Italien

 

[Badefar]

Bonucci spillede i startelleveren under aftenens træning så han skulle nok have ganske gode muligheder for at starte den første kamp stadig.

[BIG Bauke Mollema]

Så blev det Andrea Ranocchia og Mattia Destro, der blev sorteper i Italiens trup. Det betyder at Torino-spilleren Angelo Ogbonna er med, selv om han kun spiller i Serie B. Det skal nok blive spændende. Bonucci er også med, så noget tyder på, at hans rolle i match fixing-skandalen er minimal eller slet ikke til stede.

[ReaLFCK]

Deres træningskamp idag, er desuden også blevet aflyst, pga et jordskælv.

[Korzika]

Italien var sgu stærke i går mod Spanien. Spanien er ikke hvem-som-helst, men alligevel var Italien godt med i kampen. Faktisk vil jeg mene, at kampen var helt lige. Pirlo er altid en fornøjelse at se på! Kæft hvor har den mand et godt blik for spillet. Cassano er også en god spiller, og De Rossi + Chiellini er jo to gladiatorer nede i forsvaret. Derudover har Italien Di Natale, som er utrolig skarp foran mål og stærk til at løbe i dybden - på trods af hans fremskredne alder. Ydermere har Italien både Giovinco og Balotelli, der er to spillere, der kan gøre fantastiske ting med bolden. Fysisk er de diametrale modsætninger, men begge har super teknik. Generelt et stærkt hold.

Spændende hold, som jeg håber og tror kan gå langt!

[BIG Bauke Mollema]

Den findes ikke bedre
Når der snakkes om landsholdsfodbold kender mange ofte historien omkring Italien. Det kedelige uinspirerende hold i de azurblå trøjer som spiller defensivt og meget lidt seværdigt. Man skal møde dem i næste kamp, og ud fra hvad man har set, føler man egentlig, at man har noget at komme efter. Men det har man ikke. Man skal spille imod Italien. Det er fortællingen om det italienske landshold, som mange betegner som et landshold, der virker uengageret, kedeligt og med et halvt hold fyldt med primadonnaer.

Men set i lyset af al den negativitet. Alt den dårlige omtale, så er Italien alligevel fascinerende på sin helt egen måde. For det kan godt være, at det tit er kedeligt og defensivt, men Italien vinder flere fodboldkampe end stort set alle andre hold i verden. Det vidner en fjerdeplads på FIFA’s verdensrangliste om. I 2012 nåede man efter lidt magre år finalen ved EM, hvor man fik klø på 4-0 af en velsmurt spansk maskine. Senest havde man fået den ære at være med i Confederations Cup, hvor Spanien igen blev italienernes overmænd. Denne gang på en straffesparkskonkur rence som nemt kunne være gået den anden vej. Men de seneste års resultater viser at Italien er tilbage på den europæiske topscene. Og det har været et glædeligt gensyn. På nuværende tidspunkt har man kvalificeret sig til VM i Brasilien næste sommer, og Danmark har også fået den italienske kynisme at føle. Men hvad skyldes denne italienske styrke og nationens comeback i landsholdsregi?

Først og fremmest skal der ikke lægges skjul på, at Italien er et landshold, der råder over utallige klassespillere. Landet er godt besat på alle positioner. Lige fra den bundrutinerede keeper Gianluigi Buffon til det karismatiske problembarn Mario Balotelli. Men imellem de to spillere finder vi den væsentligste årsag til Italiens opblomstring. Den altoverskyggende midtbane som egentlig kan komme til at stå lidt i skyggen af de andre kæder. Balotelli og Cassano sørger for opmærksomheden i front. Om det så er med en fodboldgenialitet eller en svinestreg vides ikke, men omtale skal de nok skaffe sig. Sådan er de, og det skal der ikke laves om på. I forsvaret får man utrolig meget ros for deres bundsolide niveau, hvor især de tre Juve-stoppere Giorgio Chiellini, Leonardo Bonucci og Andrea Barzagli må betegnes som tre af de allerbedste på deres positioner. Anføreren Buffon er en nationalhelt med sin fortid og egenskaber som målmand og tilbage står 5-mands-midtbanen en smule glemt i skyggen af andre. Selvfølgelig får midtbanen opmærksomhed. Sådan skal det heller ikke lyde. Det er verdensstjerner. Men tendensen til at overse deres andel i Italiens comeback er desværre til stede.

Lad mig starte med Andrea Pirlo. Han falder selvfølgelig ud af kategorien af spillere, der ikke får omtale og anerkendelse. Han er den spiller på det italienske landshold, der får mest opmærksomhed sammen med Mario Balotelli. Den stille 6’er som egentlig ikke er en rigtig 6’er er i mange år blevet hyldet for sit overblik og sin boldbehandling. Det har han bestemt fortjent. Registaen som Pirlos rolle kaldes findes ikke bedre end hos Italiens nummer 21. Men det skyldes kun Pirlos kolleger på midtbanen, og nu kommer vi til de spillere, jeg mener, har en tendens til ikke at få anerkendelse nok. 

Italien spiller i dag en form for pyramide-formation. Pirlo ligger i midt af en flad 3-mandsmidtbane, hvor han fra dybt nede fra kan finde sine medspillere. Ved siden af ham har han i det, jeg vurderer, er Italiens stærkeste formation AC Milan-anføreren Riccardo Montolivo og den hårde hund Daniele De Rossi fra Roma. Foran de tre vil som oftest ligge Juventus’ utrættelige midtbane dynamo Claudio Marchisio, mens han ved sin side vil have enten den nye Sunderland-spiller Emanuele Giaccherini eller Lazios Antonio Candreva. Det er disse fire spillere, jeg mener, der fortjener en kæmpe anerkendelse for deres arbejde, der har hjulpet Italien tilbage i den absolutte top.

Kigger man lidt nærmere på de spillere, Pirlo har ved siden af sig, så vil man også finde ud af, at det er de to spillere, der er bedst defensivt. Daniele De Rossi har i mange år været kendt for at være lidt af en bisse, men ikke desto mindre er han en fantastisk god spiller i det defensive arbejde. Det gør ondt at ramle ind i ham, hvilken han faktisk også har en tatovering på sin læg, der viser. Der er ingen tvivl om, at De Rossi faktisk er en af de italienere, der er bedst, når modstanderen har bolden. Og det har modstanderen som regel en del, når Italien spiller de store kampe. Sandsynligheden for at Italien har bolden mindst, når modstanderne hedder Spanien, Tyskland eller Brasilien er rigtig god, og lige pludselig bliver en spiller som De Rossi meget meget vigtig. Også vigtigere end Pirlo. Som det kan ses her havde Italien bolden mindst i EM-semifinalen mod Tyskland, og bolden befandt sig faktisk mest på det område, hvor netop De Rossi opererer.

Ligeledes gælder det hans makker Riccardo Montolivo. Ingen tvivl om at han er dårligere defensivt end De Rossi, men dertil er han blot meget bedre med bolden. Han er en allround-spiller, som faktisk ikke har en decideret svaghed. Montolivo er dog klog som de færreste. Hans har en forudseenhed som få, og på den måde bryder han en masse bolden uden at komme i kontakt med modstanderen. Montolivo har også en dynamik, der gør ham en trussel i dybden. Uanset om han får bolden eller ej, så skaber han en mulighed. Om det så er til sig selv eller en åbning til en medspiller må boldholderen bestemme. Hvad man så sidst ikke skal glemme om Montolivo og De Rossi er, at Pirlo aldrig nogensinde vil være den samme spiller på det italienske landshold uden dem. Pirlo er decideret dårlig defensivt, så når Italien ikke har bolden, må Montolivo og De Rossi skaffe den, så Pirlo kan gøre det, han er bedst til. Men det er Pirlos arbejde, der bliver set. Det gælder ligeledes forsvarskæden, der nyder gavn af De Rossi og Montolivo og får ros den vej igennem.

Foran Montolivo, Pirlo og De Rossi finder man en spiller, der kan løbe solen sort. Jeg tror ikke på, at man finder mange spillere i europæisk topfodbold, der løber længere end Il Principino, bedre kendt som Claudio Marchisio. Nu beskrev jeg Montolivo som en spiller, der havde dynamik, men hvis man virkelig skal se på en spiller, der er god til at spille bolden fremad og løbe i dybden, så skal man begynde at se Juventus spille. Marchisio kommer i boksen hver eneste gang, og det er et større mirakel, at han ikke har scoret flere mål på det italienske landshold. Men Marchisio er, som Montolivo, også klog. Det kan godt være, at hans udgangspunkt er foran Montolivo, men under kampen kan du godt være i tvivl om, hvem der spiller hvor. Rykker Montolivo frem, så bliver Marchisio tilbage, da han kan spille Montolivos plads til perfektion. Marchisio minder på flere måder om sin landsholdskollega fra Milan. Marchisio er blot hurtigere og bedre teknisk. Jeg skal ikke lægge skjul på, at dette er en af mine absolutte favoritspillere, og jeg vurderer ham som Italiens bedste fodboldspiller.

Mens det ligger ret fast, at Montolivo, Pirlo, De Rossi og Marchisio alle spiller, så er den sidste plads en langt mere åben kamp. Lazios Antonio Candreva har spillet den på det seneste, og det virker som om, at han er en smule foran Emanuele Giaccherini i køen. Candreva er et ret ubeskrevet blad. Jeg har set en del af Lazios kampe på det seneste i forbindelse med denne analyse, for at finde ud af hvad han er for en fætter. Først og fremmest er Candreva en spiller med et ekstremt højt bundniveau. Han har været rigtig god for Lazio igennem længere tid, og jeg synes, at Prandelli har gjort det rigtige ved at hive ham ind i varmen. Derudover ser jeg en spiller, som ikke er god til at forsvare sig, når modstanderen har bolden. Han er ikke glad for at tackle, og det har givet ham kælenavnet ’Il Timido’, som hentyder til hans forsigtige spillestil. Men derudover så virker han som spiller, der har meget få svagheder, og det har resulteret i solide præstationer og et højt bundniveau, som i sidste ende har givet ham en plads på det italienske landshold. Candreva har også tillagt sin den egenskab og vigtighed, at man godt kan forvente mål af ham. I sidste sæson lavede han seks mål i Serie A, mens han allerede er på tre sæsonscoringer i år. Det er der brug for på det italienske landshold, hvis man ønsker at spille med fem midtbanespillere og derved ofre en angriber.

Disse fire spillere fortjener stor anerkendelse for, at Italien igen er et af de landshold, man frygter allermest. Man må ikke glemme, hvor god Pirlo er, men det er endnu vigtigere ikke at glemme, hvor god Pirlos medspillere gør ham. Pirlo bliver god, fordi han ikke bliver udstillet, når modstanderen har bolden. Pirlo bliver god, fordi han altid har medspillere at give bolden, om det så er i dybden eller på tværs. Men det hele er fordi, at den midtbane Italien har med denne generation ikke findes bedre noget som helst sted.

[BIG Bauke Mollema]

Overstående indlæg er selvfølgelig aktuelt for en debat til de interesserede. Så giv endelig jeres mening til kende.

[Dennislauridsen]

Utrolig godt indlæg jakob . kan ikke være mere enige, men jeg syntes du glemmer en person for Italien.
Stephan El Shaarawy, syntes virkelig han er begyndt at blomstre utroligt meget.

[BIG Bauke Mollema]

Han er bestemt en god spiller, men han ville næppe indgå i en startformation med fem midtbanespillere. Så skulle det være mod en svagere nation.

[DeBuur]

  frygter at vores landshold virkelig bliver udspillet og ikke mindst udstillet - Italien har nogle spillere som kan afgøre kampene bare der kommer få muligheder og med vores lettere ustabile forsvar så vil der komme masser af muligheder - Italien vil også let kunne dæmme op for den taktisk Olsen praktiserer og Italiens defensiv er så stærk at vi da skal håbe på et mirakel hvis den kamp skal vindes.

Italien er IMO et af de hold der kan vinde VM og skal man finde en svaghed så er det at Buffon indimellem er lidt langsom ved langskud og på riposten.

[Dennislauridsen]

Han er bestemt en god spiller, men han ville næppe indgå i en startformation med fem midtbanespillere. Så skulle det være mod en svagere nation.

mener også til angrebet, han har et bedre drive med bolden iforhold til cassano, og Ballo og cassano minder for meget om hinanden

[BIG Bauke Mollema]

mener også til angrebet, han har et bedre drive med bolden iforhold til cassano, og Ballo og cassano minder for meget om hinanden

Jeg synes ikke, at der kan være meget tvivl om, at Mario Balotelli er Italiens bedste angriber, når han koncentrerer sig om fodbolden. At have fantastiske reserver som Cassano og El Shaarawy vidner blot om kvalitet.

[BIG Bauke Mollema]

frygter at vores landshold virkelig bliver udspillet og ikke mindst udstillet - Italien har nogle spillere som kan afgøre kampene bare der kommer få muligheder og med vores lettere ustabile forsvar så vil der komme masser af muligheder - Italien vil også let kunne dæmme op for den taktisk Olsen praktiserer og Italiens defensiv er så stærk at vi da skal håbe på et mirakel hvis den kamp skal vindes.

Italien er IMO et af de hold der kan vinde VM og skal man finde en svaghed så er det at Buffon indimellem er lidt langsom ved langskud og på riposten.

Jeg tror desværre også, at Danmark taber kampen. Nu har Italien taget alle stjernerne med, og uanset hvordan de stiller op, burde de kunne slå Danmark. Men jeg håber det naturligvis ikke.

Italien har ikke mange svagheder, og jeg synes egentlig heller ikke, at Buffon er det. Han er stadig vanvittig reaktionsstærk, mens jeg synes, at han er ret dårlig med fødderne. Ellers skal Danmark se om de ikke kan skabe noget ude på kanterne overfor de italienske backs, som må betegnes som holdets svageste punkt.

[Zone 43]

Glimrende indlæg, Jakob. Man kan virkelig se, at du har brugt masser af timer på at se italiensk fodbold. Nu læste jeg lige at de Rossi ikke er med på fredag - heldigvis da, men hvem tror du afløser ham istedet? Ud fra mit noget begrænsede kendskab til dem, finder jeg Poli eller Verratti mest sandsynlig.

[BIG Bauke Mollema]

Glimrende indlæg, Jakob. Man kan virkelig se, at du har brugt masser af timer på at se italiensk fodbold. Nu læste jeg lige at de Rossi ikke er med på fredag - heldigvis da, men hvem tror du afløser ham istedet? Ud fra mit noget begrænsede kendskab til dem, finder jeg Poli eller Verratti mest sandsynlig.

Jeg tror på, at Verratti skal spille Pirlos plads. Mit bedste bud må være, at man rykker Marchisio en tand tilbage, og lader ham og Montolivo om at klare det defensive arbejde omkring Verratti. Giaccherini får lov at spille Marchisios plads, hvis man ikke vælger at spille med en ekstra angriber.

Men formationen mod Danmark er stort set umulig at spå om.

[Zone 43]

Jeg tror på, at Verratti skal spille Pirlos plads. Mit bedste bud må være, at man rykker Marchisio en tand tilbage, og lader ham og Montolivo om at klare det defensive arbejde omkring Verratti. Giaccherini får lov at spille Marchisios plads, hvis man ikke vælger at spille med en ekstra angriber.

Men formationen mod Danmark er stort set umulig at spå om.

Med den info, jeg har læst i dag om at Balotelli og Insigne skulle være tvivlsomme, synes det vel mest sandsynlig med Giaccherini fra start, hvad du også nævner?