home forum contact
 
  Velkommen
Gæst
Søg
 
SENEST AKTIVE EMNER
Glemt din kode?
Registrer
Dato Forfatter Forum Emne
25 Nov 2024, 10:26 Broen13 Challenges The real SAF Challenge
20 Nov 2024, 11:53 ydersog Klubsøgnin... Brighton & Hove Albion
19 Nov 2024, 11:24 Lars Pedersen Omklædning... Ang. Spcs
14 Nov 2024, 20:58 andersnomanni Blogs SAF Challenge
24 Okt 2024, 21:05 Broen13 Blogs Rejsen gennem Portugal
24 Okt 2024, 17:05 Bubbles Blogs #2 - Et sidste save - ...
17 Okt 2024, 23:31 Svartowiz Omklædning... Sommer opdatering
Antal Registrerede Brugere: 23459
  0 Brugere, 786 Gæster Online.

Indlæg: 1132946 over 31381 Emner
Nyeste Bruger: scarlett07071
FORUM
+  FmFreaks Forside
|-+  Forum: Andet
| |-+  Kategori: Fodbold
| | |-+  Michael Laudrup tråden
0 Brugere og 7 Gæster læser i øjeblikket dette emne.

Afstemning
Spørgsmål:  Hvor skal Michael Laudrup være træner næste gang?  (Afstemning slut: 11 Okt 2011, 16:56)
Hamburger SV
- 16 (29,1%)
Barcelona
- 4 (7,3%)
Real Madrid
- 1 (1,8%)
En anden spansk klub
- 13 (23,6%)
En anden klub i Europa
- 15 (27,3%)
Dansk Landstræner
- 6 (10,9%)
Antal Stemmer: 55

Sider: 1 [2] 3 4 Udprint
Forfatter Emne: Michael Laudrup tråden  (Læst 10852 gange)
JosepGuardiola
Gæst
 
Sv: Michael Laudrup tråden
« Svar #15: 27 Sep 2011, 21:09 »

Det er nu engang på transfervinduets sidste dage, at der som regel sker mest. Og en klub i Mallorcas situation kan ikke sige nej, hvis der kommer et godt bud på en spiller, heller ikke selvom det er klubbens bedste spiller. Sådan er det bare, at have rod i økonomien.

Alle var indstillet på, at han blev solgt. Guzmán sagde, at han ville væk, og alt var fint nok. Man vidste under hele transferperioden, at han var væk, og derfor burde man jo have sonderet markedet for erstatninger, således man var udstyret til at hente en erstatning ind hurtigt.

Men at han blev solgt... det vidste alle :-)

Den holder ikke. Det var forudsigeligt at det ville ske. UEFA havde varslet sit økonomiske fair play længe i forvejen, og der levede Mallorca bare ikke op til kravene, og var samtidig ikke en stor nok klub, til at kunne få dispensation som visse andre klubber i den Spanske top to...

Selvfølgelig holder den. Peg på andre klubber i større ligaer i Europa, der er blevet smidt ud. :-)

Forudsigeligt? Ja, det var vel så forudsigeligt, at der var så godt som ingen snak om det FØR det skete.. og absolut ingen snak om det, da han satte sig i trænersædet.
Logged

DNE
Landsholdsspiller
******

Offline Offline

Sv: Michael Laudrup tråden
« Svar #16: 27 Sep 2011, 21:21 »

Alle var indstillet på, at han blev solgt. Guzmán sagde, at han ville væk, og alt var fint nok. Man vidste under hele transferperioden, at han var væk, og derfor burde man jo have sonderet markedet for erstatninger, således man var udstyret til at hente en erstatning ind hurtigt.

Men at han blev solgt... det vidste alle :-)

Selvfølgelig holder den. Peg på andre klubber i større ligaer i Europa, der er blevet smidt ud. :-)

Forudsigeligt? Ja, det var vel så forudsigeligt, at der var så godt som ingen snak om det FØR det skete.. og absolut ingen snak om det, da han satte sig i trænersædet.

Nej, Mallorca blev kun smidt ud fordi Laudrup blev træner, du har ret... Hør nu her, klubben var under administration, selvfølgelig kunne man ikke have dem med i Europa League. De kunne jo være gået på røven halvvejs igennem, det var uholdbart. Peg på én eneste anden klub, der er kommet med i Europa League eller Champions League, mens den har været under administration  Wink

Og med hensyn til at købe erstatninger, så er det nu engang ikke noget man kan gøre, før man har solgt ham der skal erstattes, når ikke man har nogen penge, eller bare ved hvad man får for ham. Man kan sondere terrænnet ja, og hvem ved at det ikke er gjort? men der skal stadig forhandles med både klub og spiller.

En økonomisk trængt klub kan bare ikke agere som andre mere velstillede klubber. Man må hele tiden indrette sig efter omstændighederne. Man kan ikke forvente at komme styrket eller bare usvækket gennem et transfervindue.

Og ja, så liger det jo i øvrigt i kortene, at en klub der vil ansætte en træner med et CV som Laudrups, vil være lidt af et galehus.

Laudrup er ikke noget offer, han har selv sagt ja til jobbet. At han ikke vil affinde sig med klubbens situation, gør ham ikke til noget offer.
Logged

Roman
Reserveholdsspiller
****

Offline Offline

Sv: Michael Laudrup tråden
« Svar #17: 27 Sep 2011, 21:28 »

Laudrup kunne knap redde et godt Mallorca hold fra at rykke ned, jeg kan ikke se hvad klubber ser i ham udover han er et stort navn.
Logged

JKJ
Gæst
 
Sv: Michael Laudrup tråden
« Svar #18: 27 Sep 2011, 21:30 »

Jeg er enig med DNE hele vejen igennem.

ML har hele vejen igennem i sit ophold på ferieøen vist at der har været store økonomiske problemmer. Såvidt jeg husker sagde han allerede da han kom til klubben at det var en kæmpeudfordring at få det til at hænge sammen.

Det korte af det lange er vel at ML intet har vist i sin træner karriere. Jeg kan ihf ikke nogle højdepunkter der kan få mig til at klappe i hænderne af begejstring.

Og for en gang skyld vil jeg give Morten Bruun ret. Hans evt fortsatte trænergerning fortsætter nok ikke i Spanien. Hvem vil røre ham med en ildtang i øjeblikket.
Og de klubber der er "hans", Barca og Real Madrid er han jo 5-6 niveauer under at kunne komme i betragtning til.
Logged

JosepGuardiola
Gæst
 
Sv: Michael Laudrup tråden
« Svar #19: 27 Sep 2011, 21:39 »

Nej, Mallorca blev kun smidt ud fordi Laudrup blev træner, du har ret...

Du må gerne finde et sted, hvor jeg skriver det . . .

Det er slet ikke hvad jeg siger, men da Laudrup satte sig i trænersædet var det med en række investorer som fx Nadal og med udsigten til at spille Europa League. Dengang var der INGEN snak om at de IKKE skulle i Europa.

Og med hensyn til at købe erstatninger, så er det nu engang ikke noget man kan gøre, før man har solgt ham der skal erstattes, når ikke man har nogen penge, eller bare ved hvad man får for ham. Man kan sondere terrænnet ja, og hvem ved at det ikke er gjort? men der skal stadig forhandles med både klub og spiller.

Man kan stadig forhandle. Jeg siger ikke, at man skal underskrive en kontrakt, men der er ingen i verden der hindrer dig i at forhandle en kontrakt hjem under de forudsætninger af at Guzman bliver solgt. Det kan naturligvis godt vise sig at være en svær situation, men hvis man skal tage udgangspunkt i det Laudrup siger, så lyder det ikke til at klubben har gjort meget før i sidste øjeblik - det bevidner Ogunjimi-transferen fx om.

Laudrup er ikke noget offer, han har selv sagt ja til jobbet. At han ikke vil affinde sig med klubbens situation, gør ham ikke til noget offer.

Jeg kører ikke nogen "Laudrup er et offer"-stil, så jeg ser ingen grund til det indspark. Men det er da ret væsentligt, at Mallorca rent faktisk stod til Europa League da Laudrup sagde ja (en invitiation de stadig havde, da han sagde ja, og som blev trukket tilbage kort tid før turneringsstart). At det så åbenbart var åbenlyst, at de ikke skulle spille i Europa League (som ingen i øvrigt snakkede om dengang......), ja, det må du gerne uddybe. Det er da fint, at det står klart NU - men dengang...?

Nej du, Laudrup sagde ja til en klub, der stod til at skulle spille Europa League. Og det er under de forudsætninger, at han sagde ja. Havde de ikke deltaget i Europa League, så havde han - efter min overbevisning - sagt nej tak.

Det korte af det lange er vel at ML intet har vist i sin træner karriere. Jeg kan ihf ikke nogle højdepunkter der kan få mig til at klappe i hænderne af begejstring.

Getafe, Europa League. En ganske fin præstation. At det gik tilsvarende ringe i ligaen er en anden side, men i Europa League træk han okay store overskrifter Wink

Og de klubber der er "hans", Barca og Real Madrid er han jo 5-6 niveauer under at kunne komme i betragtning til.

Men man skal huske på, at ens navn bærer en ret langt i Spanien. Det er naturligvis ikke nok, men én super god sæson i en midterklub, samtidigt med enten Barca eller Real er i krise kan være rigeligt.
Logged

DNE
Landsholdsspiller
******

Offline Offline

Sv: Michael Laudrup tråden
« Svar #20: 27 Sep 2011, 21:52 »

Du må gerne finde et sted, hvor jeg skriver det . . .

Det er slet ikke hvad jeg siger, men da Laudrup satte sig i trænersædet var det med en række investorer som fx Nadal og med udsigten til at spille Europa League. Dengang var der INGEN snak om at de IKKE skulle i Europa.

Man kan stadig forhandle. Jeg siger ikke, at man skal underskrive en kontrakt, men der er ingen i verden der hindrer dig i at forhandle en kontrakt hjem under de forudsætninger af at Guzman bliver solgt. Det kan naturligvis godt vise sig at være en svær situation, men hvis man skal tage udgangspunkt i det Laudrup siger, så lyder det ikke til at klubben har gjort meget før i sidste øjeblik - det bevidner Ogunjimi-transferen fx om.

Jeg kører ikke nogen "Laudrup er et offer"-stil, så jeg ser ingen grund til det indspark. Men det er da ret væsentligt, at Mallorca rent faktisk stod til Europa League da Laudrup sagde ja (en invitiation de stadig havde, da han sagde ja, og som blev trukket tilbage kort tid før turneringsstart). At det så åbenbart var åbenlyst, at de ikke skulle spille i Europa League (som ingen i øvrigt snakkede om dengang......), ja, det må du gerne uddybe. Det er da fint, at det står klart NU - men dengang...?

Nej du, Laudrup sagde ja til en klub, der stod til at skulle spille Europa League. Og det er under de forudsætninger, at han sagde ja. Havde de ikke deltaget i Europa League, så havde han - efter min overbevisning - sagt nej tak.

Getafe, Europa League. En ganske fin præstation. At det gik tilsvarende ringe i ligaen er en anden side, men i Europa League træk han okay store overskrifter Wink

Men man skal huske på, at ens navn bærer en ret langt i Spanien. Det er naturligvis ikke nok, men én super god sæson i en midterklub, samtidigt med enten Barca eller Real er i krise kan være rigeligt.

Som jeg husker det, så var det ikke den store overraskelse, at Mallorca blev trukket ud af Europa League. Økonomisk fair play var det helt store tema i UEFA dengang. Jeg kan godt huske, at Mallorca og Laudrup peb over ikke at komme med, men det var hverken urimeligt, eller særligt overraskende, at de ikke kom med, som jeg husker det.

Og som sagt, i Getafe var ligaen den erklærede første prioritet fra dag et. Så kan man ikke bagefter undskylde en skidt sæson i ligaen, med at det gik godt i UEFA Cuppen. Det ændrer ikke ved, at man ikke har fået holdet til at præstere i de kampe, man ellers betragtede som de vigtigste.

Hvad Laudrups navn angår, så tror jeg faktisk det er ved at være noget devalueret i Spanien. Den Danske presse kaster sig stadig på knæ, så snart han viser sig, men mig bekendt, så er de Spanske medier efterhånden blevet noget mere kritiske hvad Laudrup angår.
Logged

JosepGuardiola
Gæst
 
Sv: Michael Laudrup tråden
« Svar #21: 27 Sep 2011, 21:57 »

Og som sagt, i Getafe var ligaen den erklærede første prioritet fra dag et. Så kan man ikke bagefter undskylde en skidt sæson i ligaen, med at det gik godt i UEFA Cuppen. Det ændrer ikke ved, at man ikke har fået holdet til at præstere i de kampe, man ellers betragtede som de vigtigste.

Bestemt, hans resultater i ligaen var ikke gode nok, og det var jo trods alt det de gik efter - men han gjorde det stadig ganske hæderligt i Europa, og derfor har han jo trods alt vist noget. Smiley

Hvad Laudrups navn angår, så tror jeg faktisk det er ved at være noget devalueret i Spanien. Den Danske presse kaster sig stadig på knæ, så snart han viser sig, men mig bekendt, så er de Spanske medier efterhånden blevet noget mere kritiske hvad Laudrup angår.

Jeg føler ikke, at Laudrup er et samtale-emne i Barca-området medmindre man møder Mallorca. Og her omtales han som ofte med respekt - men jeg følger også kun med i en enkelt avis, så det er jo helt klart ikke dækkende for resten af Spanien crazy
Logged

DeBuur
Manager
********

Offline Offline

Sv: Michael Laudrup tråden
« Svar #22: 27 Sep 2011, 22:03 »

Enjoy Laudrup... sådan var det da han spillede og jeg vil til evig tid mene at han var en af datidens største stjerner.

Mennesket Laudrup er meget sammensat og jeg har altså svært ved at se ham som den perfekte manager...men jeg ville elske hvis han fik muligheden i en af stor klubberne i spanien.

Men realistisk set ville det så ikke være et kæmpe sats for Barcelona hvis de gav ham muligheden ? eller kunne man hævde at chancen ikke var meget større end den Barca tog med Guardiola ?

Jeg tror dog stadig på at laudrup ender som landstræner hvis ikke nu så om 4 år.
Logged

YNWA

kløv
Ynglingespiller
***

Offline Offline

Sv: Michael Laudrup tråden
« Svar #23: 29 Sep 2011, 06:25 »

Så fik han endelig sagt op på en gensidig måde eller næsten...
Er det godt nopk at få 2,5mio kr for at forlade klubben?? Han ville jpo have 5mio til at starte med.
Jeg synes han skal være tilfreds...
Tror desværre ikke han bliver ansat i en spansk klub som det første.
Håber han komme hjem og får styr på Brøndby holdet Wink Wink nåpr det var vist lidt urealistisk Wink
Logged

DNE
Landsholdsspiller
******

Offline Offline

Sv: Michael Laudrup tråden
« Svar #24: 29 Sep 2011, 12:18 »

He, 2,5 millioner er temmelig godt, i betragtning af, at det var ham selv, der sagde op. De 5 millioner var hvad han skulle have haft, hvis han var blevet fyret (svarende til lønnen resten af kontraktperioden ud). Jeg har lidt svært ved at se, hvordan han skulle kunne gøre krav på løn for hele sæsonen, når han nu selv har valgt at sige op så tidligt på sæsonen.

Nu var det jo altså under Laudrup, at Brøndbys krise startede, så han er vist ikke lige en oplagt kandidat til at få styr på tingene igen, selvom der ville være en vis poetisk retfærdighed i at han kom hjem og ryddede op efter sig  Smiley

De Spanske regler forhindrer ham i at få en ny Spansk klub i denne sæson, så det er nok en rimelig antagelse, at han i hvert fald ikke får en ny Spansk klub lige med det samme. Men det er nu nok alligevel der han har størst chance for at få en ny klub, da galehusene nærmest hænger på træerne dernede. Ellers er der da altid Palermo  Smiley

Edit:
Men jeg skal da lige love for, at der er nogen der har puttet penge i Tutumlu. Så kender man ham igen, Laudrups sidste ledighedsperiode var han overraskende tavs, men nu kører kæften på ham igen. Så må tiden vise, om det bare er det sædvanlige varme luft, eller om der rent faktisk er substans i det han siger.
« Seneste Redigering: 29 Sep 2011, 12:23 af DNE » Logged

DNE
Landsholdsspiller
******

Offline Offline

Sv: Michael Laudrup tråden
« Svar #25: 29 Sep 2011, 12:49 »

http://politiken.dk/sport/fodbold/premierleague/ECE1407844/john-faxe-er-faerdig-i-blackburn/

Så er der måske noget under opsejling alligevel. Jeg tror stadig ikke på HSV. Sådan en brøler er Arnesen simpelthen for kompetent til at begå.
Logged

KasperSchmidt
Gæst
 
Sv: Michael Laudrup tråden
« Svar #26: 29 Sep 2011, 13:23 »

http://politiken.dk/sport/fodbold/premierleague/ECE1407844/john-faxe-er-faerdig-i-blackburn/

Så er der måske noget under opsejling alligevel. Jeg tror stadig ikke på HSV. Sådan en brøler er Arnesen simpelthen for kompetent til at begå.

Det lyder nu godt nok meget, som om det gamle Brøndby og Getafe samarbejde skal føres videre i HSV. Stakkels HSV siger jeg bare. Laudrup lever udelukkende på sit navn. Det eneste manden har præsteret i hans tid som træner er en semifinale i Europa League, men alligevel var han lige ved at rykke ned samme år i Getafe. Godt nok har han vundet mesterskabet med BIF, men det var i min optik på et meget tyndt grundlag taget det spillermateriale, som Laudrup havde til rådighed i betragtning. Jeg syntes i det hele taget, at de steder, hvor han har været har holdene været utroligt ustabile, den ene weekend i Mallorca kunne hans hold tage point ude mod Barcelona, så kunne holdet næste weekend tabe 0-3 hjemme til Almeria. Det samme gør sig gældende fra hans tid i Getafe.
Logged

DNE
Landsholdsspiller
******

Offline Offline

Sv: Michael Laudrup tråden
« Svar #27: 29 Sep 2011, 13:33 »

Jeg fatter simpelthen bare ikke, hvis Arnesen skulle begå sådan en brøler. Han sætter jo også sit eget job på spil. Hvis han ansætter en gammel landsholdskammerat som en slags vennetjeneste, og det så (hvilket nok bliver tilfældet) går galt. Så kan man med rette sætte spørgsmålstegn ved hans dømmekraft. Den slags hasard med sit navn og sin karriere, er jo ikke just hvad der hidtil har kendetegnet Arnesen. Der må simpelthen være noget andet under opsejling.
Logged

Zone 43
Manager
********

Offline Offline

Sv: Michael Laudrup tråden
« Svar #28: 29 Sep 2011, 18:51 »

Så er Laudrup sgu heller ikke værre. Et mesterskab og to pokaltitler i Brøndby (som sagtens kunne have blevet tre, hvis det ikke var fordi de røg i 93' minut i næstsidste spillerunde (reelt set), og anden halvleg i den sidste kamp i sæsonen), et kvartfinale plads efter 120 minutter mod Bayern i EL, og finaleplads i Copa'en med Getafe og ikke mindst en flot 7. plads ved vinterpausen i det første halvår med Mallorca.

Det vidner for mig om, at han har et talent og potentiale som træner. Og jeg er ikke et sekund i tvivl om, at når han (forhåbenlig) finder den rette klub, der giver ham tid og tillid til at bygge et hold op, så skal nok også komme noget positivt ud af det.

Hamburg er dog næppe denne rette destination for Laudrup. Ikke pga. den manglende tid og tillid, men grundet det svage mandskab og lige så dårlige økonomi (og sprog, kultur o.a.?). Stillingen og sommerens handler siger det meget godt. Nej, lad ham blive i Spanien, det passer ham meget bedre.
Logged

Jeg ved, de har sagt, det er en stor ting for Brøndby. Men det er satme også en stor ting for mig
 - Daniel Agger.

DNE
Landsholdsspiller
******

Offline Offline

Sv: Michael Laudrup tråden
« Svar #29: 29 Sep 2011, 19:38 »

Så er Laudrup sgu heller ikke værre. Et mesterskab og to pokaltitler i Brøndby (som sagtens kunne have blevet tre, hvis det ikke var fordi de røg i 93' minut i næstsidste spillerunde (reelt set), og anden halvleg i den sidste kamp i sæsonen), et kvartfinale plads efter 120 minutter mod Bayern i EL, og finaleplads i Copa'en med Getafe og ikke mindst en flot 7. plads ved vinterpausen i det første halvår med Mallorca.

Det vidner for mig om, at han har et talent og potentiale som træner. Og jeg er ikke et sekund i tvivl om, at når han (forhåbenlig) finder den rette klub, der giver ham tid og tillid til at bygge et hold op, så skal nok også komme noget positivt ud af det.

Hamburg er dog næppe denne rette destination for Laudrup. Ikke pga. den manglende tid og tillid, men grundet det svage mandskab og lige så dårlige økonomi (og sprog, kultur o.a.?). Stillingen og sommerens handler siger det meget godt. Nej, lad ham blive i Spanien, det passer ham meget bedre.

Spanien bliver det jo i hvert fald tidligst til næste sæson, da de Spanske regler forbyder ham at tage en ny Spansk klub i indeværende sæson.

Med hensyn til det andet, så er jeg ikke enig i, at det vidner om kvalitet. Som tidligere nævnt, så havde han Superligaens suverænt stærkeste trup i Brøndby. Havde han vundet mindre, så var han blevet fyret, også selvom han hed Michael Laudrup. Desuden var det ham, der førte klubben ud i den krise de endnu ikke er kommet ud af. Det var hans aftryk på holdet, der skabte disharmonien i truppen. Det var den magtkamp han startede mod talentafdelingen, der skabte disharmonien i klubben generelt.

I Getafe var ligaen den erklærede første prioritet. Så er det bare ikke godt nok at være så tæt på at rykke ned. Det redder de andre turneringer ikke, da de hele tiden var sekundære.

Hans utallige magtkampe tæller til hans ulempe. Hans tydelige mangel på evnen til at sammensætte en harmonisk trup tæller til hans ulempe. Den svigtende tillid fra spillerne, som også har ramt ham i flere klubber tæller til hans ulempe. Den manglende disciplin der har præget flere af de klubber han har trænet tæller til hans ulempe. Hans efternavn tæller til hans fordel, ikke stort mere.
Logged

Sider: 1 [2] 3 4 Udprint 
 
This site is not endorsed by Sports Interactive or SEGA and is intended for entertainment purposes only. « More Info »
©2005-2018, FmFreaks.dk
                                         Forum Powered by SMF 1.0.5 · SMF ©2001-2010