Albiceleste [#116]

 

[Batigol]

_{EFTERÅRET 2022}

<sup>SUPERTACA
FCP 1 – 0 Académica

PRIMEIRA LIGA
FCP 4 – 1 Rio Ave
Nacional 0 – 5 FCP
FCP 5 – 0 Belenenses
SLB 1 – 2 FCP
Académica 0 – 0 FCP
FCP 4 – 0 Leiria
Boavista 0 – 2 FCP
FCP 1 – 0 Braga
FCP 2 – 0 Gil Vicente
Varzim 1 – 4 FCP
Sporting CdP 1 – 2 FCP
Vit. Guimarães 0 – 2 FCP
FCP 6 – 0 Marítimo

CHAMPIONS LEAGUE
FCP 9 – 0 Zilina
Galatasaray 1 – 1 FCP
FCP 1 – 1 Real Madrid
Real Madrid 0 – 2 FCP
Zilina 0 – 3 FCP
FCP 3 – 0 Galatasaray

TACA DE PORTUGAL
Penafiel 0 – 3 FCP
Leiria 0 – 2 FCP
FCP 1 – 2 Marítimo

LIGACUP
FCP 2 – 1 P. Ferreira
FCP 3 – 0 Leiria</sup>

Det går ganske forrygende. Ligeså godt som i sidste sæson. I en af turneringerne går det endda meget bedre, men det går lidt i sig selv, når vi så til gengæld allerede er røget ud af en af de andre turneringer. Så alt i alt minder efteråret 2022 meget om efteråret 2021. Vi har spillet en kamp mere her i efteråret, end vi gjorde sidste år, og derfor har vi 3 point mere nu end vi havde den 1. januar 2021.

Inden vi gik i gang med ligaen var der dog en Supertaҫa der skulle overstået. Sørme om vi ikke skulle op mod Académica igen, igen, igen. Det virker dog som om at de har fået bedre og bedre fat i os i løbet af de fire kampe vi har spillet mod dem, og denne gang var det endnu sværere. Vi startede ret skidt med at begå et straffespark efter 17 minutters spil, men det snuppede Christian Penagos og kort efter pausen scorede vi så kampens enlige mål, der naturligvis blev sat ind af David Cabral.

Herefter fik vi en sprudlende start på ligaen. I de første tre opgør vandt vi 4-1, 5-0 og 5-0 i tre kampe hvor James Rodríguez var ustyrlig. Han scorede 5 mål i løbet af de tre kampe og blev kåret som kampens spiller i dem alle tre. Herefter tog vi hul på Champions League med en fantastisk magtdemonstration overfor slovakiske Zilina. Hele 9-0 vandt vi opgøret med, i en kamp hvor Rodríguez scorede et hattrick, mens David Cabral nettede hele fem gange.

Så stod den på et klassisk rivalopgør mod Benfica, som skulle spilles i Lissabon. To mål af David Cabral sørgede for at vi også fik en sejr her, men i runden efter fik jeg det endegyldige bevis på at Académica har fået bedre og bedre styr på os, da vi spillede 0-0 mod dem i Coimbra. Efter denne kamp har vi dog vundet rub og stub i ligaen, hvor de mest nævneværdige resultater har været en 2-1 sejr over Sporting og vores hævntogt mod Marítimo der endte med en 6-0 sejr.

Grunden til at jeg omtaler den sidstnævnte kamp som et hævntogt, skal findes tilbage i indlæggets tredje sætning. Vi er som sagt røget ud af en turneringen – og endda ret tidligt. I Taҫa de Portugal havde vi spillet os videre fra 3. og 4. runde ved først at slå Penafiel med 3-0 og derefter slå Leiria med 2-0. I 5. runde skulle vi møde Marítimo hjemme på Estadio do Dragão. I sidste sæson havde vi slået Marítimo 3 ud af 3 mulige gange, med 6-0, 3-0 og 3-1, så det var et enormt chok jeg fik mig, da vi blev slået ud med et 1-2 resultat i en kamp hvor Soares og Alex Sandro spillede fornærmende ringe.

I Champions League lever vi dog stadig i bedste velgående. Efter 9-0 sejren mod Zilina havde vi spillet to uafgjorte kampe. Først på en ekstremt svær udebane mod Galatasaray, i en kamp der var endt 1-1, og efterfølgende hjemme i Porto mod Real Madrid, hvor det ligeledes var endt med et 1-1 resultat. Herefter skulle vi til Madrid og gæste Santiago Bernabéu – det skulle vise sig at blive en fantastisk kamp for os. Her vandt vi nemlig 0-2 efter to flote mål af David Cabral, og dermed kan jeg se tilbage på 4 opgør mod Madrid i løbet af 2022, hvor vi på imponerende vis kun har tabt en gang, mens vi også selv har vundet et enkelt opgør og spillet to uafgjort. I den næstsidste gruppespilskamp gæstede vi Zilina på Pod Dubnom og her sørgede Nikolaou, med et fornemt hattrick, for en sikker 0-3 sejr. Den sidste kamp blev ligeledes vundet med 3-0 hjemme over Galatasaray. Også her scorede Nikolaou tre gange. Vi vinder dermed Gruppe D foran Real Madrid, mens Galatasaray må tage til takke med 3. pladsen.

Her i løbet af efteråret har det ikke altid fungeret lige godt for vores største stjerne David Cabral. Han har i flere omgange haft måltørker, hvor han har spillet helt op mod 500 minutter uden at score. Alligevel står han noteret for 21 mål i 24 optrædener, hvilket blot viser hvor store forventninger der er til ham. Nikolaou har dog hjulpet os godt og grundigt når Cabral ikke har slået til. Cyprioteren har således nettet hele 21 gange, mens han også står noteret for 10 oplæg. Herefter finder vi James Rodríguez der med 12 mål og 14 assists og har gjort sit for at sende os på mesterskabskurs.

Efterårets helt store profil, har dog været at finde i forsvaret. Soares har ikke altid haft lige let ved at finde sin plads på holdet, og han har i flere kampe været på dybt vand. Heldigvis har han haft en af verdens bedste centerbacks ved siden af sig. Med en vanvittig gennemsnitlig bedømmelse på 7,90 har Veniamin Malyutin været uvurderlig for os, og han begynder virkelig at vise hvorfor vi betalte 220 millioner for ham sidste sommer. Dertil har han også scoret 4 mål og han er blevet kampens spiller 3 gange. Hans tilstedeværelse i forsvaret har været ualmindeligt vigtig og fortsætter han sådan i foråret, kan jeg ikke forestille mig at vi ikke bliver mestre.

Overordnet set fungerer det hele rigtig fint. Så fint at jeg forleden blev kontaktet af Liverpool der gerne ville ansætte mig. De ville sågar give mig et transferbudget på hele 790 millioner kroner og en ganske fyrstelig hyre. Jeg er dog rigtig glad for at være i Porto, så jeg valgte ydmygt at takke nej og fortsætte med gerningen her i Porto. Jeg vil nemlig meget gerne give Porto europæisk succes, om så det er i Champions League eller Europa League, og jeg vil gerne se hvor langt talentet hos spillere som Jürgen Mendoza, Jérémy Aubert og Waltinho rækker. Så indtil videre går jeg ingen vegne.

STILLINGEN I PRIMEIRA LIGA
STILLINGEN I CHAMPIONS LEAGUE

[Batigol]

_{FORÅRET 2023}

<sup>PRIMEIRA LIGA
FCP 5 – 2 P. Ferreira
Leixões 1 – 2 FCP
Rio Ave 0 – 2 FCP
FCP 3 – 0 Nacional
Belenenses 0 – 3 FCP
FCP 1 – 1 Académica
FCP 5 – 0 SLB
FCP 4 – 0  Boavista
Leiria 0 – 2 FCP
Braga 1 – 2 FCP
FCP 4 – 1 Varzim
Gil Vicente 1 – 1 FCP
FCP 3 – 0 Sporting CdP
Marítimo 0 – 0 FCP
FCP 3 – 2 Vit. Guimarães
P. Ferreira 1 – 2 FCP
FCP 3 – 0 Leixões

CHAMPIONS LEAGUE
Schalke 3 – 0 FCP
FCP 2 – 0 Schalke

LIGACUP
Freamunde 0 – 6 FCP
FCP 3 – 0 SLB
Sporting CdP 3 – 3 FCP</sup>

Foråret er overstået og det har budt på nedture såvel som opture. I vintertransfervindu et valgte jeg at lade være med at handle overhovedet, så ingen spillere forlod holdet og ingen spillere trådte til. Derfor haster jeg videre til at fortælle om resultaterne i løbet af foråret.

Vi lagde ud med at spille os i semifinalen af Ligacuppen, ved at slå Freamunde i den sidste af de tre gruppespilskampe, hvor vi i de første to opgør havde slået Paҫos Ferreira med 2-1 og Leiria med 3-0. Andendivisionsholde t fra Freamunde var da heller ikke noget match for os og vi vandt sikkert kampen med 6-0, efter et fornemt hattrick af David Cabral.

Herefter tog vi hul på tætpakket program udelukkende bestående af ligakampe, hvor vi skulle spille 7 i træk. Nikolaou imponerede meget i løbet af de disse 7 kampe, hvor han scorede hele 6 mål. Vi vandt 6 ud af de 7 kampe, men i den næstsidste af dem, mod Académica, måtte vi endnu engang nøjes med at få et enkelt point ud af opgøret mod Coimbra-klubben. Jürgen Mendoza havde ellers bragt os på sejrskurs, men dybt inde i overtiden udlignede Sano Tavares, der samtidig lige skrev sig i historiebøgerne, ved at blive den yngste målscorer i ligaens historie, med en alder på 16 år og 159 dage.

Efterfølgende skulle vi ud i det første af to opgør mod Schalke, som vi havde trukket i Champions Leagues første knockout runde. Her blev vores drømme om at komme langt i turneringen fuldstændigt smadret, af et særdeles velspillende Schalke hold. I løbet af kampens første 20 minutter, havde Jetro Willems og Lewis Holtby bragt hjemmeholdet på 2-0, og da Mamatou Traoré gjorde det til 3-0 med et kvarters spilletid tilbage, så det helt umuligt ud. I returopgøret gjorde vi alt hvad vi kunne. Alex Sandro bragte os på 1-0 relativt tidligt i kampen, men tyskernes målmand, Marcus Hammar, spillede en fantastisk kamp, så da Malyutin gjorde det til 2-0 efter 90 minutters spil, var det desværre for sent. Endnu engang røg vi altså tidligt ud af Champions League.

Inden returopgøret mod Schalke, havde vi dog nået at spille os i finalen af Ligacuppen, ved at besejre Benfica på særdeles overbevisende vis. Mål af Nikolaou, Mendoza og Gersak sikrede os en flot 3-0 sejr og dermed skulle vi, for anden sæson i træk, møde Sporting i Ligacuppens finale.

Inden vi nåede at spille den, fik vi dog afgjort ligaen. Sidste år kom mesterskabet i hus med 5 kampe igen, men denne gang var vi hurtigere til at sikre os guldet, og med 6 kampe tilbage, var der ingen af de andre hold der havde en matematisk chance for at hente os. Mesterskabet kom dog ikke engang i hus ved en sejr, men derimod efter vores 1-1 kamp mod Gil Vicente.

Få dage senere skulle finalen af Ligacuppen så spilles, og vi havde dermed en chance for at sikre os to trofæer i løbet af en enkelt uge.Det hele startede da også kanon godt, for i løbet af en halv time havde David Cabral bragt os foran med 2-0. Få minutter efter scoring nummer to, fik Sporting dog reduceret og i løbet af ganske få minutter af anden halvleg, havde Sporting sågar bragt sig i front med to lynhurtige scoringer. Tyve minutter før tid udlignede David Cabral dog og sikrede sig dermed sit hattrick. I den forlængede spilletid kom ingen af holden frem til de helt store chancer, så efter 120 minutters spil stod den nu på straffesparkskonkur rence. Mohamed Ibrahim, Djuro Gersak, James Rodríguez, David Cabral og Danilo var mine 5 første skytter, men så mange spark blev der ikke behov for. De tre første af mine spillere scorede nemlig, mens Sporting brændte både spark nummer to og nummer tre, så David Cabral sikrede med sit straffespark endnu et trofæ.

Cabral imponered dog ikke i løbet af foråret. Han havde en lang scoringstørke på hele 9 kampe, mellem vores 3-0 sejr over Nacional i slutningen af januar og frem til 4-1 sejren over Varzim i starten af marts. Da vi var røget ud til Schalke i kampen inden vi skulle møde Varzim, sagde jeg til mig selv at Cabral ville få 90 minutter i kampen mod Varzim, og hvis han ikke scorede her, ville jeg bruge en anden angriber i resten af sæsonen. Om Cabral kunne læse mine tanker ved jeg ikke, men han gik i hvert fald ind og scorede et hattrick mod Varzim, hvilket han altså også gjorde få kampe efter mod Sporting i Ligacup-finalen.

Selvom Cabral ikke virkede skarp i løbet af hele foråret, endte hans total dog med at være på 34 mål, blot 4 færre end han scorede i sidste sæson. Nikolaou var derimod helt exceptionelt skarp i løbet af hele sæsonen. Sidste år var det blevet til i alt 22 mål, men i år scorede han faktisk 22 mål alene i ligaen, hvor han blev topscorer. I alt nåede han op på hele 33 mål, med 19 oplæg dertil.

En anden stor profil var Jürgen Mendoza. Jeg havde været noget usikker på Mendoza da jeg kom til klubben, men i løbet af denne sæson har han totalt overvundet mig. Med 16 scoringer og 22 assists var han en nøglespiller i løbet af sæsonen.

I løbet af sæsonen blev flere ældre spillere i øvrigt også udfaset. Vi havde længet vidst at João Moutinho ville stoppe efter denne sæson, men tidligt på foråret annoncerede både Nicolás Otamendi og Charles Kaboré også at de ville lægge støvlerne på hylden. Dermed skulle vi sige farvel til to legender, i form af Moutinho og Otamendi, og en spiller der virkelig var blevet en publikumsfavorit i løbet af sin ellers korte tid hos klubben, i form af Kaboré. Det blev gjort i sæsonens sidste kamp, hvor de alle tre startede på banen og blev skiftet ud til stående ovationer fra et udsolgt Estádio do Dragão. Otamendi formåede sågar at bringe sig selv på måltavlen i denne kamp.

Charles Kaboré var dog en af de spillere der så småt fik mindre og mindre spilletid i løbet af året, hvor Mohamed Ibrahim gradvist tog over. Også Fernando fik meget lidt spilletid, i et forsøg på at få spillet Djuro Gersak godt og grundigt ind på holdet, hvilket jeg virkelig synes er lykkedes. Til sommer mister vi dog, desværre, endnu et par spillere, udover dem der går på pension. Henrique Sá har således ikke ønsket at forlænge sin kontrakt, mens vi ikke var interesserede i at beholde Salvador Agra. Det kommer formentlig til at betyde at Daniel Reis, Domingos Marques og Marҫal Silva bliver hevet ind i førsteholdstruppen.

Afslutningsvis kan jeg fortælle at jeg i løbet af foråret skrev under på en ny 5-årig kontrakt. Bestyrelsen har et par krav til mig, hvor det først og fremmest forventes af mig at jeg spiller angrebsfodbold, hvilket der nok næppe kan herske den store tvivl om at jeg opfylder. Derudover forventer de dog også at jeg køber store profiler. Om det betyder at jeg får en masse penge at arbejde med til sommer, tør jeg ikke spå om. Men jeg vil meget gerne nå lidt længere i Europa i næste sæson.

STILLINGEN I PRIMEIRA LIGA

[Arsrea]

rigtig flot at gå ubesejret igennem ligaen!

[mathiasnh]

Imponerende at gå ubesejret igennem. 

Jeg foreslog for noget tid siden en hurtig gennemgang af din taktik. Har du gjort det? Jeg kan umiddelbart ikke lige spotte det. Om ikke andet, hvis du ikke har gjort det, så ville det være fedt med en gennemgang. 

[Batigol]

Jeg orker ikke lige at tage screenshots og så videre, så jeg løber den bare lige hurtigt igennem her.

Jeg spiller i en 4-3-3 formation. To offensive backs, Danilo og Alex Sandro, og to centerbacks, hvor den ene er sat som stopper og den anden er sat som opbakker. I mit tilfælde er det den store og stærke Veniamin Malyutin der er sat som stopper, og den noget mindre men meget hurtigere Soares, der er sat som opbakker. Foran dem har jeg Djuro Gersak liggende som defensiv midtbanespiller i rollen dybdeliggende playmaker. Lige foran ham har jeg så Jürgen Mendoza og Mohamed Ibrahim, hvor de begge spiller som fremskudt playmaker. Mendoza i en støttende rolle og Ibrahim i en angribende rolle. På højrekanten har jeg James Rodríguez som angribende kantspiller, mens jeg har Chrysostomos Nikolaou som vensrekant i en rolle som indvendig angriber, hvor han kan trække ind i banen og bruge sit farlige højreben. Helt på toppen ligger David Cabral som skarpretter.

Holdinstruktionerne er sat således, at jeg spiller balanceret og kontrollerende. Jeg spiller med en relativt høj baglinjen, hvilket jeg tør qua Soares' hurtighed og Malyutins gode evner til at bremse opspillet. Derudover spiller jeg også med relativt meget bredde i spillet og som hovedregel skal spillet gerne gå ret hurtigt, hvilket også er grunden til at det ene af de tre 'råb' jeg benytter mig af, er 'Få bolden fremad'. Jeg forsøger ikke at trække offsides og jeg spiller meget gerne på kontra-angreb, som selvfølgelig bør udnyttes når nu jeg har så hurtige spillere som Nikolaou og Cabral. De to andre råb jeg bruger, er 'Få bolden ind i boksen' og 'Søg overlap'. Jeg vil gerne have bolden så tæt på mål som muligt, inden jeg får afsluttet. Det handler ikke så meget om, at jeg gerne vil spille bolden helt ind over stregen, men nærmere om at jeg gerne vil have så store chancer som muligt, og jo tættere bolden er på mål, des lettere bliver det selvsagt at sparke den ind. 'Søg overlap' bruger jeg, da jeg gerne vil have mine backs med frem og deltage i spillet, og især i venstresiden kan det blive farligt, fordi Nikolaou har stor tendens til at søge ind i banen, hvilket åbner op for Alex Sandro helt ude på kanten.

Det er vel umiddelbart det der er. Derudover satser jeg også meget på dødbolde, fordi Malyutin, Nikolaou og Cabral alle er ret dygtige i hovedspillet, mens Mendoza slår nogle helt fantastiske hjørnespark og generelt bare dødbolde. Af samme grund scorer jeg også en del mål på direkte frispark, hvor Mendoza simpelthen er helt suveræn.

[Batigol]

_{TRANSFERVINDUET OG VENSKABSKAMPENE}

Nu tager jeg så småt hul på min 3. sæson her i klubben og der er sket lidt i dette transfervindue. Vi har nemlig mistet par spillere, der alle havde en høj status i klubben. Som skrevet i sidste update, meldte både João Moutinho, Nicolás Otamendi og Charles Kaboré ud at de alle ville stoppe efter sidste sæson, så vi skulle ud og finde nogle nye unge spillere – eller hente erstatningerne op fra eget akademi.

Til at starte med bød jeg dog velkommen til det 17-årige italienske stortalent Gaetano Stangoni, som jeg havde skrevet kontrakt med allerede tilbage i marts. Han slutter sig til vores U19 hold og kan forhåbentlig udvikle sig så meget i de kommende år, at han kan komme op og snuse til førsteholdet, selvom han næppe bliver god nok til at true David Cabral.

Herefter fik jeg solgt en spiller for en betydelig sum penge. En spiller som jeg aldrig har troet på, nemlig Marҫal Silva. I hele sidste sæson var han udlejet til vores samarbejdsklub Belenenses, hvor han dog kun spillede 4 kampe og overhovedet ikke imponerede. Så jeg var meget overrasket da Inter valgte at byde 110 millioner kroner for ham, hvilket var 45 millioner mere end hans værdi. 90 millioner af de penge de tilbød, skulle dog udbetales over de kommende 24 måneder, så jeg sendte et forslag tilbage. Hvis de diskede op med pengene med det samme, var jeg ’villig’ til at gå 5 millioner ned i pris. Det var et sats, for jeg risiskerede selvfølgelig at de trak deres bud tilbage. Det gjorde de bare ikke, så en spiller jeg egentlig slet ikke ønskede i klubben, blev skudt afsted for 105 millioner kroner.

Det betød at jeg nu havde hele 265 millioner at handle ind for. De 125 af dem valgte jeg at bruge på en ny højrekant, da jeg frygter lidt for hvor meget James Rodríguez efterhånden kan holde til, mens Salvador Agra i øvrigt også er forsvundet fra klubben. Den nye kant fandt jeg i Italien i Reggina, der i sidste sæson overraskede ved at nå finalen i Champions League, hvor de dog tabte til Manchester City. Federico Gori er, udover at være en god kant, også en yderst versatil spiller, der også kan spille central på midtbanen, både som en defensiv og en offensiv midtbane.

Dernæst fik jeg sikret mig to store talenter. Først 18-årige Elías Caporale. Den argentinske defensive midtbanespiller, er hentet i River Plate for 38 millioner kroner og han skal meget gerne kunne tage Fernandos plads i truppen, når Fernando vælger at trække sig tilbage, hvilket jeg tror bliver efter denne sæson. I det næste halve år er Caporale dog lejet ud til Belenenses, for at sikre ham nogle værdifulde minutter på banen.

Det andet store talent er det brasilianske fyrtårn af en centerback ved navn Hélton. Den 20-årige tometermand kommer dog først til januar, da han i øjeblikket er lejet ud fra Corinthians, som ejer ham, til Vasco da Gama. Hélton kommer til at koste mig 46 millioner kroner, men de er helt sikkert godt givet ud, når jeg ser på talentspejdernes rapporter.

Jeg har dog valgt ikke at brænde flere penge af i denne omgang. Delfim Coelho og Fernando Coelho overtager i stedet de to frie pladser i truppen, som João Moutinho og Charles Kaboré har efterladt sig. Fernando Coelho var i sidste sæson lejet ud til Udinese, hvor han fik overraskene meget spilletid. Det blev således til hele 34 kampe i Serie A, hvor 25 af dem var fra start. Delfim Coelho var i forrige sæson også et smut forbi Serie A, hvor han var hos Catania i et halvt år, hvor han alligevel nåede at optræde 16 gange. I sidste sæson imponerede han for Belenenses, med 4 mål og 2 oplæg, samt en gennemsnitlig bedømmelse på 7,61, i løbet af de 27 kampe han spillede i Liga Sagres.

Henrique Sá havde valgt at han ikke ville forlænge sin kontrakt med klubben, så her har jeg valgt at hive Daniel Reis ind i truppen. De sidste to sæsoner har Reis været sendt på lån hos henholdsvis Paҫos Ferreira og Belenenses. På den anden back har jeg ligeledes valgt at hive en ung spiller op i truppen, nemlig det 19-årige stortalent Augustin Konaté.

Igen i år har jeg valgt at leje et hav af ungdomsspillere ud. Domingos Marques skal igen lejes ud til Paҫos Ferreira, hvor han også var for to sæsoner siden, og venstrebacken Dani Ferreira giver ham følgeskab. En anden venstreback der er blevet lejet ud er Delfim Pinheiro, som er røget til Académica, mens Ernesto Nunes skal tilbage til Frankrig. For to sæsoner siden var han i Nancy, men denne gang går turen til Monaco. Sidst har jeg lejet to meget unge gutter til mine lokale rivaler Boavista, der rykkede ned i sommers. Vittorio Gesualdi og Ricardo Vaz, der begge er 17, skal altså ikke ret langt væk.

Afslutningsvis har jeg også sagt farvel til André Martins, hvis kontrakt med klubben var udløbet, mens også Fernando Pereira har forladt klubben på en fri transfer. De er havnet i henholdsvis Leiria og Nacional, hvor de altså fortsætter deres karrierer.

Jeg er ved at være lidt utilfreds med min assistent og måden hvorpå han håndterer arrangeringen af vores optakt til sæsonerne. Endnu engang er der kun blevet fundet tid til en enkelt træningskamp, inden det går løs med Supertaҫa, som denne gang er mod Benfica der vandt Taҫa de Portugal i sidste sæson. Og bare for at gøre tingene endnu mere irriterende, var det sågar en lang tur til USA. Her mødte vi Real Salt Lake, som vi let slog med en 0-3 sejr, efter et enkelt mål af David Cabral og to scoringer af Jérémy Aubert.

Nu er sæsonstarten dog så småt ved at være over os, og jeg går naturligvis efter at sikre mig selv et hattrick. Ligaen skal i hus igen. Men i år ville det altså også være rigtig rart, hvis vi kunne nå lidt længere end den første knockoutrunde af Champions League. Det bliver dog svært nok bare at gå videre fra gruppespillet, hvor vi er havnet i lidt af en dødspulje, bestående af Dortmund, os, Roma og Olympiakos. Som altid tager jeg dog udfordringen i stiv arm.

[Batigol]

_{TRUPPEN TIL SÆSONEN 2023/2024}

_MÅLMÆND
1. Julián Zapata, 24 år, Colombia
28. Christian Penagos, 26 år, Colombia
45. Artur Aguiar, 19 år, Portugal

· I buret bagest på banen, er der stadig ikke nogen tvivl om at Penagos er førstevalget. I mine øjne er han så småt ved at udvikle sig til en af verdens bedste målmænd. Julián Zapata er stadig at finde på bænken, hvor han er en helt fantastisk reserve at have. Aguiar fuldender målmandstrioen, med sit store talent.

_FORSVARET
2. Danilo, 32 år, Brasilien
4. Veniamin Malyutin, 29 år, Rusland
5. Soares, 23 år, Brasilien
15. Jérémy Aubert, 20 år, Frankrig
20. Augustin Konaté, 19 år, Mali
21. Mário Machado, 24 år, Portugal
26. Alex Sandro, 32 år, Brasilien
30. Daniel Reis, 21 år, Portugal

· På backpladsern er der sket noget i denne sommer. Ikke på de to pladser i startopstillingen, men nærmere på de to pladser på bænken. I startopstillingen er det stadig Danilo og Alex Sandro der holder den brasilianske fane højt, og gør det i ganske glimrende stil. Den unge Konaté, fra Mali, er nu Danilos backup, mens Daniel Reis er Alex Sandros backup. Inde midtpå er situationen uændret i forhold til sidste år, hvor Malyutin og Soares stadig er de klart foretrukne valg, hvorefter Jérémy Aubert og Mário Machado udgør to super dygtige reserver.

_MIDTBANEN
6. Jürgen Mendoza, 23 år, Mexico
7. Chrysostomos Nikolaou, 27 år, Cypern
10. James Rodríguez, 32 år, Colombia
17. Djuro Gersak, 24 år, Kroatien
18. Federico Gori, 24 år, Argentina
22. Fernando Coelho, 20 år, Portugal
23. Mohamed Ibrahim, 22 år, Egypten
24. Delfim Coelho, 20 år, Portugal
25. Fernando, 36 år, Portugal

· På midtbanen har jeg mistet to erfarne spillere, i form af Charles Kaboré og João Moutinho. Jeg har dog fået to meget, meget talentfulde spillere ind, i form af Delfim og Fernando Coelho. De står dog ikke forrest i køen til spilletid, for centralt er det uden nogen form for tvivl Jürgen Mendoza og Mohamed Ibrahim der er de foretrukne. Bagved dem, på den defensive midtbane, har kroatiske Djuro Gersak så småt manifesteret sig, mens bunderfarne Fernando, stadig er med på holdet. På højrekanten bliver der kamp om spilletiden i år. James Rodríguez spiller stadig på et højt, højt niveau, men jeg har super høje forventninger til nyindkøbte Federico Gori, der også kan dække venstrekanten, hvor Nikolaou dog er det klare førstevalg.

_ANGREBET
9. Waltinho, 20 år, Brasilien
11. David Cabral, 26 år, Portugal
14. Teppei Abe, 21 år, Portugal

· Allerforrest er der ikke sket nogen ændringer. David Cabral scorer stadig mål i spandevis, og Waltinho og Teppei Abe er stadig store, store talenter, der får spilletid hver gang omstændighederne tillader det, hvor Waltinho dog har den fordel, at han også kan spille på den centrale midtbane.

[Batigol]

_{EFTERÅRET 2023}

<sup>SUPERTACA
SLB 0 – 3 FCP

PRIMEIRA LIGA
FCP 7 – 0 Gil Vicente
Marítimo 1 – 3 FCP
SLB 0 – 2 FCP
Olhanense 1 – 7 FCP
FCP 4 – 0 Académica
FCP 5 – 0 Vit. Setúbal
Rio Ave 0 – 2 FCP
FCP 5 – 1 Leiria
FCP 4 – 1 Sporting CdP
Varzim 0 – 3 FCP
Leixões 0 – 3 FCP
FCP 3 – 0 Belenenses

CHAMPIONS LEAGUE
FCP 7 – 0 Roma
Olympiakos 0 – 3 FCP
Dortmund 2 – 3 FCP
FCP 2 – 1 Dortmund
Roma 0 – 1 FCP
FCP 4 – 0 Olympiakos

TACA DE PORTUGAL
FCP 3 – 0 Famalicão
Naval 0 – 5 FCP
FCP 2 – 1 Vit. Setúbal

LIGACUP
Belenenses 0 – 2 FCP</sup>

Et sensationelt efterår er overstået. Vi startede ud med det sædvanlige: En omgang Supertaça, hvor vi denne gang skulle op mod Benfica. Her blev det til en ret sikkert, for ikke at sige overlegen, sejr på 3-0. Vi lagde stærkt ud og i løbet af de første 10 minutter var vi allerede godt på vej mod sejren. Jürgen Mendoza bragte os nemlig foran efter blot to minutter, og få minutter senere fordoblede David Cabral føringen. Før første halvleg var overstået var kampen lukket, da Nikolaou gjorde det til 3-0 fem minutter før pausen.

Derefter var det tid til at tage hul på ligaen, hvor vi fik en forrygende start. Vi lagde ud med at lammetæve Gil Vicente hjemme på Estádio do Dragão med hele 7-0. I runden efter fik vi hevet en 3-1 sejr hjem på udebane mod Marítimo, på trods af at Mohamed Ibrahim blev smidt ud i første halvleg, efter ellers at være kommet på tavlen. Den gode start i ligaen blev fuldendt i runden efter, da vi slog Benfica i egen hule med 2-0.

Så var det tid til at tage hul på dette års Champions League. Her var vi havnet i en, på papiret, rigtig svær gruppe med Dortmund, Roma og Olympiakos. Første kamp var hjemme mod Roma og her fik vi sat en stor fed streg under at vi mener det seriøst i år. En sensationel 7-0 sejr blev det nemlig til. Djuro Gersak kom på tavlen 2 gange, da Roma valgte at begå hele 2 straffespark, mens Mohamed Ibrahim betalte lidt tilbage fra sit røde kort, ved ligeledes at komme på tavlen to gange. I anden runde af gruppespillet rejste vi til Grækenland, hvorfra vi tog en 3-0 sejr med hjem.

Inden den kamp havde vi dog lige vundet to store sejre på ny. Efter Roma-kampen vandt vi nemlig 7-1 ude mod Olhanense, for derefter at slå Académica med 4-0. Efter Olympiakos-kampen fortsatte vi med de mange mål, ved at slå Vitória Setúbal med 5-0 hjemme i Porto, hvor 5 forskellige spillere stod for scorinerne. Så tog vi hul på Taça de Portugal, hvor vi mødte Famalicão, som blev sendt ud af turneringen med et 3-0 resultat.

Nu skulle vi dog vise tænder i Champions League, da vi skulle en tur til Ruhr-distriktet for at stå overfor Dortmund.Vi kom fantastisk fra start, da Jürgen Mendoza og Chrysostomos Nikolaou bragte os foran med 1-0 og 2-0 før der var spillet et kvarter. Kort før vi rundede en times spil, gjorde David Cabral det så til 0-3, men to hurtige mål fra Shin Seung-Hyun og Manqoba Masilela, bragte spændingen tilbage i kampen. Tættere på kom Dortmund dog ikke, og dermed fik vi sendt et signal til alle andre hold i turneringen.

Hjemme mod Dortmund vandt vi ligeledes, denne gang med 2-1, inden vi kunne tage til Rom og vinde med 1-0 her. Inden da havde vi lige slået Rio Ave, Leiria og Sporting i ligaen, mens vi havde sendt endnu et hold ud af Taça de Portugal, denne gang Naval, som vi udraderede med et 5-0 resultat. Vi kom også videre fra 5. runde af netop denne turnering, selvom det holdt hårdt. Vitória Setúbal gav os nemlig kamp til stregen, i en kamp der i den ordinære spilletid endte 1-1. I den forlængede spilletid bragte Soares os på 2-1 efter 102 minutter, og resultatet holdt heldigvis helt i mål.

Vi afsluttede året med tre 3-0 sejre i ligaen på stribe, mod Varzim, Leixões og Belenense, mens vi lukkede og slukkede Champions League gruppespillet med en 4-0 sejr over Olympiakos. I slutningen af december tog vi ligeledes hul på Ligacuppen, hvor vi er havnet i gruppe med Belenenses, Vitória Setúbal og Académica. Her besejrede vi Belenenses med 2-0 i årets sidste kamp. Dermed har vi gjort rent bord. Lutter af sejre. Med andre ord et ganske sensationelt efterår.

I centrum har Nikolaou og Cabral været. Nikolaou har scoret 22 mål og lagt op til 10, mens Cabral har scoret et mål mindre og lagt op til 7. Federico Gori har imponeret mig, på trods af at han vitterligt ikke taler portugisisk. Alligevel er der ikke nogen der har lagt op til flere mål end Gori har. 14 assists står han noteret for i skrivende stund, men han er dog tæt efterfulgt af Jürgen Mendoza, der har lagt op til 12 og selv stået for 9 scoringer.

Veniamin Malyutin fortsætter sine fremragende takter fra sidste sæson i midterforsvaret, hvor Soares til tider har haft problemer med at passe ind. Han arbejder sig dog i den rigtige retning for hver kamp der går, og potentialet er stort og åbenlyst.

Nu handler det først og fremmest om at komme videre i Ligacuppen, hvorefter alt fokus skal flyttes over på Champions League. Her har vi, ligesom sidste år, været utroligt uheldige med lodtrækningen. Vi er nemlig blevet parret med ingen andre end Manchester United, så der skal to præstationer af absolut højeste klasse på bordet, hvis vi vil videre fra turneringens første knockout runde. 

STILLINGEN I PRIMEIRA LIGA
STILLINGEN I CHAMPIONS LEAGUE

[Risom]

Det var da alligevel imponerende med det efterår! Flot klaret, og du skriver fortsat rigtigt godt.

[Batigol]

Det var da alligevel imponerende med det efterår! Flot klaret, og du skriver fortsat rigtigt godt.

Tak tak. Ja, det var selvfølgelig et fantastisk efterår, men det er alligevel to kampe i foråret, der er det allervigtigste. Jeg vil virkelig gerne videre i Champions League.

[Batigol]

_{FORÅRET 2023}

<sup>PRIMEIRA LIGA
FCP 5 – 0 Vit. Guimarães
Braga 1 – 1 FCP
P. Ferreira 0 – 3 FCP
FCP 3 – 0 Marítimo
Gil Vicente 0 – 1 FCP
FCP 1 – 0 SLB
Académica 1 – 3 FCP
FCP 2 – 0 Olhanense
Vit. Setúbal 0 – 3 FCP
FCP 5 – 0 Rio Ave
Leiria 1 – 1 FCP
Sporting CdP 0 – 0 FCP
FCP 3 – 1 Varzim
FCP 4 – 0 Leixões
Belenenses 1 – 0 FCP
Vit. Guimarães 0 – 3 FCP
FCP 2 – 1 Braga
FCP 3 – 0 P. Ferreira

CHAMPIONS LEAGUE
Man Utd 1 – 0 FCP
FCP 2 – 2 Man Utd

TACA DE PORTUGAL
FCP 4 – 1 Rio Ave
Estoril 1 – 4 FCP
FCP 2 – 0 Estoril
FCP 1 – 0 Sporting CdP

LIGACUP
FCP 1 – 0 Vit. Setúbal
FCP 3 – 0 Académica
FCP 4 – 0 Braga
SLB 0 – 3 FCP</sup>

I løbet af vinterpausen skete der ikke meget. Heltón ankom, som tidligere skrevet, fra Corinthians. Elías Caporales lejekontrakt hos Belenenses udløb også. Caporale blev dog sendt tilbage til Belenenses i resten af sæsonen, mens Hélton tager samme tur for at lære ligaen og landet lidt at kende, inden han får muligheden for at tørne ud for Porto. Også den unge italiener, Gaetano Stangoni, som jeg hentede i sommers, blev lejet ud. Ligesom Ricardo Vaz og Vittorio Gesualdi, skal Stangoni dog ikke ret langt, for han er nemlig blevet lejet ud til Boavista.

Der skulle desværre ikke gå længe, før vores helt igennem fantastiske sejrsstime blev brudt. Forårssæsonen startede dog fint ud, med en to sejre i Ligacuppen mod henholdsvis Vit. Setúbal og Académica, således at jeg var videre i den turnering. I januars anden ligakamp måtte jeg dog endelig sande at jeg ikke fik fuldt udbytte med fra en kamp. Vi havde ellers vundet den første 5-0 over Vit. Guimarães, men i den efterfølgende udekamp mod Braga blev det kun til et enkelt point. Vi følte os dog godt og vel snydt af dommer Tomé i den kamp, der gav os 8 gule kort og 2 røde, mens Braga ikke fik så meget som en enkelt advarsel. Waltinho reddede dog det ene point et kvarter før tid.

Herefter spillede vi os videre i Taça de Portugal med en sikker 4-1 sejr over Rio Ave, mens vi kort efter vandt den første semifinale af selvsamme turnering, med præcis samme cifre, denne gang dog mod Estoril fra den næstbedste række. Inden den kamp vandt vi dog også 3-0 i to omgange mod henholdsvis Paços Ferreira og Marítimo.
Nu nærmede Champions League opgørerne mod Manchester United sig, men inden da fik vi lige yderligere tre sejre i ligaen. Herefter stod den på det første opgør mod Manchester United. Her løb vi ind i et noget uheldigt og ret ufortjent 1-0 nederlag på Old Trafford. Vi havde det meste af spillet og mange store chancer, men vi formåede ikke at score, mens United bare skulle bruge en enkelt dødbold for at score kampens enlige mål.

Inden returkampen ventede fire opgør, der alle blev vundet i overlegen stil. Først slog vi Olhanense og Vit. Setúbal med henholdsvis 2-0 og 3-0 i ligaen, inden vi bragte os selv i Ligacup finalen, ved at slå Braga med 4-0 i semifinalen. Sidst slog vi Rio Ave med 5-0 og så var vi klar til den afgørende kamp mod United. Det skulle vise sig at blive en ekstremt bitter kamp for os. I løbet af det første kvarter kom vi foran med 2-0 på scoringer af David Cabral og Mohamed Ibrahim. Alt så ud til at gå op i en højere enhed. Men med 5 minutter igen fik Manchester United reduceret og inden kampen var fløjtet af, var stillingen på tavlen 2-2. Endnu engang måtte vi se os selv blive slået ud i første knockoutrunde.

Vi brugte et par kampe på at få rejst os, hvor vi spillede 1-1 med Leiria og 0-0 med Sporting, men herefter tog vi fat igen, med sejre over Varzim og Leixões, inden vi mødte Benfica i Ligacup finalen på Estádio Nacional. Her havde David Cabral sin helt egen fest. Med et fantastisk flot hattrick, scorede han samtlige mål i finalen og dermed havde vi sikret os vores andet trofæ i løbet af sæsonen. Ligaen var nemlig kommet i hus med sejren over Varzim et par uger forinden.

Endelig måtte vi dog også se os slået i ligaen. Efter 86 kampe under min ledelse uden nederlag i ligaen, måtte vi endelig vifte med det hvide flag overfor et hold og det var ironisk nok vores egen samarbejdsklub Belenenses. Djuro Gersak blev smidt ud tidligt i kampen, så da Belenenses kom foran med få minutter tilbage, var der ikke meget at gøre. Enden på en fantastisk stime, som nogen næppe kommer i nærheden af lige i den umiddelbare fremtid.

Sæsonens sidste kamp blev en tæt en af slagsen, da vi mødte Sporting CdP på Estádio Nacional i Taça de Portugal finalen. Da der var spillet 90 minutter, havde det faktisk været så tæt at det stadig stod 0-0. Derfor røg vi ud i en omgang forlænget spilletid og her skulle der kun gå 8 minutter før vi var på sejrskurs. Federico Gori blev væltet i feltet og Djuro Gersak omsatte straffesparket. Der blev ikke scoret mere, så derfor havde vi, ligesom i min første sæson, vundet endnu en ’fattigmands-treble’, i en sæson hvor det europæiske gennembrud på ny udeblev, primært grundet uheld i lodtrækningen.

Ingen har været mere imponerende end mine to offensive es i denne sæson. David Cabral er løbet med topscorer-prisen i ligaen med sine 28 kasser og har i alt nettet 39 gange. Chrysostomos Nikolaou er dog lige i hælene på ham, med i alt 35 mål og dertilhørende 21 oplæg, mens Cabral dog kun lagde op til 13. Federico Gori formåede at matche Nikolaou hvad angår oplæg og dertil scorede den nye italiener 13 mål.

Jürgen Mendoza fortsatte de flotte takter og er endt på i alt 17 mål og 23 assists, mens Djuro Gersak nåede 10 mål og 6 assists. I forsvaret har Veniamin Malyutin på ny været en klippe og har spillet bundsolidt gang på gang. Læg dertil 6 scoringer og 4 måloplæg. Endnu engang en fantastisk sæson fra den bomstærke russer – og endnu engang en fantastisk sæson for holdet, på trods af den skuffende oplevelse i Champions League.

STILLINGEN I PRIMEIRA LIGA

[Batigol]

_{FÆRDIG I PORTO}

Jeg har valgt at opsige kontrakten i Porto. Det har været 3 fantastiske sæson, men jeg synes det er tid til lidt forandring. Min sidste sæson var rigtig god og jeg føler at jeg efterlader holdet i en fantastisk god stand. Med indkøb som Hélton og Elías Caporale er der spandevis af fremtid på holdet. Jeg fik tid og plads til at arbejde med holdet og sætte mig eget præg på det, og det synes jeg at jeg har fået gjort. Spillere som Nikolaou, Malyutin, Penagos, Gori, Soares, Kaboré og Ibrahim har alle sammen været centrale spillere på et succesfuldt mandskab, og det er alle sammen spillere jeg har hentet til klubben – nogle af dem endda til uhørt lave priser. Her tænker jeg primært på Nikolaou, Penagos og Kaboré. Nikolaou blev hentet for sølle 80 millioner og er i dag hele 320 millioner værd. Penagos kom til på en fri transfer og er i dag 147 millioner værd. Kaboré blev hentet for 4,5 millioner og spillede en enorm rolle i min første sæson, med 16 mål og 10 oplæg. Det er dog tid til at komme videre – og det gør jeg så.

[Batigol]

_{ANSAT HOS ARGENTINA}

I Porto blev det ikke til den europæiske succes, som jeg så gerne ville have oplevet. Hvad gør man så? Så sigter man da bare endnu højere. Om to år er der VM. Det skal afholdes i Argentina. Mauricio Pochettino har, noget overraskende, valgt at indstille karrieren, så Argentina stod nu uden manager. Det lykkedes mig at vinde African Nations Cup på hjemmebane med Sydafrika for 3 år siden. Nu vil jeg tage et, eller mange flere, skridt op og vinde VM på hjemmebane med Argentina. Det vil være 40 år siden at Argentina sidst vandt VM, da Maradona og Co. snød Vesttyskland i Mexico i 1986. I 2026 vil jeg snyde alle og vinde VM. Det er ambitionen, uden nogen som helst form for tvivl. Året efter er der Copa America og det skal jeg forsøge at forsvare, da Argentina vandt i 2023. Jeg glæder mig.

[mathiasnh]

Argentina må næsten have et voldsomt landshold - de plejer i hvert fald at producere nogen vilde regens. 

[Batigol]

Argentina må næsten have et voldsomt landshold - de plejer i hvert fald at producere nogen vilde regens. 

Der er i hvert fald en god spiller eller to eller tre, det er helt sikkert.