34,- Kongekabalen

 

[-LFC-]

Kongekabalen – Juventus F.C. – Kampen
Det var en søndag og datoen sagde 15. januar 2012. Holdet havde opholdt sig i modebyen Milano i knap to dage og lejet et mindre træningsanlæg lidt udenfor byen, hvor ham og holdet i stilhed havde lukket træningen for pressen og forberedt sig grundigt på kampen. Han havde forberedt sig noget mere intenst op til lige netop denne kamp end til alle de andre kampe. Han kan huske ugerne op til alle de Derby d’Italia han har spillet og hvor intense hans trænere i både Inter og Juventus havde været. Det var den største kamp i Italien, uanset placering i ligaen og den kunne give et kolossalt moral boost med sejr.

Han stod med visse problemstillinger. Vucinic lå stadig og plejede sit brækkede håndled, og derfor havde han forberedt sin trofaste væbner, Alex, på, at han nok skulle spille i hvert fald 75 minutter. På trods af anførertitel og status som mangeårig talisman i klubbens offensiv, var det sjældent han spillede mere end en halvleg, men med kampens betydning fandt han det nødvendigt, at Alex gik forrest for holdet. Ellers kæmpede han ikke med skader, mens Inter manglede Samuel og Forlán.

OPSTILLINGER

Kampen gik i gang, og han så ud til at lykkes med sin defensive taktik som han også havde succes med i Palermo en måned forinden. Inter kom til flest chancer, men kunne ikke rigtigt komme frem til de store chancer og skød mest udefra. I modsætning til kampen i Palermo, kunne Juventus heller ikke rigtig komme frem til noget og havde udelukkende succes med at neutralisere Inter. Intenst havde 1. halvleg heller ikke vist sig og højest overraskende havde begge hold spillet en fair kamp indtil videre, hvilket kun havde kastet et lille gult kort af sig.

Anden halvleg så ud til at være ligesom første halvleg, men pludseligt brød højre backen Maicon igennem i Juventus venstre forsvarsside. Han får slået et kort, fladt indlæg til Milito og den gamle skarpretter der udgjorde forskellen da Inter vandt Champions League i 2009/2010, skød den fladt ind fra en spids vinkel forbi Buffon. Det fik ham op i det røde felt, da Inter ingen chance havde haft for noget særligt, men nu alligevel stod med en føring. Han ordrede sit hold i offensiven og bad især Alex om at tage sig sammen og komme i sving. Juventus fik fat i bolden og fik orkestreret et pres ned mod Inters mål. Som i de andre kampe erobrede man bolden højt og spillede den godt rundt, men chancerne kom ikke helt.

Udligningen kom dog endeligt efter 75 minutter. En erobring på midten endte med et Del Piero-indlæg efter hurtige kombinationer mellem Elia, Matri og førnævnte. På Del Pieros flotte indlæg, var det overraskende nok ikke Matri der kom forrest og prikkede den let forbi Ochoa, men assistkongen Krasic. Krasic havde taget sig af hovedparten af oplæggene til Juventus-mål i denne sæson, men nu var det ham der havde taget en hovedrolle og scoret et fint mål.

Efter at have spænet en halv banelængde i sin jubel, fandt han roen og beordrede sit hold ned i defensiven. Resultaterne i de andre kampe så ud til at gå holdets vej, og han ville ikke risikere et flot point på Giuseppe Meazza ved at spille naivt mod et Inter-hold der ikke har fordums styrke, men stadig er farlige. Holdet fulgte ham og kørte den hjem og de to points til Palermo havde de holdt fast i.

Første Derby d’Italia var godt overstået efter en modbydelig kold  kamp spillet i minusgrader. Uafgjort var acceptabelt, men han kunne ikke vente til den omvendte kamp. Han ville gøre det næste derby d’Italia til hans eget lille gennembrud som træner. Inter skulle dø. Først var der dog et mesterskab han lige ville vinde.

SERIE A 19 KAMPE

[Daniel Nordentoft]

Look at that layout! Amazing!

Samtidig skriver du godt, og holdet er i god form! Glæder mig til, at se mere til 'Den Gamle Dame' - Make me proud.

[Nibali]

Det ser godt ud, Christian. Trist 3:3 kamp, men du løftede dig flot mod Roma - ikke mindst ved at stjæle deres upcoming stjerne. I ægte Bayern stil går du bare på rov hos konkurrenterne. Fedt, fedt, fedt. Dit layout er godt og det skriftlige er fint. Ikke helt lige så godt som jeg huskede det, men når først rusten for alvor er røget af er jeg sikker på du folder dig helt ud. Dét glæder jeg mig til - indtil da er det dog stadig læseværdigt... I allerhøjeste grad.

[-LFC-]

Look at that layout! Amazing!

Samtidig skriver du godt, og holdet er i god form! Glæder mig til, at se mere til 'Den Gamle Dame' - Make me proud.

Tak Daniel, i'm working on it!

Det ser godt ud, Christian. Trist 3:3 kamp, men du løftede dig flot mod Roma - ikke mindst ved at stjæle deres upcoming stjerne. I ægte Bayern stil går du bare på rov hos konkurrenterne. Fedt, fedt, fedt. Dit layout er godt og det skriftlige er fint. Ikke helt lige så godt som jeg huskede det, men når først rusten for alvor er røget af er jeg sikker på du folder dig helt ud. Dét glæder jeg mig til - indtil da er det dog stadig læseværdigt... I allerhøjeste grad.

Jeg arbejder på det skriftlige, da jeg gerne vil have, at det er det folk husker fra mine blogs! Jeg har ikke foldet mig ud udover afleveringer rent skriftligt siden sidste blogkonkurrence, så jeg tror stadig jeg har lidt rust jeg kan banke af. Tak, det betyder meget!

[GHERTESTEAS]

Hold kæft mand, hvis du kan overvinde din dovenskab, så er denne blog helt fremme hvor det er sjovest. Der er ikke nogen tvivl om at kvaliteten af din blog gør at du kan vinde, nu skal du bare kunne holde det gående.

[-LFC-]

Hold kæft mand, hvis du kan overvinde din dovenskab, så er denne blog helt fremme hvor det er sjovest. Der er ikke nogen tvivl om at kvaliteten af din blog gør at du kan vinde, nu skal du bare kunne holde det gående.

Tak Mikkel!

Andre kommentarer er meget velkomne, vil især gerne høre hvis nogen har noget jeg kan gøre bedre!

[-LFC-]

Kongekabalen – Juventus F.C. – Derby della Mole, Coppa Italia

Sideløbende med den yderst succesrige sæson havde Juventus selvfølgelig også deltaget i den nationale pokalturnering, Coppa Italia, hvor man med ni trofæer har en mulighed for at få det andet trofæ permanent låst inde i trofæskabet på Juventus Museum, hvis man skulle ende med at tage det tiende trofæ i den igangværende sæson. Det vidste Kong Cannavaro af Juventus F.C. udmærket godt og han drømte store drømme om doubler og etableret trænernavn efter kun én sølle sæson på topplan. Grundet det nemme program med ingen europæiske kampe, var Coppa Italia ligeledes en stor ambition for ham i sæsonen. Det var ikke nok med Serie A succes.

Den første runde havde budt på Siena og var først blevet afgjort af kaptajn del Piero i det 120. minut efter forlænget spilletid og en hård omgang. Lodtrækningen var herefter med Juventus i kvartfinalen da Serie B’s førerhold, Sampdoria, var blevet sendt hjem til Genoa fra Torino med et 2-1 nederlag i baggagen af Serie A’s førerhold, Juventus. Herefter var vejen til trofæet rimeligt grundlagt. I semifinalen var mulighederne Lecce, Cesena eller endnu et Serie B hold, Torino. Skæbnen ville de to første Derby della Mole, som lokalkampen populært kaldes siden Juventus rykkede ned efter sæson 2008/2009. Det andet meget vigtige derby for Juventus-fansene skulle nu tage plads og med Torinos status som Serie B klub, kunne Cannavaro fornemme, at hans store popularitet ville øges betragteligt med en solid finaleplads efter to kampe mod lillebror, og derfor havde han valgt at øge fokusset i forberedelsen ligeså betragteligt meget som han gjorde inden sit første Derby d’Italia.

Det var efterhånden blevet februar, og temperaturen var nede omkring en grad, da Juventus tog imod Torino på Juventus Stadium til en kamp der for et par årtier siden kunne afgøre hvilken del af Torino mesterskabet skulle ende i, men som de sidste par årtier uanset om Torino havde været i Serie A eller Serie B, mest havde været en kamp om æren. Juventus var overklassens klub, oftest forbundet med den meget rige ejerfamilie, Agnelli-familien, mens Torino var arbejderklassens klub. I lighed med Manchester United, var Juventus den populære klub med fans hele landet og verdenen over, mens Torinos fanbase kunne sammenlignes med Manchester City, der ikke støttes af mange udover den region klubben lå i.

Kampen gik i gang og straks lagde Juventus et voldsomt pres. Han havde valgt at stille i stærkeste opstilling og klasseforskellen var hurtigt tydelig. Trods stor succes og kurs på vej mod Serie A, var Torino mange klasser under Serie A’s førerhold og 3-0 føring ved pausen var ikke et mål for lidt. Han var dog ikke tilfreds. Juventus-fansene lugtede i den grad blod, og det gjorde Kong Cannavaro også, så modig som han var valgte han at opfordre sit hold til at presse endnu mere på, end de havde gjort i 1. halvleg. Han fik hvad han kom efter. 48 minutter efter stod han med en 7-0 sejr et Quagliarella-hattrick, en flok ellevilde fans på det næsten fyldte stadion, en hær af overlykkelige spillere og en del tilbedende overskrifter i aviserne. Returkampen en måned senere var af kosmetisk betydning og selv en flot 2-0 sejr til Torino over en flok ligeglade reserver der blot prisede sig lykkelige over lidt kamptræning, kunne ikke ændre på den meget dominerende præstation Juventus var i gang med i denne sæson.

Finalepladsen var hjemme, flere kort havde fundet sin plads i kabalen og sæsonen lignede mere og mere en total succes. Finalen lignede en sikker sejr, da upåagtede Lecce havde besejret Cesena, men det var han ligeglad med. En finale kunne få ethvert sekundært hold til at ligne F.C. Barcelona, det havde han selv erfaret flere gange, men han var ikke i tvivl. Dette trofæ måtte ikke glippe.

[-LFC-]

Kongekabalen – Juventus F.C. – På kurs mod guldet

Han havde aldrig været i tvivl om hans dygtighed indenfor færdigheden mandskabsbehandling . Som anfører havde han altid sørget for at tage en kærlighed om sine holdkammerater og hjælpe dem, hvis de havde noget han kunne hjælpe med. Han havde valgt at fortsætte den samme stil som træner, med en lidt anden og lidt mere distanceret metode, for han vidste godt, at hans spillere, uanset hvor flink han nu engang var, ville miste respekten for ham som leder, hvis han ikke sørgede for først og fremmest og markere sig som deres chef. Han arbejdede dog stadig for at udgøre en betroet støtte for især de unge spillere, hvilket han selv synes var lykkedes meget godt. Flere af dem spurgte ham i hvert fald ofte om råd i forhold til familie, pressen og andre potentielle problemer en ung fodboldspiller kunne rende rundt med.

En enkelt gang havde han dog markeret sig som en rigtig nar. Noget der havde naget ham i mange dage, og dog alligevel ikke for den dag var en skideballe af helt historisk karakter i den grad på sin plads. Efter en lidt skuffende kamp på hjemmebane mod Udinese, havde han opmuntret holdet til at glemme den og gå ud og hjemtage en sejr på Ennio Tardini mod Parma. Godt nok kom de bagud, men 0-1 var blevet vendt til 4-1 og sikker kurs mod sejr og især offensiven havde spillet noget af det mest flydende fodbold han længe havde set. På et mål lige før pausen var det dog blevet 4-2, hvilket havde fået ham til venligt, men bestemt at opfordre til ikke at blive selvtilfredse. Det var dog som om, at den opfordring var fløjet direkte mellem ørerne på Juventus-forsvaret og Buffon og efter elendigt spil fra forsvar og målmand var det blevet 4-4. Aldrig havde han været så rasende, aldrig havde han råbt så meget og aldrig havde han været så rødglødende. Han følte en enorm lyst til at flå Armani-jakkesættet af, hoppe i tøjet og støvlerne og gå ind og fyre en flok glidende tacklinger af på samtlige 22 spillere på banen. Han havde dog behersket sig til at nøjes med at sparke til en vandflaske på selve banen, hvilket alligevel havde udløst en advarsel fra den alt for sippede dommer.

Det var dog ikke tilfældet efter kampen. Efter en total modløs modreaktion fra holdet, låste han dem inde til en 2½ times lang og raserifyldt enetale om hvor gennemført elendige de alle sammen var. Chokket var enormt i rummet, og da han endeligt forlod lokalet, bad han del Piero om at tage sig af resten af detaljerne, mens han selv hoppede i bilen og kørte hjem. Generelt havde det været en frustrerende periode. Den velkørende offensiv var gået nedenom og hjem og holdet havde ikke tabt, men spillet fem ud af seks kampe uafgjort, og kun holdt førstepladsen takket være et lille forspring og en flok næsten ligeså håbløse forfølgere. Datoen foreskrev d. 25 marts og føringen var dog kommet op på hele seks points. Han havde taget et holdmøde efter 1-1 kampen ude mod Siena og reaktionen var kommet i form af fire sejre i træk. Især en fundamental vigtig og flot 3-0 sejr ude mod Milan. 30 runder var gået, otte tilbage og programmet ikke helt nemt. Han vidste dog én ting! Det måtte simpelthen ikke glippe. Han ville have den double. Han ville etableres.

STILLING|RESTERENDE KAMPE

[-LFC-]

På en måde er det lidt spøjst at sige når man har fire års erfaring med blogs, men de 10 updates plus introduktion jeg nu har fået afleveret her i løbet af de første 10 dage af konkurrencen, er faktisk en lille rekord. Min første blog nåede vist 19 updates fra FM 2008, men siden har jeg ikke haft noget der minder om det, og især ikke samme produktivitet og lyst som jeg har med denne blog.

Derfor søger jeg lidt efter nogle kommentarer, det er lysten der driver værket, men påskønnelse af ens arbejde er bestemt en stor del af det at blogge, sådan har jeg altid haft det og sådan har jeg det stadig. Så en kommentar eller fem ville være meget rart, så prøver jeg at se, om jeg kan nå lidt mere i aften! Eller ihvertflad spille så i har nogle updates fra resten af sæsonen at forvente. At runde sæsonen af ville være endnu en milepæl, det kan jeg heller ikke prale af at have gjort før!

[Baliian]

Jeg vil med glæde komme med en kommentar til denne blog! :-)
Jeg er meget imponeret af dit arbejde, men har nu altid syntes godt om dine blogs
Du skriver virkelig godt, grafikken er helt fremragende og så er resultaterne jo også helt i orden!

Fortsæt det gode arbejde!

[Nibali]

Det ser stadig godt ud. Lad os blive ved på denne måde. Der er dog lidt småting jeg er faldet over:

1) Din brug af grafik virker næsten omsonst fra tid til anden. Når ikke du nævner hvorfor det er Krasic du har valgt et billede af, kommer det til at virke fjernt og ligegyldigt. Hvorfor er det lige ham på lige netop det billede? Ælt det ind i teksten, så at sige. Kan du følge mig?

2) Du var utroligt (!) glad for ordet "dog" i seneste update. Hele ni gange gjorde du i hvert fald brug af det. Normalt er det ikke et problem, synes jeg, men variere dig sprog - og lad eventuelt Word finde på et synonym (som du dog kender), hvis du ender ud med det samme ord igen og igen.

3) Her er det nærmere en personlig mening, men jeg føler lidt at dine sidebannere er "overdone", så at sige. Lidt for meget "sharpen" tror jeg måske problemet er.

Alt i alt er det dog en solid blog, som i hvert fald er mere stabil end dit rygte giver dig kredit for. Held og lykke resten af sæsonen... Jeg håber du destruerer alle hidtidige personlige rekorder omkring holdbarhed! Jeg læser stadig med! 

[-LFC-]

Jeg vil med glæde komme med en kommentar til denne blog! :-)
Jeg er meget imponeret af dit arbejde, men har nu altid syntes godt om dine blogs
Du skriver virkelig godt, grafikken er helt fremragende og så er resultaterne jo også helt i orden!

Fortsæt det gode arbejde!

Mange tak! Jeg vil med glæde fortsætte i samme stil! Glad for, at du altid har syntes om mine blogs, og egentligt lidt småimponeret over du kan huske dem, selvom jeg godt kan huske du kommenterede min blog sidste år! Ellers kan jeg nemlig ikke huske hvornår jeg sidst har blogget!

Det ser stadig godt ud. Lad os blive ved på denne måde. Der er dog lidt småting jeg er faldet over:

1) Din brug af grafik virker næsten omsonst fra tid til anden. Når ikke du nævner hvorfor det er Krasic du har valgt et billede af, kommer det til at virke fjernt og ligegyldigt. Hvorfor er det lige ham på lige netop det billede? Ælt det ind i teksten, så at sige. Kan du følge mig?

2) Du var utroligt (!) glad for ordet "dog" i seneste update. Hele ni gange gjorde du i hvert fald brug af det. Normalt er det ikke et problem, synes jeg, men variere dig sprog - og lad eventuelt Word finde på et synonym (som du dog kender), hvis du ender ud med det samme ord igen og igen.

3) Her er det nærmere en personlig mening, men jeg føler lidt at dine sidebannere er "overdone", så at sige. Lidt for meget "sharpen" tror jeg måske problemet er.

Alt i alt er det dog en solid blog, som i hvert fald er mere stabil end dit rygte giver dig kredit for. Held og lykke resten af sæsonen... Jeg håber du destruerer alle hidtidige personlige rekorder omkring holdbarhed! Jeg læser stadig med! 

1) Kan sagtens følge dig og har egentligt selv tænkt over det. Mit billede til næste update siger nok sig selv, mens billedet til næste update igen er flettet ind i teksten!

2) Har også lidt tænkt over den. Ordet dog er bare et så nemt ord, men jeg prøver at finde synonymer eller skrive anderledes!

3) Jeg er meget glad for sharpen og burn tool, det kan give en helt fantastisk effekt brugt rigtigt, men ja måske er det ikke altid jeg lige rammer hovedet på sømmet! Arbejder og holder øje med det os!

Jeg takker!

[-LFC-]

Kongekabalen – Juventus F.C. – CAMPIONI SERIE A

Smilende gik han rundt, mens han betragtede sine ellevilde spillere og assistenter fejre denne store dag sammen med de fans der så længe havde bakket holdet op i kolossal modgang, selv var han eksploderet i en jubelrus da dommeren fløjtede af, men han var faldet lidt til ro i modsætning til resten af teamet der sprang rundt og frem og tilbage. Især Del Piero var slet ikke til at styre. På trods af et pas der sagde 37-år, kunne man mærke hvilken klubmand han var og hvilken betydning det havde for ham lige at få et sidste mesterskab med på pension, når han engang stoppede.

Uanset hvad var det hans sidste sæson på topplan. Kong Cannavaro havde nemlig andre planer med ham og ville få ham helt ind i assistentrollen og næsten helt ud af spillerrollen, uanset om Del Piero tænkte på at stoppe eller om han ville tage en sæson mere, nu hvor Champions League stod på programmet. Fremragende havde Del Piero i perioder været, men hellere stoppe på toppen.

Egentligt havde han aldrig været specielt bange for at det skulle glippe. Holdet havde ikke lidt nederlag i en evighed og selv ikke de alt for mange uafgjorte følte han slog holdet decideret ud af kurs. Siden sidst, havde holdet spillet seks kampe og vundet fem og især 2-1 sejren hjemme mod Palermo i sidste runde havde sendt den næsten hjem.

Derfor kunne han heller ikke helt få armene ned over, at holdet vælger at tage mesterskabet hjem med en knusende 5-0 sejr mod finalemodstanderen i Coppa Italia, Lecce, bare få dage inden finalen rent faktisk skulle tage plads. En 1-1 kamp ude mod det absolutte bundhold fra Cagliari havde været den absolut eneste slinger i valsen de sidste par kampe, og han mærkede heller ikke spor af utilfredshed over det var hans Juventus der stod med beviset på sejr to runder før tid. Målscoren og de otte points ned til Palermo, understøttede rent statistisk hvor velfortjent et mesterskab det egentligt var.

De sædvanlige tophold havde slet ikke været der, mens Palermo og Napoli ikke helt kunne holde hjem. Nu kunne han endeligt slappe af og hvile lidt på laurbærrene. Han havde triumferet i sin første sæson som manager og nu var det tid til fest, inden én titel meget gerne skulle blive til to. Lecce var forhåbentligt allerede mere skræmt end de nogensinde kunne have været før. Derefter ventede to ligakampe. En ligegyldig udekamp mod Roma, mens sæsonens andet Derby d'Italia ventede på Juventus Stadium, den dag trofæet uddeles. En kamp han meget meget gerne ville vinde.

STILLING|RESULTATER

[-LFC-]

Kongekabalen – Juventus F.C. – CAMPIONI COPPA ITALIA

Da rusen og resten af festen efter den første officielle ligatitel siden 2003, var udsat lidt, havde han straks indledt fokusset på den næste finale mod Lecce onsdag d. 2 maj 2012, kun tre dage efter Lecce var blevet sendt hjem fra Torino med et 5-0 nederlag af en flok maniske, trofæhungrende Juventus-spillere der havde fået hvad de kom efter. Sulten var blevet stilnet midlertidigt, men på denne tørre, lune forårsdag i Rom, skulle den første Coppa Italia-titel siden 1995 hentes hjem.

OPSTILLINGER

Opstillingen var den samme der havde rundbarberet Lecce tre dage tidligere og Lecce havde mindre overraskende valgt at stille op med de samme 11 ligeledes. Rutine og kendskab til hinanden vurderede begge trænere åbenbart meget vigtigt.

Indledningen var den samme. Til hans store fornøjelse gjorde det ingen forskel om det var Rom eller Torino de var i. Missionen var den samme, Lecce skulle have endnu en solid gang bank og med masser af boldbesiddelse bølgede det ene angreb efter det andet, ned mod Lecce-målet, dog uden den samme skarphed i målsøgningen.

Pludseligt skete det utænkelige. Et Lecce-hjørnespark.  En god bold finder Daniele Corvias pandebrask, Barzagli når ikke op, Buffon kan ikke nå at reagere og tavlen siger pludseligt 1-0 føring til Lecce efter 27 minutter. Han for op af sit sæde, da han så bolden gå ind. Han kunne ikke se det ske i sine egne tanker. Det hold som var blevet rundbarberet fuldkommen i hjemtagningen af mesterskabet, skulle ikke fratage ham hans double. Han beordrede sit hold endnu mere i offensiven med fare for kontrascoringer, men han var ligeglad, og fik hvad han kom efter. Pludseligt tog en hvis montenegriner fat og Mirko Vucinic noterede sig for en udligning bare seks minutter efter. En hurtig Juventus-kontra ender ude hos assistkongen Krasic, der slår et knaldhårdt, fladt indlæg lige tilpas til at Vucinic, der også havde spillet en stor rolle i 5-0 nedslagtningen, kan glide den ind til hans træners store fornøjelse.

Derefter sænkede roen sig atter over ham, og han fandt sit sæde resten af halvlegen. Han vidste ikke helt hvad han skulle sige i pausen, så han lod Del Piero tage ordet og give en opsang som en rigtig anfører. En klog beslutning viste det sig. Holdet fortsatte det samme pres og det var kun et spørgsmål om hvornår og hvor meget Juventus skulle vinde, rettere end om Lecce kunne lave en sensation. Der var ingen af de 11 spillere der bar de sort-hvid stribede trøjer, der kunne eller ville lade det ske. Efter noget der lignede 23 minutters uafbrudt pres, kommer føringen endeligt. Igen går Krasic til baglinjen, og igen finder han Vucinic der har plads nok til at tage et træk forbi en Lecce-forsvarer og sparke den køligt ind.

Endeligt følte han total ro. Sæsonen havde kulmineret og Juventus lukkede kampen stille og roligt ned, uden Lecce kunne gøre noget som helst ved det. Vucinic stjal alle overskrifter dagen efter, mens assistkongen Krasic endte med at blive den endelige man of the match. Festen var næsten total, en ligegyldig kamp skulle blot overstås, inden festen kunne fuldføres med en sejr i et derby d’Italia samme dag som trofæet ville finde hjem til Torino. Han drømte stort. Det kunne næsten allerede skabe legendestatus for ham, og det syntes han selv, at hans firårige kontraktforlængelse udtrykte rimeligt klart, at det var det han gerne ville.

[Nibali]

Stort tillykke! Imponerende med doublen i første sæson. Konge klaret! Utroligt Lecce næsten skaber overraskelsen tre dage efter at være blevet bøllebanket 0:5. Dit TB er rigtig flot (det var det forrige iøvrigt også!), men den gyldne farve spiller ikke ret godt sammen med de lyserrøde-trøjer i liga-updaten. Alt andet er dog flot, og jeg kan kun lykønske dig for at komme så langt. Både blog, FM og trofæs mæssigt!