home forum contact
 
  Velkommen
Gæst
Søg
 
SENEST AKTIVE EMNER
Glemt din kode?
Registrer
Dato Forfatter Forum Emne
18 Dec 2024, 11:47 hoeven Træningsbanen En Libero taktik - Dis...
17 Dec 2024, 12:58 Broen13 Omklædning... Underlige ting
15 Dec 2024, 10:51 Broen13 Blogs The American Dream
11 Dec 2024, 19:07 andersnomanni Blogs SAF Challenge
02 Dec 2024, 19:48 andersnomanni Træningsbanen Taktikker FM24
29 Nov 2024, 16:21 Brodtgaard Challenges The real SAF Challenge
20 Nov 2024, 11:53 ydersog Klubsøgnin... Brighton & Hove Albion
Antal Registrerede Brugere: 23470
  1 Bruger, 1321 Gæster Online.

Indlæg: 1132956 over 31384 Emner
Nyeste Bruger: MarekaDype6559
FORUM
+  FmFreaks Forside
|-+  Forum: Andre Managerspil
| |-+  Nostalgi
| | |-+  FM2012
| | | |-+  Kategori: Blogs
| | | | |-+  #(SLUT) Die Königsblauen (Tidligere FC Hollywood)
0 Brugere og 9 Gæster læser i øjeblikket dette emne.
Sider: 1 2 3 [4] 5 6 ... 8 Udprint
Forfatter Emne: #(SLUT) Die Königsblauen (Tidligere FC Hollywood)  (Læst 81217 gange)
Metsu1
Manager
********

Offline Offline


 
Sv: #16 FC Hollywood aan de Rijn
« Svar #45: 10 Mar 2012, 16:43 »


FC Hollywood aan de Rijn!
- Vanvittig serie af Vitesse!


Æresdivisionen

  • Roda JC (H) 5-1

  • FC Groningen (U) 2-0

  • NAC Breda (U) 3-1

  • FC Twente (H) 6-1

  • FC Utrecht (U) 3-0

  • FC Zwolle (H) 2-0

  • NEC Nijmegen (H) 5-0

  • ADO Den Haag (U) 4-3

  • VVV Venlo (U) 2-0

  • PSV Eindhoven (H) 4-0

  • De Graafschap (U) 2-0

  • Willem II(U) 1-2

Stillingen


Champions League

  • Tottenham (U) 2-2

  • FC Bayern (U) 1-0

  • Fenerbahce (H) 4-2

Stillingen
Sidst vi hørte nyt fra Holland og de forsvarende mestre Vitesse, havde de netop tabt en meget vigtig kamp til mesterskabsrivalern e fra Heerenveen og deres stime på syv kampe uden nederlag var blevet brudt. Hvis man havde forventet, at nederlaget ville blive startskuddet til en formnedgang for Laudrups mandskab, så blev man hurtigt klogere, da Vitesse i de efterfølgende kampe igen præsterede en stribe af fremragende resultater og faktisk nåede op på 11 sejre i træk, før det blev til et chokerende og ufortjent nederlag på 2-1 ude mod midterholdet fra Willem II.
Før nederlaget mod Willem II havde Vitesse altså præsteret en stribe på 11 kampe med lutter sejre og i disse 11 kampe var det blevet til imponerende 38 scoringer. Ud af disse scoringer var det især kvartetten med den evigt scorende Wilfried (9 scoringer), nyindkøbene Sidney Sam (7 scoringer) og Wesley Verhoek (6 scoringer), samt den unge danske komet, Lucas Andersen, der fra positionen som offensive regissør var blevet noteret for 7 scoringer, der havde imponeret og succesen var ikke kun forbeholdt den hjemlige Æresdivision.

Situationen var nemlig den samme i Champions League, hvor det hollandske mesterhold fortsatte deres imponerende bedrifter fra de første kampe med et uafgjort resultat på White Hart Lane mod Tottenham, mens de sensationelt slap fra Allianz Arena i München med alle tre points i bagagen efter en smal 1-0 sejr på mål af Wilfried. I den sidste gruppekamp mod bundproppen fra Fenerbahce var der blevet plads til et par af marginalspillerne i startopstillingen, men det kunne ikke ses på banen, hvor kampen blev vundet sikkert med 4-2 efter en flot kamp fra hjemmeholdets side.
Den imponerede stime i Champions League, hvor det ikke blev til et eneste nederlag i gruppen betød, at slutstillingen i Gruppe F var med Vitesse som vinder og Tottenham som toer, hvilket højest overraskende betød, at de tyske giganter fra FC Bayern var ude af årets Champions League allerede efter det indledende gruppespil.
Som vinder af gruppespillet, skulle Vitesse op mod en af toerne fra de øvrige grupper, hvilket burde have betydet en bedre lodtrækning, end hvis de var endt som nummer to i gruppen, men tilfældet blev desværre lige omvendt for Vitesse. Mens Tottenham trak CSKA Moskva, blev det til en langt værre modstander for hollænderne, i det de blev udtrukket sammen med stenrige Manchester City, som må betegnes som den værst tænkelige modstander af de hold, som Laudrups mandskab havde mulighed for at møde.

Med den svære lodtrækning i tankerne satte manager Laudrup sig for at forstærke Vitesse yderligere i vinterens transfervindue med topspillere, der ikke var låste i Champions League sammenhæng, men på trods af mange forespørgsler og forsøg på at lokke spillere til klubben, blev det kun til en enkelt forstærkning, som kan bruges i Champions League sammenhæng. Det er den unge italienske forsvarsspiller Davide Santon, der er blevet hentet i engelske Newcastle i en handel, der eftersigende skulle koste Vitesse omkring 65 millioner kroner. Udover italieneren har man også investeret i et par talenter, hvor man har hentet det østrigske talent Christian Derflinger på en fri transfer, mens det unge danske talent Simon Smedegård er hentet i OB for omkring en halv million kr., mens det også er blevet til en lejeaftale med Daniel Sturridge fra moderklubben Chelsea.



Alt i alt har det været en forrygende sæson for Laudrup & co. indtil videre og mens det ligner en exit fra den fornemste klubturnering af dem alle, så er et nyt mesterskab til gengæld inde for rækkevidde for den ambitiøse klub fra Arnhem.


Logged

Alfster
Blogmester
********

Offline Offline


 
Sv: #16 FC Hollywood aan de Rijn
« Svar #46: 10 Mar 2012, 21:09 »

Gode resultater må man sige...

Vind nu bare den champions league :-), SÅ kan du bagefter skifte hold.. Evt. til Mallorca
Logged

Følg mine blogs:
Europa rundt med start i Ruhr området
BLOGMESTER 2020
Danske Landshold
BLOGMESTER 2021

Metsu1
Manager
********

Offline Offline


 
Sv: #16 FC Hollywood aan de Rijn
« Svar #47: 12 Mar 2012, 19:06 »

Gode resultater må man sige...

Vind nu bare den champions league :-), SÅ kan du bagefter skifte hold.. Evt. til Mallorca

Mange tak, er også selv overrasket over, at det er gået så godt, som det er og især i CL  Wink

Jeg skifter klub, inden jeg vinder CL med Vitesse og jeg tror faktisk, at jeg gør det i sommerpausen, men det kommer meget an på, om jeg kan genvinde mesterskabet med Vitesse  Peace

Tak for kommentaren  Thumbs Up
Logged

Metsu1
Manager
********

Offline Offline


 
Sv: #17 FC Hollywood aan de Rijn
« Svar #48: 24 Jun 2012, 21:04 »


FC Hollywood aan de Rijn!
- David vs. Goliath!


Manchester City
(4-2-3-1)

Mm: J. Hart
FH: P. Zabaleta
FCH: N. Otamendi
FCV: V. Kompany
FV: G. Clichy
MC: M. Hamsik
MC: Y. Youré
OMCH: Danny
OMC: D. Silva
OMCV: S. Agüero
Bo: E. Dzeko





Vitesse Arnhem
(4-2-3-1)

Mm: M. ter Stegen
FH: M. Johansson
FCH: G. Kashia
FCV: N. Rivas
FV: M. Subasic
DMC: J. dos Santos
DMC: M. Albæk
OMH: S. Sam
OMC: N. Hofs
OMV: W. Verhoek
Bo: G. Fernandéz

Optakt!

Vitesse stod over for en særdeles svær opgave i anden runde af Champions League, hvor de var blevet udtrukket sammen med Manchester City, der på flere måder faktisk minder om Vitesse, om end i en lidt anden kaliber.

Begge mandskaber er det, man betegner som nyrige, efter at diverse rigmænd har investeret store summer i begge hold og begge mandskaber har ventet længe på at vinde deres hjemlige mesterskaber. Der er naturligvis stor forskel i de spillere, som de to klubber hver især har kunnet tiltrække efter mesterskaberne er blevet sikret. Vitesse har hentet mange spillere til klubben i de seneste år, hvor de mest prominente navne har været Clarence Seedorf, Marc-André ter Stegen og Sidney Sam, mens Manchester City har formået at forstærke sig med spillere som Nicolas Otamendi, Danny og Marek Hamsik.

Set ud fra spillermaterialet, som de to managers har til rådighed, var hjemmeholdet fra Manchester naturligvis kæmpe favoritter i dagens opgør på trods af en fornem indsats af Vitesse i Champions League gruppespillet.



1. halvleg!

Det var tydeligt fra kampens start, at hjemmeholdet ville sikrer sig et godt udgangspunkt til returopgøret i Holland. City spillerne startede i højt tempo og ekstremt aggressivt, hvilket kastede to advarsler af sig til henholdsvis Clichy og Dzeko i løbet af det første kvarter.
Netop Dzeko skulle vise sig at blive et irriterende bekendtskab fra Laudrups tropper i første halvleg, da han kort efter at have modtaget sin advarsel, blev spillet fri i dybden af Agüero, hvor det lykkedes ham at drible forbi ter Stegen, hvorefter han sikkert skubbede bolden det sidste stykke ind i det tomme net. 1-0 til Manchester City efter 19 minutter.

Scoringen blev startskuddet til et sandt stormløb mod Vitesse målet og det var da også kun pga. en fremragende Marc-Andre ter Stegen, at Agüero og Co. ikke udbyggede føringen før pausen. Chancerne var ellers kæmpestore og især spillere som Hamsik, Agüero og målscorer Dzeko må have græmmet sig under pauseteen i hjemmeholdets omklædningsrum



2. halvleg!

De sidste 45 minutter startede som de første sluttede med Manchester City i total kontrol. Misbrugeren Dzeko var skiftet ud med Nigel de Jong, hvilket betød, at Agüero blev rykket helt frem som spydspids og det var en god beslutning af manager Mancini, da det ikke tog den lille argentiner mere end syv minutter, før han havde øget føringen til 2-0 for hjemmeholdet.
Belejringen stoppede stadig ikke efter den anden scoring og både Yaya Toure og James Milner burde have scoret kort efter, men Toure måtte se sit hovedstødsforsøg prelle af på overliggeren, mens James Milner måtte se sin afslutning på en decideret friløber blive pareret af ter Stegen.

Vi skulle helt frem til tre minutter før tid for at finde Vitesses bedste afslutning. Clarence Seedorf havde modtaget bolden på hjørnet af straffesparksfeltet og han tog et træk ind i banen og afsluttede, men Joe Hart i City målet fik det yderste af neglene på afslutningen og styrede bolden forbi målet.
Det blev ikke til flere scoringer eller højdepunkter i resten af kampen og efter dagens kamp ligner det nærmest en umulig mission for Vitesse, der i den grad blev udspillet i dag på Etihad Stadium af et sprudlende hjemmehold.




Manchester City – Vitesse Arnhem 2-0 (1-0)
1-0 Edin Dzeko (19)
2-0 Sergio Agüero (53)

MOM: Sergio Agüero, Manchester City (8.8)
Tilskuere: 46.943

Logged

xxbikbokxx
Førsteholdsspiller
*****

Offline Offline


 
Sv: #17 FC Hollywood aan de Rijn
« Svar #49: 25 Jun 2012, 09:58 »

YES! It's back! Mange tak Metsu!
Logged

Hala Madrid!

Magn
Landsholdsspiller
******

Offline Offline


 
Sv: #17 FC Hollywood aan de Rijn
« Svar #50: 25 Jun 2012, 21:10 »

Har lige læst alle updatene og man må sgu sige det er en god blog.

Har du nogen ideer om hvilken liga du helst vil til efter sæsonen?
Logged

Vil du have tilføjet en kamp til oddssektionen? Så send en PM til mig, og jeg skal se, hvad jeg kan gøre.

Metsu1
Manager
********

Offline Offline


 
Sv: #17 FC Hollywood aan de Rijn
« Svar #51: 26 Jun 2012, 23:47 »

YES! It's back! Mange tak Metsu!

Det er mig, der takker for interessen og beklager den meget lange pause, men nu tror jeg, lysten er tilbage.

Der falder i hvert fald en update af i morgen aften på et tidspunkt Wink

Har lige læst alle updatene og man må sgu sige det er en god blog.

Har du nogen ideer om hvilken liga du helst vil til efter sæsonen?

Tusind tak, Magn  Thumbs Up

Jeg ved ikke rigtig, hvad der skal ske. Måske tager jeg en sæson mere i Vitesse, men det kommer lidt an på resultaterne  Peace

Ellers kunne jeg godt tænke mig at overtage et hold i Spanien, Tyskland eller Frankrig, da det er ligaer, jeg ikke har spillet så meget i FM12
Logged

Metsu1
Manager
********

Offline Offline


 
Sv: #18 FC Hollywood aan de Rijn
« Svar #52: 27 Jun 2012, 21:45 »

Pr. 16.03.2013


Æresdivisionen – 24. - 28. spillerunde
- Skidt periode af FC Hollywood!

Vitesse  - AZ Alkmaar   1-1  (0-0)
1-0 Lucas Andersen (72)
1-1 Rasmus Elm (74)

MOM: Rasmus Elm, AZ (7.3)
Tilskuere: 22.806

Æresdivisionen - 24. spillerunde fra GelreDome, Arnhem

Vitesse (4-2-3-1):
ter Stegen - Johansson, Boyata, Rivas, Drost - Geremi, Enoh - Sam, De Bruyne, Verhoek - Andersen

AZ Alkmaar (4-1-3-2):
Heijblok - Kirenkin, Xulu, Schouten, Moisander – Strasser - Elm, Wernbloom, Ortiz – Falkenburg, Poepon

Selvtilliden var ikke helt så stor i spillet på banen, som den plejede at være hos de hollandske mestre i dagens kamp mod AZ Alkmaar, hvilket måske også var ganske naturligt efter nederlaget og fodboldlektionen i Champions League opgøret mod Manchester City.

Dagens modstander fra AZ har været en skygge af sig selv gennem hele sæsonen, men de fornemmede også, at hjemmeholdet var til at tale med i dag, så de kæmpede heroisk gennem hele kampen uden dog at komme frem til de helt store chancer.

Derfor lignede det også afgørelsen på kampen, da det lykkedes for Vitesses danske stjerneskud Lucas Andersen at banke bolden i kassen tæt under mål, men allerede i angrebet efter, sendte svenske Elm et projektil af et skud af sted mod ter Stegen i Vitesse målet, som ikke kunne reddes af den unge tysker.

En scoring til hvert mandskab var, hvad det blev til i kampen og Vitesse satte dermed vigtige points til i kampen om at genvinde det hollandske mesterskab.



Feyenoord - Vitesse   1-1  (1-1)
1-0 Vincent Janssen (18)
1-1 Sidney Sam (37)

MOM: Sidney Sam, Vitesse (7.7)
Tilskuere: 43.260

Æresdivisionen - 25. spillerunde fra De Kuip, Rotterdam

Feyenoord (4-4-2):
Mulder – de Vrij, Vlaar, Dyakov, Nelom – Leerdam, Mokotjo, Bakkal, Clasie – Janssen, Erasmus

Vitesse (4-2-3-1):
ter Stegen - Johansson, Kashia, Rivas, Drost - Albæk, Enoh - Sam, Seedorf, De Bruyne - Wilfried

Der ventede Vitesse mandskabet en svær udfordring i dagens kamp mod det tidligere storhold Feyenoord på deres hjemmebane De Kuip.

Det var et tændt hjemmehold i starten af kampen, hvilket gav pote for dem efter 18 minutter, hvor den blot 18-årige hollandske angriber Vincent Janssen sendte dem foran. Efter scoringen overlod hjemmeholdet initiativet i kampen til gæsterne og det udnyttede de, da tyske Sidney Sam kunne udligne otte minutter før pausen.

De sidste 45 minutter var aldeles underholdende og begge mandskaber havde både afslutninger på træværket, samt op til flere chancer for at afgøre kampen, men ingen af de to hold formåede at score, så endnu en remis for Vitesse og endnu en gang to tabte points i mesterskabskampen.



AFC Ajax – Vitesse  2-0  (2-0)

1-0 Jelle Vossen (14)
2-0 Jelle Vossen (24)
Eyong Enoh, Vitesse udvist (77)

MOM: Jelle Vossen, Ajax (8.8)
Tilskuere: 49.244

Æresdivisionen - 26. spillerunde fra Amsterdam ArenA, Amsterdam

AFC Ajax (4-4-2):
Vermeer – van der Wiel, Vida, Reginiussen, G. Silva - Sulejmani, Drahun, Blind, Janssen – Sigpórsson, Vossen

Vitesse (4-2-3-1):
ter Stegen - Johansson, Kashia, Rivas, Subasic - Albæk, Enoh - Verhoek, Hofs, De Bruyne - Wilfried

Det er aldrig sjovt at spille på Amsterdam ArenA og slet ikke, når man ikke har vundet i sine fire seneste opgør, tre af disse i ligaen og det blev da heller ikke særlig sjovt for Vitesse i denne omgang.

Nyindkøbte Jelle Vossen, der kom til Ajax fra Genk i sommerpausen, har allerede fundet sig godt til rette i Æresdivisionen og det var især tydeligt i kampens første halve time, hvor han med sine to scoringer reelt set afgjorde kampen.

Gæsterne viste dog god moral, når man tager de seneste resultater i betragtning, men på trods af adskillige gode forsøg og gennemspillede angreb, kom det vigtige reduceringsmål aldrig, som kunne have rystet Ajax spillerne og dermed er Vitesse nu oppe på fire kampe i Æresdivisionen uden sejre og må i tabellen se sig overhalet af et storspillende Heerenveen mandskab.



Vitesse – NAC Breda  3-1  (2-1)

1-0 Wilfried (19)
2-0 Wesley Verhoek (41)
2-1 Willie Overtoom (45)
3-1 Wilfried (83)

MOM: Sidney Sam, Vitesse (9.0)
Tilskuere: 21.846

Æresdivisionen - 27. spillerunde fra GelreDome, Arnhem

Vitesse (4-2-3-1):
ter Stegen - Geremi, Boyata, Rivas, Zander – dos Santos, Beissel – Sam, Andersen, Verhoek - Wilfried

NAC Breda (4-3-1-2):
ten Rouwelaar – Will, Buijs, Joppen, Tesselaar – Rodriguez, Hochscheidt, Gudelj – Overtoom – Kepa, Arnaud

Hvis Laudrups mandskab skulle tilbage på mesterskabssporet igen, var der en gylden mulighed for dette i dagens opgør mod NAC Breda, der nemlig er en af Æresdivisionens absolutte bundhold i denne sæson.

Det fremgik også tydeligt af dagens taktiske oplæg, at gæsterne fra Breda skulle presses højt oppe på banen og at der skulle spilles mere direkte fra Vitesses side, på trods af Breda mandskabets forholdsvis defensive tilgang til kampen.

Forløsningen var stor hos Wilfried, da han bragte Vitesse foran efter små tyve minutter og fem minutter før pausen øgede Verhoek føringen med et godt mål og alt så ud til at køre på skinner for hjemmeholdet, men bedst som alle forberedte sig på pausefløjtet, fik gæsterne reduceret ved Overtoom og pludselig bredte usikkerheden sig igen på både banen og blandt tilskuerne.

Nerverne var til at få øje på i det meste af anden halvleg, hvor Vitesse mandskabet havde store problemer med at få scoringen til 3-1, der kunne lukke kampen, men med syv minutter igen lykkedes det endelig for Wilfried at lukke kampen med sin anden scoring og dermed kun Vitesse mandskabet fejrer deres første sejr i fem ligakampe.



Heracles – Vitesse  0-3  (0-0)
0-1 Wesley Verhoek (49)
0-2 Lucas Andersen (69)
0-3 Daniel Sturridge (73)

MOM: Glenn Loovens, Vitesse (8.1)
Tilskuere: 8.098

Æresdivisionen - 28. spillerunde fra Polman Stadion, Almelo

Heracles (4-4-2):
Pasveer – Nuytinck, van der Linden, Looms, Cichero – Quansah, Maertens, Tainio, Goosens – Gedo, Plet

Vitesse (4-2-3-1):
ter Stegen - Johansson, Kashia, Loovens, Subasic – dos Santos, Albæk – Sam, Andersen, Verhoek - Wilfried

Efter et hårdt kampprogram og en række dårlige resultater for Vitesse, fik de altså endelig vendt stimen mod NAC Breda og det skulle der følges op på i dag, hvor man skulle til Almelo og møde endnu et af de hold, der ligger i den tungere ende af tabellen i form af Heracles.

På trods af udebanen var det Vitesse, der styrede begivenhederne fra kampens start, men det kneb gevaldigt med at finde vejen til netmaskerne for de forsvarende mestre. Ved pausen stod der således 0-0, selvom chancerne til mål havde været til stede.

Den danske manager skulle dog ikke vente ret lang tid efter pausen, inden det endelig blev til en scoring til hans mandskab. Åbenbaringen på fløjen, Wesley Verhoek sørgede nemlig for, at der blev noget at juble over på Vitesse bænken og inden kampen blev fløjtet af, havde både Lucas Andersen og Daniel Sturridge også fundet vej til netmaskerne og dermed endte kampen med en ganske komfortabel sejr til Vitesse.




Æresdivsionen efter 28 kampe


Logged

xxbikbokxx
Førsteholdsspiller
*****

Offline Offline


 
Sv: #18 FC Hollywood aan de Rijn
« Svar #53: 27 Jun 2012, 21:55 »

Træls med de 3 første kampe, men godt at se at du kommer igen! og dit hold er jo fantastisk når du kun er i 2. sæson og man tænker på at du er Vitesse! Ser frem til mere Smiley
Logged

Hala Madrid!

Metsu1
Manager
********

Offline Offline


 
Sv: #18 FC Hollywood aan de Rijn
« Svar #54: 30 Jun 2012, 10:18 »

Træls med de 3 første kampe, men godt at se at du kommer igen! og dit hold er jo fantastisk når du kun er i 2. sæson og man tænker på at du er Vitesse! Ser frem til mere Smiley

Mange tak, xxbikbokxx  Wink

Ja, stimen med de mange kampe uden sejre var mega træls, men jeg tror, det er ganske naturligt, når man som en lille klub som Vitesse er med i CL. Det giver en masse roteringer og det kan ødelægge spillestilen, men ja, nu er vi heldigvis tilbage på rette kurs.

De næste to opdateringer bliver hhv. med returopgøret mod City og så efterfølgende en live-opdatering af vores kamp mod Heerenveen, der jo ligger foran os i tabellen i øjerblikket.
Logged

Metsu1
Manager
********

Offline Offline


 
Sv: #19 FC Hollywood aan de Rijn
« Svar #55: 01 Jul 2012, 16:54 »


FC Hollywood aan de Rijn!
David vs. Goliath - Returopgøret!


Vitesse Arnhem
(4-2-3-1)

Mm: M. ter Stegen
FH: M. Johansson
FCH: G. Kashia
FCV: G. Loovens
FV: M. Subasic
DMC: M. Albæk
DMC: E. Enoh
OMH: S. Sam
OMC: K. De Bruyne
OMV: W. Verhoek
Bo: Wilfried





Manchester City
(4-2-3-1)

Mm: J. Hart
FH: M. Richards
FCH: N. Otamendi
FCV: K. Touré
FV: G. Clichy
MC: V. Kompany
MC: Y. Youré
OMCH: Danny
OMC: M. Hamsik
OMCV: D. Silva
Bo: S. Agüero





Optakt!

Der lignede ”Mission Impossible” for Vitesse i deres forsøg på at komme videre fra 1. knockout runde i Champions League efter 2-0 nederlaget på Etihad i Manchester, men efter en dårlig periode er Vitesse nu tilbage på vinderkurs og manager Michael Laudrup gjorde det klart før kampen, at man ville forsøge alt i bestræbelserne på at skabe sensationen og avancere til næste runde.

Formationerne lignede de samme som fra det første opgør, men der var sneget sig nogle nye navne ind i Vitesses startopstilling. I forsvaret var Gleen Loovens blevet foretrukket frem for Rivas, mens Jonathan dos Santos var blevet skiftet ud med Enoh på den defensive midtbane pga. træthed. På den offensive del var der blevet plads til De Bruyne som playmaker, mens Wilfried var tilbage i angrebet.
Hos Manchester City var der også blevet skiftet lidt úd i den bagerste kæde. Zabaleta var blevet skiftet ud som højre back, hvor der i stedet var blevet plads til Micah Richards, der samtidig var den eneste engelske spiller i startopstillingen hos de forsvarende engelske mestre. I angrebet var der også blevet rokeret en smule, så Agüero startede på toppen, hvilket samtidig betød, at Edin Dzeko var blevet sendt ud på bænken.



1. halvleg!

Rollerne var ikke overraskende byttede om i forhold til det første opgør. På Etihad var det Manchester City, der startede med at lægge et tungt pres på Vitesse mandskabet, mens det i de første minutter af dagens opgør var Vitesse, der havde dirigentstokken. Det var lige ved at udmønte sig i en scoring efter bare syv minutter, men Wilfried var desværre uskarp ved afslutningen.
Uskarp kunne man bestemte ikke kalde en af sæsonens helt store åbenbaringer hos Vitesse, Sidney Sam. Han modtog efter et lille kvarter bolden i en omstilling på egen banehalvdel og satte derefter i en spurt ned mod Joe Hart i City målet og bankede bolden i kassen til en fortjent 1-0 føring til hjemmeholdet.

Kampen fortsatte i et ekstremt højt tempo og der blev virkelig lagt tryk på af de hollandske mestre, men det gjorde dem samtidig også sårbare over for kontraangreb og det var lige ved at gå galt for dem kort efter scoringen, hvor Agüero slap igennem og faktisk afdriblede Marc-Andre ter Stegen i målet, men heldigvis for hjemmeholdet ramte hans afslutning stolpen og sprang tilbage i favnet på ter Stegen.

Desværre for Vitesse viste den lille argentiner en anden form for træfsikkerhed efter 32 minutters spil, hvor han efter et tungt City pres modtog bolden tæt under mål, hvor han vendte rundt på en tallerken og sikkert bragte balance i regnskabet.

Udligningen ændrede som sådan ikke på kampen. Hjemmeholdet fortsatte deres direkte spil og kreerede flere store chancer, som især blev misbrugt af Wilfried, der dog også måtte se en af sine afslutninger prelle af på overliggeren. I den anden ende var det igen den lille argentinske troldmand Agüero, der drillede Vitesse bagkæden, men det blev ikke til flere scoringer i en særdeles underholdende 1. halvleg.



2. halvleg!

Fra starten af anden halvleg var det tydeligt, at gæsterne fra Manchester ville køre den samlede sejr hjem ved at kontrollere opgøret og desværre for Vitesse mandskabet, lykkedes planen rigtig godt. Hjemmeholdet kom ikke rigtig frem til chancer, mens gæsterne ikke alene havde meget af boldbesiddelsen, men faktisk også flere gode forsøg fra distancen, der op til flere gange krævede nogle flotte parader for ter Stegen i Vitesse målet.

Som halvlegen skred frem forsvandt troen mere og mere hos hjemmeholdet, mens Manchester City spillerne fortsatte den kontrollerende facon. Det var efterhånden kun på de forskellige dødboldsituationer, at hjemmeholdet kom frem til afslutninger, men de havde ikke den nødvendige kvalitet til at ryste gæsterne for alvor.

Det blev ikke til flere scoringer i opgøret, så Champions League eventyret er slut for denne omgang for FC Hollywood an der Rijn, men de solgte sig dyrt og må bare erkende, at de tabte til et klassemandskab, der må betegnes som en af favoritterne til at hente pokalen med de store ører.




Vitesse Arnhem - Manchester City 1-1 (1-1)
1-0 Sidney Sam (14)
1-1 Sergio Agüero (32)

MOM: Sidney Sam, Vitesse (7.8)
Tilskuere: 25.000 (udsolgt)

Logged

Metsu1
Manager
********

Offline Offline


 
Sv: #19 FC Hollywood aan de Rijn
« Svar #56: 30 Jul 2012, 19:31 »

Pr. 01.06.2013


Æresdivisionen – 29. - 34. spillerunde
- Bliver det en repeat for FC Hollywood?

Vitesse  - Heerenveen  3-2  (2-1)
1-0 Wilfried (6)
2-0 Nick Hofs (11)
2-1 Fredy Montero (27)
3-1 Sidney Sam (61)
3-2 Fredy Montero (73)

MOM: Fredy Montero, Heerenveen (8.8)
Tilskuere: 23.619

Æresdivisionen - 29. spillerunde fra GelreDome, Arnhem

Vitesse (4-2-3-1):
ter Stegen - Kashia, Boyata, Loovens, Subasic – dos Santos, Albæk - Sam, Hofs, Verhoek - Wilfried

Heerenveen (4-1-2-2-1):
Vandenbussche - Schmidt, Abdoulaye, Zomer, El-Akchaoui – Van Acker - Elm, Svec – Iturbe, Assaidi - Montero

Der var lagt op til det helt store mesterskabsbrag i dagens kamp på GelreDome mellem nummer et og to i den hollandske Æresdivision. Hjemmeholdet fra Vitesse skulle vinde over ligaens førerhold fra Heerenveen, hvis de selv ville have muligheden for at afgøre kapløbet om mesterskabet og det kunne ses fra kampens start.
 
Vitesse mandskabet startede som lyn og torden og efter blot 11 minutter havde de bragt sig foran med 2-0 efter scoringer fra målmaskinen Wilfried og midtbanegeneralen Nick Hofs.  Euforien lagde sig dog igen efter en halv times spil, hvor det lykkedes for Fredy Montero at reducere til 2-1 for Heerenveen, hvilket også var resultatet ved pausen.

De sidste 45 minutter blev noget af en rutsjebanetur for hjemmeholdet, der startede meget nervøst, fik ro på efter Sidney Sams scoring til 3-1, men sluttede igen nervøst efter Montero endnu en gang fandt vej til netmaskerne med et kvarter igen.

Scoringen betød som nævnt, at spillet blev meget nervøs, men det lykkedes for Laudrups mandskab at holde føringen og det betyder altså, at de regerende mestre igen er i spidsen for den hollandske Æresdivision med blot fem kampe igen.



Roda JC - Vitesse   3-5  (1-2)
0-1 Wilfried (6)
0-2 Lucas Andersen (28)
1-2 Mark-Jan Fledderus (45+2)
2-2 Rob Wielaert (47)
2-3 Lucas Andersen (57)
2-4 Wilfried (59)
3-4 Michele Marconi (62)
3-5 Lucas Andersen (str 65)

MOM: Lucas Andersen, Vitesse (9.6)
Tilskuere: 14.561

Æresdivisionen - 30. spillerunde fra Parkstad Limburg Stadion

Roda JC (4-4-2):
Prus – Geenen, Wielaert, Biemans, Iandoli – Annab, Himostroza, Vormer, Fledderus – Rey, Marconi

Vitesse (4-2-3-1):
ter Stegen - Santon, Boyata, Loovens, Subasic – dos Santos, Albæk - Sam, Andersen, Verhoek - Wilfried

Missionen var klar for Vitesse efter sejren over Heerenveen, fem sejre i de sidste fem kampe, hvilket ville betyde endnu et mesterskab til den ambitiøse klub.

Første forhindring på vejen var midterholdet fra Roda JC og som i den forrige kamp sørgede Wilfried igen for en perfekt start med en scoring efter blot seks minutter. Lucas Andersen gjorde det til 2-0 efter den halve time og det lignede en sikker sejr til gæsterne, men i dommerens overtid i første halvleg lykkedes det for hjemmeholdet at reducere og kampen var på en gang åben igen med 45 minutter tilbage.

Det værst tænkelige skete da også for mesterskabsaspirant erne, da Roda forsvareren Rob Wielaert headede bolden i nettet til udligningen efter blot et par minutter af anden halvleg. Mens mange måske havde forventet, at de regerende mestre ville få gummiben af denne udligning, så skete det modsatte. Den offensive duo Andersen og Wilfried sørgede for ro på bænken hos Laudrup, da de hver især scorede endnu et mål og dermed igen bragte Vitesse foran med to scoringer.

Hjemmeholdet fik lov til at reducere igen, men med sit tredje mål i kampen, denne gang på straffespark, lukkede Lucas Andersen definitivt opgøret og dermed er der nu kun fire sejre mellem Vitesse og endnu en mesterskabstitel.



Vitesse – FC Groningen  1-0  (1-0)
1-0 Wesley Verhoek (4)

MOM: Dedryck Boyata, Vitesse (7.6)
Tilskuere: 22.503

Æresdivisionen - 31. spillerunde fra GelreDome, Arnhem

Vitesse (4-2-3-1):
ter Stegen - Santon, Boyata, Kashia, Subasic – dos Santos, Albæk - Sam, Andersen, Verhoek - Wilfried

Groningen (4-4-2):
Fij – Hiariej, Ivens, van Dijk, Johansson – Kieftenbled, Holla, Ajilore, Tadic – Enevoldsen, Benschop

Det var en svær opgave, der ventede i 31. spillerunde for Vitesse i form af Groningen, der dog ikke havde haft den bedste sæson indtil videre, men uanset hvad en svær modstander på dette tidspunkt af sæsonen.

For tredje kamp i træk lykkedes det for Vitesse at score i kampens start. De første to gange var det Wilfried, der sørgede for den tidlige scoring, men denne gang var det venstrefløjen Verhoek, der fik bolden i nettet efter bare fire minutter.

Scoringen lammede gæsterne, der aldrig rigtig fik flow i deres spil og de lignede et hold blottet for selvtillid. Hjemmeholdet formåede ikke at score yderligere i kampen, på trods af flere rigtig gode tilbud, heriblandt et par forsøg på træværket, men heldigvis for Laudrups mandskab, kom de brændte chancer ikke til at spille nogen betydning.



FC Twente – Vitesse  2-3  (1-2)

0-1 Wilfried (20)
0-2 Sidney Sam (23)
1-2 Arnaud Sutchuin (24)
2-2 Christopher Drazan (57)
2-3 Daniel Sturridge (81)

MOM: Christopher Drazan, FC Twente (8.4)
Tilskuere: 26.008

Æresdivisionen - 32. spillerunde fra Grolsch Veste, Enschede

FC Twente (4-2-3-1):
Mihaylov – Rosales, Kagelmacher, Viergever, Buysse – Brama, Fer – Sutchuin, Labyad, Drazan – A. Khalil

Vitesse (4-2-3-1):
ter Stegen - Johansson, Boyata, Kashia, Santon – dos Santos, Albæk – Sam, Andersen, Verhoek - Wilfried

Før sæsonen blev skudt i gang, var Twente med i den gruppe af hold, der blev spået til at have en reel mulighed for at vinde mesterskabet, men med tre spillerunder igen er det løb for længst kørt for dem. Holdet er dog stadig et godt hold og det var derfor stadig en svær opgave, der igen ventede Michael Laudrups tropper i dagens kamp.

Heldigvis for danskeren har han i Wilfried en decideret målmaskine, der med sit 20. sæsonmål sørgede for føringen til Vitesse. Kort efter udbyggede tyske Sidney Sam den føring, men et øjebliks uopmærksomhed hos gæsterne betød, at Twente allerede fik reduceret minuttet efter.

Stillingen holdt til pausen, men efter et lille kvarter af anden halvleg lykkedes det for hjemmeholdet at udligne ved Drazan. Det lignede længe en remis, men lejesvenden fra Chelsea, Daniel Sturridge ville det heldigvis anderledes. Ti minutter før tid viste han nemlig endelig, hvorfor han betegnes som et af de helt store talenter i europæisk fodbold. Efter en fremragende tackling af Boyata, endte bolden i fødderne på Enoh, der sendte den videre til De Bruyne, der ud af øjenkrogen så, at Sturridge var startet på sit dybdeløb og at han var forbi sin oppasser. Alene med målmanden skuffede Sturridge ikke og han sendte sikkert bolden i mål til 3-2, hvilket også blev kampens resultat og dermed ligger FC Hollywood stadigvæk på førstepladsen med sølle to kampe igen.



FC Zwolle  – Vitesse  3-2 (2-2)
1-0 Jeroen Ketting (7)
1-1 Lucas Andersen (38)
1-2 Wilfried (39)
2-2 Adil Auassar (44)
3-2 Stein Huysegems (76)

MOM: Adil Auassar, FC Zwolle (8.2)
Tilskuere: 10.500

Æresdivisionen - 33. spillerunde fra FC Zwolle Stadion, Zwolle

FC Zwolle (4-4-2 Diamant):
Boer – Bakkati, Lachman, Gielisse, van Hintum – Aafjes, Hasselbaink, Auassar, Slot – Ketting, Huysegems

Vitesse (4-2-3-1):
ter Stegen - Johansson, Boyata, Kashia, Santon – dos Santos, Enoh – Sam, Andersen, Verhoek - Wilfried

Det er svært at sige, om det var gummiben, der ramte Vitesse mandskabet i dag eller om det var selvtilfredsheden, der havde indsneget sig, men faktum er, at de endte med et chokerende nederlag til en af nedrykningskandidat erne i Æresdivisionen.

FC Zwollle chokstartede med en tidlig scoring, hvilket dog ikke så ud til at ryste Laudrups tropper særlig meget, da de overtog teten efter målet og med to scoringer i løbet af et par minutter sidst i halvlegen fra Andersen og Wilfried, var de regerende mestre tilbage i førersædet. Det nedrykningstruede hjemmehold kæmpede dog videre og kort før pausen fik de udlignet, så alt igen var lige ved pausen.

Helt som ventet forsøgte de regerende mestre at kontrollere kampen i de sidste 45 minutter, da et point ville betyde, at mesterskabet igen ville ende hos Vitesse og det så da også godt ud i lang tid, men med et kvarter igen dukkede hjemmeholdets Huysegems op og headede læderet i nettet til en 3-2 føring, som også endte med at blive kampens resultat.

Nederlagt får heldigvis ikke den store betydning, da Heerenveen også tabte deres kamp i denne runde mod AZ Alkmaar. I stillingen er Vitesse nu tre points foran og har en væsentlig bedre målscore end Heerenveen, så meget skal gå galt, hvis ikke det skal blive til endnu et mesterskab til Michael Laudrup og hans tropper.



Vitesse – FC Utrecht  2-1  (0-1)

0-1 Marc-André ter Stegen (sm 13)
1-1 Nick Hofs (52)
2-1 Wesley Verhoek (87)

MOM: Wesley Verhoek, Vitesse (7.7)
Tilskuere: 25.000

Æresdivisionen - 34. spillerunde fra GelreDome, Arnhem

Vitesse (4-2-3-1):
ter Stegen - Johansson, Boyata, Kashia, Santon – Albæk, dos Santos – Andersen, Hofs, Verhoek - Wilfried

FC Utrecht (4-3-1-2):
ten Fernandez – Breukers, Nillson, Wuytens, Schut – Calello, Luijckx – Núnez, Takagi, R. Matos - Sigurdarson

Der var udsolgt til sæsonens sidste ligakamp og det blev lige præcis den perfekte afslutning, som de fremmødte havde håbet på.

Der gik ellers et gisp gennem hele stadion, da målmand ter Stegen var så uheldig at score selvmål, da han blev ramt i ryggen af et skud, der prellede af på stolpen og derefter ind bag ved ham. Få øjeblikket senere blev der endnu mere stille, da det blev kendt, at Heerenveen havde bragt sig foran på De Kuip mod Feyenoord. Ved pausen var stillingen stadig den samme i begge kampe, hvilket dog betød, at mesterskabet stadig ville havne i Vitesse, men det var åbenbart ikke nok for det regerende mesterhold.

De kom ud til anden halvleg med en helt anden gejst og vilje og hele stadion var lige ved at vælte, da Nick Hofs bankede udligningen i kassen. Stillingen holdt til kort før tid, hvor en af sæsonens bedste hos Vitesse, Wesley Verhoek satte prikken over i’et ved at score sejrsmålet for hjemmeholdet.

Vitesse har dermed sikret sig endnu et mesterskab, det andet i klubbens historie og det andet på stribe og nu skal det blive spændende at se, hvad der kommer til at ske med både spillertruppen og trænerbænken til den nye sæson.




Slutstillingen i
Æresdivsionen 2012/2013

Logged

xxbikbokxx
Førsteholdsspiller
*****

Offline Offline


 
Sv: #20 FC Hollywood aan de Rijn
« Svar #57: 30 Jul 2012, 19:48 »

I've been waiting!
Logged

Hala Madrid!

Metsu1
Manager
********

Offline Offline


 
Sv: #20 FC Hollywood aan de Rijn
« Svar #58: 30 Jul 2012, 21:39 »

I've been waiting!

Hehe, I know, men jeg har desværre ikke haft tid før nu, men jeg håber, det bliver lidt bedre igen nu her.

Som altid tak for interessen Smiley
Logged

reneskovgaard
Ynglingespiller
***

Offline Offline


 
Sv: #20 FC Hollywood aan de Rijn
« Svar #59: 31 Jul 2012, 12:40 »

Rigtig lækker blog Smiley Jeg følger ihvertfald. Håber på du fortsætter savet et sæsonen!
Logged

Sider: 1 2 3 [4] 5 6 ... 8 Udprint 
 



This site is not endorsed by Sports Interactive or SEGA and is intended for entertainment purposes only. « More Info »
©2005-2018, FmFreaks.dk
                                         Forum Powered by SMF 1.0.5 · SMF ©2001-2010