Forget the past.

 

[Enzo]

Hej og velkommen til min blog, som jeg vil blogge i en datidsform, da hele bloggen kører over en grufuld og gold fortid.. Jeg har en smule erfaring med blogs, og jeg syntes, at de forbedrer sig, for hver gang jeg skriver. Det er jo blot fordi, at der er så konstruktive kritikere her på fmfreaks, og det er jeg vinderligt glad for. Skamroses skal i sgu. Jeg håber, at i vil nyde bloggen som nok vil få en update eftersom hvad jeg nu føler og tænker. Det kan være en nervepirrende kamp eller en tragisk handling. What ever. Jeg ønsker jer god læselyst, og lad os da håbe på at jeg stadig har lysten til denne blog, når nu I kommer med jeres, selvfølgelige, konstruktive kritik.
Personens klub vil blive en surprise, da jeg foretrækker min blogs på denne måde. I vil nok kommentere den mærkelige skrivestil, jeg benytter, men det er blot noget, jeg forsøger og hvis det lykkedes, ja, så er det jo perfekt.

Adiós

Personligheds updates:
1': - Introduktion
2': - Hvor skal jeg starte historien? - Fortiden
3': - Frustrationens positive side
4': - Barsk kvarter - Styrkende femtid.
5': - Den skæbnesvalgte dag
6': - Vandretur uden for murene

Club updates:
7': - Daily british news - Trænerpost artikel
8': - Kaos fra dag ét
9': - Taktisk opsummering for og efter transfers
10': - Manddomsprøven

*

Updatesystemet er lavet mere let og overskueligt, hvis du bla. ikke gider at læse om managerens personlige historie, så skal du vælge 'club updates', og hvis du ikke vil læse om klubben, og syntes at hans personlige historie er mere interessant, så skal du vælge 'personligheds updates'. Selvfølgelig må du gerne læse dem begge, det er bare til den dove læser.

[Enzo]

Intro:

Dagene er talt. Mere end én gang. Indersiden af Vestegnens fængsel er filet med streger fra det gamle Rom som symboliserer tal eller tid. Romertal. Nogen har tilbragt tid. Meget tid. Tidem er kommet. Et koldt udtryk. Ikke mere. Hankønnet blev sluppet ud, efter flere års indespærring, i et forfaldent og indelukket spjæld. Han er tidligere kendt som alfahannen, men hvad sker der nu? Hvordan var livet før spjældet? Før retsagen? Før anklageren fik gennembanket sit ansigt med et rustent jernrør, ligesom når Gordon Ramsey banker noget økologisk og magert oksekød i et seerfyldt underholdsningshow? Det var en pinefuld fortid. Nu venter hans fremtid.
   Omgivelserne er tunge, nedslåede og kedelige. En dyb vejtrækning. Det gik stærkt. Hurtigere end ventet. Luften var ren og fuldt med dejlig og fredfyldt ilt. Den ringe luft i spjældet føltes tung og røgspækket. Røgen var vægtig, og derfor lagde den sig i vatter, og sammenpakkede luften som alle spjældets dristige og overilede fangere forsøgte at indånde, så livet kunne komme videre i en stigende streg som på en graf for temperaturen i Danmark fra Marts til August. Nogle fangere ønskede en linje fra Oktober til Januar. Faldende. I live – Svag – Død. Sådan havde han det ikke. Nu var han selvstændig. Hvad skal man drive sig til? - Og hvordan skal man blæse?

[Præsidenten]

Fin intro og følger helt klart med Elsker blogs hvor der er en historie omkring manageren

[Enzo]

1000 Tak, Pirate
Noget brugbart og kunstruktivt til lille mig?

[NiklasV]

1000 Tak, Pirate
Noget brugbart og kunstruktivt til lille mig?

Du må gerne stavekontrollerer, dine egne updates Se om du kan finde fejlen, ellers skal jeg nok fortælle dig den

[Enzo]

Du må gerne stavekontrollerer, dine egne updates Se om du kan finde fejlen, ellers skal jeg nok fortælle dig den

Har lige tjekket, og det lykkedes mig at finde et par fejl
Var det dem du tænkte på? - Desuden skal jeg lige understrege at jeg skriver det i Word, og derefter prøver jeg, så vidt som muligt, også at tjekke for komma og stavefejl

[Enzo]

Hvor skal jeg starte historien – Fortiden.

Det er Mandag morgen. Vi får snart kendskab til manden. Han ligger ned. Under den stribede dyne som ikke har været vasket, før han røg i spjældet. Hér lugter grimt. Dårligt – Hæsligt – Uimodståeligt. Han befinder sig på fjerde sal i en toværelseslejlighed med udsigt til en gammel jernbane. Lugten af forkastet bræk svimler rundt i lejligheden, og tobaksrøgen fra dagene førhen har sat sig i gardiner og vægge. De er ikke hvide længere. De skulle prøve noget Colgate. Der er masser tilbage. Der er faktisk ikke engang taget hul på tuben. Det gad han ikke. Han ville bare snue i sin seng. Med hensyn til snue. Så er det snart efterår, og bladene fra den engang så hårdbare stamme, er blevet suget fra næring og fibre og mange andre brugbare stoffer. Det er derfor at farven brun dominerer. I hvert fald i naturen. I livet er det grå.
   Manden sætter sig på sin førhen moderne cylinderformede skammel betrukket med sort læder. Mørk – Mørkere – Sort. Rynkerne i skamlen fortæller om fortiden. Den er gammel. Ældre end mange andre ting. I hånden holder han et krus. Det sætter han på bordet. Så tager han noget op af baglommen på de lappede, snart defekte, shorts. De var engang flotte. Tingen er ikke større end en mobiltelefon. Den er bare ikke elektronisk. Han åbner den ved hjælp af en lynløs skabt af børnearbejdere i Taiwan. Sørgeligt. Men det tænker han ikke på. Frem fra det den finder han et kort. Et spillekort? - Nej. Der er et billede på. Det er en mand. Han bærer skæg hele vejen rundt om hovedet efterfulgt af bakkenbarter som fuldender hans behårede ansigt. Farven er brun med adskillige grå hår som klæder hans look, og præsenterer hans image. En flot mand. Veltrænet. Med fremhævede kindben fortæller hans ansigt at han levede sundt og vel. Han bærer shorts. Det er camouflageshorts med enkelte slidemærker. De betoner hans kolossale muskler og lår. Der er ingen tvivl.
   Under billedet kan der ses bogstaver. Ikke romertal. De er alle i alfabetet. Èt enkelt vokal. Det er u. Hans navn er Knud. Efterfulgt af de febrilske navnene Flind og Jørgensen.
Stærk – Bodybuilder – Knud Flind Jørgensen.

[Enzo]

Frustrationens positive side

Knud Jørgensens indtægt er dårlig. Måske er det bedre at sige væk. Han tjener ingen penge, og betalingen for mad kommer fra opsparede penge fra spjældet. Det blev ikke til mange,  men hvis han holder sig fra økologi og ser lidt bort fra sit sunde liv, så burde det lykkedes Knud, at mætte sin mave som er beskyttet af en panseret sixpack. Knud havde engang haft en kone. Det var kun dengang. Hun er for længst  borte og over alle bjerge.
    Knud Jørgensen modtager lokalavisen ugentligt med ledige jobs fra hans omegn. En gennemgang af jobannoncerne tager ikke mere end få minutter måske sekunder. Der var nemlig kun ét ledigt job i Knuds kreds. Politimand. Knud Jørgensen gyser. Gåsehud myldrer gennem hans hvideblege krop. Fra tå til næsetip. Tanken fjerner han da også hurtigt igen. Allerede som ung og upålidelig knægt havde Knud opført og betegnet sig selv som en hævnagtig ballademager som kunne finde på alt. Han har altid skævet til panserne, der kom kørende i deres fornemme Ford Mondeo, og troede at de havde krammet på ham. Men som altid fandt Knud en udvej. Det havde han ynderligt brug for nu. Måske mere end før.
   Frustration behersker Knud ikke let, og det kan bestemt bekræftes af naboerne, da de pludselig, mens de sad i deres trygge sofa og gloede på meningsløse fjernsynsprogrammer på deres nyerhvervede fladskærmstv, kunne høre nabolejlighedens eneste vase splitte sig i tusinde skær. De fór sammen. Bange – Mere bange – Våd plet ved lemmet.
   Larmen fra Knuds arvede vase satte hans hjerne i funktion. Han stak en skrælfuld gulerod i munden. Mens han gumlede på grønsagen, spekulerede han videre over hans måske realitet af en idé. Genialt bredte et smil sig på hans læbepomade trængende læber. Genialt.
 

[Enzo]

 

Barsk kvarter – Styrkende fremtid.

Knud var en atletisk dreng, dengang han tilbragte sin tid i folkeskolen. Derhjemme på opslagstavlen var der hængt diverse diplomer og medaljer op med små knappenåle. For blot at tage et eksempel, så vandt Knud skolens hundredemeterløb, og derefter endte han som nummer to i det lidt mere fornemme løb for skoler fra alle egne. Der var speed i de ben som ellers var ufattelig korte, og matematiklæren gjorde minsandten grin med, at de kunne måles på en lineal. Knud spillede som ungdomsspiller for en lokal lille fodboldklub med fædre som coaches. Men før det, begik Knud sig i Nykøbings slumkvarterer sammen med andre jævnaldrende børn. Måske bedre med det mildt beskrivende ord – ballademagere. Før Knud jævnligt deltog i en intens fodboldtræning på Nykøbings grønsagsmark af en fodboldbane, lavede han kriminalitet og hærværk, og han spillede faktisk en stor faktor, i den pris som Nykøbing blev tildelt kort før Knuds fjorten års fødselsdag. - De blev kåret som den størst krimimelspækket by, omregnet i procent af indbyggertallet. Ikke just en pris at råbe hurra for.

Hurra – Børnefødselsdag – Spjældet.

      Det var Knuds onkel, Jeremy, som redde nevøens fremtid. - Og han deltog stort set mere end faderen i lille Knuds liv som ikke modtog megen kærlighed fra sin hule, i et lille forrevent rækkehus som var helt råddent indvendigt og akavet udenpå, med utæte vinduer, halv mørne døre, og med et tag som manglede halvt så mange teglsten. - På en måde kunne man godt forstå, at knægten tilbragte mere tid på højrefløjen end i hjemreden.

- Fremtidens idé blev skabt af barndommens minder.

[Math9229]

Keep up the work

Det er meget godt læsestof!

[Enzo]

Keep up the work

Det er meget godt læsestof!

Tusind tak

[Enzo]

Hvad synes I om den måde jeg har valgt at kategorisere indholdsfortegnelse n?

[Math9229]

Det er udemærket Hvornår kommer der klub updates?

[Enzo]

Det er udemærket Hvornår kommer der klub updates?

Tror at de begynder når man følger hele historien, og at Knud, som du sikkert har regnet ud, finder en klub
Der kan forventes to updates iaften

Andre end Math9229 der følger min blog

[Enzo]

Den skæbnesvalgte dag

En knirken fra en olietrængende dør bryder stilheden, som atter har stået på i nogle gode stilhedsfyldte timer. Knud sidder med støttet nakke i sin favoritstol. Hans øjne er søvntrængende og rødlige. Det er en trættende mand, som er på vej hen til døren. Sutskoene slæbes over det billige discount trægulv, som kommunen har besluttet et belægge lejlighedens gulve med. Idet Knud tager i dørhåndtaget og bemærker en blæsende kulde på hans bare arme, kun dækket med halvgamle sømændstatoveriner, kigger han sig til hver sin side, men han kan ikke få øje på årsagen til bruddet på hans fortrykte søvn, indtil han ser vinduet spids ud for næsen. Det står på vidt gab.
      Natten forinden i dag, altså i går, tilbragte Knud sig selv foran en bog. Et syn der ville have bragt glæde og håb i moderens blå øjne. Stolhed måske. Bogen var ikke overrislet med små prikker i form af bogstaver. Der var nemlig billeder i farve, og det var nu dem, som Knud betragtede aller mest, selvom han havde gjort op med sig selv, at han skulle læse den. Bogen handlede om spillestil og filosofi, og på den måde ville han tjene sit brød til den daglige kost og måske lidt ekstra til. Han kunne selvfølgelig ikke tjene penge på at gennemtærske lånte bøger fra det lokale bibliotek. Formålet var et få genopfrisket de snart så spindelvævsbetrukke de tanker og filosofier om fodboldens stil.
      Det var dagen derpå. Knud havde afgjort det med sit eget sind forinden denne dag, og de næste par timer lå forhåbentlig i telefonen og i personen på den anden side af forbindelsens hænder. Tiden var inde. Han havde ikke snakket med en levende eksisterende sjæl som optrådte venlig eller godsindet, lige så længe han kunne huske, men der var forhåbninger om dette i det første telefonopkald. Han ringede fra en fastnettelefon med de gammeldags cirkelformede rulleskiver. Røret på den anden side blev taget.

Miss Taylor:   ”Ja, de taler med Miss Taylor. Sekretær for bestyrelsen i * Biip*. Hvad kan jeg gøre for dem, Herre.
Knud Jørgensen: Goddag Miss Taylor. Jeg har for nyligt hørt om deres problem i klubben, og jeg vil gerne bidrage som manager.
Miss Taylor: Ja, okay. Må jeg bede om deres emailadresse, navn og telefonnummer.
Knud Jørgensen: Selvfølgelig. Mit navn er Knud Flint Jørgensen, og nummeret til min telefon er 22 75 75 89. Jeg ejer desværre ingen emailadresse.
Miss Taylor: Øhm. Nå. Hvad siger du til at møde op til en offentlig jobsamtale for alle interesserede ansøgere?
Knud Jørgensen:  Det lyder rigtig godt. Hvor meget tjener jeg?
Miss Taylor: Rolig nu, fætter. Du er ikke ansat endnu, og hvis du dukker op, så er du i konkurrence med femogtyve andre alternativer.
Knud Jørgensen:  Jeg er meget ked af min misforståelse, men jeg glæder mig bare utroligt meget, og ivrigheden i mig er ikke just let at bekæmpe.
Miss Taylor: 'Latter', det er iorden. Må du fortsat have en god dag.

Knud havde resten af dagen, en stor træng til at råbe og danse, hvilket hans også gjorde, da han begik sig ud på gaden, for at fortælle folk den gode nyhed. Blikkende blev mere og mere mærkelige, men det så ikke ud som om Knud lagde mærke til det. Det kunne han jo egentligt også være ligeglad med, for han skulle snart til jobsamtale i en engelsk fodboldklub.