home forum contact
 
  Velkommen
Gæst
Søg
 
SENEST AKTIVE EMNER
Glemt din kode?
Registrer
Dato Forfatter Forum Emne
I går kl. 14:53:35 andersnomanni Klubsøgnin... Inspiration
17 Mar 2024, 23:29 Fadbamsen Skadestuen ryger ud i online spil.
03 Mar 2024, 06:12 DeBuur Skadestuen Kan ikke vælge Liverpo...
23 Feb 2024, 20:56 ydersog Klubsøgnin... Manchester United
23 Feb 2024, 10:12 valverde4ever Pro Cyclin... Cycling Career - Kan d...
23 Feb 2024, 00:14 g00n Blogs Minimalistic 2020
19 Feb 2024, 14:02 rheya Omklædning... Home Grown spillere?
Antal Registrerede Brugere: 23289
  0 Brugere, 539 Gæster Online.

Indlæg: 1132682 over 31363 Emner
Nyeste Bruger: hennry176
FORUM
+  FmFreaks Forside
|-+  Forum: Andre Managerspil
| |-+  Nostalgi
| | |-+  FM2012
| | | |-+  Kategori: Klubsøgning og -erfaring
| | | | |-+  RC Lens
0 Brugere og 1 Gæst læser i øjeblikket dette emne.
Sider: [1] Udprint
Forfatter Emne: RC Lens  (Læst 1352 gange)
KrookDale
Landsholdsspiller
******

Offline Offline


 
RC Lens
« : 03 Nov 2011, 16:05 »

Indledning
RC Lens er en historierig fransk klub fra byen Lens i Nordfrankrig (ikke langt fra grænsen til Belgien). RC Lens lever i dag efter et par gode år omkring årtusindeskiftet med ligasejr i 99 en pingpong-tilværelse med skiftevis ophold i Ligue 1 og 2. Klubbens potentiale er dog til langt mere, med Frankrigs 3. største fodboldstadion, et stadion der kan rumme samtlige byens indbyggere og lidt til, samt en hær af talentfulde unge spillere til disposition, vil en dygtig manager utvivlsomt kunne føre klubben til storhed.

Overordnet
Som RC Lens starter man i Ligue 2 og er iblandt favoritterne til oprykning allerede første sæson, hvilket man bestemt også skal stile efter. Med plads til over 43.000 mennesker på klubbens stadion og mange dygtige unge spillere ved spilstart, er der helt klart potentiale til at sikre sig en fortsat plads i Ligue 1, så snart man er rykket op.

Økonomi
Klubbens økonomi er rigtigt god. Man får ikke nogen penge at lege med ved spilstart, men allerede ved 2. sæson start vil man kunne forvente et betydeligt beløb til transfere, og med mindre lønningerne løber helt løbsk, vil man køre med et pænt årligt overskud.

Spillermateriale
Klubben har en del spillere med kvaliteten til Ligue 1 (og mange spillere i det hele taget), men især de gode unge spillere er klubbens største force. Man starter ikke med et eller flere kæmpetalenter, men til gengæld med en masse spillere der efter kun få år vil kunne danne en solid kerne for en trup i den stærkeste franske liga. Især Serge Aurier skiller sig ud, og vil allerede efter en enkelt sæson utvivlsomt vippe det aldrende førstevalg på højrebacken, Yohan Demont, af pinden. Herfra kan han sådan set være starter på holdet hele vejen frem til man står i Champions League finalen. Ydermere råder man over talentfulde spillere som Bilal Hamdi, Thorgan Hazard, Geoffrey Kondogbia, Alexandre Coeff, osv.. Hvorvidt de udvikler den nødvendige kvalitet til at klare sig på et højere niveau vil variere fra spil til spil, der skal både spilletid og lidt held til, giver man spilletid vil man dog utvivlsomt se en ellere flere af dem udvikle sig til fine spillere.

I blandt de lidt ældre spillere er det en meget balanceret omgang, jeg betragter offensivspilleren Chaouki Ben Saada som klubbens stjerne, mens lånet Pascal Berenguer bestemt også er en dygtig spiller. Endvidere har man i den 22-årige Samba Sow en spiller, der vil kunne dække den defensive midt i mange år fremad. På angrebsposten har man den aldrende brasser Eduardo, hvis ansigt pryder Lademanns leksikon hvis man slår op under humørspiller, i hans dårligere perioder har man dog acceptable alternativer til posten.

Truppens største problem er den lille tuneserkoloni, der skal til Afrika og spille landsholdsfodbold i tide og utide. Det voldede min trup store problemer da 3 spillere fløj afsted til ACN midt i en i forvejen skadesplaget januarmåned.

Transfere og fremadrettet
Ved spilstart er det medmindre man sælger et par spillere ikke muligt at hente nye folk ind til truppen. Sikrer man sig oprykning i første sæson får man dog et betragtelig transferbudget at lege med. Man bliver dog stadigvæk nødt til at have øje for kontraktløse spillere, gode lån samt de gode kup, da der ikke er penge til at hente favoritspillere ind. Truppen er meget bred og der er lidt løntung dødvægt man skal af med, dette voldede dog ikke mig nogen problemer og hjalp egentlig kun til at sikre endnu flere penge at handle for. Ydermere kom Arsenal og City allerede i første sæson ind med gode bud på to unge regens, som jeg egentlig gerne havde holdt på, men når man skal kæmpe om overlevelse er der ikke plads til at sige nej til 35 mio, selv hvis det betyder at man må sælge et af Europas største talenter til højrebacken.

Ved oprykning vil jeg anbefale at man skaffer sig en god hurtig angriber. Samtidig med det bør man nok styrke centerforsvaret og fløjene, og hvis muligheden byder sig hente en god billig midtbanespiller. Målmandsposten kan også forbedres, men jeg ville vente til senere og evt. skrive kontrakt med en god målmand med kontraktudløb 2013. Da økonomien ved oprykning ikke er til fornyelse af hele truppen, er de 3 nøgleord lån, lån og lån.

En del spillere har kontraktudløb ved slutningen af første sæson, jeg ville lade mange af deres kontrakter løbe ud, da en god del af dem ikke helt har potentialet til Ligue 1, og man dermed kan få en del plads på lønbudgettet.

På den længere bane handler det i starten om at få hentet gode billige spillere ind til alle forstærkningstrænge nde pladser, således at et godt niveau kan opretholdes, når det mål efter et par sæsoner er opnået er det et spørgsmål om at finde unge kommende superstjerner, da økonomien og klubbens omdømme ikke er til at hente de færdigudviklede af slagsen.

Mine erfaringer
Da man har mange midtbanespillere, et par fine fløje men ikke voldsomt imponerende angribere valgte jeg at spille en 4-1-2-2-1. Det giver fin mulighed for at sikre alle de unge midtbanespillere på holdet nogenlunde regelmæssig spilletid, samtidig med at man ikke lukker specielt mange mål ind. Til gengæld gav det også problemer i den anden ende, satmlige en fløjspillere er dårlige afsluttere, og angriberne er heller ikke voldsomt imponerende på den front, så resultatet var voldsom dominans i mange kampe, men ikke særligt mange mål. Et problem jeg først har fået løst lidt op for i 3. sæson.

1. Sæson startede fænomenalt ud, men en lang måltørke i midten af sæson gjorde at jeg kun rykkede op med det yderste af fingerspidserne. Op til 2. sæson fik jeg forstærket holdet voldsomt og håbede lidt på en midterplacering (hvilket underligt nok var minimumkravet fra min bestyrelse), katastrofal form henimod slutningen af sæsonen gjorde dog at jeg kun lige akkurat formåede at blive oppe, jeg følte mig dog lidt ramt af uheld sæsonen igennem.

Op til 3. sæson blev der oprustet endnu mere. Mbaye Niang blev hentet billigt, jeg slog min transferrekord for at få Verratti til midtbanen, Ospina blev hentet til målet på en fri transfer og Gonzalo Castro kom ind til fløjen, det samtidig med at et par af mine yngre spillere er begyndt at se rigtigt stærke ud, og at Boyata blev hentet i vinterpausen. Resultatet er at jeg per d.d. er på en 2. plads i ligaen med 32 runder spillet, en placering der især er blevet skaffet i kraft en suveræn defensiv, der lukker under 0,5 mål ind per kamp. (er i midten af april og har lukket 3 mål ind siden nytår.) Samtidig er en hær af unge angriber/fløj regens på vej til klubben, da det mildt sagt er svært at finde dygtige spillere til disse pladser, uden at de falder totalt uden for transfer- og/eller lønbudgettet.

Konklusion
Jeg er snart færdig med min 3. sæson, og er med lidt held på vej ud i Europa allerede i 4. sæson. Jeg har dog været heldig med at mit hold har spillet godt, og at jeg lige akkurat har nået først oprykning og så overlevelse. Samtidig med dette har jeg brugt timevis på at lede efter billige kvalitetsspillere, er man lidt mindre heldig eller omhyggelig, vil man nok skulle bruge 3. sæson på at konsolidere sig i Ligue 1 og udskyde drømmene om Europa lidt. Der kan dog ikke herske tvivl om at vil man spille en klub uden for bedste række, med et stort potentiale er RC Lens et fantastisk valg, potentialet er enormt og den franske liga er spændende og jævnbyrdig såvel i virkeligheden som i spillet. Der er sjældent langt fra en CL-givende plads til nederste halvdel af tabellen, og dermed også meget få kedelige walkover kampe.
« Seneste Redigering: 07 Nov 2011, 21:54 af KrookDale » Logged

Fan af <indsæt klub>, siden <indsæt årstal> og derfor bedre end alle andre.

KrookDale
Landsholdsspiller
******

Offline Offline


 
Sv: RC Lens
« Svar #1: 03 Nov 2011, 16:10 »

Hej folkens. Er der andre der har kastet deres kærlighed over RC Lens? Holdet starter nede i Ligue 2, som favoritter til oprykning. Med et stærkt ungt hold og stadion med plads til over 40.000 tilskuere, er der rig mulighed for at føre holdet til storhed.

Jeg har lige reserveret første indlæg til et senere oplæg med teaser omkring klubben, kunne dog ikke vente til jeg har skrevet det færdig med at høre om andres erfaringer.

Af interessante spillere på holdet, kan bl.a. nævnes Serge Aurier, Samba Sow og Thorgan Hazard. Økonomien er til gengæld ikke alt for fin, hele lønbudgettet et brugt og der er ikke noget transferbudget at gøre godt med.
Logged

Fan af <indsæt klub>, siden <indsæt årstal> og derfor bedre end alle andre.

KrookDale
Landsholdsspiller
******

Offline Offline


 
Sv: RC Lens
« Svar #2: 07 Nov 2011, 18:41 »

Så fik jeg opdateret første indlæg, håber på at høre fra andre, som har forsøgt sig med klubben. Kan sige af egen erfaring at det helt sikkert er muligt at opnå succes endog meget hurtigt.
Logged

Fan af <indsæt klub>, siden <indsæt årstal> og derfor bedre end alle andre.

krohnl
Lilleputspiller
*

Offline Offline

 
Sv: RC Lens
« Svar #3: 07 Nov 2011, 19:24 »

Jeg syntes det ser spændende ud efter at have læst din indlæg, så jeg tror lige jeg vil lave lidt research og satser på at starte op med lens senere iaften..
Logged

KrookDale
Landsholdsspiller
******

Offline Offline


 
Sv: RC Lens
« Svar #4: 11 Nov 2011, 16:44 »

Fik du startet et spil krohnl?

Jeg har netop afsluttet min 4. sæson, hvor det blev til en treble bestående af ligaen, ligacuppen og Euro League. Ligaen var lige ved at ryge, ikke fordi mit hold faldt i niveau, men fordi Lyon vandt 14 ud af deres sidste 15 kampe.

Mit største problem er nu begrænsningen med max 4 spillere fra uden for EU, der kommer ikke rigtigt nogen spændende regens fra Europa (I det hele taget ikke rigtigt nogen spændende regens), så jeg skal hente fra sydamerika, og med 5-6 år eller hvor meget det er før de er franske statsborgere, er det lidt besværligt.
Logged

Fan af <indsæt klub>, siden <indsæt årstal> og derfor bedre end alle andre.

kris5543
Lilleputspiller
*

Offline Offline

 
Sv: RC Lens
« Svar #5: 23 Dec 2011, 23:10 »

Så er jeg startet med den talentfulde Lens trup. Klubben har en formidabel ungdomsudvikling, og jeg ser et stort potentiale i Lens-truppen. Har du et par tip til mit save ville det være interessant med et par. Mit mål er at blive en traditionsrig europæisk klub, men en masse titler i baglommen. Men den aller første forhindring bliver oprykning til den bedste række i Frankrig.

Håber denne tråd bliver aktiv igen, da Lens er et talentfuld hold med masser af potentiale....
Logged

RasmusXF
Lilleputspiller
*

Offline Offline

 
Sv: RC Lens
« Svar #6: 22 Aug 2012, 12:02 »

Konge indledning til Lens! Jeg er selv lige startet et spil, hvor jeg vil fokusere på talentudvikling. Det kunne være fedt, hvis der var andre herinde, der spillede eller overvejer at spille med Lens.
Logged

Sider: [1] Udprint 
 



This site is not endorsed by Sports Interactive or SEGA and is intended for entertainment purposes only. « More Info »
©2005-2018, FmFreaks.dk
                                         Forum Powered by SMF 1.0.5 · SMF ©2001-2010