The only thing

 

[Saviola]

Jeg synes også at det er en ganske god blog at læse. Der er ikke så mange dikkedarer og du går direkte til sagen og det er en fornøjelse for en person, som hader de lange fortællinger, at læse! :-) Derudover er journeyman karriererne også helt klart de fedeste karrierer i FM!

[rynke]

Jeg synes, underligt nok, rigtig godt om denne blog!

Kan os godt li' at du bare fortæller hvordan det går i meget grove træk, og ikke alle de detaljer som de fleste blogs.

Ikke at de er dårlige, den her er bare lidt anderledes på en god måde.

KUTGW

[nomi]

Tak for rosen. Som sagt kan det godt være, jeg går lidt mere i dybden senere.
Jeg kan afsløre, at jeg er et par sæsoner længere henne, og det er et ekstremt fedt game.

[nomi]

Telstar
Jupiler League
Status: Professional
Reputation: National
Estimated Value: 18M DKK
Finances: Secure

Part 1:
Efter to uger som arbejdsløs fik jeg tilbudt et job hos Telstar, der befandt sig i den næstbedste hollandske række. Klubben havde fyret den tidligere manager efter lige akkurat at have undgået nedrykning ved at slutte som nr. 16 ud af 18. I modsætning til hvad jeg tidligere havde prøvet, var klubben fuldtidsprofessione l, og da balancen sagde 14 mio. kr. i overskud, fik jeg for første gang i karrieren tildelt et transferbudget, der lød på hele 1,5 mio. kr. Derudover tillod bestyrelsen scouting i Centraleuropa. Det var fremragende arbejdsforhold i forhold til i Skive!

Men opholdet blev aldrig nogen succes. Resultaterne haltede og spillet blev aldrig prangende. Lige fra starten var det op ad bakke. Min debutkamp mod AGOVV endte 1-1 trods spilovertag i alle 90 minutter. Vores scoring var et selvmål og AGOVV udlignede i overtiden. Denne fiasko blev kendetegnende for vores spil. Vi lærte ikke at holde på føringer og endte derfor med utallige uafgjorte. Bestyrelsen var tilfreds med mit arbejde, men det var jeg ikke selv. Jeg havde forstærket truppen en smule og følte, at spillermaterialet var til langt mere end det, vi præsterede. Men lige meget hvad jeg prøvede, ville det ikke fungere.

Midt i al elendigheden, en periode med en enkelt sejr i 12 kampe, kom der heldigvis et bud fra England. Jeg var kun i Telstar i et halvt år, før jeg, for min egen og klubbens skyld, sagde stop. Der var helt sikkert en anden manager, der kunne gøre det bedre end mig. Og så var det svært at sige nej til en League One klub, der er tidligere vinder af FA Cuppen og indtil for få år siden havde spillet i Premier League i mere end 30 år.

Fortsættes...

[nomi]

Jeg undskylder den korte og meget overfladiske opdatering, men det var simpelthen så dårlig en "præstation", at jeg ikke kan skrive om det. Jeg kan til gengæld love, at de næste sæsoner bliver anderledes. Der er noget godt på vej.

[Guldbrand]

Igen, en rigtig flot blog du har gang i her, og jeg ser frem til at hører om din næste klub og det eventyr der følger med.. 

[nomi]

Det kommer, det kommer, men jeg har desværre eksamen og arbejde lige for tiden...

[nomi]

Coventry City
League One
Status: Professional
Reputation: Regional
Estimated Value: 19M DKK
(4M DKK loan)
Finances: Okay

Part 2:
Det var Coventry City, der blev min næste destination. Den engelske traditionsklub, der blev grundlagt i 1883 var kommet i knibe, efter at ex-manager Andy Thorn tilbage i 2012/2013 havde brugt millioner af kroner på transfermarkedet, men alligevel var rykket ned fra The Championship. En anden Andy, tidligere Rotherham manager Andy Scott, overtog efter Thorn, men han formåede ikke at føre Coventry tilbage til den næstbedste engelske række. Klubbens bestyrelse fyrede Scott og valgte i stedet mig til at opfylde deres forventninger.


Klubben:
Thorns heftige aktivitet på transfermarkedet og de efterfølgende manglende resultater havde ført til et underskud på 7 millioner kroner. Med den dårlige økonomi havde bestyrelsen begrænset spillerscouting til Storbritannien. En halvstor forhindring, der gjorde jobbet sværere end nødvendigt. Spillermaterialet var dog ret godt. Truppen havde spillere, der virkelig skilte sig ud fra ligaens gennemsnit, men dette betød selvfølgelig også, at hvis disse nøglespillere blev skadede, ville jeg være i knibe. Da jeg overtog jobbet i februar 2014, lå Coventry lige uden for playoff zonen med kun seks point til førstepladsen.


Sæsonen:
Medieprognose: 6. plads (ud af 24. hold)
Bestyrelsens forventning: Ingen

Alt tydede på, at Coventry var et meget bedre valg for mig end Telstar. Tre dage efter ansættelsen var det tid til min debutkamp, og selvom taktikken var ny, og vi var på udebane, spillede vi midterholdet Preston ud af banen og vandt 0-4. Udover den flotte sejr fik klubbens største stjerne, en argentisk angriber, med en ny taktisk rolle endt en 14 timers lang måltørke efter kun 13 minutters spil. Han nåede endda at score endnu et mål og lægge op til et tredje. Vores spil og de dertilhørende resultater var fuldstændigt modsat af det hollandske mareridt. Vi spillede flot fodbold og scorede ofte massere af mål. Alt var selvfølgelig ikke perfekt, og vi tabte da også et par dumme point, men i modsætning til de andre hold, der befandt sig i toppen ved min ansættelse, kunne jeg med syv sejre, fire uafgjorte og to nederlag i de sidste 13 kampe holde fast og redde en playoff plads til Coventry til stor fornøjelse for fans og bestyrelse.

Desværre var spillernes energi brugt op efter en lang sæson, og vi fik en 4-0-røvfuld i første playoffopgør mod Colchester, der med en samlet 5-1 sejr gik videre til playoff finalen. Finalen vandt de også og skal derfor spille i The Championship med Charlton og Swindon næste år.

Ligastilling

Jeg har dog god grund til at være tilfreds. Fra min overtagelse til sæsonens slutning rykkede Coventry tre pladser op til fjerdepladsen, og dermed er vi for alvor en kandidat til oprykning næste år. Vi havde dog lukket alt for mange mål ind gennem sæsonen, og der skal forstærkninger til, hvis vi skal have en chance for at få en flot placering.


Nyheder:
Som ventet fik min gamle klub, Skive IK, det svært i Superligaen, men med 26 point og en 6-8-19 statistik overraskede Michael Gravgaard mig meget. Med så få økonomiske midler er det i mine øjne en stor bedrift kun at være 11 point fra 10. pladsen og overlevelse. Skive følges med den anden oprykker FC Vestsjælland tilbage til første division.

[nomi]

Jeg er nået dertil, hvor jeg så småt vil begynde at introducere dele af truppen. Nu er jeg godt nok et par sæsoner længere fremme end bloggen, så I skal ikke forvente en komplet trupgennemgang i næste post, men der vil gradvist komme mere og mere info om mine spillere.

[nomi]

Klubben:
Coventry var i økonomisk forfald, og meget tydede på, at det eneste, der kunne stoppe den dårlige udvikling, var en oprykning til The Championship. I løbet af preseason opstod der dog flere rygter om et salg af klubben. Om den mulige overtagelse ville betyde, at jeg blev fyret, eller om jeg ville få flere penge mellem hænderne meldte rygterne intet om. Den mulige køber, Mike Parton (direktør i televirksomheden Damovo), skulle smide næsten 10 millioner kr. for at overtage klubben, men intet var officielt og spekulationerne fortsatte i flere måneder...


Sæsonen:
Medieprognose: 4. plads (ud af 24. hold)
Bestyrelsens forventning: Play-off plads

Med en fornuftig optakt til sæsonen, hvor vi blandt andet tabte snævert til Premier League klubben Wolverhampton og vandt over Tottenhams reserver, var jeg optimistisk før sæsonens første kamp. Jeg havde desuden forstærket holdet en del. Udover breddespillere og ældre, rutinerede kræfter hentede jeg to spændende unge spillere til klubben. West Ham havde ikke forlænget kontrakten med den talentfulde  Aaron Hodge, og da vi var hurtigst ude, endte det ekstremt spændende targetman talent i Coventrys trøje. Som Skive manager valgte jeg at signe et dengang 16-årigt svensk stortalent. Da jeg forlod Skive, røg han til FC Vestsjælland og spillede et par Superliga kampe indtil kontrakten udløb. Nu er jeg genforenet med Andreas Dahlqvist, der skal agere backup på den offensive midtbane.

Jeg skulle dog ikke have været optimistisk, for sæsonen begyndte helt forfærdeligt. Vi kunne ikke producere chancer og lukkede alt for let mål ind. Først i sæsonens tredje kamp lykkedes det at score et mål, men det blev kun til et point, da vi også lukkede et ind. Heldigvis betød målet, at vi fik hul på bylden og spillet blev langsomt bedre og bedre. De efterfølgende 5 kampe blev vundet, og vi slog endda ligaens giganter Leeds 4-2. Da vi først var kommet i gang, var det en fryd at se kampene. Vi scorede masser af mål, og leverede samtidig clean sheats på stribe. Der var langt mellem de få nederlag, vi løb ind i, og vi kunne fortjent overvintre på fjerdepladsen.

Selvom der i de engelske ligaer ikke er en decideret vinterpause, var det som om, holdet havde glemt at spille fodbold, da vi begyndte på det nye år. En pause på kun ni dage betød, at vi igen havde problemer med at skabe chancer og lukkede mange mål ind. Kun de absolutte bundhold kunne vi slå uden problemer, mens ligaens førerhold, Leeds, der efterhånden var alle hold overlegne, smadrede os 4-0 på Elland Road. Fra januar til marts vandt vi kun tre af femten kampe, og medierne meldte, at bestyrelsen tvivlede på en forlængelse af min kontrakt.

Heldigvis for mig gik den føromtalte overtagelse af klubben igennem i midten af marts, og Mike Parton viste mig tillid ved at forlænge min kontrakt, da jeg bad om det. Om det havde indflydelse på spillernes mentalitet, ved jeg ikke, men vi begyndte at spille bedre og bedre. Angriberne var varme igen, og vi fik med nød og næppe, i allersidste spillerunde, reddet en play-off plads med en uafgjort mod bundholdet Portsmouth.

For andet år i træk var vi endt i play-off semifinalen, men jeg havde noget større forhåbninger i år. Desværre trak vi Brighton, som jeg betragtede som den værste modstander af de tre mulige. Brighton var, ligesom os selv, meget farlige offensivt, men vi havde trods alt slået ligaens bedste hold i en af vores gode perioder, så vi havde en fornuftig chance. Første kamp hjemme på Ricoh Arena endte dog 0-1 til Brighton, og så var vi tvunget til at angribe på udebane. Angrebsspil passede os fint, og vi scorede også hurtigt to udebanemål, som stillede os i en rigtig god position. Brighton fik ikke hul på vores defensiv, så vi endte i finalen mod Preston. Spillerne var klar til oplevelsen på Wembley, og vi dominerede kampen fra start. Vi var overlegne i chancer og boldbesiddelse, men det blev ikke omsat - til stor fortrydelse. I kampens 75. minut begik min unge centerforsvarer Bradley Lewis et forfærdeligt straffespark, der sikkert blev omsat og betød, at Preston yderst ufortjent vandt oprykningsfinalen.

Ligastilling

Godt nok opfyldte jeg bestyrelsens forventninger, men overordnet set var sæsonen helt forfærdelig at overvære. At komme ud af stimerne med elendige resultater for til sidst at tabe oprykningsfinalen på et straffespark trods spilovertag... Det tog lidt tid at komme over, men jeg var efterfølgende fortrøstningsfuld. Chancerne for at sikre oprykning i næste sæson ville være større, for der var fornuftige forstærkninger på vej. Klubbens nye formand, Mike Parton, havde taget et lån for at give mig lidt flere ressourcer til spillerlønninger. Det medførte selvfølgelig også et øget pres for at skaffe oprykning og dermed penge til at betale lånet tilbage.


Nyheder:
- Michael Gravgaard og Skive fik lige akkurat sikret sig oprykning til Superligaen. Skive endte ligesom SønderjyskE med 58 point, men nordjydernes målscore var tre mål bedre, så de fik 2. pladsen efter Vejle Kolding Boldklub.
- FC København har nu vundet Superligaen hver sæson siden 2008/2009 - dvs. otte år i træk. Forspringet til konkurrenterne bliver større og større.
- Manchester Uniteds dominans i Premier League er blevet brudt. De seneste år har Arsenal og Manchester City taget trofæet.
- I La Liga skiftes Barcelona og Real Madrid fortsat med at vinde, men i 2014/2015 tog Athletic Bilbao yderst overraskende 2. pladsen, kun tre point fra de vindende Real Madrid.

[Tuxtla]

Elsker virkelig den her blog. Er nok i den lidt lille gruppe af folk, der elsker saeson opdateringer. Den eneste blog jeg laeser paa siden i oejeblikket. Bliv endelig ved i lang tid endnu!

[nomi]

Elsker virkelig den her blog. Er nok i den lidt lille gruppe af folk, der elsker saeson opdateringer. Den eneste blog jeg laeser paa siden i oejeblikket. Bliv endelig ved i lang tid endnu!

Will do. Bloggen vil som sagt blive fyldigere med tiden, men ellers er jeg også åben for input.

[g00n]

Fremragende, intet mindre.

[nomi]

Hvis der er nogen interesserede, der undrer sig, så er bloggen ikke død. Jeg har haft eksamener, men regner med, at jeg går i gang igen i den kommende uge.

[nomi]

Coventry City
League One
Status: Professional
Reputation: Regional
Estimated Value: 27M DKK
(15M DKK loan)
Finances: Okay

Klubben:
De lånte penge gav som nævnt et bedre fundament til at forstærke truppen, men derudover havde et par af Thorns signings, et par løntunge og efterhånden gamle spillere, kontraktudløb. Jeg havde stadig ikke et transferbudget til rådighed, men ved at holde øje med storklubbernes reservespillere og deres kontraktudløb, fik jeg fik alligevel omsat de frigjorte lønningspenge til spillere af langt bedre kvalitet. Truppen havde markant bedre nøglespillere og et højere bundniveau. Hvis ikke oprykningskampen blev en succes i år, ville jeg selv tvivle på, om jeg var den rette mand for Coventry.


Transfers: Desværre ingen screenshots. Kommer fra næste sæon

I sidste sæson var angrebet vores stærke side, mens defensiven haltede en smule efter. Jeg havde selvfølgelig fokus på at forstærke defensiven betydeligt, og valgte derfor at signe to unge, men talentfulde centerforsvarere: PSG's 23-årige Richard Samnick og AC Milans 22-årige brasilianer Rodrigo Ely, der begge stod uden kontrakt. Alt i alt fik holdets defensive kvaliteter et godt hak op.
Selvom vi scorede massere af mål i sidste sæson, og min fokus dermed ikke lå i offensiven, var det alligevel i denne kæde, vores største nye navn befandt sig. Med høje lønkrav var der store forventninger til den italienske ungdomslandsholdssp iller Alberto Baccarin, der havde kontraktudløb i Fiorentina. Ud over Baccarin kom ex-Grenoble spiller Frédéric Marques til klubben. Marques var med en alder af 31 år stadig en forbavsende hurtig angriber, der helt sikkert stadig havde mål i støvlerne.


Sæsonen:
Medieprognose: 4. plads (ud af 24. hold)
Bestyrelsens forventning: Play-off plads

Forberedelserne i preseason var langt fra optimale, da vi tabte samtlige venskabskampe, men hvor tidligere succesfulde venskabskampe havde resulteret i en forfærdelig sæsonstart, skete der i år det omvendte. Godt nok røg vi ud af Carling Cuppens første runde, men i ligaens første ti kampe scorede vi næsten tre mål pr. kamp og vandt derfor otte af kampene. Selvom de nye signings havde spillet forfærdeligt i venskabskampene, viste de sig fra start at være helt igennem vanvittige indkøb og fansene og bestyrelsen var henrykte. Marques hamrede målene ind, mens Baccarin leverede et hav assists og et par flotte langskudmål. Baccarins backup, den talentfulde svensker Andreas Dahlqvist, klarede sin backup rolle så flot, at han blev rygtet til ingen mindre end Tottenham. For første gang i karrieren fornemmede jeg, at jeg havde en bred nok trup til at turde stole på holdets backups.

Som ethvert andet år var League One igen enormt tæt. Der var ikke plads til at smide unødvendige point, og derfor var det måske en fordel, at vi efter Carling Cup-exitet også røg ud af Johnstone’s Trophy og FA Cuppens første runder. Vi havde i hvert fald rigeligt besvær med december måned, hvor vi for første gang var i en decideret dårlig stime og tabte tre af seks kampe. Det betød, at vores placering i den absolutte top blev byttet ud med en playoff plads, som jeg desværre ikke havde gode erfaringer med. Heldigvis kom vi hurtigt tilbage på sporet og i de tidlige vintermåneder var vi stort set uovervindelige.

Efterhånden som foråret kom, blev det klart, at vi med vores suveræne offensiv havde en seriøs chance for at sikre en top to placering, der gav direkte oprykning. Omringet af Brighton og Bristol Rovers lå vi længe på 2. pladsen med 82 mål i 39 kampe og en målscore, der lød på +30. Brighton var altid et enkelt eller to point foran, mens vores forspring til Bristol Rovers var det samme.

De to hold så ikke ud til at kunne smide point, og derfor var det forfærdeligt, da vi efter at være ubesejrede i over to måneder overraskende tabte to kampe i træk til de betydeligt svagere Bradford og Luton. Efter at have fået denne kolde spand vand i hovedet, var vi i gang igen, og selvom det så meget svært ud, forsøgte vi at skrabe nok point sammen til at overtage Bristol Rovers’ 2. plads, hvis de tabte point. Da vi havde allermest brug for det, skete det utrolige. Både Bristol Rovers og Brighton smed point, så toppen igen var helt tæt. Med to kampe igen lød stillingen:

1st: Brighton - 85 pts
2nd: Coventry – 84 pts
3rd: Bristol Rovers – 83 pts

Vores to sidste kampe var overkommelige; Ipswich og Wycombe, der begge lå i den nederste del af tabellen. Der var altså ingen undskyldninger for ikke sikre oprykning. Det virkede også ligetil, da Bristol Rovers kom bagud i deres kamp, mens vores modstander, Wycombe, fik en mand udvist tidligt i kampen. En sejr til os og et nederlag til Bristol Rovers ville betyde en garanteret 2. plads inden sidste spillerunde, men da stillingen sagde 0-0 i kampens slutminutter, så det ikke ud til, at det blev afgjort før sidste kampdag... Lige indtil Aaron Hodge brugte sin fysik og headede et hjørnespark i mål i det 91. minut. Samtidigt smed Bristol deres føring væk i overtiden, så vi overtog førstepladsen med et forspring på ét point! Oprykning var sikret og vi havde nu også mulighed for at vinde ligaen! Brighton skulle i sidste spillerunde op mod bundholdet Hartlepool, så vi skulle hente alle tre point mod Ipswich, men der var intet, der fungerede, og Ipswich kom foran tidligt i første halvleg. Endnu engang kom Aaron Hodge dog til undsætning og udlignede til slutresultatet 1-1, men til ingen nytte: Bristol tabte nemlig sensationelt til Hartlepool, så vi endte med at løbe med trofæet til allersidst.

Ligastilling

I sidste øjeblik fik vi sikret førstepladsen. Oprykningen var selvfølgelig fantastisk, men derudover var det enormt godt for CV’et at vinde ligaen. Jeg havde understreget mine evner på transfermarkedet på trods af, at jeg ikke havde penge til indkøb. Mine signings var fantastiske. Marques endte med League Ones gyldne støvle med 34 mål i 43 kampe, Baccarin blev Player of the Year, mens jeg selv var enormt tæt på at tage Manager of the Year efter Bournemouths manager Gary Johnson. Selvom forrige sæsoners oprykkere havde haft det svært, var jeg yderst optimistisk angående overlevelse i The Championship. Hvis jeg altså blev i Coventry...

Fortsættes...