#5 Journeyman - Math9229

 

[Math9229]

Jeg har 1 gang prøvet mig med blogs, det blev ingen succes, da jeg gik død i savet. Det kommer sandsynligvis ikke til at ske denne gang, da jeg vil være en 'Journeyman'. Bloggen kommer til at foregå meget anderledes end den gamle, og jeg har selv store forventninger. Den kommer til at omhandle finansiel krise i verden, fyringer og selvfølgelig fodbold.

Dette er historien om Morten Larsen, som tager sit livs "Journey" til England.

Velkommen til.

Intro + Managerens fortid
#1 Intro

#2 En dyster fortid

#3 Velkommen til Woking

#4 Jobsamtale

#5 Livet som Manager

Klub updates

[Math9229]

Intro:

Han kiggede på det. Det havde ligget i hans 'skab' inden han tog hjem. Han vidste hvad der stod, og han vidste at 392 andre havde fået et magen til. Han åbnede det alligevel, med tanken i hovedet om hvad der nu skulle ske. "Kære M. Larsen, vi har med stor sorg valgt dig, som en af de 392 nødsagede fyringer" Han tog sig selv i at knibe en tåre. Han var ellers ikke typen der græd. Han havde arbejdet der i 30 år, så lidt følelser var der da han læste videre. "Finansielle årsager, har nødsaget os til at fyre 45% af medarbejderne." Han satte sig i stolen, arbejdsløs som har nu var. Han tænkte, han tænkte meget. Livet gik heller ikke hans retning i øjeblikket. Han måtte væk fra hverdagen, væk fra landet. Han ville have en ny chance, et nyt sted, hvor ingen kendte ham.

[Jonaspetersen93]

er det om din "The Lutz Pfannenstiel" for så er jeg med til at læse, men vil også kigge ind alligevel

[Math9229]

Ja, det var planen. Det giver også mere udfordring.

[Jonaspetersen93]

læser med

[Saviola]

Altså hvis 392 andre personer har fået brevet udover dig selv, så er det 393 fyringer. :-) Men jeg vil da følge med!

[Math9229]

En dyster fortid

Hans hjerte bankede, mere end når han var fysisk aktiv. Han var ikke bange for sin fremtid, han skulle nok klarer sig. Han steg ud af taxa'en. Gik igennem den dør han så mange gange var gået igennem. Men denne gang med et andet formål. Denne gang var det ikke charter ferie med familien, nu var det et skridt til et andet liv. Han kom til at tænke på konen, eller den tidligere kone. De havde en 11 årig datter sammen. Han kan huske forrige sommer, de stod ved skrank 14 og chekkede ind. De var glade, uvidende om hvad der senere skulle ske på ferien. Det var her det gik galt, han havde været fuld, han havde slået hende, datteren havde tud brøled. Han slog, han ved stadig ikke hvorfor. Men han gjorde det. Konen havde mange blå-mærker, og straks efter de var kommet hjem var hun flyttet. Skilsmisse papirene kom dagen efter, og han bestemte selv ikke at se datteren mere.
  Han gik op til service skranken, damen kiggede på ham. "Hvad kan jeg hjælpe med?" spurgte hun. Hans blik blafrede rundt i den store hal som var fyldt med mennesker. "Øhh, jeg skal bare have den næste afgang." Hun stirrede på ham to sekunder, og sagde så "Det næste afgang? Hvor hen?." Han gentog sig selv, "jeg skal have den næste afgang." Hun tastede noget ind på computeren, "Næste ledige afgang er til Heathrow ." Sagde hun så. Han hæv pungen op af lommen, lagde 3000 kr. på bordet "Behold resten" sagde han. Han fik billeten, kiggede på den. "Afgang kl. 19:03".
  Han checkede ind, og gik igennem security zonen. Han kom derefter ind i afgangs-hallerne. Han satte sig på O'brien, lufthavns pubben. Han kiggede op på det opsatte tv. FCB 3 - 0 ESP. Han kunne nu godt lide fodbold, han havde aldrig været god til det, men syntes det var fedt at se og spille. Han kiggede på  uret, og gik ud til gaten. De var begyndt at boarde. Han viste billet og gik ind. Han sad dårligt, billige pladser og et barn bagved der sparkede ham i ryggen.

[Math9229]

Velkommen til Woking

Han havde tænkt på hele turen. Han havde nu en plan. Han gik direkte mod det store 'Hertz' skilt. Nogle minutter senere kom han kørende ud i en gammel Mazda 323.
  Mørket var faldet over London, og hans tanker satte nu i gang. Han kom til et motorvejs skilt, her skulle han vælge. Syd eller nord. Han holdt stille nogle minutter, og havde der efter valgt. Han svingede engang til venstre, og svor at han aldrig ville fortryde. Han kørte, time efter time. Kun afbrudt af nogle få tankninger. Han besluttede sig at dreje, dreje helt tilfældigt. Han drejede af ved byen Woking. Han kom nu ind i en lille engelsk by, han tænkte om der over hoved var et hotel. Han kørte lidt rundt og fandt så "Woking Hotel", hvor originalt. Han parkedere og gik ind i lobbyen. Han gik hen til skranken, "Kan jeg hjælpe med noget" spugte lobbyisten forsigtigt. "Ja, jeg skal bruge et værelse". Han fik nu udleveret nøgle, og blev ledt hen til trappen. Værelse 13, han havde vist stadig ikke heldet med sig. Han lagde sig i sengen, og faldt i søvn med det samme.

[Math9229]

Jobsamtale 

Han vågnede, klokken var kun 7. Han stod op, og gik ned i receptionen. "Kan jeg få en avis?" spurgte han. Han satte sig i den store sofa i lobbyen, hvor efter piccoloen kom over med dagens avis. "Woking Daily News", "herligt" tænkte han, en lokal avis. Hvad skulle han dog bruge den til. Han kiggede på forsiden. Avisen var foldet sammen, så han kunne kun se de første ord i overskriften. "Woking stadig uden", "uden hvad" tænkte han. Han foldede den ud. "Woking stadig uden manager". Han slog op på side 3, læste artiklen, hastede over til skranken og sagde, "Hvor er Kingfield Sport Ground?" Manden bag skranken kiggede på ham, og tog der efter et stykke papir. Han tegnede og forklarede vejen til Kingfield Sport Ground.
  Her stod han så nu, over for det der skulle afgøre, om han kunne få et nyt og anderledes liv. Han tog en dyb indåndning og gik hen til klubhuset. Han gik indenfor, og kom ind i et cafeteria. Han kig hen til cafeteria bestyreren og spurgte efter bestyrelseslokalet. Cafeteria manden kiggede på ham, og ledte ham så over til en lang gang. "Det er nede forenden" sagde han, og gik. Gangen var cirka 7 meter lang, men det føltes som en uendelighed. Et skridt afgangen, mod et nyt liv.
  Han bankede. "Kom ind" lød det overrasket fra den anden side af døren. På den anden side af døren sad Mike Smith, en spinkel mand, som elskede fodbold. Han gik over til Mike og gav ham hånden, han havde altid lært at førstegangs indtryk var vigtige. "Hvad bringer dig hid" sagde Mike. Han hostede engang, og sagde så "Jeg hedder Morten, og jeg vil gerne være jeres nye manager." Det var nok ikke den bedste måde at sige tingene på, men hvad skulle han ellers sige. Mike kiggede to sekunder på ham, smilte så og sagde "Har du nogen erfaring?" Pokkers, tænkte Morten, det var lige det han ikke skulle spørge om. "Jeg har været ungdomstræner" sagde han så pludseligt, at det næsten kom som et chok for ham selv. "Hvor henne?" spurgte den nu nysgerrige bestyrelsesformand. "I Haslev FC, en dansk klub", sagde Morten, og dette var sådan set ikke lyv, han havde trænet sin datters hold da hun var 10. Mike kiggede på ham, rakte ned i skuffen, tog et stykke papir op, fiskede en kuglepen op at lommen og sagde "Skriv under her". Morten kiggede på ham, han kunne ikke fatte det, han havde aldrig troet det vis en spåkone havde spået ham det. Han var nu manager for Woking. Manager, han tyggede på det, og kom frem til at det da lød meget godt. Manager for Woking.

[Math9229]

Livet som Manager

Han sov ikke hele natten, han var spændt, hans nye liv ville starte imorgen. Han stod op, gik ned i lobbyen, og fik morgenmad. "God morgen hr." sagde lobbyisten. "God morgen" svarede Morten. Han var glad idag, for første gang i mange måneder var han virkelig glad. Han satte sig ind i Mazda'en, og trillede ned til Kingfield. Han gik ind af samme dør som dagen forinden, gik hen til samme mand, og så var dagen ellers startet. "Hej Morten, du skal møde dit personale idag" sagde Mike. Morten kiggede rundt, han kunne ikke koncentrere sig, han havde underordnede. For første gang i hans liv var han den overordnede. Han havde endda en assistent. Han satte sig ned, der var cirka 10 personer. De tog en navnerunde, og fortalte derefter deres funktion i klubben. "Jeg er Talentspejder" sagde den ene, han var en kraftigt bygget mand med overskæg. Han hed Colin. Talentspejer? Ordet sagde jo sig selv, og han turde ikke spørge om hans del af klubbens arbejde. Hverdagen begyndte nu for vores ven. Han ville få nye udfordringer i livet, noget han havde set frem til i lang tid. En ny start.

[Math9229]

Ligaen starter

Morten begyndte nu for alvor at være nervøs, ligaen var tæt på sin begyndelse. Han havde stadig ikke særlig meget forstand på det taktiske, men hans assistent var en stor hjælp. Efter 2 måneders liga fodbold skulle det vise sig at hans held endelig var vendt. 9 kampe, 8 sejre, 1 nederlag. Han var tilfreds, det gav nemlig en dejlig første plads. Hans præstationer overgik langt hans forventninger. Eller rettere sagt, overgik alles forventninger.

Basingstoke 0 - 3 Woking
Woking 4 - 2 Eastbourne Boro
woking 4 - 1 Dartford
Salisbury 0 - 2 Woking
Woking 1 - 0 Sutton Utd
Thurrock 1 - 0 Woking
Woking 3 - 1 Bromley
Hampton & Richmond 1 - 3 Woking
Woking 2 - 0 Eastleigh

Bet Square South efter 9 kampe

[Math9229]

Bloggen har stået stille en uges tid nu, det må i undskylde Jeg har haft travlt med skole og arbejde, men har selvfølgelig fået spillet lidt FM. Update kommer her iaften. Smid gerne kommentar, så jeg ved der er nogle der følger med, ellers risikere man at tabe lysten

[Math9229]

1. sæson færdig

Mestre? Hvad? Morten troede ikke engang selv på det. Hans slid på træningsbanen (eller rettere assistentens slid) havde båret frugt. Mestre, i hans første sæson. Dette var livet tænkte han, at blive lovprist af alle i byen på grund af sit arbejde. Han var blevet byens helt store helt, i medierne skrev de "Morten 'Victory' Larsen our HERO", han var aldrig rigtig blevet rost på grund af sit arbejde. Han havde stort set altid lavet noget galt. Men dette virkede endelig til at være der hvor han hørte til, endelig havde han fundet sin plads i solen. Han gik ned af den samme gang som han gjorde for 8 måneder siden, denne gang med en helt anden følelse. Han gik ind af samme dør, satte sig i samme stol, men denne gang helt anderledes. "Tag et glas" Mike rakte ham et glas champagne, og fortsatte "du gjorde det, ikke fordi jeg ikke stolede på dig, men man må da sige, at du fik det optimale ud af vores ellers begrænsede midler." Dette var et ekstra boost, han fik ros fra sin "chef". Det var han ikke vant til, han var vant til at chefen ikke engang kiggede på ham. "Så, nu skal du se. Vi hæver dit transfer budget med 200.000, og dem skal du bruge fornuftigt, jeg går ud fra du vil lave indkøb til vi skal i Blue Square Priemer?" Morten kiggede på sit nu tømte glas "Selvfølgelig vil jeg det" sagde han velvidende om at han ikke vidste hvor i truppen der skulle forbedres. Han efterladte nu Mike efter en times lang samtale, og gik mod hotellet. Han havde stadig ikke fået lejet sig ind nogle steder, men nu hvor han havde ført succes til klubben, fik han lov at bo gratis. Han havde ferie nu, 2 uger uden fodbold. Hvad skulle han dog tage sig til?

Ligastilling

[Fresse94]

Ganske glimrende, dog mangler der lige hurtigt et "d" i talentspej(d)er lidt længere oppe i det afsnit

[Math9229]

Ganske glimrende, dog mangler der lige hurtigt et "d" i talentspej(d)er lidt længere oppe i det afsnit

Kan ske, kan ske Tak skal du have.