5. juli 2011Jeg er ny træner for Newcastle Town. Det er mit første trænerjob. Da jeg var yngre og ikke rendte til og fra pubsene konstant, spillede jeg tidligere bold på hyggeniveau. Nu har jeg fået chancen i Newcastle Town da den tidligere træner var nødt til at flytte fra byen grundet nyt arbejde, da det ikke var en fuldtidsstilling for ham. Det har de heller ikke ændret på nu, så jeg er blevet ansat på en deltidskontrakt til sølle £150 om ugen. Dog stiller de også bolig til rådighed og med lav skatteprocent så kan det lige gå.
Jeg lagde ud med at have et møde med formanden, som hedder Carl Birchall. Mr. Birchall forventer at vi slutter i den øverste halvdel af tabellen. Da jeg ikke havde haft mulighed for at møde spillerne og bedømme deres niveau og konkurrenternes niveau, så kunne jeg ikke på stående fod vide om det var realistisk eller ja, men sagde at det var fint. Han fortalte mig også at vi på nuværende tidspunkt havde lønudgifter på £82 om ugen og at han kunne acceptere yderligere brug af £128 på det, så lønbudgettet var i alt på £210. Som forventeligt var der ingen penge til indkøb.
Han oplyste mig også om at der var £5,032 i klubkassen.
Efter mødet med Mr. Birchall, så havde jeg et møde med den ene træner som var tilknyttet klubben allerede: Andy. Mest af alt, for at jeg kunne fortælle ham hvilke taktikker jeg ville have holdet til at spille i sæsonen. Han var imponeret over at jeg allerede havde 3 forskellige linet op. Normalt ville man justere taktikken baseret på hvilke spillere man har til rådighed, men da vi kun har12 spillere i truppen allerede, så er der grobund for at hente spillere ind som passer til taktikken. Min primære taktik er en 4-3-3 uden kantspillere, da kantspillere på dette niveau ikke kan finde ud af lave indlæg og derfor ville det være spild.
Der vil blive spillet meget offensivt med godt presspil på hele banen. Ideen er at det skal stresse modstanderne så vi får bolden tilbage hurtigt. Grundet vores meget begrænsede evner, så vil vi spille meget direkte, hvor planen er at komme frem til muligheder hurtigst muligt, da jo længere tid vi har bolden så vil risikoen for at miste bolden være større for ethvert sekund der går. Med en 4-3-3 formation kan man skabe overtalssituationer på midten og det skal vi udnytte ved at fokusere på midten af banen og forventer derfor at afleveringerne bliver op af midten af banen. Grundet vores høje presspil, så skal spillerne også benytte sig af kontra-angreb.
Den ovenstående taktik gør at jeg har ideer om hvilke spillere jeg trænger til hvilke positioner og hvad de skal kunne. Målmanden skal kunne de sædvanlige ting, mens jeg forventer at mine backs kan markere, tackle, heade (det er jo England) og så have en sans for holdarbejde. Midterforsvarerne skal være de traditionelle af slagsens, så heade, tackle, markere, udholdenhed og hoppe højt. De skal med andre ord kunne heade en ko over et kirketårn.
Min defensiv midtbane skal hjælpe forsvaret og stoppe modstanderen hurtigst muligt. Derfor meget de samme egenskaber som midterforsvaret: tackle, markere, udholdenhed og afleveringer.
De 2 centrale midtbane skal kunne arbejde hårdt og aflevere bolden til mine hurtige angribere sm udover at være hurtige, skal gerne være tekniske stærke og selvfølgelig god til at afslutte.
Nu hvor jeg ved hvad jeg går efter, så kan jeg være meget statisk omkring min udvælgningssprocess
en af spillere. Derfor vil jeg rate spillerne fra 1-20 og derfor gøre spillerne sammenligningsbare.
Min umiddelbare evaluering af spillertruppen ser derfor sådan ud. Jeg har også tilføjet lidt lir omkring tidligere klubber, det har ingen vigtig funktion men det er blot lidt nørderi.
Jeg har et meget mere avanceret regneark ved siden af – det kan være at jeg løfter sløret for dets finesser senere. Jeg har fundet ud af det er en fordel at have noget ved siden af spillet for at bevare et slags overblik over spillet, især når man ikke kender nogle af spillerne på forhånd osv.
De føromtalte £83 løn-pund bliver brugt på 2 spillere: £8 går til
Andy Brattog £75 til
Anthony Malbon og som I kan se på deres ratings, så er de også de to bedste spillere på nuværende tidspunkt. De resterende 10 spillere er alle på amatørkontrakter og det åbner op for at vi hurtigt kan miste spillere, så det er meget vigtigt i sådan en situation at have en ret bred trup i tilfælde af at man lige pludselig mister en bunke.
Der er på nuværende tidspunkt en ret skæv fordeling af spillere og generelt alt for få spillere i klubben, så det skal der laves om på. Så efter at have tjekket med Mr. Birchall, så fik vi en annonce i The Sentinel (den lokale avis) efter en assistent træner, en normal træner, talentspejder og en physio.
6. juli 2011Efter en begivenhedsrig første dag, blev jeg beordet af Mr. Birchall til en pressekonference. Jeg havde egentligt forventet at have en kort samtale med en person fra den lokale avis, men til min store overraskelse var der 10 journalister til stede, så tog lidt længere tid end planlagt.
7. juli 2011Vi har vores første venskabskamp, dog blot en intern imod vores u19 hold, som er fyldt med ”grå” spillere. Vi vinder 2-1.
Da min træner var ansvarlig for venskabskampen, brugte jeg lidt tid på at sætte mig ind i ligaen og hvilke hold den bestod af.
Igen får I indsigt af mit nørderi som omringer sådan et LLM-spil:
Grunden til at sådan en tabel er relevant er først og fremmest så man kan se hvem der bliver betegnet som gode og dårlige hold, da ens kampstrategi nogle gange må variere fra kamp til kamp og det har tit ofte noget med de to holds forventinger før kampstart. Ved brug af sådan en tabel her, kan jeg se et mønster hvis et bliver udviklet med tiden. For eksempel kan det være at vi vinder alle hjemmebanekampe mod tophold mens vi taber alle hjemmebanekampe imod mindre hold.
Som I kan se, så er der 22 hold i ligaen. 1 hold rykker direkte op, mens nr. 2-5 skal kæmpe om den sidste oprykningsplads ved brug af det traditionelle engelske playoff system. Der er to hold der rykker ned. 1. pladsen vil få £5,000 i præmiepenge. Nr. 2 får £3,000. Nr. 3 får £2,000. En interessant finesse er at spillere til prøvetræning må være med i kampene.
Første kamp er 13. august, så om 5 uger. Sidste kamp er allerede den 21. april.
Ikke så meget fremgang at spore i denne opdatering, men tænkte at det kunne være en fin måde at starte det hele på, ved at give jer lidt mere detaljeret oversigt over hvordan situationen ser ud.