The only thing

SK Brann
Tippeligaen
Status: Professional
Reputation: National
Estimated Value: 115M DKK
Finances: Secure

Klubben:
Jeg havde aldrig troet, at jeg ville skifte tilbage til Norden efter at have spillet Coventry til den næstbedste engelske række. Under normale omstændigheder ville jeg ikke engang overveje at skifte Coventry ud med en norsk klub, men SK Brann kom med et yderst attraktivt tilbud. Klubben, der med en værdi på 115 millioner kr. var fire gange mere værd end Coventry, havde ingen lån, men alligevel et overskud på 80 millioner kr. Bergen-klubben var opkøbt af italienske Danilo Nettis, hvis tilbud indeholdt en firedobling af min løn og et transferbudget på hele 46 millioner kr. Desuden var holdet få uger fra de første kampe i Europa League kvalifikationen. Jeg kunne ikke sige nej. Fra underskud til økonomisk frihed og europæisk fodbold, der gav muligheden for at sætte mit navn på verdenskortet.
Brann betegnes som et norsk tophold, og da de med få undtagelser havde fået skuffende placeringer gennem de sidste seks år, havde intet mindre end fem andre managers været i trænersædet i denne periode. Senest var Mons Ivar Mjelde blevet fyret, da Brann d. 18 juni lå på 11. pladsen efter 13. spillerunde. (Tippeligaen følger kalenderåret)

Transfers:
Som om de føromtalte ressourcer ikke var nok, meddelte bestyrelsen kort efter min ankomst, at jeg fik tilladelse til at scoute i hele verden. Da klubben havde en sydafrikansk samarbejdsklub, var der fornuftig viden om afrikanske spillere, så der var oplagt mulighed for at hente kvalitetsspillere til billige penge. Jeg hentede blandt andre Thulani Mokoena og Philani Msomi, som begge gik direkte ind på førsteholdet. En anden afrikaner, som jeg fik øje på allerede i Coventry, men desværre ikke havde midlerne til at hente, kom til fra brasilianske São Paulo. Den beslutsomme Michael Bello kostede beskedne 1.2 millioner kr. og kunne ligeledes betragtes som førsteholdsspiller.

Sæsonen:
Medieprognose: 2. plads (ud af 16. hold)
Bestyrelsens forventning: Ingen forventning

Min første opgave var overkommelig. Estiske Trans ventede i Europa League kvalifikationens første runde. Den ukendte klub var intet problem, og med en samlet 6-2 sejr fik jeg en fremragende debut. I ligaen startede jeg også med at imponere og vandt de tre første kampe, indtil Molde kom i vejen og stoppede stimen ved at slå os 3-1. I Europa League gik vi problemfrit gennem kampe mod Värnamo og Flora, men så var lodtrækningsheldet også opbrugt. Det så sort ud, da vi i fjerde og afgørende kvalifikationsrunde trak de italienske giganter AS Roma. Måske var fansene pessimistiske, men alle godt 24.000 pladser på Brann Stadion var udsolgt, da vi spillede en uforglemmelig kamp. Efter en utrolig første halvleg med effektiv kontrabold førte vi 3-1, men så blev 33-årige Daniele De Rossi skiftet ind. Med to vanvittige langskud udlignede han til 3-3, og det lignede igen en umulig opgave. Men også i Rom chokerede Brann. Vi kom foran efter kun fem minutter, Roma reducerede hurtigt, men i 2. halvleg lykkes det igen at score, så stillingen samlet sagde 4-5 i vores favør. Men, men, men... Endnu engang blev De Rossi helten for Roma, da han scorede til 2-2 et kvarter før tid. Da vi forsøgte at presse på for det sidste vigtige udebanemål, straffede romerne os endnu engang, så kampen sluttede 3-2 (6-5).

Heldigvis gik det knusende nederlag ikke ud over spillet i ligaen. Vi vendte tilbage til Norge og slog bl.a. det absolut bedste hold Rosenborg 3-2. Jeg havde godt nok haft en positiv indflydelse på såvel spil som resultater, men desværre var der ikke tid nok til for alvor at gøre en forskel. Det blev til en 9. plads, men kun med ni point op til 4. pladsen. Jeg var fortrøstningsfuld forud for næste sæson, for jeg troede på, at med det stadigt imponerende transferbudget kunne vi nemt bygge ovenpå de flotte resultater, jeg på kort tid havde leveret.

Ligastilling