home forum contact
 
  Velkommen
Gæst
Søg
 
SENEST AKTIVE EMNER
Glemt din kode?
Registrer
Dato Forfatter Forum Emne
17 Mar 2024, 23:29 Fadbamsen Skadestuen ryger ud i online spil.
03 Mar 2024, 06:12 DeBuur Skadestuen Kan ikke vælge Liverpo...
23 Feb 2024, 20:56 ydersog Klubsøgnin... Manchester United
23 Feb 2024, 10:12 valverde4ever Pro Cyclin... Cycling Career - Kan d...
23 Feb 2024, 00:14 g00n Blogs Minimalistic 2020
19 Feb 2024, 14:02 rheya Omklædning... Home Grown spillere?
29 Jan 2024, 11:35 Mulle68 Nostalgi Patches CM 4
Antal Registrerede Brugere: 23282
  0 Brugere, 423 Gæster Online.

Indlæg: 1132681 over 31362 Emner
Nyeste Bruger: ArmaghRed92
FORUM
+  FmFreaks Forside
|-+  Forum: FmFreaks.dk
| |-+  Konkurrencer
| | |-+  Blogkonkurrencer
| | | |-+  Kategori: Blogkonkurrencen, 2012
| | | | |-+  34,- Kongekabalen
0 Brugere og 1 Gæst læser i øjeblikket dette emne.
Sider: [1] 2 3 ... 8 Udprint
Forfatter Emne: 34,- Kongekabalen  (Læst 37991 gange)
-LFC-
Manager
********

Offline Offline


 
34,- Kongekabalen
« : 01 Apr 2012, 14:33 »


Kongekabalen - Juventus F.C.
Der var engang en klub i Italien der fejede al modstand væk i sit lands hjemlige turneringer i næsten et årti. Korruptionen viste dog atter sit grimme ansigt og det blev afsløret, at det havde en finger med i spillet i klubbens suverænitet. Kongerne i klubben blev væltet og klubben blev degraderet til et liv i næstbedste række.

En længere genopbygningsproces gik i gang, og folk røg ind og ud af døren hos den nu sovende kæmpe. Den retsmæssige plads i den bedste række blev dog hurtigt genindtaget, men siden da har tronen øverst i ligaen tilhørt rivalerne Inter og Milan siden da.

Nye tider er dog på vej. Et nyt og flot slot pryder byen og lader befolkningen og fansene med håb om, at der vil blive vundet mange store slag der fremover. De rette rådgivere omkring kongen virker til at være på plads, og kongens hær virker også til at være sammensat af dygtige, kloge og kompetente krigere.

Alt der mangler i Italiens mest populære klub er nu den mand der kan udnytte rådgiverne bedst, sætte hæren op på den stærkeste måde og forsvare slottet i byen med stolthed og ære. Kongen skal indtage sin plads og sætte slaget om Serie A’s trone i gang. Men hvem skal være konge?

Velkommen til Italien, Velkommen til Torino, Velkommen til Juventus. En krig er gået i gang.
« Seneste Redigering: 30 Apr 2012, 19:27 af -LFC- » Logged

-LFC-
Manager
********

Offline Offline


 
Sv: Intro,- Kongekabalen
« Svar #1: 01 Apr 2012, 14:34 »


Kongekabalen - Juventus F.C.

UPDATES
Intro
1,- Marotta og Agnelli
2,- Kongens entré
3,- Truppen 11/12
4,- Premieren
5,- Præsidenten
6,- Der lugter i Torino..
7,- Primo Derby d'Italia
8,- Kampen
9,- Derby della Mole - Coppa Italia
10,- På kurs mod guldet
11,- CAMPIONI SERIE A
12,- CAMPIONI COPPA ITALIA
13,- Derby d'Italia II
14,- FOKUS PÅ: Juventus succes
15,- Transfers
16,- Truppen 12/13
17,- Kinesisk visit
18,- Champions League-lodtrækning
19,- I præsidentens hule
20,- De spirende stjerner
21,- Tilbage i de finere luftlag
22,- Serbisk verdensklasse
23,- KABALEN - Del 1
24,- All good things come to an end
25,- Europæisk topklasse
26,- Prima del Derby d'Italia
27,- Derby d'Italia III
28,- Hvor skal vi hen i februar?
29,- Derby Della Mole
30,- Transfers og masser af mål
31,- Inter 0-6 Juventus
32,- Bye Bye Bayern
33,- KONGEN AF VERDEN I
34,- KONGEN AF VERDEN II

TRUP pr. 01/02/13
1. GIANLUIGI BUFFON - 34 år - Italienanfører
2. MARTÍN MONTOYA - 21 år - Spanien
3. GIORGIO CHIELLINI - 28 år - Italien
4. MATEO MUSACCHIO - 22 år - Argentina
6. MARVIN MARTIN - 24 år - Frankrig
8. CLAUDIO MARCHISIO - 26 år - Italien
9. MATTIA DESTRO - 22 år - Italien
10. ALESSANDRO DEL PIERO - 38 år - Italienviceanfører
12. DAVIDE SANTON - 21 år - Italien
13. DAVIDE ASTORI - 25 år - Italien

14. MIRKO VUCINIC - 28 år - Montenegro
15. ANDREA BARZAGLI - 31 år - Italien
17. MILOS KRASIC - 27 år - Serbien
19. ELJERO ELIA - 25 år - Holland
21. ANDREA PIRLO - 33 år - Italien
22. ARTURO VIDAL - 25 år - Chile
27. FABIO QUAGLIAREALLA - 29 år - Italien
29. PAOLO DE CEGLIE - 24 år - Italien
30. MARCO STORARI - 34 år - Italien
31. ERIK LAMELA - 20 år - Argentina
32. ALESSANDRO MATRI - 28 år - Italien
35. JOSÉ CAMPAÑA - 19 år - Spanien
42. FEDERICO BALZARETTI - 30 år - Italien

ANTAL SPILLERE: 23 GENNEMSNITSALDER: 22
NATIONALITETSFORDEL ING: Italien 14, Frankrig 1, Argentina 2, Spanien 2, Holland 1, Chile 1, Montenegro 1, Serbien 1

TRANSFERS pr. 01/02/13
>>Spillere kommet

11/12
Federico Balzaretti - Palermo - 120 mio,- DKK
Davide Astori - Cagliari - 65 mio,- DKK
Erik Lamela - Roma - 77,5 mio,- DKK

12/13
Marvin Martin - Sochaux - 250 mio,- DKK
Mateo Musacchio - Villarreal - 105 mio,- DKK
Davide Santon - Newcastle - 102 mio,- DKK
Mattia Destro - Genoa - 65 mio,- DKK
José Campaña - Sevilla - Fri transfer
Martin Montoya - Barcelona - Fri transfer

<<Spillere gået

12/13
Stephen Lichtsteiner - Liverpool - 135 mio,- DKK
Vincenzo Iaquinta - Fri transfer
Michele Pazienza - Fri transfer
Jorge Martinez - Fri transfer
Alexander Manninger - Fri transfer
Felipe Melo - Inter - Fri transfer
Reto Ziegler - Valladolid - 20 mio,- DKK
Martín Cáceres - Sevilla - Retur fra lejeophold
Emanuele Giaccherini - Cesena - 2,5 mio,- DKK for de sidste 50% af ham
Simone Pepe - Palermo - 50 mio,- DKK


TROFÆER pr. 13/07/14
11/12
Coppa Italia - 2-1 Lecce, Olimpico, Rom
Serie A - 88 points, +61 målscore

12/13
Supercoppa di Italia - 2-0 Lecce, Fuglereden, Beijing, Kina
Coppa Italia - 2-0 Lazio, Olimpico, Rom
Champions League - 4-1 Real Madrid, Wembley, London, England
Serie A - 93 points, +74 målscore


13/14 - Brasilien
VM - 2-0 Cameroun, Maracana, Brasilien
« Seneste Redigering: 30 Apr 2012, 19:39 af -LFC- » Logged

Daniel Nordentoft
Manager
********

Offline Offline


 
Sv: Intro,- Kongekabalen
« Svar #2: 01 Apr 2012, 15:32 »

Fed indledning!

Klubvalget er også godt, og det bliver sjovt at se, om du formår at løfte 'Den Gamle Dame' til tidligere storhedstider. Men hvor i alverden er din grafik henne? I din Malága-blog sidste år, var din grafik sublim, så håber da også du får sneget dine grafiske kundskaber ind i denne blog. God vind!
Logged

Nibali
Landsholdsspiller
******

Offline Offline


 
Sv: Intro,- Kongekabalen
« Svar #3: 01 Apr 2012, 16:39 »

Bliver det i år vi ser en langtidsholdbar blog? Jeg håber det. Jeg ved at dit skriftlige niveau er godt, men alt for ofte ender du med 5 updates og opgiver så. Lad denne gang blive anderledes! Held og lykke i hvert fald. Jeg læser med (så længe det varer :p )
Logged

DYDERNE
- MIN FORTÆLLING OM HSV's KAMP MOD TOPPEN

SC30
Landsholdsspiller
******

Offline Offline

 
Sv: Intro,- Kongekabalen
« Svar #4: 01 Apr 2012, 17:01 »

Bliver det i år vi ser en langtidsholdbar blog? Jeg håber det. Jeg ved at dit skriftlige niveau er godt, men alt for ofte ender du med 5 updates og opgiver så. Lad denne gang blive anderledes! Held og lykke i hvert fald. Jeg læser med (så længe det varer :p )
Roger that.
Logged

JimmyGP
Manager
********

Offline Offline


 
Sv: Intro,- Kongekabalen
« Svar #5: 01 Apr 2012, 19:59 »

Jeg tilslutter mig koret og håber du kan holde dampen oppe.. Det ser rigtig godt ud Thumbs Up
Logged

- Veni, vidi, vici -

-LFC-
Manager
********

Offline Offline


 
Sv: Intro,- Kongekabalen
« Svar #6: 03 Apr 2012, 21:12 »

Smukke kommentarer!

Jeg ligger pt. og hygger lidt influenza, men jeg skulle gerne være i stand til at bringe nyheden om hvem der indtager tronen som kongen af Juventus F.C. i morgen! Smiley
Logged

-LFC-
Manager
********

Offline Offline


 
Sv: Intro,- Kongekabalen
« Svar #7: 05 Apr 2012, 16:43 »


KongekabalenJuventus F.C. - Marotta og Agnelli
Efter at Juventus havde kørt på egne midler siden starten af 90’erne, fandt Agnelli-familien, de reelle konger og dronninger af Torino-klubben næsten gennem hele klubbens eksistens, det nødvendigt at indtræde i 2006 efter Calciopoli og hjælpe klubben finansielt. Fem år senere er klubben atter velkørende, har gode spillere og et fint setup, men hjernen der kunne skabe det nye Juventus manglede.

En fin sommerdag havde præsidenten sat sig sammen med sin direktør med det formål, at den nye konge af Torinos fornemmeste hær skulle findes. Unge Agnelli havde slået sig til råds med den snu ræv, Giuseppe Marotta, men tvivlen var stor.

Agnelli ville have Lippi igen, men Marotta vidste godt, at det både økonomisk og sportsligt ville være en håbløs beslutning. Marotta var af den overbevisning, at der skulle nye øjne på sagen. En mand som kendte til Juventus, havde været her før og fejret store triumfer, men som kunne komme med nye øjne på klubben og trænergerningen og bibringe nye dyder og værdier til den traditionsrige klub.

”Vi kunne prøve med Lippi, Ranieri, Capello og andre af de rutinerede trænernavne, men hvis vi nogensinde skal tilbage og fejre nye triumfer bliver vi nødt til at satse og lægge strategien om. Både økonomisk og sportsligt. Jeg vil gerne have en tidligere spiller ind, som viste lederegenskaber som spiller og taktisk forståelse, men som ikke kommer med et krav på 900.000 kroner om ugen og bringer sin egen stab på seks mænd. Du må forstå, at vi må tænke langsigtet.”

De klare ord havde fået Agnelli til at lytte til Marotta. Efter Delneri-floppet var Marottas mening delvist devalueret, men Agnelli kunne ikke underkende den snu Marottas mening. Manden havde trods alt stadig en høj stjerne i klubben og hans succes i hans forhenværende job kunne Agnelli heller ikke benægte, så han valgte at lytte.

”Jeg har en mand i tankerne. Han var kun Juventus-mand i et par sæsoner, men den indflydelse han havde var unik og den eneste forsvarsspiller som er blevet kåret til årets spiller i verden. Jeg vil have Cannavaro, godt nok er han napolitaner, men han var elsket de år han var her, og han var en helt unikt god forsvarsspiller. Jeg vil gerne med din tilladelse, føre en samtale med ham og se om han er interesseret. Han har den rigtige profil for at blive et trænerikon i min opfattelse.”

Agnelli var overrasket og let undrende, men han gav Marotta lov til at føre samtaler med Cannavaro. Marotta fik en aftale i stand med Cannavaro, der kun for ganske nyligt var flyttet hjem til Italien efter et eventyr i Dubai, og til samtalen var han vild med hvad han hørte. Få dage senere var en chance taget og den 37-årige Cannavaro var kronet som ny konge af Italiens mest historiske klub.
Logged

-LFC-
Manager
********

Offline Offline


 
Sv: 2,- Kongekabalen
« Svar #8: 05 Apr 2012, 18:14 »


Kongekabalen - Juventus F.C. - Kongens entré
Fabio Cannavaro havde i midten af det nye årtusindes første årti udgjort en frygt for angribere verden over. En klasseforsvarer med store lederegenskaber og millioner af beundrere hos både mænd og kvinder, det havde han altid været, men da han først rundede de 30 år tog karrieren for alvor fat og kulminerede med den overraskende sejr til Italien ved VM 2006 i Tyskland, hvor Cannavaro blev kåret til slutrundens næstbedste spiller efter franskmændenes legendariske 10’er, Zinedine Zidane. Forinden den slutrunde havde Cannavaro haft en fremragende sæson for Juventus med et flot mesterskab, som dog var vundet af korruptionens veje, og hans år kulminerede, da han som den første forsvarsspiller nogensinde vandt Ballon d’Or.

Efter Calciopoli-skandalen skiftede Cannavaro til Real Madrid, men her blev han aldrig helt så god igen, og efter tre sæsoner på et Real Madrid-hold, der godt nok vandt mesterskabet hans første to sæsoner, men alligevel havde sine nedture, valgte Cannavaro at tage hjem til den gamle dame der stadig var ved at finde fodfæstet i Serie A. Det var ingen succes og derfor endte Cannavaro sin karriere i Al-Ahli i Dubai.

Den 177 cm høje skaldede mand var stadig midt i en boligsøgningsproces, da han pludseligt en dag blev ringet op hjemmefra af Giuseppe Marotta. Han havde søgt boliger i det meste af Italien, men på et øjeblik ændrede alt sig og han stod med et stort job, og måtte skuffe konen Daniella med, at de måtte vente lidt med at vende hjem til de napolitanske egne, hvor de begge stammer fra. Boligsøgningen var blevet konkretiseret til Torino, for Torinos fornemste klub havde udpeget den gamle styrmand som ny konge.

Han havde aldrig selv drømt om det, men da han endeligt var vendt hjem kom han hurtigt ind i klubben. Der var ganske vist kun få af de samme medarbejdere tilbage, men alle lige fra præsidenten til direktøren var venligere og meget samarbejdsvillige. Hurtigt fik han idéer til sit holds nye facon. Han var blevet påbudt, at der skulle ligges vægt på offensiven, da det var truppens bredeste del, og hurtigt havde han skabt en 4-4-2 med meget offensive kanter bygget på kontrolleret spil med den plan om, at skarpretteren Matri skulle lave alle målene.
Til transfers havde han fået en solid pengepung og han gik hurtigt ind og udbedrede manglerne i forsvaret. 120 millioner blev sendt til Sicilien og Palermo og Federico Balzaretti tog turen nordpå til en fast plads på venstre back, mens Davide Astori blev hentet for 65 millioner i Cagliari til midterforsvaret. To italienske landsholdsemner til en solid pris, hvilket han var godt tilfreds med. Marco Boriello blev tværtimod sendt retur til Roma med det samme. Den nye Konge havde lagt de første små kort i sin store kabale, men om den ville gå op, vidste ingen endnu. Men det var en god start.

Logged

Crazy-Poul
Freelance Projekt
******

Offline Offline

 
Sv: 2,- Kongekabalen
« Svar #9: 05 Apr 2012, 18:57 »

Jeg syntes du har gang i en fremragende blog, så du skal da lige have en kommentar med på vejen.

Først og fremmest syntes jeg det er fedt du spiller med Juventus, der er ynglinsklubben i Italien. Derudover kan jeg rigtig godt lide din historie og hele det grafiske setup. Du skriver rigtig godt, og jeg glæder mig til at læse mere Smiley
Logged

Nyeste projekt fra min hånd

Din Vej 2019

Mit bidrag til årets blogkonkurrece
San Marino og de 12 supertalenter

-LFC-
Manager
********

Offline Offline


 
Sv: 2,- Kongekabalen
« Svar #10: 05 Apr 2012, 20:44 »


LA GAZZETTA DELLO SPORT - JUVENTUS F.C. 11/12
Efter at have gennemgået de to Milano-klubber de sidste to dage, kommer vi nu til klub vi spår til tredjepladsen i sæson 2011/2012, nemlig Torinos fremmeste klub, Juventus F.C. Juventus har haft sine op og nedture de sidste par år. Et flot comeback til Serie A, er blevet vekslet til to miserable 7. pladser de sidste to år, men der virker til at være ro omkring de indre linjer nu, mens truppen også ser lovende ud. Man har stor tillid til den nye træner Fabio Cannavaro og på trods  af ingen trænererfaring overhovedet, spår et gammelt Juventus-koryfæ ham stor succes.

”Juventus har et godt hold, og Cannavaro har de rigtige folk omkring sig. Jeg ved fra da jeg trænede ham, at han har evnen til at tænke taktisk med sig. Han var desuden en fremragende holdkammerat og ven, men samtidigt også en der tog ansvar og ledte truppen i den rigtige retning i dårlige tider. Det eneste spørgsmål for mig og for alle andre må vel være om han kan finde ud af forskellen på at være anfører for sine holdkammerater og træner for sine spillere, men det tvivler jeg ikke selv på.” – har legendariske Marcello Lippi udtalt om Juventus’ nye træner.

MÅLMÆND
1. GIANLUIGI BUFFON - 30. Marco Storari, 13. Alexander Manninger

En af de bedste målmænd nogensinde troner stadig sikkert i Juventus-kassen og har to solide målmænd til at erstatte, hvis han nu skulle blive skadet. Buffon er et ikon i Juventus, højtelsket af alle der har noget med klubben at gøre og helt og aldeles uundværlig for truppen.

BACKS
42. FEDERICO BALZARETTI (V) & 26. STEPHAN LICHTSTEINER (H) – 11. Paolo de Ceglie (V), 4. Martín Cáceres (H)

Balzaretti er landsholdsemne og med indkøbet af den offensivt dygtige back, har Cannavaro set rigtigt. Balzaretti er dog ligeledes udmærket defensivt. Klubdrengen de Ceglie udgør en rigtig god backup for Balzaretti. I den modsatte side finder man schweiziske Lichtsteiner, velkendt for stabilitet i alle spillets facetter uden at være nogen verdensklasseback. Nomaden Cáceres er en ok reserve, men rendyrket reserve mangler.

CENTERFORSVAR
3. GIORGIO CHIELLINI & 15. ANDREA BARZAGLI – 5. Davide Astori, 19. Leonardo Bonucci

Rendyrket italiensk midterforsvar opper bedømmelsen. Verdensklassespille ren Chiellini har ledt Juventus-defensiven gennem de sidste par sæsoner og synes kun at blive bedre og bedre år for år. Han spiller sammen med Barzagli, men Barzagli trues af både Astori og Bonucci. God kamp om pladserne ved siden af Chiellini.

CENTRAL MIDTBANE
21. ANDREA PIRLO & 22. Arturo Vidal – 8. Claudio Marchisio, 20. Simone Padoin

Arturo Vidal er sikker mand på den defensive del af Juventus centrale midtbane, og med ham har man en fremtidsløsning i topklasse. Lejede Simone Padoin er en god reserve. På den spilfordelende plads finder man Andrea Pirlo, men han trues hårdt af den mindre kreative, men væsenligt mere bevægelige Marchisio.

FLØJE
17. ELJERO ELIA (V) & 27. MILOS KRASIC (H) – 10. Alessandro del Piero (V), 7. Simone Pepe, 24. Emanuele Giaccherini (H)

Venstrefløjen ser ud til at være Juventus’ tyndeste plads, da ustabile Elia er den eneste deciderede venstrefløj Juventus har. Han kan være i topklasse, men bundniveauet er til gengæld også uhyggeligt lavt. Del Piero er nok den foretrukne afløser. På den anden kant finder man stabile Krasic, hvis eneste opgave er at gå til baglinjen og lave indlæg indtil Matri eller en anden. Det gør han godt og reserven Simone Pepe er et rutineret og dygtigt alternativ.

ANGREB
32. ALESSANDRO MATRI & 14. MIRKO VUCINIC – 18. Fabio Quagliarella

Helt forrest finder man målslugeren Matri og geniet Vucinic. Det er deres første sæson sammen og det kan blive et brandfarligt angreb hvis de finder hinanden og finder formen samtidigt. Quagliarealla er den dygtige og rutinerede reserve, mens Del Piero også kan byde ind. Man valgte at opsige lejeaftalen med Roma’s Marco Borriello og det kan godt undres lidt når man ser på bredden, men Cannavaro må åbenbart have vejet og fundet ham for let til hans tårnhøje løn.
 
                                                                                                     BUFFON
                                                                    LICTHSTEINER – BARZAGLI – CHIELLINI – BALZARETTI
                                                                                               VIDAL – PIRLO
                                                                              KRASIC                                  ELIA
                                                                                             MATRI - VUCINIC

LA GAZZETTA DELLO SPORTS BUD PÅ ITALIEN I EUROPA i 12/13
1.   Inter
2.   Milan
3.   Juventus
4.   Roma
5.   Fiorentina
6.   Napoli

« Seneste Redigering: 12 Apr 2012, 00:11 af -LFC- » Logged

-LFC-
Manager
********

Offline Offline


 
Sv: 3,- Kongekabalen
« Svar #11: 05 Apr 2012, 20:45 »

Skriv for screenshots. Jeg orkede ikke lige dem allesammen, men det ser jeg på om jeg ikke lige kan gøre i oversigtsindlægget.
Logged

-LFC-
Manager
********

Offline Offline


 
Sv: 2,- Kongekabalen
« Svar #12: 05 Apr 2012, 21:07 »

Jeg syntes du har gang i en fremragende blog, så du skal da lige have en kommentar med på vejen.

Først og fremmest syntes jeg det er fedt du spiller med Juventus, der er ynglinsklubben i Italien. Derudover kan jeg rigtig godt lide din historie og hele det grafiske setup. Du skriver rigtig godt, og jeg glæder mig til at læse mere Smiley
Havde lige overset din kommentar!

Jeg takker mange gange, glad for, at du kan li' det jeg laver! Sætter især pris på din påskønnelse af min grafik, den arbejder jeg meget med! Smiley
Logged

Daniel Nordentoft
Manager
********

Offline Offline


 
Sv: 3,- Kongekabalen
« Svar #13: 05 Apr 2012, 23:19 »

Wauw! Fantastisk.

Så fik du fandme udfoldet dine grafiske kompetencer, og skriftligt ser det også fremragende ud. Fedt trænervalg og spændende handler. Jeg har, som du jo ved, selv Balzaretti på mit Palermo-hold, og han er en fremragenede spiller. 120 mio. kr. er mange penge, men mon ikke, han betaler noget af summen tilbage i form af godt spil?

Held og lykke med Den Gamle Dame, og jeg følger helt klart med.
Logged

-LFC-
Manager
********

Offline Offline


 
Sv: 3,- Kongekabalen
« Svar #14: 05 Apr 2012, 23:24 »


Kongekabalen - Juventus F.C. - Premieren
Søndag d. 28 august. Datoen hvor sæsonen 2011/2012 skulle starte, var endeligt kommet. Novara, Parma, Napoli og Cagliari havde tyvstartet dagen før med en Novara-sejr over Parma på 1-0, mens det var blevet 1-1 i den anden kamp, men for størstedelen af Italien var det først dagen efter sæsonen startede. På Juventus Stadium stod en rigtig god kamp på programmet da Fiorentina var sat til at komme på besøg. Ifølge Gazzeta dello Sport, en rigtig lige kamp med Juventus spået til en 3. plads og Fiorentina til en 5. plads, men sådan skulle det slet ikke gå.



Da han trådte ud på sin klubs nye stadion og til sin skuffelse ikke så et fyldt stadion, men tværtimod kun 30.000 ud af 42.000, så var det først en form for skuffelse der ramte ham. Han lod dog det dog hurtigt slippe og lod stadionspeakeren annoncere den store nyhed. Alessandro del Piero havde sagt ja til hans tilbud om at blive spillende assistent. En beslutning der glædede ham meget. Del Piero havde legendestatus på et helt andet niveau end ham selv og han ville gerne bygge sin stab omkring sig op om folk han kendte og folk der havde spillet i flere år i klubben.

Han havde lagt de første kort i sin kabale og nu var det tid til at se om han kunne spille nogle flere eller om kabalen skulle lægges om. Starten bekymrede ham. Fiorentina kom hurtigt til et par halvstore chancer og pressede Juventus ned i de første ti minutter. Det gjorde ham rasende og han gik ud og råbte dem frem. Med resultat. Juventus fik fat i boldbesiddelsen og begyndte at spille det kontrollerende offensive spil han havde ønsket. Efter 17 minutter erobrede Matri bolden højt oppe på banen spillede den ud til Krasic der på kanten af feltet spillede den tilbage til Matri som lagde den sikkert forbi Boruc. Et mål lige efter kongens hoved og han stormede ud i sit tekniske felt fuld af glæde. Juventus fastholdte presset, men det så ud til at ende med det da Chiellini kom højest på et hjørnespark lige inden pausefløjtet og gjorde det til 2-0. En solid første halvleg for kongens hær der så ud til at nedlægge de lilla fra Firenze.

Kun tre minutter efter pausefløjtet når Vucinic lige ind i feltet, da han bliver nedlagt og et fortjent straffespark bliver fløjtet. Arturo Vidal påtager sig ansvaret, hvilket Kongen påskønner da han noget utraditionelt har valgt at køre med det princip, at den der taget ansvaret først, skal tage sig af straffesparket. Vidal gør det sikkert til 3-0. Bare fire minutter senere bliver det også 4-0 da Matri går til baglinjen og ligger den perfekt indover til et flot og flyvende hovedstød fra Elia. Juventus fastholdte herefter presset, men uden at komme til nogen særligt store chancer. Efter 88 minutter sparker den indskiftede assistent del Piero hjørnespark og den anden midterforsvarer Barzagli header et hårdt hovedstød på indersiden af stolpen og ind. Samme del Piero får i det 92. minut chancen efter et klumpspil og afrunder kampen til resultatet 6-0. En fuldkommen fantastisk sæsonstart for Kongens hær, hvor mange nye spillere stadig skal lære hinanden ordentligt at kende.

Til pressemødet efter kampen havde Kong Cannavaro svært ved at finde ord af bare glæde. Han havde ingen forståelse for den pragtpræstation hans hær lige havde leveret og det karakteristiske Cannavaro-smil fyldte alle landets forsider dagen efter. Han havde i den grad fået en god start på sin kabale og kunne med sikkerhed lægge nogle flere kort på.

Logged

Sider: [1] 2 3 ... 8 Udprint 
 



This site is not endorsed by Sports Interactive or SEGA and is intended for entertainment purposes only. « More Info »
©2005-2018, FmFreaks.dk
                                         Forum Powered by SMF 1.0.5 · SMF ©2001-2010