Forget the past.

 

[Enzo]

Vandretur uden for murene

Vandet brusede i badeværelset, som var beklædt med gule klinker. De var stortset alle revnede. Den ildelugtende duns af mug og skimmelsvamp mejede alle de friske og velduftende deodoranter og parfumer ned, som Knud havde stående i sit skab over vasken.
      Han var midt i et projekt. Projektet om at blive manager. For at få jobbet, måtte han se velhavende og nydelig ud samt dufte af en blomsterfyldt eng. En god cocktail. Vandet var så småt begyndt, at blive køligere, og da drejer Knud på håndtaget og snupper sig et håndklæde. Det var stadig mørkt udenfor, men Knud var lysvågen trods de få timers søvn natten over. Kufferten var pakket, og det var kun et par bukser og en skjorte, som var lagt til siden. Skjorten var af det mest profitable silke, som selv ikke kunne findes i Kina. Den var dyr. Så dyr at han var nød til, at sælge sin elskede lænestol, men Knud kendte sin besøgstid, og han vidste at dette kunne blive et omdrejningspunkt for hans eget og måske klubbens vedkommende, hvis altså han fik overtalt den frygtede bestyrelse, med de højere hatte, som består af dømmende mennesker.
      Bussen var stoppet, og Knud trådte ud ved busstopstedet, for at gå ind på fortorvet. Buschaufføren smilte høfligt til ham, imens han iagttog den duft, som Knud nok havde brugt for meget af. En bil dyttede med hornet, og bussen satte igen i fart.
      I lufthavnen tjekkede han hurtigt ind, og så drog han hen til et cafeteria, for at vente. Sød musik blev spillet gennem lufthavnens anlæg, og med en skratten blev få ord til sætninger. Det var fra informationen, som bad alle at henvende sig til deres fly, og Knud var på vej. Han tog airporten hurtigere end forventet, og fandt sig hurtigt til rette i et ellers trykt og sammenklemt afsnit, hvor han skulle sidde. Sæderne var hårde, og han havde overvægtige passagerer  til hver sin side. Den ene værre end den anden, og de havde sikkert lumsket fireogfyrre madoliegiftige Big Tasty Bacon menuer i sig inden turen. De skulle jo nødig sulte under turen. Her lugtede syrligt, og det fik Knud til, at lave mærkelige brækbevægelser. Han måtte leve med det. Inden øjnene var ved at lukke i, og alle næsehårene var ætset væk, fik han øje på den største svedplet ved manden til højre. Placeret under han venstre armhule, og den blev større. Heldigt for Knud besvimede han, og skulle ikke tortureres mere på dette tidspunkt.
      Da Knud vågnede igen, var alle væk, så han skyndte sig, at tage sin lille plasticpose med en kildevand og gulerødder i, før han fulgte sig selv ud. Der var tomt i lufthavnen. Hvor var alle mennesker? Han snublede i forsøget, på at få fat i sin kuffert, men fik den, det gjorde han, og så var han på vej til jobsamtale. Ude på parkeringspladsen tog han to fingre i munden og pustede, alt hvad hans ikke-ryger lunger havde lært. Lyden smældede i hans øre, men det var effektivt, og en gul Mercedes med et skilt på taget kom kørende imod ham. En langhåret mørk gut, med sjov hat, tog imod hans kuffert, som han lagde til rette bag i bagagerummet. Knud satte sig ind og fortalte chaufføren om sin destination i det kolde England. Under turen var der intet by, intet hus, ingen biler. Der var ødede, og man kunne ikke få sit øje til at falde på andre menneskeskabte ting end den sjove hat, som chaufføren bar på sit hoved.
       Han var nået frem til sit mål, og for chaufførens gode kørsel og imødekommende personlighed havde han vedlagt flere småpenge, end regningen påpegede. Smilet bredte sig. Han skulle nu til sin første jobsamtale.

Spændt – Mere spændt – Jeg vil hjem.

[Enzo]

Det skal stå sort på hvidt

I et lokale sad en mand helt alene. Tankerne spirede, og dyrene i maven fik større vingefang. Et skænderi med hans ægtefælle havde gjort dagen mere afskyelig, end den var i forvejen. Hans jobsikkerhed var i fare, og en plausibel fyring ville åbenlyst have indflydelse på forholdet til hans kvindelige partner. Der skulle holdes fokus. Intet mindre end fuld koncentration var tilladt.
   Han undrede sig over, hvor konkurrenterne var henne, og med en forundret bevægelse fik han hævet sit porcelænskrus med hedende urtethe. Lyden af skoldhed på tyngen var ikke rar, og den lyd kunne let sammenlignes, med en rødvinsmarineret rå hakkebøf som fik sine første minutter på en hidsende varm pande, stående over et gaskomfur. Nerverne sendte signaler til hjernen, og reaktionen lignede en regndans fra det sydlige Madagaskar. I samme timing som han havde sat sig ned igen og fået tempereret sin tunge og gane lidt køligere, blev døren åbnet, som forresten blev præsenteret af et gyldenbrunt skilt hvorpå der stod velkommen, og en pæn, veltrænet mand trådte ind. Hans hår var med enkelte grå totter, og det brune skæg så ikke ud til at være blevet friseret eller fjernet for nylig. Med forhastede skridt jokkede den nyankommne hen til computerstolen, hvor hans snart mulige kollega sad. ”Dav. Er jeg gået forkert?”, fremstammede manden, for derefter at prøve på at få øjenkontakt, men måtte se sin mission mislykkedes. ”Nej, gudskelov”, svarede manden tilbage, mens han prøvede at finde noget andet at kigge på end sin gæsts øjne. Selvtilliden har ikke været i orden hos den mand i lang tid, og det kunne jobansøgeren godt fornemme. ”Du så ikke andre ude på gange?”, fik han fremtvunget sin forhenværende skoldhede tunge, til at sige. Manden med det morgenhårsagtige skæg fortalte, at det havde han ikke. Uroligheden faldt over dem begge. De føltes ikke tilpas. Manden med skæggen satte sig ned og forsøgte på at få en samtale i gang.
Efter noget tid kom de ligegodt på fornavn med hinanden, og et stærkt forhold var at opspore. De talte betingelser igennem, mens de hver især delte en skål grønne vindurer uden sten, som Miss Taylor havde sat på bordet. Manden vedlagde sin underskrift nederst på et stykke papir, hvorpå der øverst på siden var et stort ord med bogstaverne: K-O-N-T-R-A-K-T.

[Enzo]

Jeg kan forsikre jeg om, at dette var den sidste 'personligheds update' i en periode..
- Nu vil den køre lidt på klubben

[Enzo]

Daily british news – daily-british-news.co.uk
Absolut ingen ved hvorfor succestræneren, Nigel Adkins, har forladt sit mandskab fra Sydengland. Der er ingen bestyrelsesformand, holdkaptajn, bænkevarmer eller sportschef som har undladt en chance til pressen, og ej heller en offentlig udtalelse til en pressekonference på St. Marys Stadium. Det er meget mystisk, men skribenter på daily british news har haft overarbejdee, pint deres øjne til de var rødlige af søvnmangel og vabler på fingertipperne har skabt uro. Alt dette for blot at konstatere få teorier om den seksogfyrre år gamle træner.
   Vi udlægger artiklerne offentlig så du kan få et indblik i hvad der sker i, måske din yndlingsklub, Southampton F.C.

Den første teoris forklaring følger således. Med en oprykning til den mere garvede ende af engelsk fodbold, nemlig til Championship, lykkedes det holdet at skaffe flere indtægter end tidligere, og medier og presse udråbte den velkommanderende træner, Nigel Adkins, som nøglepersonen, og de hævdede samtidig at uden ham, ville det have været en umulig opgave. Det var ikke bestyrelsens beslutning, at fyrre Nigel, før han selv indkaldte til et privat møde, hvor han bad om lønforhøjelse. Grunden lyder måske lidt akavet, men det siges, at Nigel ville have fordoblet sin allerede kæphøje løn.

Den anden påstand er måske lidt mere fantasiskabt, men spor og undersøgelser viser, at den kunne have fundet sted. Nigel havde et fortrinligt forhold til sine medmennesker og ikke mindst til sine spillere. Det var der brug for, mente han. Ellers var der en mindre motivation på banen. Det var tilliden der skabte vanskelighederne. Nigel har et godt øje til kvinder, og det har han stadig. Også til holdets trofaste anfører Dean Hammonds hustru. En blondhåret kvinde med smal talje og altid lyserødslakerede negle. Hun havde også fået pumpet botox ind i brysterne, og der spekuleres i, om det var for Deans egen skyld eller måske en hemmelig beundrer. Det blev luret en dag, og Dean fik meldt beskeden til bestyrelsen, som valgte et tage afsked med træneren. De gav ikke engang muligheden til Nigel, for et cv med en fyring påskrevet, klæder dig aldrig. Så en opsigelse var ikke en påstand.

Der er for ikke mindre end to timer siden, meddelt en ny ansættelse. Den somme post, med en anden nationalitet og en helt ukendt fyr. Navnet er Knud Flindt Jørgensen, og fansene er målløse, med deres åbne kæber som står på vidt gab. Den havde de ikke set komme. Jørgensen skal bære sit hold til triumf på St. Marrys Stadium, hvor der er plads til hele to-og-tredive-tusinde fans. De rødblusede skal kæmpe deres sag og destinationen er Premier League. Bestyrelsen starter dog sløset ud med enorm lang snor. Målsætningen er nemlig en midterplacering i Championshipligaen. 

[CHK92]

Fantastisk læsestof, men jeg vil nu også påstå at hele fortællingen er MEGET urealistisk!

Hvorfor ansætter Southampton en arbejdsløs, kriminel, ukendt dansker, der ikke har nogen form for erfaring som manger?

Lidt langt ude, men selvfølgelig en god og interessant historie 

[Enzo]

Fantastisk læsestof, men jeg vil nu også påstå at hele fortællingen er MEGET urealistisk!

Hvorfor ansætter Southampton en arbejdsløs, kriminel, ukendt dansker, der ikke har nogen form for erfaring som manger?

Lidt langt ude, men selvfølgelig en god og interessant historie 

Det sad jeg også og spekulerede over efter sidste update - Jeg håber stadig at du fortsat vil læse med, og så skal jeg nok prøve et holde den realistisk

Mange tak, for din ros angående godt læsestof - Det varmer helt

[CHK92]

Det sad jeg også og spekulerede over efter sidste update - Jeg håber stadig at du fortsat vil læse med, og så skal jeg nok prøve et holde den realistisk

Mange tak, for din ros angående godt læsestof - Det varmer helt

Jeg vil hellere end gerne læse med Historien har sin charme og måske behøver alt omhandlende FM ikke altid være realistisk Det er op til dig selv. Historien er alligevel spændende 

[Enzo]

Super
Hvis du nu skulle vælge ville du så have en masse hurtige updates som ikke er så velskrevende eller få updates som er fluekneppet?

[Daniel Nordentoft]

Super
Hvis du nu skulle vælge ville du så have en masse hurtige updates som ikke er så velskrevende eller få updates som er fluekneppet?

Selvfølgelig vil læserne hellere have velskrevne updates, frem for det forhastede.

Personligt synes jeg, at bloggen ser fin ud indtil videre, og følger med herfra.

[Enzo]

Selvfølgelig vil læserne hellere have velskrevne updates, frem for det forhastede.

Personligt synes jeg, at bloggen ser fin ud indtil videre, og følger med herfra.

Tusind tak, Daniel

Jeg kan godt følge dit argument, men det var nu, hvis det kunne skabe spekulationer og tvivl, hvis der gik en længere periode uden en update, og man så måske regnede, med at den var død. Så kunne det jo være, at man foretrak bloggen, hvor der er en update til hver gang man logger på Hvad ved jeg - Men hvis du har det sådan, så skal jeg såfremt prøve at opfylde det

[Enzo]

Kaos fra dag ét

De store og vægtige dråber, sendt fra himlen, hamrede mod kontoret, hvor Knud opholdte sig. Han indrettede det. På sin helt egen måde fik han skabt det hyggeligt men samtidig rent og stilfuldt. ”Mærkeligt at han havde valgt en branche som fodboldtræner”, tænkte han, mens han med en støvklud fjernede det sidste snavs fra sit nye skrivebord. ”Han var bedre egnet som arkitekt eller designer”, mente han, men valget var afgjort. Valgt i et forhastet og ubeslutsomt øjeblik.
Nu stod han henne ved døren, og hans øjne skuede omkring i det ni kvadratmeter store kontor, som han havde arvet efter Nigel.
Det var første træningsdag, og alligevel fik Knud ikke sovet nok. Han overvejede at gå til psykolog, men skød tanken væk, da han så nogle silhuetter ude på den nærmeste fodboldbane. Han kneb øjnene sammen, for at genkende skikkelserne, han så på gennem det eneste vindue i lokalet. Der var tre styks. I en oppustelig og arrig bevægelse fik han sparket sin fod ind i en låst kommode med overskrevne papirer. Hans tånegle var robuste fra sin egen tid på fodboldbanen, hvor de iførte sig brune læderstøvler, som måtte holde sæsonen ud uanset antal og størrelse af revner og huller. Han skyndte sig ud i regnvejret, for at få smidt ungerne væk fra den bane, som hans seniorhold skulle have deres første træningspas på om få øjeblikke. Jo nærmere han kom på drengene, desto ældre så de ud, og de kunne meget vel være 15 år gamle. Et mærke repræsenterede deres klub. Southampton F.C. logoet. Knud spurgte dem venligt, om de ikke havde lyst til en sodavand inde i klubhuset. Som drenge jo er, så takkede de ja, og fulgte med ind.
Ved skranken til cafeteriet stod de med en Cola i hver hånd, da én af dem spurgte Knud: ”Jeg troede egentlig ikke, vi måtte drikke sodavand før et træningspas, træner”. Knud kiggede forundret på drengen, hvis mund ordene kom ud af. Hvor var han dum. De tre knægte var da de spillere fra ungdomsholdet, som assisterende manager, Andy Crosby, havde meddelt efter gårsdagens begivenheder, skulle træne med seniorholdet.

[Enzo]

Taktisk opsummering – Før transfers

Taktiktavlen er ren, men det vil den ikke altid være, for Knud har lært sit materiale, at kende, og han har allerede en mistanke om, hvilke positioner der er svagest. Hans assistent, Andy, havde gjort en god beslutning, med hans aftalte om de 3 knægte fra ungdomsholdet, og de fik en chance for at bevise deres værd, og dermed bibeholde deres plads i førsteholdstruppen. Det var dog kun den ene, som fik lov at blive, mens de andre stadig har lidt fysiske problemer, at håndtere.

De tre gutter, James Ward-Prowse, Jack Stephens og Jake Sinclair har alle store tider at gå i møde, og hvis de fortsætter deres intense og lærerige træning, kan de meget vel blive nøglespillere for Southampton ude i fremtiden. Dog er der forskel på spillerne. En spiller som Jake Sinclair er allerede en del af førsteholdstruppen, mens Jack Stephens er blevet udlejet til en lavere rangeret fodboldklub.

Taktikken er på trods af manglende kvalitet på målmandsposten rigtig fin. Der er neutrale spillere overalt, og med godt tredive millioner danske kroner at handle ind for, burde det lykkedes at skabe et dødbringende hold, med kvalitetsdygtige spillere over hele linjen.

Taktisk opsummering - Efter transfers

Med mange midler til rådighed er det et fortrinligt job som manager. Der kunne småforstærkes over alle pladser, og sommerens transfervindue viste også en masse transfers, som tegnede til en kommende bred trup. Knud mener, at man gør et hold bedre, ved at skaffe sig bedre spillere end de nuværende, og istedet for at sælge de gamlespillere , så bruger man dem som reservespillere. Og hvad gjorde Knud. - Ja. Han fulgte da sin teori.

Der er hentet rigtige mange spiller ind i form af den enogtyve årige boksspiller Ahmed Soukouna, altid talentfulde Lucas Andersen og den veloplagte skotske John Fleck , og selvom sidstnævnte kun er på en lejeaftale, ser det rigtig godt ud med hensyn til transferne i Southampton denne sommer..

Transfer

[CHK92]

Godt køb af Lucas Andersen. Jeg har selv købt ham i min 3. sæson med Charlton. Andersens 1. sæson i Premier League bød på 9 mål og 7 oplæg i 37 kampe. Imponerende af en 19 årig knægt Han har desuden lige fået landsholdsdebut i sæson 4. Her scorede han selvfølgelig i sin første landskamp. Han er guld værd i FM

[Enzo]

Godt køb af Lucas Andersen. Jeg har selv købt ham i min 3. sæson med Charlton. Andersens 1. sæson i Premier League bød på 9 mål og 7 oplæg i 37 kampe. Imponerende af en 19 årig knægt Han har desuden lige fået landsholdsdebut i sæson 4. Her scorede han selvfølgelig i sin første landskamp. Han er guld værd i FM

Lyder som om jeg har gjort et fantastisk køb. Jeg syntes dog at hans løn er overdrevet, og den afspejlet ikke han evner. Ihvertfald ikke på nuværende tidspunkt..
Dejligt at du stadig følger 

[CHK92]

Ja det var da helt ekstremt i dit tilfælde. 450.000! Jeg giver 187.000 pr. uge, men gav så også 32 mio. for at få ham til klubben. Her gav du kun 12 mio. kan jeg se. Men hans værdi er stigende ved mig og ligger på 37 mio. lige pt.