SLUT|17|Warrior From The Valley

 

[Heskey]

Forord:

Hej alle derude.
Med denne blog og min anden blog "The Scandal Man & His Troops"  ønsker jeg ikke at skrive det mest originale nogensinde skrevet, selvom det selvfølgeligt ikke er skrevet efter nogen andre blogs vil jeg ikke love, at den ikke kan minde om andre blogs. 

 Jeg ønsker at skrive en blog, en fiktiv fortælling om to mænd, en far og en søn, der hader hinanden. Deres situation eller enhver anden situation i mine blogs har ingen relation til mit eget liv, alligevel føles det som en form for terapi for mig når jeg skriver dystre historier. Min egen personlige depression (ikke at det er relevant for jer) påvirker meget mine blogs, og derfor vil denne blog, måske virke meget som mine to sidste blogs, der også var præget af meget dramatik. Jeg vil prøve at undgå dette ved at lave to sider af historien, en side, der følger sønnen, der er en mere glad person, og en anden side, der følger den depressive far. Ligesom med de øvrige af mine blogs vil der ikke være lige så meget FM i bloggen som i så mange andre blogs. Der vil dog komme tabeller og lign. når jeg finder det passende eller der bliver bedt om dem. Der vil også komme ss af spillere en gang i mellem, men ellers så er selve måden jeg skriver historien på formet af FM og resultaterne jeg får og det er det, der retfærdiggører at jeg kan kalde det en FM blog. Det er, efter min mening, ikke nødvendigt at læse begge blogs for at kunne følge med, men man vil få et bedre indblik hvis man følger med i begge, og beklager på forhånd, hvis det skulle kunne virke forvirrende for jer læsere.

Denne blog er historien om sønnen, den knap så depressive fortælling, i denne blog vil vi følge den 32 årige ankermand, Miles Wilkinson. Velkommen til, dette er iøvrigt en spillerblog, for nu.

[Heskey]

Spilopsætning:

Spilbare ligaer: England, Frankrig, Tyskland, Holland.
Kun viste: Brasilien, Danmark, Italien, Spanien.
Patch: 12.0.0.
Database: Stor.
Spillere: Virkelige.

Miles Wilkinson:
Tidligere erfaring: Automatisk.
Klub: Charlton.
Født: 11/4-1979.
Nationalitet: Engelsk.
Favorithold: Charlton

[CHK92]

Er selv i gang med en blog om Charlton og er i 4. sæson og pt. i Premier League Så jeg bliver selvfølgelig nødt til at følge med her og se hvad du kan fører The Addicks frem til

[Heskey]

Lyder godt CHK, men husk på, dette er en spillerblog, så det er begrænset, hvad den kære Miles opnår sammen med Chris Powell.

[Heskey]

1| The Valley

Solen skinnede ned på græsplænen, han kiggede rundt på de tomme sæder. Han åbnede vandflasken, tog en slurk og lukkede den igen. Han havde nok kun en sæson tilbage, måske to, hvis han var heldig. Den 32årige ankermand elskede denne bane, for ham var det ikke blot et fodboldstadion. Det betød langt mere. Det stadion, som i sin tid blev gravet op af frivillige fans. Det havde for ham den samme glød  som den havde da han var lille. Den specielle følelse, den lille kilden i maven før han skulle på stadion som lille. Fra starten af sin fodboldkarriere som lille dreng, 6 år gammel og lige startet i Charltons ungdomsafdeling. Dengang var det hele meget lettere, ingen smerte ved nederlag, intet pres. Blot glæden ved at spille fodbold.

Pressemødet nærmede sig, jakkesættet hang allerede i omklædningsrummet. Det eneste problem med jakkesættet var det problem han altid havde med jakkesæt. Slips eller butterfly. Butterfly eller slips. Han stod og talte til sit spejlbillede imens han iførte sig jakkesættet. Valget skulle snart træffes, et valg, som ingen reel betydning havde, han var bare ikke god til at træffe valg, udenfor fodboldbanen. På banen var det en helt anden sag. Der var han en målrettet og beslutsom midtergeneral, der bremsede alle problemer.

Han gik mod presselokalet, butterflyen lå stadig i omklædningsrummet.

[Præsidenten]

Utroligt spændende projekt jeg med garanti vil følge. Jeg har endnu ikke læst den anden del af bloggen, og havde nok selv valgt at holde den i en hvis det var mig, men uden tvivl en lille form for revolution i blog-verdenen. Nu vil jeg ikke prøve at ligge et pres på dig, men mine forventninger er yderst høje til de her to blogge, finder som sagt projektet meget spændende

[Heskey]

En MEGET lille revolution i så fald.
Jeg håber jeg kommer til at indfrie dine forventninger.

[Heskey]

2| Sunshine

Lyset bredte sig, den mørke nat var væk. Alarmen satte i gang, tonen vækkede ham blidt. Tasken med træningstøjet var allerede pakket, støvlerne var nyvaskede. Efter et varmt bad skulle der tilberedes morgenmad. Morgenmaden blev indtaget foran fjernsynet. Kanalerne blev lystigt zappet igennem, han ledte efter den kanal, som viste hans interview fra dagen før. "Jeg skulle have taget butterflyen på alligevel". Han havde fundet kanalen og fortrød tydeligvis sin påklædning. Han blev spurgt spørgsmål om fremtiden og en mulig fremtid som manager. Han nikkede genkendende til nogle af spørgsmålene og afviste andre. Ét spørgsmål var dog simpelt for ham at svare på, ville han slutte sin karriere i Charlton. Svaret blev et nik efterfulgt af et stort smil, han gav hånd til 'eksperterne' og til journalisterne og gik tilbage i omklædningsrummet.

Han slukkede fjernsynet og skyndte sig ud på sin morgenløbetur, hver morgen den samme rute. Den velkendte friske morgenvind, den skyfrie himmel, en dejlig morgen. Han løb ned mod den sø, der lå tæt på hans hjem, på bænken sad en ældre herre. Han så på sit barnebarn, der fodrede svaner og ænder med brød, kiks og hvad han nu ellers havde med. Miles smilte og hilste, han løb videre ind i det høje græs, en hare hoppede gennem græsset længere fremme. Han skruede ned for sin Ipod. Han skød genvej gennem den mindre skov der lå ved udkanten af søen. Løbeturen sluttede som altid med en gang kildevand nede ved den lokale kiosk. Derefter tog han til træning, hvor de skulle løbe yderligere. Han var i sit livs form og så det gjorde ham ikke det store at han holdt længere end de fleste unge, han nød det til fulde så længe det nu varede. Han vidste godt kroppen ikke ville kunne følge med de unge spillere om et par sæsoner, men så havde han  sin erfaring. Erfaringen de unge ikke havde, de var ivrige og lavede fejl, det gjorde han ikke, ligeså ofte.

[Heskey]

3| The Evaluation

Skysports News Special - Who Is Mr. Wilkinson?

Det er nok de færreste af jer læsere, der kender Miles Wilkinson, søn af den skallede, skandaleprægede mand, Aldrick Wilkinson. Jeg kender ikke personligt denne Wilkinson, men så en Charlton kamp for nyligt og blev inspireret af denne 32 årige mands spil. Han er den klassiske benhårde ankermand, der tackler igennem alt og alle. Han ignorerer alle smerter og dommere bliver også gerne ignoreret. Han er fyldt med erfaring som han gerne deler med sine yngre medspillere. En mand, der sagtens kan blive en fin manager senere hen, skulle dette være hans ønske.

I denne bedømmelse af Wilkinson vil jeg starte, hvor jeg finder ham svagest, og hurtigt gå det igennem. Det er det offensive aspekt af spillet. Han giver ikke meget for at spille offensivt, og har heller ikke brug for det på sin defensive midt. Jeg ville egentligt slet ikke bedømme ham offensivt, men han har et fint langskud og kan slå gode bolde til medspillere. Det er derfor, jeg giver ham 1 Charlton logo af 5 mulige.

Det næste punkt er hans fysiske evner. Han er ikke en hurtig mand, jeg ville nok kunne løbe fra ham, og jeg er kun 3 år yngre end ham. Men, skulle jeg hoppe højere end ham eller ind i en duel mod ham, så ville jeg muligvis brække en knogle på ham. Han er en mur fysisk, men også  lige så langsom. Hans fysiske form giver ham lidt under 2½ logoer af 5 mulige.

Nu rykker vi over i den del han har styr på, den defensive del. Han tackler præcist og markerer tæt uden problemer. Prøver modstanderen at løbe forbi ham, så bliver der brugt lidt fysik og så er det stoppet. Han header godt, hvilket kan være godt både defensivt og offensivt. Den defensive del giver ham 3 logoer af 5 mulige, selvom han er så god, så er han til tider alt for aggressiv i sine tacklinger og får en derfor en del kort, hvilket hos mig trækker ned.

Den sidste del er hans kerne, det der gør ham så stærk. Mentaliteten. Der er ikke meget negativt, kreativt er han dog ikke noget geni, og han agerer forventeligt på banen. Men, han arbejder hårdt og godt med holdet,  placerer sig godt, holder fokus, forudser modstanderens næste træk. Er målrettet og en sand anfører. Han kan ikke blive bedre mentalt, han er fantastisk her, bare ærgerligt han nok ikke holder mange år endnu. Han scorer lige under 4½ logoer af 5.

Jeg er Tom Cook, og dette var en bedømmelse af Miles Wilkinson, en ægte jernspiller. 

Written By Tom Cook - Skysports News Special
Designed By Jon Daniels - Skysports News Special

[CHK92]

Godt lavet med logoerne. Men tror du har lavet en fejl til sidst. Du siger du giver ham 4,5 stjerner, men han har kun fået 3

[Heskey]

Godt lavet med logoerne. Men tror du har lavet en fejl til sidst. Du siger du giver ham 4,5 stjerner, men han har kun fået 3

DOH!
Det kan jeg godt se, nu du siger det, det vil jeg få rettet.

[Heskey]

4|Trust, Faith, Belief

Miles tændte for fjernsynet, der var kun to dage til sæsondebuten, og Chris Powell, Charltons træner blev interviewet. Efter nogle lettere uinteressante spørgsmål fik Powell spørgsmålet Miles ville høre. "How much influence does Miles Wilkinson have on your teams perfomcance this season?" Powell smilte og begyndte. "I think this team is a real strong and confident bunch, but without Miles and his quality, we would be in an entirely different position.  He will have a big influence, no doubt." Miles grinte højlydt og sparkede ud med benene, sofapuden blev skubbet på plads, hovedet lagt på den og øjnene lukket. Begejstringen over Powells udtalelser gjorde, at han ikke kunne andet end at glæde sig, aldrig før havde nogen så tydeligt gået ud og rost ham, og så lige inden den første sæsonkamp.

Cyklen var blevet låst og han gik med lette skridt mod omklædningsrummet, der var ikke lang tid til, at de skulle spille, og han kunne ikke vente meget længere. De kom ud til opvarmning, den sædvanlige rektangel blev dannet og spillerne jagede hinanden efter bolden. Miles forholdte sig rolig, han ville ikke skade nogle medspillere, han havde engang gjort en medspiller fodboldinvalid, i en træningskamp - det ville han ikke have til at ske igen. Fansene havde fundet deres pladser og spillerne var på vej ned i omklædningen. Miles trak anførerbindet over ærmet, en varme bredte sig fra bindet og ud i resten af kroppen, en glød var tændt.

Kampen begyndte og Miles fik hurtigt bolden lagt til sine fødder. Han tog et træk forbi en modspiller, der gled på den glatte græsbane, derefter spillede han den hen til en kantspiller og et angreb blev sat i gang. Det endte med målspark. Der gik ti minutter inden han for alvor kom i aktion igen, en modspiller kom løbende mod ham, med en medspiller på siden. Miles tog tre tunge skridt frem mod modspilleren, blokerede afleveringen og tacklede hårdt på manden, derefter satte han en kontra i gang, der endte med samme resultat som det tidligere angreb.

Han ventede på, at der skulle komme hjørnespark, en oplagt mulighed for ham til at score. De fik dog kun to hjørnespark i hele kampen, og de blev ikke sparket efter ham, men blev bare smidt tilfældigt ind over. Miles måtte se Charlton komme bagud, han fik behandling efter en forvredet ankel, da Bournemouth scorede, men han ville gøre det godt igen. Han kom tilbage på banen og tog et stormløb mod modstanderens mål. Han lavede ingen finter, men kunne skubbe enhver modstand væk. Til sidst smed han bolden ud til en fri kantspiller, som smækkede den ind i hovedet på en angriber. Kampen endte med et middelmådigt uafgjort i den første kamp. Miles var lettere utilfreds.

[Heskey]

5|Stranger

Han modtog skulderklap da han gik igennem folkemængden, han smilte og grinte. Han trådte ind i rummet og kiggede rundt, han så en bestemt person. En vrede bredte sig, men mest af alt en forargelse. Derefter kom en kraftig kvalmende følelse, der langsomt kvalte ham. Han fandt udenfor igen, dækket af mørket løb han ud til en busk og kastede op. En kvinde kom ud, hun havde set hans ændring i ansigtet og løb efter ham. Hun så bekymret på ham og spurgte ham, hvad der var galt. Han tørrede brækket væk og kiggede på hende, han stirrede hende ind i øjnene, stirrede længe og uden at blinke.

De kom igen indenfor, de satte sig ved et bord og bestilte lidt at drikke. Hun bestilte en øl, han en vand - eller det troede han da det var. Han smagte på det og væmmedes med det samme af det. Tjeneren forklarede at det blot var fordi, at det var vand med brus, så det ville smage mærkeligt. Han begyndte at hoste og tvivlede. Kvinden bad ham om at forklare videre. Han bundede glasset og gik i gang med at fortælle. "…så det er derfor jeg aldrig mere vil se ham, og så skal han absolut stå lige der! Jeg kan ikke tage synet af ham, jeg hader ham, afskyr ham, han er en nar uden lige."

Han rejste sig, han ville bare gerne væk fra stedet, han havde allerede drukket tre glas 'vand med brus' og ville gerne bare hjem og sove, først skulle han dog lige pisse. Han rejste sig, alt snurrede rundt og han kunne ikke styre sin krop. Han hørte lave stemmer, der dannede ekko. Lyset forsvandt af og til, han fumlede sig igennem mængden, genkendte en medspiller og gik mod ham. Han tog hårdt fat i skulderen og begyndte at råbe utydeligt. Halvvejs inde i 'samtalen' stoppede han, han bøvsede og glemte, hvad han ville sige. Han gik videre mod døren, åbnede den og trådte ud i mørket.

[Heskey]

6|Desire

Han lænede sig opad busken, knappede bukserne op og lod vandet løbe. Det ville ingen ende tage. Flere minutter senere opfattede han, at han var færdig og knappede bukserne til igen. Han kiggede desorienteret rundt , alt var sløret og han havde stadig kvalme. Han kunne ikke længere huske, hvor han var, hvad han lavede der, og han vidste ikke hvordan han skulle kunne komme hjem derfra. Han begyndte vaklende at tage skridt efter skridt hen imod en bænk. Hvert skridt blev tungere og tungere. Endelig nåede han bænken, hvorefter kroppen hårdt og brutalt blev smidt ned på bænken.

Efter at have larmet i længere tid begyndt folk omkring ham at rykke sig væk. Han lagde ikke mærke til det og larmede og talte videre som var folk der stadigvæk. Der gået cirka en halv time siden han var gået udenfor. Pigen indefra han havde snakket med trådte ud af døren, genkendte larmen fra ham og gik over til ham. Hun smilte og lagde armen rundt om ham og kysse ham på kinden. Han mærkede kysset og lænede sig hen mod hen for at give hende et kys. Han væltede klodset ned fra bænken og lå ved hendes fødder og smilte skævt op til hende. Hun lagde sig langsomt ned ved siden af ham og grinte. Han forstod ikke det sjove, men grinte med hende alligevel.

Han rejste sig pludseligt, han kunne huske, hvor han boede. Han gik målrettet og hurtigt. Hun indhentede ham og fulgte med ham. Han låste døren op og lod hende komme ind. Han smed jakken midt på gulvet og kastede en sko igennem gangen, den lod han blive på. Hun hang pænt sit overtøj op og lagde pænt skoene ind til siden, derefter fulgte hun ham ind i soveværelset. Lyset gik ud.

[Heskey]

7|Hangover'd

Han vågnede langsomt, det ene øje ville ikke åbnes og en irriterende smerte stak i samme side af hovedet som det ikke åbnende øje sad i. Der var bandage på hans højre arm og han havde stadig den ene sko på. Han var forvirret og spjættede da han blev nevet i siden. Hendes øjne smeltede sammen med hans i et blik, der ikke varede mere end et par sekunder. Han satte sig op i sengen, blinkede et par gange og kiggede igen på hende. Han drejede på hovedet som om han ikke kunne forstå hun var der, virkeligt var der. Ham, der aldrig fik piger med sig hjem, havde en smuk blond pige liggende ved siden af sig. Han løftede dynen, hun var nøgen. Han begyndte at rødme, lagde sig ned og begyndte at le.

Hun smilte og rullede over til ham, kyssede ham på kinden og krammede hans bryst. Han kiggede stolt ud af vinduet, hvor solen langsomt lyste ind. Han rejste sig forsigtigt, hun sov stadigvæk, han tog tre skridt og fik kvalme. Tømmermændene var til stede og der var ingen hovedpinepiller. Han lagde sig igen ned i sengen, det varede dog ikke længe før telefonen ringede. Han skulle spille kamp, men havde glemt alt om det i sine tømmermænd. Han rejste sig igen, var stadig svimmel men måtte af sted. Tasken var pakket og klar, vandflasken blev fyldt og han var på vej ud af døren.

Charlton skulle møde Bristol City i liga cuppens 1. runde og han forventede ikke, at de ville vinde. Det hjalp dog slet ikke da han begyndte at kaste op da Bristol havde et farligt angreb. Han stod og kastede op da modstanderen blot løb forbi ham der efterfølgende scorede nemt på en sagesløs målmand. Det blev ikke bedre som kampen skred frem, og han havde kun et godt øje. Efter 94 forfærdelige minutter kunne han kigge op på en tavle der sagde Charlton 1 - Bristol City 3. Han fik en reprimande fra Powell om ikke at drikke og tog hjemad. Pigen var forsvundet, men der lod et stykke papir med et nummer på. Hjerter prydede papiret.