fodbold som jeg selv. Christian interesserer sig ikke det  mindste for fodbold. Han vil hellere lave sine lektier, lege med pigerne, og som om det ikke var nok, begyndte han til dans da han var fire år. Siden da har han ikke været andet end en irriterende plet i min horisont, hvorimod Julian skal formes til at gå i sin fars fodspor.

[jskovc]

(6) Starten på enden?, 02-07-12 09:34 am, Grawling Street 459, Reading

Den sidste måned har den store mentale kalender, ikke lavet andet end at pille et blad af gangen. Ventetiden har været ufattelig lang, for langt om længe at få lov at se, alle spillerne komme på græs sammen. Tiden er gået med intetsigende lange samtaler med mine scouts, som alt i alt har været totalt ubrugelig information, for før jeg har set spillerne overfor hinanden, har jeg ikke haft en kinamands chance for at vurdere hvem der skal ud og hvem der skal blive. Det eneste jeg har kunnet forvisse mig på, er at jeg for mine sølle 90 mio. næppe kommer til at købe hele fodboldverdenen på en enkelt dag. Det er nu det svære starter, for hvor kan jeg finde den sidste lille x-faktor, der kommer til at betyde forskellen på mit liv, eller min død?

Alt dette har runget kraftigt i mit hoved siden jeg skrev under på kontrakten for godt en måned siden. Og langt om længe kan jeg i dag endeligt begynde at se svaret på mine kvaler. Spørgsmålet er bare om alle de andre klubber, med fast integrerede managers, der kender deres klubber ud og ind, allerede har gjort deres beslutninger, og hindrer mig vejen mod at skaffe en eneste spiller med bare en flig, af talent? Uanset hvad, er det nu ved at være tiden til at finde ud af det, og tid til at drage en klar konklusion.

[jskovc]

Jeg beklager meget til jer der har fulgt bloggen fra starten, at der ikke er sket så meget den sidste 1½ uge, men var i den uheldige situation at miste min Farfar, og derfor har jeg ikke haft det store overskud. Jeg satser dog på at kunne fortsætte i samme stil som det startede fra nu af.

- Jskovc

[jskovc]

(7) Goddag og farvel min "ven", 17-07-12 03:34 pm, Madjeski Stadium, Reading

Efter fjorten dages intensiv træning med drengene, hvoraf de første par timer på første dag, gik med at brokke sig over hvor hårdt det var at komme i gang igen, er der begyndt at tegne sig et billede. Og på dette billede er det klart at en lille gruppe af spillere ikke kan få lov at blive i min regeringstid. Dette var hverken grundet at de har spillet specielt dårligt, eller et tegn på manglende talent, men når man forsøger at starte en klikedannelse mod mig som person, fordi man savner sin gamle manager, så har man intet at gøre ved mit bord. Derfor forsøger jeg allerede nu at finde nye klubber til Ian Harte, Jay Tabb og Shaun Cummings, der i den grad har stillet spørgsmålstegn ved min person. Samtidigt har den unge danske keeper Mikkel Andersen været ved mig, og bedt mig om at forlade klubben nu, hvis ikke jeg så mulighed for at få ham ind over 1. holdet. Egentligt har jeg været ret begejstret over mikkels evner, men nu har han været i klubben siden 2006, og har stadigt et stykke op til mit førstevalg, Federici, og derfor vil han også være på vej væk inden for de næste par uger.

Men det er langt fra alle, der har gjort et dårligt indtryk på mig. Som sagt er Federici mit klare bud på en fast keeper, og i forsvaret er der også klart et par mand, jeg ser frem til at se som profiler på mit hold den kommende sæson. Her er der i det centrale forsvar tale om den høje blonde stopper Alex Pearce. Pearce har for det første, med sine 188 cm en kæmpe force i hovedspillet, og jeg forventer at hans lyse lokker, kommer til at forhindre en del på dødboldssituationer det kommende år. Samtidigt har han til trods for sin højde en ganske god hurtighed, og derfor vil han passe perfekt i den rolle jeg har tænkt mig som bagerste forsvarskrumtap, til at dæmme op for modstanderens kontra. Min tanke her i første sæson er at spille med defensive backs, der ikke deltager i hvert eneste angreb. På den måde vil jeg sikre overlevelse ved at lukke få mål ind, i stedet for at score mange. Her er jamaikaneren Adrian Mariappahelt klart en stor stjerne i mine tanker som højre back. han har vist sig at være rigtigt god i markeringsspillet, og vil på den måde være god til at lukke ned for modstanderens wings, da han også besidder en relativt stor hurtighed.

På midtbanen bliver min klare filosofi at bygge videre på en traditionel 4-4-2, med offensive wings, og et stærkt boldsikkert centrum. På kanterne er det helt sikre valg i den rutinerede Jimmy Kebe fra Mali. En anden og mere ubekendt faktor, ligger i hvorvidt jeg kan få den unge waliser Hal Robson Kanu

til at fungere og spille stabilt gennem sæsonen. Kanu er i mine øjne en af de klareste talenter på holdet, og kan jeg komme til at udnytte hans hurtighed og stærke kreativitet, ved at trække opmærksomheden fra ham med Jimmy Kebe, er jeg ret overbevist om at han kan komme til stå med en del assist på slutningen af sæsonen. På den centrale midt, er spilleren jeg vil betegne som holdets helt store stjerne at finde. Tyrkeren Jem Karacan, har både hurtighed, gode boldberøringer, og er en sand mester til at finde sine holdkammerater med dybe stikninger frem i banen, han bliver helt klart min helt store trussel i det etablerede angrebsspil.

Det sted på banen hvor vi i min filosofi vakler aller mest, er i angrebet. Mit ønske med angrebsspillet er den gode gamle filosofi, med at have en stor stærk angrebsspiller til at holde på bolden, men helst en mand der også kan levere gode spark udefra når han står på egen hånd. På den anden position vil det naturligvis være oplagt med en lille hurtig mand, med kattepote afslutninger. Han skal helst kunne lave de præcise afslutninger når han er alene mod målmanden, men skal også kunne holde på bolden, når tiden skal trækkes for en uafgjort, eller endnu bedre en sejr. Her er det i følge mine assistenter Pavel Pogrebnyak der er min helt store stjerne. Som sådan kan jeg også godt se hans kvaliteter, men jeg ved også bare hvor ofte de østeuropæiske "stjerner" har det med at falde ud i lange perioder. Derfor vil jeg gerne ud og have fat i en engelsk angriber, der kan levere når Pogrebnyak har sine down perioder.

[jskovc]

(8) Første signing, 18-07-12 00:34 pm, Garden of Remembrance, Madjeski Stadium, Reading

Egentligt burde jeg slet ikke stå her hvor jeg gør, og slet ikke med ham jeg står her med. I tæt ved en time skulle jeg finde mig i råben og skrigen fra Catherine, hjemme på den ellers fredelige villavej. Hun vil ikke have at jeg, trækker Julian med ind i klubben, og gør ham til en del af den kultur hun elsker at foragte så højt. Til trods for det, går jeg lige nu, og snakker med Julian i den smukke mindepark, "Garden of Remembrance", som John Madjeski har fået bygget nær ved stadion, til minde om alle de mange trofaste supportere, der har støttet op om klubben i tykt og tyndt gennem generationer.

Julian og jeg får både snakket om løst og fast, men den eneste tanke der runger oppe i mit hoved, er at få sikret hans kontrakt på mit papir, så han også kan finde kærligheden for den klub jeg selv sætter så højt i hjertet. Som sådan er det ikke fordi jeg kan bruge ham i klubben lige nu og her. Men at dømme ud fra de få gange jeg har set ham spille i Bradford, og de udtalelser han har fået fra sine trænere deroppe, er der ingen tvivl om at han er den næste Parkinson på Readings centrale midtbane.

Da vi kommer hen til den lille mindeplade, hvor en lille indhegning er lavet til at folk kan få sunket deres urne, begynder jeg at knuge godt fast i kontrakten jeg har liggende i venstre bukselomme. "Er du ikke træt af at rejse til Bradford tre gange om ugen?", får jeg sagt med noget mere tøvende stemme end der ellers plejer at være. Han kigger undrende på mig mens han svarer, "jeg har så mange gode venner deroppe far...". "Jamen det kan du jo også få herned?" får jeg sagt, denne gang mere irriteret end før, mens jeg trækker kontrakten og en kuglepen op ad lommen. " Du kan komme til at tjene penge hvis du begynder her i klubben fra på mandag?". Netop i det moment jeg brugte penge som argument, følte jeg mig mere end nogensinde som fandens advokat, men det er bare så vigtigt for mig at få ham til klubben, og sørge for at Parkinson navnet vil blive husket i endnu en generation af klubbens fans. "Hvad tror du mor vil sige til det?" spurgte han yderst mistroisk, hvorefter jeg svarede, "Jeg er helt sikker på at hun vil blive meget stolt af dig" Selvom jeg godt vidste at det var en stor fed løgn. Jeg rakte ham papiret og kugle pennen hvorpå han troeligt skrev under. "Jeg glæder mig til at se dig til træning i morgen" sagde jeg, hvorefter vi gik hver til sit, han hjem til huset og Catherine, jeg selv op mod kontoret for at arkivere min første signing.

[Risom]

Godt du er tilbage igen. Naturligvis fuldt forståeligt med pausen.

Læser med, når jeg husker det

[Magn]

Dejligt du er tilbage. Gode updates du har fået langet over disken i dag.

Forståeligt med pausen.

[HansenLFC]

Godt du tilbage, og selvfølgelig er der fuld forståelse for at du har haft fokus et andet sted!

Glæder mig til at se mere.