home forum contact
 
  Velkommen
Gæst
Søg
 
SENEST AKTIVE EMNER
Glemt din kode?
Registrer
Dato Forfatter Forum Emne
17 Mar 2024, 23:29 Fadbamsen Skadestuen ryger ud i online spil.
03 Mar 2024, 06:12 DeBuur Skadestuen Kan ikke vælge Liverpo...
23 Feb 2024, 20:56 ydersog Klubsøgnin... Manchester United
23 Feb 2024, 10:12 valverde4ever Pro Cyclin... Cycling Career - Kan d...
23 Feb 2024, 00:14 g00n Blogs Minimalistic 2020
19 Feb 2024, 14:02 rheya Omklædning... Home Grown spillere?
29 Jan 2024, 11:35 Mulle68 Nostalgi Patches CM 4
Antal Registrerede Brugere: 23285
  0 Brugere, 622 Gæster Online.

Indlæg: 1132681 over 31362 Emner
Nyeste Bruger: queenoflucknow
FORUM
+  FmFreaks Forside
|-+  Forum: Andre Managerspil
| |-+  Nostalgi
| | |-+  FM2012
| | | |-+  Kategori: Månedens anbefaling
| | | | |-+  FC Nordsjælland - marts
0 Brugere og 1 Gæst læser i øjeblikket dette emne.
Sider: [1] Udprint
Forfatter Emne: FC Nordsjælland - marts  (Læst 2845 gange)
Chicharito
Landsholdsspiller
******

Offline Offline


 
FC Nordsjælland - marts
« : 02 Apr 2012, 20:50 »

Kort om klubben
FC Nordsjælland er resultatet af fusionen mellem de to lokale klubber Farum IK og Stavnsholt Boldklub, der tilbage i 1992 gik sammen og dannede Farum BK. Knap et årti senere lykkedes det klubben at rykke op i landets bedste række, hvor man hurtigt markerede sig. Allerede i klubbens første sæson i Superligaen (sæsonen ’02-’03) vandt man nemlig et sæt flotte bronzemedaljer med gode gamle Christian Andersen på trænerbænken. Det skulle blive klubbens sidste bedrift under navnet Farum BK, for herefter skiftede man navn til FC Nordsjælland.
Siden da har klubben primært holdt til i tabellens nederste halvdel, men man har altid formået at holde sig oppe i Danmarks bedste fodboldrække. De senere år har klubben udviklet en fin tradition for at klare sig flot i pokalturneringen. Således vandt man turneringen i både 2009-2010 og 2010-2011, mens man i denne sæson måtte se sig slået af FC København i kvartfinalen.

I denne sæson har Tigrene fra Nordsjælland gjort det over al forventning i Superligaen. Således indtager man i skrivende stund en rigtig flot andenplads, kun tre point efter førerholdet FCK, mens man har skabt et solidt forspring til forfølgerne. Så optimismen må være i top i det nordsjællandske, hvor man helt sikkert går med forhåbninger (og måske efterhånden også forventninger?) om medaljer.

FC Nordsjælland i FM12
Der ligger lidt af en udfordring og venter, hvis man ønsker at opnå samme succes med FCN i FM, som de i øjeblikket oplever i den virkelige verden. Således er de økonomiske midler i klubben nærmest ikke-eksisterende og man har derfor ingen penge til rådighed til transfers samtidig med at lønudgifterne allerede fra start overskrider de 290.000 kr. pr. uge man får stillet til rådighed (hvis man vælger den ”laveste” forventning til sæsonen). Man må derfor som udgangspunkt klare sig med de spillere man har i klubben, men disse er faktisk også ganske habile i forhold til Superliga-niveau. I forsvaret finder man bl.a. Andreas Bjelland, Jores Okore og Patrick Mtiliga, som alle er landsholdsaktuelle. På den centrale midtbane finder man anfører Nicolai Stokholm, som med sin rutine kan blive en vigtig brik på holdet. Kanterne besættes af Mikkel Beckmann og Tobias Mikkelsen, mens også lejesvenden Kasper Lorentzen og manden med det forpligtende efternavn, Andreas Laudrup, kan agere her. Helt fremme er man tyndt besat, idet eneste alternativ til Rawez Lawan er Andreas Granskov. Vil man opleve succes med klubben er det dog essentielt at undgå for mange skader idet truppens bredde ikke er alt for stor.

Med den nordsjællandske provinsklub har du alle muligheder for at opnå et godt spil. Truppen besidder god kvalitet med flere landsholdsaktuelle spillere og en god blanding af rutine og ungdom. Den største stjerne, Andres Bjelland, forsvinder dog efter første sæson, men med de tiltrængte millioner, klubben her inkasserer, er der rig mulighed for at hente en erstatning, eller føre klubbens transferpolitik videre, ved at købe et relativt ubeskrevet blad og køre ham i stilling som ny profil, som man før har set det med Mads Junker og Morten Nordstrand.
« Seneste Redigering: 12 Mar 2014, 12:49 af Præsidenten » Logged

rynke
Reserveholdsspiller
****

Offline Offline

 
Sv: Månedens anbefaling - marts
« Svar #1: 03 Apr 2012, 10:54 »

Utroligt spændende hold må jeg sige, man kan følge mit spil med fcn inde på: http://fmfreaks.dk/index.php?topic=32097.0

Hvor jeg har skrevet en del om holdets udfordringer som mest handler om klubbens dårlige økonomi. Den skal der rettes op på :-)

Jeg har selv lige vundet 3. sæson med dem, og regner med at ligge stabilt i toppen af ligaen igen i den nye sæson.

Skal dog i CHL for at få penge til mine spilleres løn, da lønbudgettet er kommet en del opad, for at få råd til kvalitetsspillerne. . det var ikke rigtig noget problem efter CHL i 2. sæson.. men enten skal jeg til at sælge ud, eller i CHL igen, hvis jeg vil tjene penge og ikke bare nøjes med de 50-60 mio over en sæson for placeringen i ligaen. (29~mio per halvsæson for nr 1, 25~for nr 2).

Bruger omkring 700k om ugen på lønninger, samt betaler af på et nyt træningsanlæg, samt stadion udvidelse.

Det koster alt sammen :-D
« Seneste Redigering: 03 Apr 2012, 13:31 af rynke » Logged

Det bedste manager der har været, er cm 0102 Smiley

ptrN
Manager
********

Offline Offline


 
Sv: Månedens anbefaling - marts
« Svar #2: 03 Apr 2012, 15:35 »

Skuffende anbefaling. Her tænker jeg ikke på holdvalg, men præsentationen heraf. Andre anbefalinger har indeholdt screenshots, og har været mere detaljerede.
Logged

welbz is dat guy

MBJ
Landsholdsspiller
******

Offline Offline

 
Sv: Månedens anbefaling - marts
« Svar #3: 03 Apr 2012, 15:37 »

Helt enig med ptrN. Det der ligner noget der er skrevet på 20 minutter.. Sorry to say. Men jeres standard ligger meget højere end det der! Det er en ommer..
Logged

Chicharito
Landsholdsspiller
******

Offline Offline


 
Sv: Månedens anbefaling - marts
« Svar #4: 05 Apr 2012, 22:04 »

Skuffende anbefaling. Her tænker jeg ikke på holdvalg, men præsentationen heraf. Andre anbefalinger har indeholdt screenshots, og har været mere detaljerede.

Helt enig med ptrN. Det der ligner noget der er skrevet på 20 minutter.. Sorry to say. Men jeres standard ligger meget højere end det der! Det er en ommer..

Tak for kritikken (ikke negativt ment!). Vi ønsker selvfølgelig altid at forbedre os og derfor er det også fint med tilbagemeldinger på det skriftlige vi sender ud.

Jeg må dog indrømme at jeg er lidt uforstående over for jeres kritik. Kigger man på de tidligere anbefalinger vi har lavet (Monaco og Gladbach) har de haft nogenlunde samme detaljeringsgrad og heller ikke disse har indeholdt screenshots.
Jeg tror I forveksler "Månedens anbefaling" med klubportrætterne. I klubportrætterne beskriver vi klubben, dens situation og muligheder og giver samtidig bud på, hvordan man kan sætte taktikken op og hvilke indkøb man evt. kan gøre. Det er et bevidst valg at Månedens anbefaling ikke indeholder alle disse ting. Det skal netop være en slags klubportræt light, hvor vi månedligt går ind og prøver at give brugerne inspiration til nye saves. Indtil videre har vi forsøgt at tage udgangspunkt i klubber, som pt. er i fokus af forskellige grunde. Med FCN og Gladbach har det været for deres flotte sportslige præstationer, mens Monaco blev valgt pga. klubbens historie og fordi de nu ligger i Ligue 2 og er blevet opkøbt.
Logged

Sider: [1] Udprint 
 



This site is not endorsed by Sports Interactive or SEGA and is intended for entertainment purposes only. « More Info »
©2005-2018, FmFreaks.dk
                                         Forum Powered by SMF 1.0.5 · SMF ©2001-2010